EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 5.4.2022

COM(2022) 150 final

2022/0099(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2022) 156 final} - {SWD(2022) 95 final} - {SWD(2022) 96 final} - {SWD(2022) 97 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Med den europæiske grønne pagt blev en ny vækststrategi for EU iværksat med det formål at omdanne EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. Den europæiske grønne pagt bekræfter på ny Kommissionens ambition om at øge sine klimamål og gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent inden 2050. Den har desuden til formål at beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger. Som reaktion på det presserende behov for en klimaindsats øgede EU sine klimaambitioner ved forordning (EU) 2021/1119 (den europæiske klimalov) 1 , som blev vedtaget i 2021. I klimaloven fastsættes et bindende mål om, at nettodrivhusgasemissionerne skal reduceres med mindst 55 % frem til 2030 sammenlignet med 1990-niveauerne, og at EU skal være klimaneutralt senest i 2050. EU har ligeledes øget det oprindelige nationalt fastsatte bidrag i henhold til Parisaftalen om klimaændringer fra en reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 40 % frem til 2030 til en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 55 %. For at nå målsætningerne og dermed få mulighed for at holde den globale gennemsnitlige temperaturstigning under 1,5 °C er det nødvendigt at styrke alle instrumenter, der er relevante for dekarboniseringen af EU's økonomi Forordningen om F-gasser er et centralt instrument med hensyn til emissioner af fluorholdige drivhusgasser (F-gasser).

F-gasser er menneskeskabte kemikalier, som er meget stærke drivhusgasser, ofte flere tusinde gange kraftigere end kuldioxid (CO2). Sammen med kuldioxid, methan og nitrogenoxid tilhører de den gruppe drivhusgasemissioner, der er omfattet af Parisaftalen om klimaændringer. I dag tegner F-gasser sig for 2,5 % af EU's samlede drivhusgasemissioner, men mængden blev fordoblet fra 1990 til 2014 i modsætning til andre drivhusgasemissioner, der blev reduceret. Det skyldes, at F-gasser typisk er blevet anvendt til at erstatte ozonlagsnedbrydende stoffer i anvendelser, hvor sidstnævnte for at beskytte stratosfærens ozonlag blev forbudt at anvende i EU i henhold til kravene i Montreal-protokollen fra 1987 om stoffer, der nedbryder ozonlaget ("protokollen").

Forordning (EU) nr. 517/2014 om fluorholdige drivhusgasser 2 ("forordningen om F-gasser") blev vedtaget for at vende stigningen i F-gasemissionerne. Hydrofluorcarboner (HFC) er den vigtigste gruppe af F-gasser med hensyn til emissioner, der er relevante for klimaet, og den vigtigste nyhed i forordningen om F-gasser var indførelsen af en "udfasning af HFC i EU", nemlig et kvotesystem, der skulle sikre en gradvis reduktion af den mængde HFC, som importører og producenter må bringe i omsætning hvert år.

EU's politik vedrørende F-gasser skal ses i sammenhæng med IPCC's seneste særrapport 3 . For at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C kræves emissionsreduktioner for F-gasser på op til 90 % senest i 2050 globalt i forhold til 2015.

Med henblik på at få vendt stigningen i HFC-emissioner og deres klimapåvirkning, selv om HFC-emissioner ikke nedbryder ozonlaget, besluttede parterne i protokollen i 2016 med Kigaliændringen at gennemføre en global udfasning af HFC, som skal nedbringe HFC-produktionen og forbruget heraf med mere end 80 % over de næste 30 år på globalt plan. Det indebærer, at parterne skal følge en plan for reduktion af forbrug og produktion af HFC samt begrænsning af import-/eksporttilladelser og indberetning af HFC-emissioner. Forskere har anslået, at Kigaliændringen alene indebærer en reduktion af den yderligere opvarmning på op til 0,4 °C inden udgangen af århundredet.

Som konkluderet i den evaluering, som Kommissionen har udarbejdet 4 , har forordningen om F-gasser vendt udviklingen og ført til et årligt fald i F-gasemissionerne fra 2015. Desuden faldt udbuddet af HFC på EU-markedet med 37 % i ton og 47 % i ton CO2-ækvivalenter fra 2015 til 2019. Der er sket et klart skift i brugen af alternativer med lavere globalt opvarmningspotentiale (i det følgende benævnt "GWP"), herunder naturlige alternativer (f.eks. CO2, ammoniak, kulbrinter, vand) i mange typer anlæg eller udstyr, der tidligere anvendte F-gasser. De estimerede emissionsbesparelser frem til 2030 bliver dog ikke realiseret i fuldt omfang, og der er et uudnyttet potentiale for at reducere emissionerne yderligere. Selv om forordningen om F-gasser blev vedtaget forud for Kigaliændringen, og selv om den var afgørende for at opnå den globale aftale, kan forordningen ikke fuldt ud sikre overholdelse af alle forpligtelserne (navnlig efter 2030).

Endelig bekræfter erfaringerne fra perioden med gennemførelsen af forordningen og feedback fra interessenterne, at der er behov for at løse en række udfordringer i forbindelse med kvotesystemet. Det spænder fra ulovlige aktiviteter, herunder smugleri og erhvervsdrivende, der i spekulationsøjemed går til kanten af loven, til mangel på kvalificerede teknikere. En række mangler i overvågningen skal løses, indberetnings- og verifikationsaktiviteternes effektivitet skal forbedres, og flere eksisterende regler skal præciseres yderligere, da de fleste interessenter fra industrien, ngo'er og myndigheder har fremhævet dette som et vigtigt mål for revisionen. Det var således klart, at hovedelementerne i forordningen skulle bibeholdes, men der var behov for at finjustere og tilføje yderligere bestemmelser.

De generelle målsætninger for EU's politik vedrørende F-gasser er at:

(1)forebygge yderligere emissioner af F-gasser og derved bidrage til at opfylde EU's klimamål

(2)sikre overholdelse af protokollen for så vidt angår forpligtelser vedrørende hydrofluorcarboner ("HFC").

Emissioner kan forebygges på to måder: ved at hindre, at F-gasser overhovedet anvendes (dvs. reducere efterspørgslen efter F-gasser), og ved at sikre, at der er indført foranstaltninger til at forhindre emissioner eller udsivning, når gasserne produceres, anvendes og bortskaffes ("indeslutning"). Derfor indeholder politikken for F-gasser specifikke målsætninger om at:

·modvirke brugen af F-gasser med et højt globalt opvarmningspotentiale og tilskynde til anvendelse af alternative stoffer eller teknologier, der medfører lavere drivhusgasemissioner uden at skade sikkerhed, funktionalitet og energieffektivitet

·forebygge lækage fra anlæg eller udstyr og korrekt behandling af F-gasser ved endt produktlevetid

·fremme bæredygtig vækst, stimulere innovation og udvikle grønne teknologier ved at forbedre markedsmulighederne for alternative teknologier og gasser med lavt globalt opvarmningspotentiale.

På grundlag af konklusionerne af en evaluering af forordningen har Kommissionen følgende målsætninger for revisionen:

(1)yderligere reducere emissionerne af F-gasser for at bidrage til emissionsreduktionerne på 55 % senest i 2030 og nettokulstofneutralitet senest i 2050

(2)sikre fuld tilpasning til protokollen

(3)fremme bedre gennemførelse og håndhævelse i sager om ulovlig handel, kvotesystemets funktion og uddannelsesbehov vedrørende alternativer til F-gasser

(4)forbedre overvågning og indberetning for at løse eksisterende mangler og forbedre processen og datakvaliteten med henblik på overholdelse

(5)sikre større klarhed og intern sammenhæng for at støtte en bedre gennemførelse og forståelse af reglerne.

Initiativet bidrager til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens mål for bæredygtig udvikling, navnlig at "bekæmpe klimaændringer".

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

For at nå de juridisk bindende klimamål i den europæiske klimalov har Kommissionen foreslået at øge medlemsstaternes emissionsreduktionsmål for 2021-2030 gennem en ændring af den såkaldte forordning om indsatsfordeling. Forordningen om indsatsfordeling dækker emissioner fra sektorer, der ikke er omfattet af EU's nuværende emissionshandelssystem (ETS) 5 , og emissioner af F-gasser udgør næsten 5 % af de emissioner, der er omfattet af den nævnte forordning. Medlemsstaternes individuelle mål vedrører denne overordnede kurv af drivhusgasser. EU eller medlemsstaterne har derfor ingen bindende mål, der er specifikke for emissioner af F-gasser. Det er imidlertid afgørende, at emissioner af F-gasser primært reduceres gennem forordningen om F-gasser, fordi en sådan indsats har vist sig at være både effektiv og omkostningseffektiv at gennemføre på europæisk plan. En sådan indsats supplerer de yderligere foranstaltninger til reduktion af F-gasser, der med fordel kan træffes på nationalt plan i overensstemmelse med nærhedsprincippet, f.eks. yderligere affaldspolitiske foranstaltninger, strengere tilsyn med sektorerne eller finansielle incitamenter til alternativer. Tilsammen skal de foranstaltninger, der træffes på EU-plan og nationalt plan vedrørende alle typer emissioner, sikre, at hver medlemsstat effektivt kan nå de nationale mål for drivhusgasemissioner som fastsat i forordningen om indsatsfordeling.

Forordningen om F-gasser dækker alle sektorer, der er relevante med hensyn til emissioner af F-gasser, og suppleres af direktiv 2006/40/EF 6 om mobile luftkonditioneringsanlæg (MAC), der specifikt forbyder anvendelse af kølemidler med et GWP på over 150 i nye personbiler fra 2017 og frem. Forud for dette forbud var det anvendte kølemiddel en HFC med et GWP på 1 430.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Den foreslåede forordning (og den gældende forordning om F-gasser) har mange ligheder med forordning (EF) nr. 1005/2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget 7 (forordningen om ozonlagsnedbrydende stoffer), som er under samtidig revidering. De to forordninger skal tilsammen sikre, at Unionen opfylder sine forpligtelser vedrørende HFC og ODS i henhold til protokollen. Selv om de to revisioner ikke har direkte sammenhæng, omhandler de sammenlignelige interessenter, sektorer og aktiviteter (handel, anvendelse af anlæg eller udstyr osv.), og de anvender sammenlignelige kontrolforanstaltninger, herunder et forvaltningssystem for handel i henhold til kravene i protokollen. Både industrien og myndighederne har derfor opfordret til, at de relevante regler afstemmes (f.eks. vedrørende toldkontrol, regler vedrørende lækage, definitioner osv.).

