Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TN0207

    Sag T-207/14: Sag anlagt den 28. marts 2014 — Aluwerk Hettstedt mod ECHA

    EUT C 202 af 30.6.2014, p. 24–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.6.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 202/24


    Sag anlagt den 28. marts 2014 — Aluwerk Hettstedt mod ECHA

    (Sag T-207/14)

    2014/C 202/31

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: Aluwerk Hettstedt GmbH (Hettstedt, Tyskland) (ved advokaterne M. Ahlhaus og J. Schrotz)

    Sagsøgt: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

    Sagsøgerens påstande

    Det Europæiske Kemikalieagenturs afgørelse nr. SME(2013) 4525 af 21. januar 2014 og faktura nr. 10046841 af 23. januar 2014 erklæres ugyldige.

    ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgers omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

    1.

    Det første anbringende vedrørende sagsøgtes mangel på kompetence

    Sagsøgte har ikke haft kompetencen til at træffe den anfægtede afgørelse SME(2013) 4525. Hverken forordning (EF) 1907/2006 (1) eller forordning (EF) 340/2008 (2) giver sagsøgte ret til at vedtage en særskilt afgørelse, om hvorvidt en registrant opfylder SME-kriterierne

    2.

    Det andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af forordning nr. 1 af 15. april 1958

    I al kommunikationen med sagsøgeren tilsidesatte sagsøgte sin forpligtelse til at tiltale en person, som er underlagt en medlemsstats suverænitet, på denne medlemsstats officielle sprog. Denne lovovertrædelse forhindrede sagsøgeren i at opfylde de krav, som det var underlagt med hensyn til at bevise dets status som lille virksomhed.

    3.

    Det tredje anbringende om, at de anfægtede afgørelser er ubegrundede, og at den administrative afgift, som er pålagt sagsøgeren, er uforholdsmæssig.

    De anfægtede afgørelser er for så vidt angår realiteten forkerte. Sagsøgeren var berettiget til at opnå en gebyrnedsættelse i henhold til forordning (EF) 340/2008. Sagsøgtes faktura angående administrationsafgiften er ikke berettiget, idet administrationsafgiften er blevet pålagt sagsøgeren på baggrund af en forkert procedure. Administrationsafgiften savner et passende retsgrundlag og er uforholdsmæssig.


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18.12.2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF

    (2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 340/2008 af 16.4.2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske Kemikalieagentur i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)


    Top