EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013TA0677

Sag T-677/13: Rettens dom af 7. juli 2015 — Axa Versicherung mod Kommissionen (Aktindsigt — forordning (EF) nr. 1049/2001 — dokumenter vedrørende en procedure efter konkurrencereglerne — begæring vedrørende en samling af dokumenter — afslag på aktindsigt — begæring vedrørende ét enkelt dokument — indholdsfortegnelse — forpligtelse til at foretage en konkret og individuel undersøgelse — undtagelse vedrørende beskyttelsen af en tredjeparts forretningsmæssige interesser — undtagelse vedrørende beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision — tungtvejende offentlig interesse — erstatningssøgsmål — begrundelsespligt)

EUT C 279 af 24.8.2015, p. 34–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 279/34


Rettens dom af 7. juli 2015 — Axa Versicherung mod Kommissionen

(Sag T-677/13) (1)

((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende en procedure efter konkurrencereglerne - begæring vedrørende en samling af dokumenter - afslag på aktindsigt - begæring vedrørende ét enkelt dokument - indholdsfortegnelse - forpligtelse til at foretage en konkret og individuel undersøgelse - undtagelse vedrørende beskyttelsen af en tredjeparts forretningsmæssige interesser - undtagelse vedrørende beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision - tungtvejende offentlig interesse - erstatningssøgsmål - begrundelsespligt))

(2015/C 279/42)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Axa Versicherung AG (Köln, Tyskland) (ved advokaterne C. Bahr, S. Dethof og A. Malec)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Clotuche-Duvieusart og H. Krämer, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne R. Van der Hout og A. Köhler)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Saint-Gobain Sekurit Deutschland GmbH & Co. KG (Aix-la-Chapelle, Tyskland) (ved advokaterne B. Meyring og E. Venot)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse Gestdem 2012/817 og 2012/3021 af 29. oktober 2013 om afslag på to begæringer om aktindsigt i dokumenterne i sagsakterne i sag COMP/39 125 (Car Glass)

Konklusion

1)

Kommissionens afgørelse Gestdem 2012/817 og 2012/3021 af 29. oktober 2013 om afslag på to begæringer om aktindsigt i dokumenterne i sagsakterne i sag COMP/39 125 (Car Glass) annulleres, for så vidt som det heri afvises at give Axa Versicherung AG aktindsigt i henvisningerne til »dokumenterne i samarbejdsproceduren« i indholdsfortegnelsen i disse sagsakter.

2)

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)

Axa Versicherung og Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

4)

Saint-Gobain Sekurit Deutschland GmbH & Co. KG bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 71 af 8.3.2014.


Top