Det bidrag, som den reviderede forordning om F-gasser sikrer til at nå drivhusgasmålene på medlemsstatsniveau i henhold til forordningen om indsatsfordeling, suppleres af revisionen af direktivet om industrielle emissioner (IED: direktiv 2010/75/EU), som dækker aktiviteter, der udgør ca. 15 % af EU's samlede drivhusgasemissioner, der ikke er omfattet af ETS. IED omhandler primært på emissioner af forurenende stoffer og drivhusgasemissioner fra industrielle kilder, der ikke er omfattet af EU ETS 8 . Forordningerne om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og F-gasser fokuserer derimod hovedsageligt, men ikke udelukkende, på omsætning og anvendelse af ozonlagsnedbrydende stoffer og fluorholdige gasser for at forhindre emissioner af de kemikalier, der er meget kraftige drivhusgasser. Direktivet om industrielle emissioner giver mulighed for systematisk at inddrage F-gasemissioner som en central miljøparameter ved udarbejdelse af referencedokumenter om den bedst tilgængelige teknik for industrisektorer. Sidstnævnte danner grundlag for fastsættelse af emissionsgrænseværdier for industrianlæg med henblik på at begrænse deres emissioner af F-gasser og ozonlagsnedbrydende stoffer. Desuden vil E-PRTR-forordningen (forordning (EF) nr. 166/2006) blive moderniseret for at forbedre indberetningen og den offentlige tilgængelighed af oplysninger om emissioner af både forurenende stoffer og drivhusgasser og bør i fremtiden give mulighed for en større detaljeringsgrad i emissionsdata for F-gasser og ozonlagsnedbrydende stoffer fra sådanne anlæg.

Der er også tæt synergi med energipolitikken, især direktiv 2009/125/EF om miljøvenligt design 9 , da indirekte emissioner fra energianvendelse af F-gasanlæg eller-udstyr er relevant. Forslaget følger princippet om "energieffektivitet først" ved kun at tage hensyn til alternativer, der er mindst lige så energieffektive som anlæg eller udstyr, der anvender traditionel F-gas. Der er også lagt særlig vægt på, at dekarboniseringen af energisystemet vil kræve høje vækstrater for varmepumper, der i øjeblikket markedsføres med F-gas i Unionen. Det skyldes især den seneste geopolitiske udvikling, der kræver en højere vækst i varmepumper for at mindske afhængigheden af olie og gas som skitseret i meddelelsen RePowerEU 10 . For at opnå klimaneutralitet er det vigtigt at indføre politikker, der øger energieffektiviteten mest muligt og begrænser de direkte emissioner af F-gasser. Dette er særlig vigtigt, da varmepumpeanlæg eller -udstyr med F-gas, der tages i brug i dag, vil føre til direkte drivhusgasemissioner i mange år i fremtiden som følge af lækage, nødvendig servicering med flere F-gasser og mulige emissioner, når udstyret går ind i affaldsstrømmen. Det bør undgås, hvor det er muligt, og derfor er specifikke produktforbud omfattet. Samlet set anslås det, at den foreslåede revision af kvotesystemet efter den foretrukne løsning i konsekvensanalysen giver tilstrækkelig margin til at muliggøre en sådan vækst i udbredelsen af varmepumper.

Hvad angår bestemmelserne om import og indberetning, er der synergier med REACH-lovgivningen 11 , da importører af fluorholdige gasser er berørt af begge. De mere detaljerede data, der indsamles, og de strenge importkrav i forbindelse med F-gasforordningens kvotesystem kan give et bedre overblik over og styrke overholdelsen af registreringsforpligtelserne i henhold til REACH som påpeget af den kemiske industri.

Det reviderede forslag styrker i høj grad forbindelserne med told, markedsovervågning, miljøkriminalitet og whistleblowing ved at præcisere de økonomiske operatører og de kompetente myndigheders konkrete forpligtelser til at bekæmpe ulovlige aktiviteter, herunder smugling, og sikre forordningens miljømæssige integritet.

Desuden er der en direkte forbindelse til affaldspolitikken, da afslutningen af produkternes livscyklus er en afgørende fase med omfattende emissioner, hvis de eksisterende forpligtelser ikke overholdes. Genvindingsforpligtelserne i forordningen om F-gasser suppleres af henvisninger i den relevante affaldslovgivning (f.eks. WEEE-direktivet 12 og direktivet om overførsel af affald 13 ). Ordninger med udvidet producentansvar, som understøttes af forordningen om F-gasser, kan udgøre et væsentligt bidrag til at forbedre den gældende praksis og nedbringe emissionerne ved endt produktlevetid. Det er en mulighed i lyset af den igangværende revision af affaldsrammedirektivet.

Sidst, men ikke mindst, er en løbende og rettidig ajourføring af sikkerhedsstandarder samt kodekser og lovgivning på alle niveauer, europæisk, nationalt, regionalt og lokalt, afgørende for at følge den hastige teknologiske udvikling og sikre, at anvendelsen af klimavenlige kølemidler kan maksimeres, uden at det går ud over sikkerheden.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Dette forslag er baseret på artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i overensstemmelse med målet om at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, og fremme foranstaltninger på internationalt plan til håndtering af klimaændringerne.    

•Nærhedsprincippet

Forslaget supplerer den EU-lovgivning, der har eksisteret på EU-plan siden 2006, og det er klart i overensstemmelse med nærhedsprincippet af følgende årsager:

For det første er beskyttelse af klimasystemet et grænseoverskridende spørgsmål, og problemets omfang kræver handling på verdensplan. For det andet er de mest effektive foranstaltninger at forbyde eller begrænse anvendelsen eller omsætningen af F-gasser eller F-gasprodukter, -anlæg og -udstyr. Af hensyn til EU's indre markeds funktion og den frie bevægelighed for varer er det bedst, at sådanne foranstaltninger træffes på EU-plan. For det tredje definerer protokollen EU som en regional organisation for økonomisk integration (REIO), og EU skal derfor overholde protokollens forpligtelser på EU-plan (f.eks. angående indberetning, forvaltningssystem og udfasning af forbrug). Det kræver relevant lovgivning på samme niveau. Det ville være meget vanskeligt, om ikke umuligt, at opnå overholdelse gennem de 27 forskellige nationale systemer. Den eneste undtagelse fra REIO-klausulen er protokollens udfasningsplan for HFC-produktion, der indeholder krav om overholdelse i medlemsstaterne 14 . Alligevel har nogle medlemsstater anmodet om, at produktionen også reguleres på EU-plan, da det vil øge fleksibiliteten for de berørte virksomheder.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Forslaget sikrer, at F-gasemissionerne reduceres yderligere, og at EU fortsat opfylder sine internationale forpligtelser i henhold til protokollen om at udfase produktionen og forbruget af HFC. De foreslåede foranstaltninger er baseret på en grundig vurdering af deres omkostningseffektivitet, som viser, at de marginale emissionsreduktionsomkostninger for en given sektor ligger inden for det interval, som andre sektorer i økonomien forventes at skulle afholde for at sikre den nødvendige omstilling til klimaneutralitet senest i 2050. Desuden vil de afbødende foranstaltninger på lang sigt resultere i generelle omkostningsbesparelser. Nogle foranstaltninger vil betyde let øgede administrative byrder for industrien, men nogle af dem er afgørende for overholdelsen af protokollen, og andre er nødvendige for at lette den nødvendige håndhævelse af reglerne og overvåge fremtidige trusler. Ingen af de sidstnævnte foranstaltninger medfører høje omkostninger. Der foreslås ikke detaljerede bestemmelser på områder, hvor målsætningerne bedre kan nås ved en indsats på andre politikområder, f.eks. gennem lovgivning om affald. De fordele, der opnås ved disse foranstaltninger, kan ikke opnås lige så omkostningseffektivt for industrien og medlemsstaterne ved yderligere at indføre 27 forskellige politikker for F-gasser i medlemsstaterne.

•Valg af retsakt

Den valgte retsakt er en forordning, da forslaget har til formål at erstatte og forbedre forordningen om F-gasser og samtidig fastholde den generelle struktur for kontrolforanstaltningerne. Forordningen om F-gasser har vist sig at være effektiv. Da forslaget indeholder flere ændringer og tilpasninger af strukturen i forordningen om F-gasser, bør forordningen om F-gasser ophæves og erstattes af en ny forordning af hensyn til den retlige klarhed. Enhver større ændring (dvs. ophævelse eller omdannelse til et direktiv) ville pålægge medlemsstaterne en urimelig byrde og skabe yderligere usikkerhed for de virksomheder, der er aktive i denne sektor.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evaluering

Kommissionen foretog en evaluering af forordningen om F-gasser i overensstemmelse med kravene om "bedre regulering" og opfyldte dermed kravene i artikel 21, stk. 2, i forordningen om F-gasser om, at Kommissionen skal offentliggøre en omfattende rapport om forordningens virkninger senest den 31. december 2022.

Kommissionen konkluderer i evalueringen, at forordningen om F-gasser for det meste har været effektiv med hensyn til at opfylde de oprindelige mål om både at reducere emissionerne af F-gasser og bidrage til at opnå en international aftale om reduktion af HFC. Desuden blev det konstateret, at de enkelte foranstaltninger har fungeret godt i samspil for at nå målene. Som et direkte resultat af lovgivningen er emissionerne af F-gasser faldet år for år fra 2015 efter et årti med stigninger. Emissionsbesparelserne blev opnået med meget lave reduktionsomkostninger som følge af den teknologiske udvikling (dvs. 6 EUR pr. ton CO2-ækvivalenter i gennemsnit) og uden at reducere det pågældende anlægs eller udstyrs energieffektivitet. Forordningen om F-gasser har sikret høje miljøambitioner ved at opretholde de samme forpligtelser i hele EU, samtidig med at der sikres lige vilkår i det indre marked for de berørte industrier og virksomheder.

