Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CN0328

Sag C-328/11 P: Appel iværksat den 28. juni 2011 af Alder Capital Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 13. april 2011 i sag T-209/09 — Alder Capital Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Gimv Nederland BV

EUT C 269 af 10.9.2011, p. 30–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 269/30


Appel iværksat den 28. juni 2011 af Alder Capital Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 13. april 2011 i sag T-209/09 — Alder Capital Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Gimv Nederland BV

(Sag C-328/11 P)

2011/C 269/58

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Alder Capital Ltd (ved Rechtsanwälte A. von Mühlendahl og H. Hartwig)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Gimv Nederland BV

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dommen afsagt af Retten den 13. april 2011 i sag T-209/09 og afgørelse truffet den 20. februar 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 486/2008-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret og intervenienten tilpligtes at betale de omkostninger, der er forbundet med sagen for Harmoniseringskontorets appelkammer, sagen for Retten og sagen for Domstolen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for sin påstand om ophævelse af den appellerede dom har appellanten fremsat tre særskilte anbringender:

 

Principalt gøres det gældende, at Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at appelkammeret retligt set var forpligtet til at foretage en fornyet prøvelse af begæringen om, at varemærket blev erklæret ugyldigt, således som den var blevet indgivet til ugyldighedsafdeling ved Harmoniseringskontoret. Omfanget af prøvelsen var begrænset til genstanden for den af appellanten iværksatte appel.

 

Subsidiært gøres det gældende,

at Retten begik en retlig fejl, idet den afviste appellantens argumenter — hvorefter intervenienten ved at udbyde de tjenesteydelser, for hvilke varemærket »Halder« blev brugt i Tyskland, tilsidesatte godkendelsen af og reglerne om anvendelige finansielle tjenesteydelser samt love og bekendtgørelser om bekæmpelse af pengehvidvaskning — som »irrelevante« (tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 56, stk. 2 og 3, sammenholdt med artikel 15), og

at Retten begik en retlig fejl, idet den konkluderede, at der var risiko for forveksling, selv om kundekredsens grad af opmærksomhed var »meget høj« [tilsidesættelse af EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b)].


Top