This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62015CA0499
Case C-499/15: Judgment of the Court (First Chamber) of 15 February 2017 (request for a preliminary ruling from the Vilniaus miesto apylinkės teismas — Lithuania) — W, V v X (Reference for a preliminary ruling — Judicial cooperation in civil matters — Jurisdiction in matters of parental responsibility — Regulation (EC) No 2201/2003 — Articles 8 to 15 — Jurisdiction concerning maintenance obligations — Regulation (EC) No 4/2009 — Article 3(d) — Conflicting judgments given in the courts of different Member States — Child habitually resident in the Member State of residence of his mother — The courts of the father’s Member State of residence without jurisdiction to vary a decision that has become final which they adopted earlier concerning the residence of the child, maintenance obligations and contact arrangements)
Sag C-499/15: Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. februar 2017 — W og V mod X (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vilniaus miesto apylinkės teismas — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse — retligt samarbejde i civile sager — kompetence vedrørende forældreansvar — forordning (EF) nr. 2201/2003 — artikel 8 til 15 — kompetence vedrørende underholdspligt — forordning (EF) nr. 4/2009 — artikel 3, litra d) — modsatrettede afgørelser afsagt af retsinstanser i forskellige medlemsstater — barnet har sit sædvanlige opholdssted i den medlemsstat, hvor moderen er bosiddende — kompetencen for retterne i faderens medlemsstat til at ændre en afgørelse, der har fået retskraft, som de tidligere har truffet vedrørende barnet opholdssted, underholdspligten og de nærmere vilkår for samværsretten — foreligger ikke)
Sag C-499/15: Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. februar 2017 — W og V mod X (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vilniaus miesto apylinkės teismas — Litauen) (Præjudiciel forelæggelse — retligt samarbejde i civile sager — kompetence vedrørende forældreansvar — forordning (EF) nr. 2201/2003 — artikel 8 til 15 — kompetence vedrørende underholdspligt — forordning (EF) nr. 4/2009 — artikel 3, litra d) — modsatrettede afgørelser afsagt af retsinstanser i forskellige medlemsstater — barnet har sit sædvanlige opholdssted i den medlemsstat, hvor moderen er bosiddende — kompetencen for retterne i faderens medlemsstat til at ændre en afgørelse, der har fået retskraft, som de tidligere har truffet vedrørende barnet opholdssted, underholdspligten og de nærmere vilkår for samværsretten — foreligger ikke)
EUT C 112 af 10.4.2017, p. 7–7
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
10.4.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 112/7 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. februar 2017 — W og V mod X (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vilniaus miesto apylinkės teismas — Litauen)
(Sag C-499/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i civile sager - kompetence vedrørende forældreansvar - forordning (EF) nr. 2201/2003 - artikel 8 til 15 - kompetence vedrørende underholdspligt - forordning (EF) nr. 4/2009 - artikel 3, litra d) - modsatrettede afgørelser afsagt af retsinstanser i forskellige medlemsstater - barnet har sit sædvanlige opholdssted i den medlemsstat, hvor moderen er bosiddende - kompetencen for retterne i faderens medlemsstat til at ændre en afgørelse, der har fået retskraft, som de tidligere har truffet vedrørende barnet opholdssted, underholdspligten og de nærmere vilkår for samværsretten - foreligger ikke))
(2017/C 112/10)
Processprog: litauisk
Den forelæggende ret
Vilniaus miesto apylinkės teismas
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: W og V
Sagsøgt: X
Konklusion
Artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt skal fortolkes således, at i en sag som den i hovedsagen omhandlede har de retsinstanser i en medlemsstat, som har vedtaget en afgørelse, der har fået retskraft, vedrørende forældreansvar og underholdspligt til et mindreårigt barn, ikke længere kompetence til at træffe afgørelse vedrørende en begæring om at ændre de bestemmelser, der er fastsat i denne afgørelse, for så vidt som barnets sædvanlige opholdssted befinder sig på en anden medlemsstats område. Det er retterne i denne sidstnævnte medlemsstat, der har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende denne begæring.