Samtidig konkluderes det i evalueringen, at en række vigtige tiltag siden vedtagelsen af forordningen (navnlig den europæiske grønne pagt og et ændret internationalt politisk miljø med Parisaftalen og Kigaliændringen) har ændret den relevante politiske ramme, og det indebærer, at EU's forordning om F-gasser ikke helt opfylder formålet, både hvad angår udnyttelse af det uudnyttede potentiale for at opnå yderligere emissionsreduktioner og sikring af fremtidig overholdelse af protokollen. Modelberegninger viser, at reduktionen af F-gasemissioner i 2030 vil være lavere end forventet i konsekvensanalysen fra 2012 15 , der fastsatte en målsætning om at bidrage til at nå det tidligere klimamål for 2030 (reduktion på mindst 40 % i forhold til 1990). Nogle sektorer anvender og udleder også fortsat F-gasser med stort opvarmningspotentiale, selv om det kunne undgås (f.eks. med den teknologiske udvikling), og der forekommer emissioner fra sektorer eller stoffer, der i øjeblikket ikke er omfattet af forordningens anvendelsesområde.

Evalueringen identificerer også andre udfordringer, herunder ulovlig import af HFC med omgåelse af kvotesystemet, og "useriøse erhvervsdrivende" (en mangedobling af importører af bulkvarer, ofte uden forbindelse til sektoren, der deltager på med spekulation for øje og/eller drager uforholdsmæssigt stor fordel af kvotesystemet). Desuden hindres udbredelsen af klimavenlige alternativer af manglen på personale, der er uddannet til at installere og vedligeholde udstyr med klimavenlige alternativer, samt sikkerhedsstandarder, der ikke er fuldt ajourført i henhold til den teknologiske udvikling. En bedre emissionsbegrænsning kunne også afhjælpe nogle af bekymringerne om mulige økotoksikologiske konsekvenser af atmosfæriske nedbrydningsprodukter af HFC og hydro(chlor)fluorolefiner (H(C)FO). Desuden kan mangler undgås med hensyn til de stoffer og aktiviteter, der er omfattet af overvågnings- og indberetningsforanstaltninger. Samtidig kan nogle få forpligtelser i forbindelse med indberetnings- og verifikationsforpligtelserne gøres mere effektive. Endelig blev det opfattet som en trussel, at der i øjeblikket ikke er fleksibilitet til at reagere hurtigt i tilfælde af uønskede virkninger af kvotesystemet såsom en betydelig forsyningsmangel vedrørende HFC.

Generelt blev det konstateret, at forordningen om F-gasser var i ekstern overensstemmelse og sammenhængende med andre interventioner med lignende målsætninger; dog er der på en række områder manglende sammenhæng, som skal afhjælpes. Et vigtigt område er toldlovgivningen, hvor synergi med EU's kvikskrankemiljø på toldområdet bør udnyttes, og effektiv grænsekontrol bør gøres lettere for at standse ulovlige aktiviteter. Der er også en vigtig synergi til REACH-forordningen, hvor en indsats ledet af medlemsstaterne er undervejs med det mål at undersøge relevansen af persistente nedbrydningsprodukter fra H(C)FO. Forordningens interne sammenhæng er god, men der er behov for visse præciseringer og tilpasninger.

På grundlag af de nævnte resultater blev de fem revisionsmålsætninger identificeret, jf. afsnit 1.

•Høringer af interessenter

Kommissionen gennemførte en bred høring af de interessnter. Med Høringen om køreplanen for revision fra den 29. juni 2020 til den 7. september 2020 og den offentlige onlinehøring fra den 15. september 2021 til den 29. december 2021 fik alle interessenter mulighed for at bidrage med synspunkter om forordningen om F-gasser, uanset respondenternes kendskab til forordningen. Der blev modtaget henholdsvis 76 og 241 svar til de to høringer. De individuelle svar og et resumé er offentligt tilgængelige på Kommissionens websted "Deltag i debatten" 16 . Der blev gennemført en målrettet høring i form af 34 semistrukturerede interviews, der var skræddersyet til kompetente myndigheder med ansvar for F-gasser, toldmyndigheder, ngo'er, erhvervssammenslutninger og -organisationer i EU samt flere individuelle virksomheder. Den 6. maj 2021 blev der afholdt en åben workshop for interessenter med 355 deltagere, hvor de foreløbige resultater af evalueringen og konsekvensanalysen blev fremlagt. Dagsordenen, baggrundsbriefingen og præsentationen fra workshoppen findes på GD CLIMAs websted 17 .

Gennem høringerne blev der indsamlet synspunkter om forordningens hidtidige resultater med hensyn til relevans, effektivitet, EU-merværdi og intern og ekstern sammenhæng. Der blev desuden indsamlet feedback om mulige foranstaltninger og deraf afledte sandsynlige miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger under hensyntagen til den europæiske grønne pagt og de mere ambitiøse mål samt forpligtelserne vedrørende hydrofluorcarboner i henhold til protokollen.

Interessenterne var generelt enige om, at forordningen om F-gasser var meget vellykket, men at den kan og bør forbedres. Desuden blev det klart bemærket, at forordningens målsætninger ikke bedre kan opfyldes ved handling på medlemsstatsniveau (frem for på EU-plan).

De fleste interessenter, og navnlig de kompetente myndigheder, anførte, at forordningen skal tilpasses protokollen efter 2030 for at sikre fremtidig sammenhæng og overholdelse. Selv om nogle interessenter i industrien og erhvervslivet, der ofte arbejder med F-gasser i køle-, luftkonditionerings- og varmepumpesektoren, ikke ønskede at hæve ambitionsniveauet i forhold til den gældende forordning om F-gasser, støttede producenterne af anlæg eller udstyr, der anvender alternative kølemidler, samt ngo'erne i høj grad de højere ambitioner. På tværs af alle høringsaktiviteter udtrykte interessenterne fra industrien stærk støtte til forskellige foranstaltninger, der sigter på at hindre ulovlig handel og udfordringer vedrørende kvotesystemet, og det ses som udtryk for, at de anser det for et centralt spørgsmål for at forbedre forordningen (forskellige foranstaltninger støttes i forskelligt omfang). De pågældende interessenter udtrykte også en høj grad af støtte til yderligere uddannelse og certificering af teknikere inden for alternativer til F-gasser, og de fremhævede, at det er en central hindring for udbredelsen af alternativer.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Kommissionen har indhentet omfattende teknisk rådgivning via en række ekspertundersøgelser, herunder Kommissionens rapporter 18 om luftkonditionering, koblingsanlæg, adgang til HFC, kommerciel køling, kvotetildeling, sikkerhedsstandarder og uddannelse af servicepersonale. Desuden blev der gennemført en omfattende forberedende undersøgelse med henblik på en revision af forordningen foretaget af eksterne konsulenter. Den omfattede en detaljeret bottom-up-lagermodel for de sektorer, der benytter F-gasser (AnaFgas-modellen) med henblik på at beregne efterspørgsels- og emissionsscenarier for F-gasser for basisscenariet og de politiske valgmuligheder samt det relevante anlægs eller udstyrs energiforbrug for EU27 samt UK i perioden 2000-2050. Et tilhørende omkostningsmodul giver mulighed for at kvantificere de forbundne omkostninger for operatører af anlæg eller udstyr, der er afhængigt af F-gasser, eller alternativer hertil. De makroøkonomiske virkninger blev modelleret ved hjælp af Det Fælles Forskningscenters GEM-E3-model 19 . Den forberedende undersøgelse og bilagene hertil (Öko-Recherche et al., 2021) samt underliggende data, antagelser og detaljerede resultater offentliggøres på GD CLIMAs websted. Industrisektoren, medlemsstaternes myndigheder og civilsamfundet gav omfattende input og teknisk støtte til undersøgelsen. 

•Konsekvensanalyse

Kommissionen har gennemført en konsekvensanalyse med en undersøgelse af, hvor effektivt tre politiske løsningsmodeller når de tilstræbte målsætninger samt disses miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger. For hvert revisionsmål blev en række foranstaltninger udpeget. Foranstaltningerne, som supplerer hinanden og ikke udelukker hinanden, blev inddelt i tre politiske løsningsmodeller på grundlag af de forventede (reduktions)omkostninger:

Alle tre løsningsmodeller omfatter forbedringer, der har til formål at præcisere reglerne eller gøre dem mere sammenhængende. Der er følgende tre løsningsmodeller:

·Løsningsmodel 1: Tilpasning til protokollen — billige foranstaltninger. Den omfatter alle foranstaltninger til at sikre overholdelse af protokollen på lang sigt. Løsningsmodellen omfatter også eventuelle gavnlige foranstaltninger vedrørende alle mål, der forventedes at medføre meget lave eller ingen omkostninger og indsats.

·Løsningsmodel 2: Forholdsmæssige emissionsreduktioner og forbedringer af gennemførelsen. Ud over løsningsmodel 1 omfatter den foranstaltninger, der fører til emissionsreduktioner og forbedringer af gennemførelsen med moderate omkostninger og en moderat indsats, så en delsektor ikke skal betale mere end de marginale sektorspecifikke reduktionsomkostninger, der forventes, for at økonomien samlet set kan blive kulstofneutral i 2050. HFC-kvoteniveauerne er derfor mere restriktive end i løsningsmodel 1, og yderligere forbud mod F-gasser med specifikke GWP-grænser og -datoer supplerer udfasningen. Løsningsmodellen omfatter også flere foranstaltninger til forbedring af håndhævelse og overvågning, forudsat at de ikke medfører høje omkostninger.

·Løsningsmodel 3: Maksimal gennemførlighed og forbedringer af gennemførelsen. Løsningsmodel 3 indebærer høje omkostninger. Ud over alle tidligere foranstaltninger i løsningsmodel 1 og 2 vil løsningsmodel 3 omfatte foranstaltninger, hvis formål er at nå de maksimale reduktioner af drivhusgasemissioner baseret på den nuværende tekniske gennemførlighed, samtidig med at der tages hensyn til energieffektivitets- og sikkerhedsaspekter, men uanset omkostninger. Denne løsningsmodel har det mest progressive kvotesystem. Alle foranstaltninger til forbedring af håndhævelse og overvågning, der blev anset for gennemførlige, er også omfattet af denne løsningsmodel.

