EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CA0506

Sag C-506/08 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. juli 2011 — Kongeriget Sverige mod MyTravel Group plc og Europa-Kommissionen (Appel — aktindsigt i institutionernes dokumenter — forordning (EF) nr. 1049/2001 — artikel 4, stk. 2, andet led, og stk. 3, andet afsnit — undtagelser fra retten til aktindsigt vedrørende beskyttelsen af retslige procedurer og juridisk rådgivning samt beslutningsprocessen — fusionskontrol — kommissionsdokumenter, der er udarbejdet inden for rammerne af en procedure, der har ført til en beslutning, hvorved en fusion erklæres uforenelig med fællesmarkedet — dokumenter, der er udarbejdet efter Rettens annullation af denne beslutning)

EUT C 269 af 10.9.2011, p. 2–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

10.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 269/2


Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. juli 2011 — Kongeriget Sverige mod MyTravel Group plc og Europa-Kommissionen

(Sag C-506/08 P) (1)

(Appel - aktindsigt i institutionernes dokumenter - forordning (EF) nr. 1049/2001 - artikel 4, stk. 2, andet led, og stk. 3, andet afsnit - undtagelser fra retten til aktindsigt vedrørende beskyttelsen af retslige procedurer og juridisk rådgivning samt beslutningsprocessen - fusionskontrol - kommissionsdokumenter, der er udarbejdet inden for rammerne af en procedure, der har ført til en beslutning, hvorved en fusion erklæres uforenelig med fællesmarkedet - dokumenter, der er udarbejdet efter Rettens annullation af denne beslutning)

2011/C 269/02

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Kongeriget Sverige (ved K. Petkovska og A. Falk, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for appellanten: Kongeriget Danmark (ved B. Weis Fogh og V. Pasternak Jørgensen, som befuldmægtigede), Kongeriget Nederlandene (ved C. Wissels og J. Langer, som befuldmægtigede) og Republikken Finland (ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget)

De øvrige parter i appelsagen: MyTravel Group plc og Europa-Kommissionen (ved X. Lewis, P. Costa de Oliveira og C. O’Reilly, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte forKommissionen: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og B. Klein, som befuldmægtigede), Den Franske Republik (ved E. Belliard, G. de Bergues og A. Adam, som befuldmægtigede) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved E. Jenkinson og S. Ossowski, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Udvidede Afdeling) den 9. september 2008 i sag T-403/05, MyTravel mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i et annullationssøgsmål indledt til prøvelse af nogle beslutninger truffet af Kommissionen henholdsvis den 5. september 2005 og 12. oktober 2005, hvormed sagsøgeren blev meddelt afslag på aktindsigt i bestemte forberedende dokumenter i tilknytning til beslutningen af 22. september 1999, hvori Kommissionen erklærede den af Airtours plc anmeldte fusion med henblik på at opnå den fulde kontrol over First Choice plc uforenelig med fællesmarkedet og med EØS-aftalen (sag IV/M.1524 — Airtours/First Choice), samt i dokumenter udfærdiget af Kommissionens tjenestegrene som følge af, at denne beslutning var blevet annulleret ved Rettens dom af 6. juni 2002 i sag T-342/99

Konklusion

1)

Punkt 2 i konklusionen i dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 9. september 2008, MyTravel mod Kommissionen (sag T-403/05), ophæves.

2)

Kommissionens beslutning D(2005) 8461 af 5. september 2005 om afslag på den begæring, der var indgivet af MyTravel Group plc om aktindsigt i visse forberedende kommissionsdokumenter vedrørende fusionskontrol, annulleres, for så vidt som den er støttet på artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

3)

Kommissionens beslutning D(2005) 9763 af 12. oktober 2005 om delvist afslag på den begæring, der var indgivet af MyTravel Group plc om aktindsigt i visse forberedende kommissionsdokumenter vedrørende fusionskontrol, annulleres, for så vidt som den er støttet på artikel 4, stk. 2, andet led, og stk. 3, andet afsnit, i forordning nr. 1049/2001.

4)

Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret til afgørelse, hvorved Retten skal tage stilling til de appelanbringender, der blev fremført for den af MyTravel Group plc, og som den ikke har taget stilling til.

5)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.


(1)  EUT C 55 af 7.3.2009.


Top