Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CB0522

    Sag C-522/11: Domstolens kendelse (Tredje Afdeling) af 21. marts 2013 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Giudice di pace di Lecce — Italien) — straffesag mod Abdoul Khadre Mbaye (Procesreglementets artikel 99 — området med frihed, sikkerhed og retfærdighed — direktiv 2008/115/EF — fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold — national lovgivning, hvorefter ulovligt ophold straffes med strafferetlige sanktioner)

    EUT C 156 af 1.6.2013, p. 16–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    1.6.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 156/16


    Domstolens kendelse (Tredje Afdeling) af 21. marts 2013 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Giudice di pace di Lecce — Italien) — straffesag mod Abdoul Khadre Mbaye

    (Sag C-522/11) (1)

    (Procesreglementets artikel 99 - området med frihed, sikkerhed og retfærdighed - direktiv 2008/115/EF - fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold - national lovgivning, hvorefter ulovligt ophold straffes med strafferetlige sanktioner)

    2013/C 156/25

    Processprog: italiensk

    Forelæggende ret

    Giudice di pace di Lecce

    Tiltalt i straffesagen

    Abdoul Khadre Mbaye

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Ufficio del Giudice di Pace Lecce — fortolkning af artikel 2, stk. 2, litra b), og artikel 6-8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348, s. 98) — national lovgivning, der foreskriver en bøde på mellem 5 000 og 10 000 EUR til en udlænding, der indrejser ulovligt på det nationale område eller opholder sig ulovligt på dette område — lovligheden af at betragte ulovligt ophold som en strafbar handling — lovligheden af, som forvandlingsstraf for bøden, at foretage umiddelbar udvisning for en periode på mindst fem år

    Konklusion

    1)

    Tredjelandsstatsborgere, der retsforfølges eller er dømt for den i en medlemsstats lovgivning fastsatte lovovertrædelse ulovligt ophold, kan ikke på baggrund af denne blotte lovovertrædelse i form af ulovligt ophold undtages fra anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, i medfør af dette direktivs artikel 2, stk. 2, litra b).

    2)

    Direktiv 2008/115 er ikke til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter tredjelandsstatsborgeres ulovlige ophold straffes med en bødestraf, der kan erstattes af en straf i form af udvisning, idet denne forvandlingsstraf dog alene kan anvendes, såfremt den pårørendes situation svarer til en af de i dette direktivs artikel 7, stk. 4, omhandlede situationer.


    (1)  EUT C 370 af 17.12.2011.


    Top