Selv om alle løsningsmodeller vil sikre fuld overholdelse af protokollen, viser den detaljerede konsekvensanalyse klart, at løsningsmodel 2 vil resultere i den mest hensigtsmæssige balance mellem omkostninger og fordele, idet der opnås en meget betydelig mængde yderligere emissionsreduktioner sammenlignet med den gældende forordning (dvs. referencescenariet) for beskedne omkostninger, samtidig med at unødige problemer for de berørte sektorer undgås. I forbindelse med 2030 anslås det, at den foreslåede forordning vil medføre yderligere kumulative besparelser på 40 mio. tCO2-ækvivalenter. Det er vigtigt at påpege, at besparelserne kommer oven i de 430 mio. tCO2-ækvivalenter, der skønnes opnået ved den gældende forordning. I 2050 vil de yderligere besparelser ved løsningsmodel 2 være ca. 310 mio. tCO2-ækvivalenter. Det betyder, at de årlige restemissioner af F-gasser i 2050 estimeres til kun 14 mio. tCO2-ækvivalenter. Løsningsmodel 2 anses derfor for at være forenelig med at opnå klimaneutralitet senest i 2050, da den reducerer behovet for politikker for kulstoffjernelse med det mål at kompensere for emissioner, der ikke kan undgås, for at opnå nettoneutralitet i 2050.

Den nødvendige teknologiske tilpasning fører til samlede omkostningsbesparelser i mange delsektorer på grund af lavere energiomkostninger for brugerne. Der er dog nogle omkostninger for slutbrugerne, som ikke omlægges til alternativer som følge af højere priser på HFC under et udbygget kvotesystem. Ikke desto mindre vil nogle økonomiske sektorer på længere sigt opnå fordele ved den teknologiske omstilling, og det vil føre til øget produktion, innovation og beskæftigelse. Løsningsmodel 2 er derfor den løsningsmodel, der i størst grad er i overensstemmelse med målsætningerne for den europæiske grønne pagt og princippet om "ikke at gøre væsentlig skade". Som bekræftet af interessenterne tilfører de forskellige typer foranstaltninger i løsningsmodel 2 merværdi for EU. Det betyder, at det omfang af fordele, der opnås ved disse foranstaltninger, ikke kan opnås lige så omkostningseffektivt for industrien og medlemsstaterne ved at indføre 27 yderligere og forskellige politikker for F-gasser i medlemsstaterne. Det viser sig, at løsningsmodel 1 ikke giver yderligere kumulative emissionsbesparelser i forhold til den gældende forordning, og i betragtning af besparelsespotentialet i løsningsmodel 2 og 3 vil løsningsmodel 1 simpelthen være mindre hensigtsmæssig i lyset af EU's ambitiøse klimamål. Løsningsmodel 3 vil på den anden side føre til marginalt højere emissionsbesparelser sammenlignet med løsningsmodel 2, men de yderligere besparelser opnås med meget høje omkostninger for nogle sektorer (marginalomkostninger til sektorspecifikke reduktioner frem til 2050 på op til 2 111 EUR/tCO2-ækvivalenter for løsningsmodel 3 sammenlignet med maksimalt 336 EUR/tCO2-ækvivalenter for løsningsmodel 2, teknologiske tilpasningsomkostninger for alle sektorer på 113 mio. EUR årligt for løsningsmodel 3 sammenlignet med 12 mio. EUR årligt for løsningsmodel 2, og dermed er det at foretrække at finde andre metoder til at bidrage til opfyldelsen af de nationale mål for reduktion af drivhusgasemissioner.

Løsningsmodel 2 vil også sikre bedre kontrol ved en moderat stigning i den administrative byrde for industrien og myndighederne (de samlede nettoomkostninger blev anslået til 7,6 mio. EUR for industrien som tilbagevendende årlige omkostninger ud over engangsomkostninger på 3 mio. EUR). Ændringerne bør muliggøre en effektiv håndhævelse og håndtering af de udpegede eksisterende udfordringer, navnlig vedrørende ulovlig handel. Desuden vil overvågningsreglerne blive mere strømlinede og omfattende, da de dækker nye aspekter, der er blevet relevante. De detaljerede resultater af de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger præsenteres i konsekvensanalysen.

Der er opnået en række forenklinger på overvågningsområdet. De omfatter besparelser som følge af ændringer af kvoteangivelsesprocessen (1,2 mio. EUR i sparede omkostninger årligt), tilpasning af indberetnings- og godkendelsesgrænserne for udstyrsimportører (0,09 mio. EUR årligt), lempelse af kontrolgrænsen for anlægs- eller udstyrsimportører (1,7 mio. EUR årligt) og digitalisering af kontrolprocessen (1,5 mio. EUR årligt).

Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse med visse forbehold om konsekvensanalysen den 25. februar 2022. De endelige anbefalinger om bedre at forklare sammenhængen med forordningen om indsatsfordeling, behovet for at øge ambitionsniveauet, en mere detaljeret beskrivelse af metoden og en beskrivelse af succesparametrene blev behandlet i en revideret tekst til konsekvensanalysen. Alle detaljerede bemærkninger fra udvalget, og hvordan de blev behandlet, er anført i konsekvensanalysen. Denne fuldstændige konsekvensanalyse og et resumé findes på GD CLIMAs websted.

•Grundlæggende rettigheder

De foreslåede regler for dette initiativ sikrer fuld overholdelse af de rettigheder og principper, der er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Dette forslag omfatter en fast kvotepris for en stor del af HFC-kvoten, der årligt tildeles importører og producenter. De maksimale årlige indtægter fremgår af nedenstående tabel.

mio. EUR/år

2025-2026    125

2027-2029    53

2030-2032    27

2033-2035    25

2036-2038    20

Den yderligere udvikling, drift, vedligeholdelse og IT-sikkerhed vedrørende HFC-kvotesystemet og F-gas- og ODS-forvaltningssystemet, der kræves i henhold til Montrealprotokollen, samt den nødvendige sammenhæng med EU's kvikskrankemiljø på toldområdet og fremme af bedre håndhævelse kræver imidlertid yderligere ressourcer. Det foreslås derfor, at indtægterne fra kvotesalget anvendes til at dække omkostningerne i forbindelse med de nævnte aktiviteter, og at de resterende indtægter fra kvotesalg indgår i EU-budgettet som generelle indtægter.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og indberetning

Den fremtidige overvågning og evaluering af forordningen kan baseres på de årlige virksomhedsdata i henhold til forordningen, som indsamles og aggregeres af Det Europæiske Miljøagentur hvert år 20 . Agenturet udarbejder en rapport om aktiviteter vedrørende F-gasser for medlemsstaternes repræsentanter og Kommissionen (GD CLIMA), som bl.a. omfatter data om import, eksport, produktion, destruktion og regenerering af relevans for F-gasser i bulk og anlæg eller udstyr, der indeholder sådanne gasser. For at overholde protokollen anvender Kommissionen desuden dataene til årligt at rapportere om HFC-produktion, råvarer, destruktion, import og eksport til protokollens ozonsekretariat på vegne af EU. Desuden findes der en offentligt tilgængelig udgave af rapporten i form af en webbaseret indikator for F-gasser, som Miljøagenturet offentliggør og ajourfører regelmæssigt. De foreslåede foranstaltninger vedrørende indberetning og overvågning skal forbedre datagrundlaget yderligere i fremtiden.

Ændringerne af indberetningens omfang (nye stoffer, modtagere af fritagne kvoter, regenereringsfaciliteter) sikrer en fuldt overblik over relevante gasser og anvendelser. Databaserne til indberetning af emissioner skal sikre en bedre viden om emissioner og dermed F-gassektorens indvirkning samt en bedre kvalitet af de data, der indberettes under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Strømliningen af indberetnings- og verifikationsreglerne bør også bidrage til mere effektivt at opnå en bedre datakvalitet.

Desuden vil Kommissionen fortsat nøje overvåge priserne, kvotesystemets funktion og anden markedsudvikling i sektoren på grundlag af kontrakter med eksterne eksperter. Medlemsstaterne ajourfører regelmæssigt om relevante gennemførte aktiviteter såsom i) indsamling og anvendelse af data til bestemmelse af emissioner, ii) producentansvarsordninger, iii) håndhævelse og andre foranstaltninger vedrørende ulovlige aktiviteter, herunder sanktioner til det gennemførelsesudvalg, der er nedsat ved forordningen. 

Endelig overvåger Kommissionen gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger. Med det formål indgår Kommissionen i tæt samarbejde med de nationale myndigheder, f.eks. de nationale eksperter i ozonlagsnedbrydende stoffer, toldmyndighederne og markedsovervågningsmyndighederne. Det udvalg, der henvises til i forslaget, bistår Kommissionen i dens arbejde og drøfter spørgsmål om en harmoniseret håndhævelse af de foreslåede regler, hvor det er relevant. Udviklingen i Den Europæiske Unions Domstols relevante retspraksis overvåges ligeledes, samt afgørelser truffet af Montrealprotokollens gennemførelsesudvalg vedrørende EU's og medlemsstaternes overholdelse af reglerne.

En god gennemførelse af forordningen vil indebære, at:

·emissionerne af F-gasser aftager som forudset i den modellering, der er foretaget i henhold til den ledsagende konsekvensanalyse, dvs. at de årlige emissioner i 2030 bør være 37 mio. tCO2-ækvivalenter

·der ikke bør være problemer med overholdelse af Montrealprotokollen med hensyn til forpligtelser vedrørende HFC

·en problemfri gennemførelse af kvotesystemet og reduktion af ulovlig handel for at undgå skader i miljømæssig, økonomisk eller omdømmemæssig henseende

·at overvågning og indberetning understøtter evaluering af politikken og kontrol af overensstemmelse på en mere effektiv og samtidig virkningsfuld måde.

Forordningens virkninger bør evalueres regelmæssigt. Den første evaluering, der er baseret på disse data, bør offentliggøres senest i 2033. I den forbindelse vil der være behov for en ekspertundersøgelse til vurdering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til skumbanker. Evalueringen bør også undersøge udviklingen i de administrative omkostninger.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget.

De foranstaltninger, der er fastsat i henhold til forordningen om F-gasser, til reduktion af emissioner af fluorholdige drivhusgasser, drages ikke i tvivl i det foreliggende forslag. Forslaget sikrer primært, at den foreslåede forordning bringes i overensstemmelse med EU's ambitiøse klimamål, og at det sikres, at de internationale forpligtelser overholdes på lang sigt. De eksisterende regler præciseres og styrkes for at sikre en bedre håndhævelse.

Kapitel I

Forslaget fastsætter forordningens genstand og anvendelsesområde og indeholder de nødvendige definitioner.

