Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CA0544

    Sag C-544/16: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 5. juli 2018 — Marcandi Limited, der driver virksomhed under firmanavnet Madbid mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra First-tier Tribunal (Tax Chamber) — Det Forenede Kongerige) (Præjudiciel forelæggelse — fælles merværdiafgiftssystem — direktiv 2006/112/EF — artikel 2, stk. 1, litra c) — udstedelse af »kreditter«, der gør det muligt at afgive bud i forbindelse med on line-auktioner — tjenesteydelse mod vederlag — forudgående transaktion — artikel 73 — beskatningsgrundlag)

    EUT C 301 af 27.8.2018, p. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    27.8.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 301/3


    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 5. juli 2018 — Marcandi Limited, der driver virksomhed under firmanavnet Madbid mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra First-tier Tribunal (Tax Chamber) — Det Forenede Kongerige)

    (Sag C-544/16) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - fælles merværdiafgiftssystem - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, stk. 1, litra c) - udstedelse af »kreditter«, der gør det muligt at afgive bud i forbindelse med on line-auktioner - tjenesteydelse mod vederlag - forudgående transaktion - artikel 73 - beskatningsgrundlag))

    (2018/C 301/03)

    Processprog: engelsk

    Den forelæggende ret

    First-tier Tribunal (Tax Chamber)

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Marcandi Limited, der driver virksomhed under firmanavnet Madbid

    Sagsøgt: Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

    Konklusion

    1)

    Artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/CE af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at udstedelsen af »kreditter« såsom de i hovedsagen omhandlede, der giver en erhvervsdrivendes kunder mulighed for at afgive bud i auktioner, der afholdes af denne erhvervsdrivende, udgør en tjenesteydelse mod vederlag, hvor modydelsen er det beløb, der betales for »kreditterne«.

    2)

    Artikel 73 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede indgår værdien af de »kreditter«, der anvendes til at afgive bud, ikke i den modydelse, der opkræves af den afgiftspligtige for de leveringer af varer, som denne afgiftspligtige foretager til fordel for de brugere, der har vundet en auktion, som denne har afholdt, eller for dem, der har foretaget deres køb ved hjælp af funktionerne »køb nu« eller »optjent rabat«.

    3)

    De retter i en medlemsstat, der, når de fortolker de relevante bestemmelser i EU-retten og i national ret, konstaterer, at den samme transaktion behandles forskelligt i momsmæssig henseende i en anden medlemsstat, har mulighed for eller endog pligt til, alt efter om deres afgørelser ifølge de nationale retsregler kan appelleres eller ej, at forelægge Den Europæiske Unions Domstol et præjudicielt spørgsmål.


    (1)  EUT C 14 af 16.1.2017.


    Top