Kapitel II

Forslaget indeholder regler om indeslutning (forebyggelse af emissioner, lækagekontrol, lækagedetektionssystem og regler for genvinding). Forebyggelse af emissioner omfatter F-gasser, der er opført i bilag I og II, og pålægges alle relevante aktører under produktion, oplagring, transport, fremstilling og drift af F-gasser og anlæg eller udstyr, der indeholder dem. Lækagekontrol og registrering omfatter også gasser, der er opført i bilag II, afsnit I. Genvindingsforpligtelser for fluorholdige drivhusgasser udvides til også at omfatte skum i sandwichpaneler og laminatplader, når de nedtages fra bygninger. Forslaget fastsætter også uddannelses- og certificeringsforpligtelser, der også omfatter opgaver i forbindelse med anlæg eller udstyr, der indeholder gasser, der anvendes som erstatning for fluorholdige drivhusgasser (alternative gasser), for at fremme sikker anvendelse og håndtering heraf. Uddannelses- og certificeringsprogrammerne bør også omfatte aspekter vedrørende energieffektivitet.

Kapitel III

Forslaget indeholder begrænsninger og forbud mod omsætning af F-gasser og de pågældende produkter og det pågældende anlæg eller udstyr. Det præciseres, at produkter og anlæg eller udstyr, der ulovligt er bragt i omsætning, ikke kan anvendes eller fremover leveres. For produkter og anlæg eller udstyr, der lovligt er bragt i omsætning, er yderligere levering heraf to år efter forbudsfristen kun tilladt, hvis der fremlægges dokumentation for den (oprindelige) lovlige omsætning. Ikkegenopfyldelige beholdere må ikke føres ind i toldområdet og yderligere anvendes eller leveres.

Forslaget indeholder også mærkningskrav ved omsætning af F-gasser i beholdere og i visse former for anlæg eller udstyr. Kravene omfatter hydrofluorcarboner, der er undtaget fra kvotekravene, for at sikre håndhævelse af undtagelserne. Forslaget omfatter også et forbud mod særlige anvendelser af udvalgte F-gasser.

Kapitel IV

Forslaget fastsætter en plan for reduktion af produktionen af HFC i overensstemmelse med Montrealprotokollens bindende regler. Produktion, der opretholdes på nuværende tidspunkt, får tildelt rettigheder baseret på det tidligere referenceniveau for 2011-2013, mens Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat og inden for de produktionsgrænser, der er fastsat i protokollen, kan tildele nye aktører yderligere rettigheder. Sidstnævnte indebærer ikke undtagelse for HFC, der eksporteres i produkter og anlæg eller udstyr.

Forslaget fastsætter også en reduktionsplan for omsætning af HFC ved at fastsætte individuelle kvantitative begrænsninger (kvoter) for producenter og importører. Importører og producenter skal sikre, at de har tilstrækkelige kvoter til at dække de mængder HFC, der omsættes, på det tidspunkt, hvor de bringes i omsætning (dvs. for importører på tidspunktet for overgang til fri omsætning). HFC til visse anvendelser er undtaget fra kvotekravene. Undtagelsen fra udfasningen for inhalationsaerosoler til farmaceutisk brug ophæves imidlertid for at bringe den i overensstemmelse med Montrealprotokollens tidsplan for udfasning af forbruget, hvor produkterne ikke er undtaget. Anvendelsen af HFC som drivmiddel i inhalationsaerosoler omsættes fuldt ud til emissioner, dvs. at hele den HFC-mængde, der fyldes i produkterne, ender i atmosfæren, og mængden er steget med 45 % fra 2015 til 2019. Selv om der findes to egnede klimavenlige alternativer, som ikke kræver tilpasning for patienterne ved brug af inhalationsaerosoler, og lægemiddelagenturets (EMA) godkendelsesproces er i gang, forventer industrien en langsom udbredelse på markedet uden politiske signaler. Ved at medtage inhalationsaerosoler i kvotesystemet kan der spares en betydelig mængde emissioner frem til 2050 med meget få omkostninger for fabrikanter og patienter 21 .

Kvoter tildeles hvert år udelukkende til nye markedsaktører på grundlag af en erklæring og til allerede eksisterende importører og producenter (etablerede operatører) på grundlag af deres referenceværdier (og på grundlag af en eventuel erklæring). Der gælder visse betingelser for tildeling af kvoter til alle importører og producenter, herunder betaling for tildeling. Importører og producenter, der har samme egentlige ejer(e), betragtes som én virksomhed med henblik på fastsættelse af referenceværdier og tildeling af kvoter. Der bør i kvotesystemet også tages hensyn til HFC, der er fyldt på visse anlæg eller udstyr.

Importører og producenter, der har en referenceværdi, kan overføre en del af eller hele deres tildelte kvote til en anden virksomhed med henblik på at omsætte HFC i bulk, og de kan tillade, at hele eller en del af deres kvote anvendes af en anden virksomhed med henblik på omsætning af anlæg eller udstyr påfyldt HFC.

Forslaget indeholder også bestemmelser om drift af F-gas-portalen til gennemførelse af kvotetildelingssystemet, tilladelses- og indberetningsforpligtelser og dens sammenkobling med EU's kvikskranke på toldområdet. Registrerede importører og producenter har adgang til deres individuelle kvotetildelinger, sanktioner, omsatte mængder som indberettet samt overførsler og tilladelser til at anvende kvoter, som disse virksomheder har registreret. Eventuelle påståede regne- eller skrivefejl ved virksomhedernes registrering af oplysninger og i de indberettede data skal underbygges af beviser og skal rettidigt forelægges Kommissionen.

Kapitel V

Som forudsætning for handel pålægger forslaget, at en gyldig licens fremlægges for toldmyndighederne i tilfælde af import og eksport.

Forslaget præciserer også den rolle, som toldmyndighederne og markedsovervågningsmyndighederne spiller med hensyn til at håndhæve den kontrol af handelen, der er fastsat i forslaget. De oplysninger, der bør gives i forbindelse med import og eksport, er anført på samme måde som de oplysninger, som toldmyndighederne bør kontrollere, navnlig i forbindelse med risikobaseret toldkontrol. Ikkegenopfyldelige beholdere bør konfiskeres, beslaglægges eller fjernes fra markedet. For så vidt angår andre varer træffer told- og markedsovervågningsmyndighederne alle nødvendige foranstaltninger, herunder konfiskation eller beslaglæggelse, hvis det er nødvendigt, for at sikre, at forbudte varer ikke bringes på markedet igen fra et andet EU-toldsted. Reeksport af ulovlige gasser eller produkter, der er omfattet af forordningen, er forbudt. Kun udpegede eller godkendte steder og toldkontorer må behandle sager vedrørende import og eksport af F-gasser, og kun disse udpegede steder og kontorer må indlede eller afslutte en forsendelsesprocedure.

Endelig indfører forslaget med virkning fra 2028 et forbud mod handel med HFC med aktører, der ikke er parter i protokollen, i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til protokollen.

Kapitel VI

Forslaget fastsætter forpligtelserne til indberetning navnlig for producenter, importører af gasser i bulk samt påfyldt i produkter og anlæg eller udstyr, eksportører, brugere af råvarer, destruktions- og regenereringsanlæg og virksomheder, der har modtaget hydrofluorcarboner, som er omfattet af undtagelserne fra kvotereglerne. Indberetningen sker elektronisk via F-gas-portalen. Med forbehold for kvantitative begrænsninger skal de indberettede data også verificeres via F-gas-portalen.

Forslaget pålægger medlemsstaterne at indsamle emissionsdata elektronisk, hvis det er muligt.

Kapitel VII

I forslaget angives de tilfælde, hvor der er behov for udveksling af oplysninger og samarbejde med kompetente myndigheder i en medlemsstat samt mellem medlemsstaterne og med kompetente myndigheder i tredjelande.

Forslaget fastsætter også en forpligtelse for de kompetente myndigheder til at kontrollere, om virksomhederne overholder forordningen, på grundlag af en risikovurdering, og hvor konkret dokumentation foreligger.

Forslaget sikrer også, at indberetninger fra whistleblowere i forbindelse med overtrædelser af forordningen gives det beskyttelsesniveau, der er fastsat i direktiv (EU) 2019/1937.

Kapitel VIII

Endelig fastsættes det i forslaget, at niveauet og typen af administrative sanktioner for overtrædelser af forordningen skal være effektive, have afskrækkende virkning og stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, samt at der skal tages hensyn til relevante kriterier (såsom overtrædelsens art og alvor). Forordningen indebærer navnlig, at der pålægges en administrativ bøde i tilfælde af ulovlig produktion af, anvendelse af eller handel med gasser og produkter og anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne forordning. De foreslåede bestemmelser er afstemte med og supplerer Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af miljøet ved hjælp af strafferetlige sanktioner, der blev vedtaget den 15. december 2021 22 .

Med forslaget oprettes der også et høringsforum med deltagelse af medlemsstaterne og repræsentanter for civilsamfundet, herunder miljøorganisationer, repræsentanter for fabrikanter, operatører og certificerede personer, som skal rådgive og yde ekspertise til Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning.

2022/0099 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 23 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 24 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Med den europæiske grønne pagt blev en ny vækststrategi for Unionen iværksat med det formål at omdanne Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi. Det bekræfter Kommissionens ambition om at øge klimamålene og gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent senest i 2050, hvor målet er at beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og virkninger. Unionen er desuden forpligtet af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og målene heri for bæredygtig udvikling.

(2)Fluorholdige drivhusgasser er menneskeskabte kemikalier, som er meget kraftige drivhusgasser, ofte flere tusinde gange kraftigere end kuldioxid ("CO2"). Sammen med CO2, methan og dinitrogenoxid tilhører de den gruppe drivhusgasemissioner, der er omfattet af Parisaftalen, der blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer ("Parisaftalen") 25 . Emissioner af fluorholdige drivhusgasser udgør i dag 2,5 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen, men de er fordoblet fra 1990 til 2014 i modsætning til andre drivhusgasemissioner, der er aftaget.

(3)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 26 blev vedtaget for at vende stigningen i emissionerne af fluorholdige drivhusgasser. Som konkluderet i en evaluering udarbejdet af Kommissionen har forordning (EU) nr. 517/2014 ført til et fald fra år til år i emissionerne af fluorholdige drivhusgasser. Udbuddet af hydrofluorcarboner ("HFC") er faldet med 37 % i ton og 47 % i ton CO2-ækvivalenter fra 2015 til 2019. Der har også været en tydelig omlægning til brug af alternativer med lavere globalt opvarmningspotentiale ("GWP"), herunder naturlige alternativer (f.eks. CO2, ammoniak, kulbrinter og vand) i mange typer anlæg eller udstyr, der traditionelt anvendte fluorholdige drivhusgasser.

(4)I særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) 27 konkluderes det, at der globalt vil være behov for et fald i emissionerne af fluorholdige drivhusgasser på op til 90 % senest i 2050 i forhold til 2015. Som reaktion på det presserende behov for en klimaindsats øgede Unionen sine klimaambitioner ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (den europæiske klimalov) 28 . I forordningen fastsættes et bindende mål om, at nettodrivhusgasemissionerne skal reduceres med mindst 55 % frem til 2030 sammenlignet med 1990-niveauerne, og om klimaneutralitet senest i 2050. Unionen har ligeledes øget det oprindelige nationalt fastsatte bidrag i henhold til Parisaftalen fra en reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 40 % senest i 2030 til mindst 55 %. Evalueringen af forordning (EU) nr. 517/2014 viser imidlertid, at de forventede emissionsbesparelser frem til 2030 i forbindelse med Unionens forældede klimamål, ikke vil blive nået i fuldt omfang.

(5)På grund af stigende HFC-emissioner på verdensplan besluttede parterne til Montrealprotokollen fra 1987 om stoffer, der nedbryder ozonlaget ("protokollen") i 2016 i Kigaliændringen 29 at gennemføre en udfasning af HFC, som skal reducere HFC-produktionen og -forbruget med mere end 80 % over de næste 30 år. Det indebærer, at parterne skal følge en plan for reduktion af forbrug og produktion af HFC og sikre etablering af et forvaltningssystem vedrørende import, eksport og indberetning af HFC. Det anslås, at Kigaliændringen alene indebærer en reduktion af den yderligere opvarmning på op til 0,4 °C inden udgangen af århundredet.

(6)Det er vigtigt, at denne forordning sikrer, at Unionen opfylder sine internationale forpligtelser i henhold til Kigaliændringen af protokollen på lang sigt, navnlig med hensyn til reduktion af forbrug og produktion af HFC, krav vedrørende indberetning og tilladelser, navnlig ved at indføre en udfasning af produktionen og en trinvis reduktion af omsætningen af HFC efter 2030.

(7)For at sikre sammenhæng med protokollens krav til indberetning bør det globale opvarmningspotentiale knyttet til HFC beregnes ud fra det globale opvarmningspotentiale over 100 år for et kilogram gas sammenlignet med et kilogram CO2 på grundlag af IPCC's fjerde vurderingsrapport. For andre stoffer bør IPPC's seneste vurderingsrapport anvendes. Hvor det er muligt, bør det globale opvarmningspotentiale over 20 år oplyses for bedre at informere om klimavirkningerne af de stoffer, der er omfattet af denne forordning.

(8)Forsætlig udledning i atmosfæren af fluorholdige stoffer, når en sådan udledning er ulovlig, udgør en alvorlig overtrædelse af denne forordning og bør udtrykkeligt forbydes. Operatører og fabrikanter af anlæg og udstyr bør forpligtes til at forhindre lækage af sådanne stoffer i det omfang, det er muligt, herunder gennem lækagekontrol af de(t) mest relevante anlæg eller udstyr.

(9)Da processerne til produktion af nogle fluorforbindelser kan medføre betydelige emissioner af andre fluorholdige drivhusgasser som biprodukt, bør sådanne emissioner fra biprodukter destrueres eller genvindes til efterfølgende brug som forudsætning for, at fluorholdige drivhusgasser må bringes i omsætning. Producenter og importører bør pålægges at dokumentere de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge emissioner af trifluormethan i produktionsprocessen.

(10)For at forebygge emissioner af fluorholdige stoffer er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om genvinding af stoffer fra produkter og anlæg eller udstyr og om forebyggelse af lækage af sådanne stoffer. Skum, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, bør behandles i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU. 30 Forpligtelse til genvinding bør også udvides til at omfatte bygningsejere og entreprenører ved nedtagning af visse typer skum fra bygninger for at maksimere emissionsreduktionerne.

(11)For at tilskynde til anvendelse af teknologier uden eller med lavere indvirkning på klimaet, der muligvis indebærer anvendelse af stoffer, der er giftige, brandfarlige eller er under højt tryk, bør uddannelsen af fysiske personer, der udfører aktiviteter med fluorholdige drivhusgasser, omfatte teknologier, der erstatter eller reducerer anvendelsen af fluorholdige drivhusgasser, herunder oplysninger om energieffektivitetsaspekter og gældende forskrifter og tekniske standarder. Certificerings- og uddannelsesprogrammer i henhold til forordning (EU) nr. 517/2014, der kan integreres i de nationale erhvervsuddannelsessystemer, bør revideres eller tilpasses, så teknikerne er i stand til at håndtere alternative teknologier på sikker vis.

(12)De eksisterende forbud mod specifikke anvendelser af svovlhexafluorid, som er det mest klimaskadelige kendte stof, bør bibeholdes og suppleres med yderligere begrænsninger for anvendelse i den kritiske strømforsyningssektor.

(13)Der bør indføres forbud mod omsætning af nye anlæg eller nyt udstyr til køling, luftkonditionering og brandsikring, der indeholder, eller hvis funktion er afhængig af, specifikke fluorholdige drivhusgasser, når der findes egnede alternativer til anvendelsen af disse. Når der ikke findes alternativer, eller disse ikke kan anvendes af tekniske eller sikkerhedsmæssige grunde, eller brugen af disse alternativer ville medføre urimeligt store udgifter, bør Kommissionen kunne give tilladelse til en undtagelse, således at sådanne produkter og anlæg eller sådant udstyr kan omsættes i en tidsbegrænset periode.

(14)For at mindske den indirekte klimaeffekt ved drift af køle- og klimaanlæg bør det maksimale energiforbrug for sådanne anlæg eller sådant udstyr som fastsat i de relevante gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF 31 , fortsat betragtes som begrundelse for at undtage bestemte typer anlæg eller udstyr fra forbuddet mod brug af fluorholdige drivhusgasser.

(15)Ikkegenopfyldelige beholdere til ozonlagsnedbrydende stoffer bør forbydes, da en mængde kølemiddel uundgåeligt forbliver i disse beholdere, når de tømmes, og derefter frigives i atmosfæren. I den forbindelse bør denne forordning indeholde forbud mod import, omsætning, efterfølgende levering eller tilgængeliggørelse på markedet, anvendelse, undtagen til laboratorie- og analyseformål, og eksport heraf.

(16)For at lette håndhævelsen af forbud mod omsætning og begrænsninger for produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller hvis funktion er afhængig af disse gasser, herunder når de omsættes i beholdere, er det vigtigt at fastsætte de nødvendige mærkningskrav for disse varer.

(17)For at gennemføre protokollen, herunder den gradvise reduktion af mængden af HFC, bør Kommissionen fortsat tildele kvoter til individuelle producenter og importører til omsætning af HFC, så det sikres, at den samlede tilladte kvantitative grænse og protokollen ikke overtrædes. For at beskytte integriteten af den gradvise reduktion af mængden af HFC, der kan omsættes, bør der i kvotesystemet fortsat tages hensyn til HFC, der er indeholdt i anlæg eller udstyr.

(18)Beregningen af referenceværdierne og tildelingen af kvoter til individuelle producenter og importører var i starten baseret på de mængder HFC, som de indberettede som omsat i referenceperioden fra 2009 til 2012. For ikke at udelukke virksomheder fra at komme ind på markedet eller udvide deres aktiviteter bør en mindre del af den samlede maksimale mængde dog forbeholdes importører og producenter, der ikke tidligere har omsat HFC, og importører og producenter, der har en referenceværdi, og som ønsker at øge deres kvotetildeling.

(19)Kommissionen bør hvert tredje år genberegne referenceværdierne og kvoterne for at sikre, at virksomheder kan fortsætte deres aktiviteter på grundlag af de gennemsnitlige mængder, de har omsat i de seneste år, herunder også virksomheder, der tidligere ikke havde en referenceværdi.

(20)I betragtning af markedsværdien af den tildelte kvote er det passende at opkræve et beløb for tildelingen. Derved undgås en yderligere opsplitning af markedet til skade for de virksomheder, der har behov for forsyninger af HFC, og som allerede er afhængige af handel med HFC på det vigende marked. Det antages, at virksomheder, der beslutter ikke at gøre krav på og betale for kvoter, som de ville være berettiget til i året/årene forud for beregningen af referenceværdierne, har besluttet at forlade markedet, og de får dermed ikke tildelt en ny referenceværdi.  Indtægterne bør anvendes til at dække administrative omkostninger.

(21)For at opretholde fleksibiliteten på markedet for HFC i bulk bør det være muligt at overdrage kvoter fra virksomheder, der har fået tildelt en referenceværdi, til andre producenter eller importører i Unionen eller til andre producenter eller importører, som er repræsenteret i Unionen af en enerepræsentant.

(22)En central såkaldt F-gas-portal bør oprettes og drives af Kommissionen til forvaltning af kvoter for omsætning af HFC, registrering af berørte virksomheder og indberetning af alle stoffer og anlæg og alt udstyr, der bringes i omsætning, navnlig hvis udstyret på forhånd er påfyldt HFC, som ikke er blevet omsat før påfyldningen. For at sikre, at kun egentlige operatører registreres på F-gas-portalen, bør der fastsættes særlige betingelser. En gyldig registrering på F-gas-portalen bør udgøre en tilladelse, og det er et af protokollens væsentlige krav med hensyn til overvågning af handel og forebyggelse af ulovlige aktiviteter på området.

(23)For at sikre automatisk toldkontrol i realtid på forsendelsesniveau samt elektronisk udveksling og lagring af oplysninger om alle forsendelser af fluorholdige drivhusgasser og berørte produkter og anlæg eller udstyr, som frembydes for toldmyndighederne, er det nødvendigt at sammenkoble F-gas-portalen med Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) ..../... [henvisning indsættes, når denne forordning er vedtaget]. 32  

(24)For at gøre det muligt at overvåge denne forordnings effektivitet bør indberetningsforpligtelserne udvides til også at omfatte andre fluorholdige stoffer, der har et betydeligt globalt opvarmningspotentiale, eller som formentlig vil erstatte anvendelsen af fluorholdige drivhusgasser. Af samme årsag bør destruktion af fluorholdige drivhusgasser og import til Unionen af sådanne gasser i produkter og anlæg eller udstyr også indberettes. Der bør fastsættes bagatelgrænser for at undgå administrative byrder, som ikke står i et rimeligt forhold til målet, navnlig for små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder, når det ikke indbærer manglende overholdelse af protokollen.

(25)For at sikre, at indberetninger vedrørende betydelige mængder af stoffer er nøjagtige, og at der i EU's kvotesystem tages højde for mængder af HFC indeholdt i anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt, bør der stilles krav om tredjepartsverifikation.

(26)Anvendelsen af konsekvente data af høj kvalitet er af afgørende betydning for at sikre kvaliteten af indberetningen af emissioner af fluorholdige drivhusgasser i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. Medlemsstaternes indførelse af indberetningssystemer for emissioner af fluorholdige drivhusgasser vil sikre overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 33 . Data om lækage af fluorholdige drivhusgasser fra anlæg eller udstyr, der indsamles af virksomheder i henhold til nærværende forordning, kan i væsentlig grad forbedre disse emissionsindberetningssystemer. På den måde bør det sikre et bedre skøn over emissioner af fluorholdige drivhusgasser i de nationale drivhusgasopgørelser.

(27)For at lette toldkontrollen er det vigtigt at præcisere, hvilke oplysninger der skal indgives til toldmyndighederne i tilfælde af import og eksport af de gasser og produkter, der er omfattet af denne forordning, samt de opgaver, der påhviler toldmyndighederne, når de gennemfører forbud og begrænsninger for import og eksport af stoffer og produkter og anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne forordning.

(28)Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder konfiskation og beslaglæggelse, for at forhindre ulovlig indførsel til eller udførsel fra Unionen af gasser og produkter, der er omfattet af denne forordning. Reeksport af ulovligt importerede produkter omfattet af denne forordning bør under alle omstændigheder forbydes.

(29)Medlemsstaterne bør sikre, at de toldmyndigheder, der foretager kontrol i henhold til denne forordning, har de nødvendige ressourcer og den fornødne viden, f.eks. ved at de tilbydes uddannelse, og er tilstrækkeligt udstyret til at håndtere tilfælde af ulovlig handel med de gasser samt produkter og anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne forordning. Medlemsstaterne bør udpege de toldsteder, der opfylder disse betingelser, og som derfor har mandat til at foretage toldkontrol ved import, eksport og transit.

(30)Samarbejde og udveksling af de nødvendige oplysninger mellem alle kompetente myndigheder, der er involveret i gennemførelsen af denne forordning, dvs. toldmyndigheder, markedsovervågningsmyndigheder, miljømyndigheder og andre kompetente myndigheder, der foretager inspektion, mellem medlemsstaterne og med Kommissionen, er yderst vigtigt for at bekæmpe overtrædelser af denne forordning, navnlig ulovlig handel. Af hensyn til fortroligheden ved udveksling af oplysninger vedrørende toldrisiko bør toldrisikostyringssystemet anvendes til dette formål.

(31)Kommissionen bør bistås af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) ved udførelse af de opgaver, der pålægges ved denne forordning, og med henblik på at fremme samarbejde og passende udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og Kommissionen i tilfælde af overensstemmelseskontrol og ulovlig handel med fluorholdige drivhusgasser. OLAF bør have adgang til alle nødvendige oplysninger for at lette udførelsen af kontorets opgaver.

(32)Import og eksport af HFC samt produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder HFC, eller hvis funktion er afhængig af disse gasser, fra og til en stat, der ikke er part i protokollen, bør forbydes fra 2028. Det parallelle forbud, der er fastsat i protokollen fra 2033, bliver dermed fremrykket for at sikre, at foranstaltningerne til global reduktion af HFC-emissioner fastsat i Kigaliændringen skaber de forventede klimafordele hurtigst muligt.

(33)Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordnings bestemmelser, og sikre, at de gennemføres. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelserne og have afskrækkende virkning.

(34)Det er også nødvendigt at fastsætte administrative sanktioner af en sådan størrelse og type, at de reelt afskrækker fra at overtræde denne forordning.

(35)Alvorlige overtrædelser af denne forordning bør også retsforfølges i henhold til straffelovgivningen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF. 34

(36)Medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder miljømyndigheder, markedstilsynsmyndigheder og toldmyndigheder, bør foretage kontrol efter en risikobaseret tilgang for at sikre overholdelse af alle bestemmelser i denne forordning. En sådan tilgang er nødvendig for at målrette indsatsen mod de aktiviteter, der udgør den største risiko for ulovlig handel med eller ulovlig udledning af fluorholdige drivhusgasser i atmosfæren. Desuden bør de kompetente myndigheder foretage kontrol, når de er i besiddelse af dokumentation for eller andre relevante oplysninger om mulige tilfælde af manglende overholdelse. Hvis det er relevant, og i det omfang det er muligt, bør sådanne oplysninger meddeles toldmyndighederne med henblik på at foretage en risikoanalyse forud for kontrol i overensstemmelse med artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 35 . Det er vigtigt at sikre, at de kompetente myndigheder med ansvar for opfølgning i form af pålæggelse af sanktioner underrettes, når andre kompetente myndigheder har konstateret overtrædelser af denne forordning.

(37)Whistleblowere kan gøre de kompetente myndigheder opmærksomme på nye oplysninger, hvilket kan hjælpe de kompetente myndigheder med at opdage overtrædelser af denne forordning og sætte dem i stand til at pålægge sanktioner. Det bør derfor sikres, at der er indført passende ordninger til at gøre det muligt for whistleblowere at advare de kompetente myndigheder om aktuelle eller mulige overtrædelser af denne forordning og til at beskytte whistleblowerne mod repressalier. Til det formål bør denne forordning indeholde bestemmelser om, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 36 finder anvendelse på indberetning af overtrædelser af dette direktiv og på beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser.

(38)For at øge retssikkerheden bør anvendelsen i henhold til denne forordning af direktiv (EU) 2019/1937 på indberetninger af overtrædelser af denne forordning og på beskyttelsen af personer, der indberetter sådanne overtrædelser, afspejles i direktiv (EU) 2019/1937. Bilaget til direktiv (EU) 2019/1937 bør derfor ændres. Det er op til medlemsstaterne at sikre, at denne ændring afspejles i de gennemførelsesforanstaltninger, de vedtager i overensstemmelse med direktivet, selv om hverken ændringen eller tilpasningen af nationale gennemførelsesforanstaltninger er en betingelse for, at direktiv (EU) 2019/1937 finder anvendelse på indberetning af overtrædelser af denne forordning og på beskyttelsen af indberettende personer.

(39)Ved gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen etablere et såkaldt høringsforum for at sikre en afbalanceret deltagelse af medlemsstaternes repræsentanter og repræsentanter for civilsamfundet, herunder miljøorganisationer, repræsentanter for producenter, operatører og autoriserede personer.

(40)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår krævet dokumentation for destruktion eller genvinding af biproduktion af trifluormethan under fremstillingen af andre fluorholdige stoffer, krav til tæthedskontrol, format for, oprettelse og ajourføring af fortegnelser, mindstekrav til certificeringsprogrammer og uddannelsesbeviser, format for meddelelsen om certificerings- og uddannelsesprogrammer, undtagelser for produkter og anlæg eller udstyr, der er omfattet af et forbud mod omsætning, etiketternes udformning, fastsættelse af produktionsrettigheder for producenter af HFC, undtagelser fra kvotekravet for HFC til specifikke anvendelser eller specifikke kategorier af produkter, anlæg eller udstyr, fastsættelse af referenceværdier for producenter og importører med henblik på omsætning af HFC, de nærmere bestemmelser og detaljerede ordninger for betaling af det skyldige beløb, de nærmere ordninger for overensstemmelseserklæringen for anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt, og verifikationen heraf samt for akkreditering af verifikatorer, et velfungerende register, tilladelse til handel med enheder, der ikke er omfattet af protokollen, nærmere oplysninger om verifikation af indberetning og akkreditering af verifikatorer samt format for indsendelse af indberetninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. 37

(41)For at ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") for så vidt angår opstilling af en liste over produkter og anlæg eller udstyr, for hvilke genvinding af gasser eller destruktion heraf er teknisk og økonomisk gennemførlig, og specificering af de teknologier, der skal anvendes, mærkningskrav, udelukkelse fra kvotekrav for HFC i overensstemmelse med beslutninger truffet af parterne til protokollen, vedrørende skyldige beløb for kvotetildeling og mekanismen for tildeling af resterende kvoter, supplerende foranstaltninger til overvågning af stoffer og produkter og anlæg eller udstyr under midlertidig opbevaring og toldprocedurer, gældende regler for overgang til fri omsætning af produkter og anlæg eller udstyr, der importeres fra og eksporteres til enhver enhed, der ikke er omfattet af protokollen, ajourføring af de opførte stoffers globale opvarmningspotentiale. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning 38 . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(42)Beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med medlemsstaternes behandling af personlige data er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 39 , og beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med Kommissionens behandling af personoplysninger er underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 40 , især for så vidt angår krav til fortrolighed og behandlingssikkerhed, videregivelse af personoplysninger fra Kommissionen til medlemsstaterne, lovligheden af behandlingen samt den registreredes rettigheder, hvad angår oplysning om, indsigt i og berigtigelse af deres personoplysninger.

(43)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og afgav udtalelse den [date of delivery of the opinion].

(44)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den grænseoverskridende karakter af de miljømæssige problemer, der behandles, og forordningens virkning på handel inden for Unionen og på ekstern handel bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(45)Der skal foretages en række ændringer af forordning (EU) nr. 517/2014. Forordningen bør af klarhedshensyn ophæves og erstattes.

(46)I betragtning af den årlige kvotetildeling og indberetningsprocessen, der er fastsat i denne forordning, bør denne forordning anvendes fra den 1. januar [OP please insert the year after the year of the date of entry into force of this Regulation] —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved nærværende forordning:

(a)fastsættes regler om indeslutning, anvendelse, genvinding og destruktion af fluorholdige drivhusgasser og om tilknyttede hjælpeforanstaltninger og sikker anvendelse af alternative stoffer fremmes

(b)indføres betingelser for import, eksport, omsætning, yderligere levering og anvendelse af fluorholdige drivhusgasser og specifikke produkter, anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller hvis funktion er afhængig af disse gasser

(c)indføres betingelser for specifikke anvendelser af fluorholdige drivhusgasser

(d)fastsættes kvantitative begrænsninger for omsætning af hydrofluorcarboner

(e)fastsættes regler om indberetning.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.Denne forordning finder anvendelse på de fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I, II og II, enten alene eller i en blanding.

2.Denne forordning finder også anvendelse på produkter og anlæg eller udstyr samt dele heraf, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller hvis funktion er afhængig af disse gasser.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

(1)"globalt opvarmningspotentiale" eller "GWP": en drivhusgas' klimaopvarmningspotentiale set i forhold til kuldioxids ("CO2") potentiale beregnet som opvarmningspotentialet af et kilogram drivhusgas over en periode på 100 år, medmindre andet angives, set i forhold til et kilogram CO2 som fastsat i bilag I, II, III og VI, eller for så vidt angår blandinger beregnet i overensstemmelse med bilag VI

(2)"blanding": en væske, der består af to eller flere stoffer, hvoraf mindst et er et stof opført i bilag I, II eller III

(3)"ton CO2-ækvivalenter": en mængde drivhusgasser udtrykt som produktet af drivhusgassernes vægt i ton og deres globale opvarmningspotentiale

(4)"hydrofluorcarboner" eller "HFC": stoffer, som er opført i bilag I, del 1, eller blandinger, der indeholder et af disse stoffer

(5)"operatør": den virksomhed, der udøver de faktiske beføjelser med hensyn til den tekniske funktion af produkter og anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne forordning, eller ejeren, når en medlemsstat har udpeget denne som ansvarlig for operatørens forpligtelser i særlige tilfælde

(6)"bringe i omsætning": levere til eller stille til rådighed for tredjemand inden for Unionen for første gang mod eller uden betaling, toldmæssig overgang til fri omsætning i Unionen samt anvendelse af fremstillede stoffer eller anvendelse af produkter, anlæg eller udstyr, der er fremstillet til eget brug

(7)"import": indførsel af stoffer, produkter, anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne forordning i Unionens toldområde, såfremt området er dækket af en ratifikation af Montrealprotokollen fra 1987 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og omfatter midlertidig opbevaring og toldprocedurerne som omhandlet i artikel 201 og 210 i forordning (EU) nr. 952/2013

(8)"eksport": udførsel fra Unionens toldområde, for så vidt området er omfattet af en ratifikation af Montrealprotokollen af 1987 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, af stoffer, produkter og anlæg eller udstyr

(9)"hermetisk lukket anlæg eller udstyr": anlæg eller udstyr, hvori alle dele, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, gøres tætte under fremstillingsprocessen i fabrikantens lokaler ved svejsning, lodning eller en lignende permanent aflukning, herunder eventuelt lukkede ventiler eller indkapslede serviceåbninger, der muliggør korrekt reparation eller bortskaffelse

(10)"beholder": et produkt, der primært er udformet til at transportere eller opbevare fluorholdige drivhusgasser

(11)"genvinding": indsamling og opbevaring af fluorholdige drivhusgasser fra produkter, herunder beholdere, og anlæg eller udstyr i forbindelse med vedligeholdelse eller servicering eller inden bortskaffelse af produkter, anlæg eller udstyr

(12)"genanvendelse": fornyet anvendelse af genvundne fluorholdige drivhusgasser efter en grundlæggende rensningsproces, herunder filtrering og tørring

(13)"regenerering": fornyet forarbejdning af genvundne fluorholdige drivhusgasser med henblik på at overholde en specificeret standard for et ubrugt stof, under hensyntagen til stoffets påtænkte anvendelse

(14)"destruktion": den proces, hvorved det hele eller det meste af en fluorholdig drivhusgas, i det mulige omfang, permanent omdannes eller nedbrydes til et eller flere stabile stoffer, som ikke er fluorholdige drivhusgasser

(15)"nedlukning": udtagning af drift eller brug af et produkt, anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, herunder en installering, der standses endeligt

(16)"reparation": retablering af produkter, anlæg eller udstyr, som er beskadiget eller lækker, der indeholder, eller hvis funktion er afhængig af fluorholdige drivhusgasser, for så vidt angår en del, som indeholder eller er udformet til at indeholde sådanne gasser

(17)"installering": montering af to eller flere anlæg, udstyr eller kredsløb, der indeholder eller er udformet til at indeholde fluorholdige drivhusgasser, med det formål at montere et system på det sted, hvor det skal være i drift, som medfører samling af gasrør i et system for at slutte et kredsløb

(18)"vedligeholdelse eller servicering": alle aktiviteter, undtagen genvinding, jf. artikel 8, og lækagekontrol, jf. artikel 4 og artikel 10, stk. 1, litra b), i denne forordning, som indebærer et brud i kredsløbene, der indeholder eller er udformet til at indeholde fluorholdige drivhusgasser, forsyning af systemet med fluorholdige drivhusgasser, fjernelse af et eller flere kredsløb, anlæg eller udstyr, montering på ny af to eller flere kredsløb, anlæg eller udstyr og reparation af lækager

(19)"ubrugte stoffer": stoffer, som ikke tidligere har været brugt

(20)"stationær": ikke normalt i bevægelse, når det er i anvendelse, herunder flytbare klimaanlæg til indendørs anvendelse

(21)"mobil": normalt i bevægelse, når det er i anvendelse

(22)"enkomponentskum": en skumsammensætning i en spraydåse i ureageret eller delvis reageret flydende form, som udvider sig og hærdes, når det forlader spraydåsen

(23)"kølelastbil": et motorkøretøj med en masse på over 3,5 ton, der først og fremmest er konstrueret og fremstillet til godstransport, og som er udstyret med en køleenhed

(24)"kølepåhængskøretøj": et køretøj, der er konstrueret og fremstillet til at blive trukket af en lastbil eller en traktor, som først og fremmest er beregnet til godstransport, og som er udstyret med en køleenhed

(25)"lækagedetektionssystem": en kalibreret mekanisk, elektrisk eller elektronisk anordning til detektion af lækage af fluorholdige drivhusgasser, som ved detektion alarmerer operatøren

(26)"virksomhed": enhver fysisk eller juridisk person, der udøver en af de aktiviteter, der er omhandlet i denne forordning

(27)"råvare": alle fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og II, og som omdannes kemisk i en proces, hvori dens oprindelige sammensætning ændres fuldstændig, og hvis emissioner er ubetydelige

(28)"kommerciel brug": anvendelse til opbevaring, udstilling eller distribution af produkter til salg til slutbrugere i detailhandlen eller restaurationstjenester

(29)"brandsikringsudstyr": anlæg, udstyr og systemer, der bruges til brandforebyggelses- eller brandslukningsformål, herunder brandslukkere

(30)"Rankinekredsproces med organisk medium (organic Rankine cycle)": en kredsproces, der indeholder kondenserbare stoffer og omdanner varme fra en varmekilde til energi til produktion af elektrisk eller mekanisk energi

(31)"forsvarsmateriel": våben, ammunition eller materiel, der er bestemt specielt til militære formål, og som er nødvendigt til beskyttelse af medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser

(32)"elektriske koblingsanlæg": afbrydere og kombinationer deraf med tilhørende kontrol-, måle-, beskyttelses- og reguleringsudstyr samt samlede enheder af sådanne anordninger og sådanne anlæg eller sådant udstyr med tilhørende sammenkoblinger, tilbehør, indkapslinger og understøtninger beregnet til anvendelse i forbindelse med produktion, transport, distribution og omdannelse af elektrisk energi

(33)"centralkølesystemer med multikompressor (parallelanlæg)": systemer med to eller flere kompressorer, der drives parallelt, og som er tilsluttet en eller flere almindelige kondensatorer og en række køleanordninger såsom kølediske, kummefrysere, dybfrysere eller afkølede lagerrum

(34)"primært kølemiddelkredsløb i kaskadesystemer": det primære kredsløb i indirekte mellemtemperatursystemer, hvori en kombination af to eller flere separate kølekredsløb er forbundet i serier, således at det primære kredsløb absorberer kondensatorvarmen fra et sekundært kredsløb for mellemtemperaturen

(35)"anvendelse": anvendelse af fluorholdige drivhusgasser i forbindelse med produktion, vedligeholdelse eller servicering, herunder genpåfyldning, af produkter og anlæg eller udstyr, eller i forbindelse med andre aktiviteter, der omhandles i denne forordning

(36)"etablering i Unionen": for så vidt angår en fysisk person, enhver person, som har sit sædvanlige opholdssted i Unionen, og for så vidt angår en juridisk person, enhver person, der har fast forretningssted i Unionen, jf. artikel 5, nr. 32), i forordning (EU) nr. 952/2013.

KAPITEL II

INDESLUTNING

Artikel 4

Forebyggelse af emissioner

1.Forsætlig udledning i atmosfæren af fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I og II er forbudt, når udledningen ikke er teknisk nødvendig for den tilsigtede anvendelse.

2.Operatører og fabrikanter af anlæg eller udstyr og installeringer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I eller II, samt virksomheder, der er besiddelse af sådanne anlæg eller sådant udstyr under transport eller oplagring, træffer alle nødvendige forholdsregler for at forhindre utilsigtet udledning af sådanne gasser. De træffer alle teknisk og økonomisk gennemførlige foranstaltninger for at minimere lækage af fluorholdige drivhusgasser.

3.Under produktion, oplagring, transport og overførsel af fluorholdige drivhusgasser fra en beholder eller et system til en anden beholder eller til et anlæg eller udstyr eller installering, der er opført i bilag I og II, træffer virksomheden alle nødvendige forholdsregler for i videst muligt omfang at begrænse udledningen af de fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og II. Dette stykke gælder også, når fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I og II produceres som biprodukter.

4.Hvis der konstateres lækage af fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I eller II, skal operatørerne, producenterne af anlæg eller udstyr og installeringer samt de virksomheder, der er i besiddelse af udstyret under transport eller oplagring, sikre, at udstyret eller anlægget repareres uden unødigt ophold.

Er anlæg eller udstyr underlagt lækagekontrol i henhold til artikel 5, stk. 1, og er en lækage i anlægget eller udstyret blevet repareret, sikrer operatøren, at anlægget eller udstyret kontrolleres af en autoriseret fysisk person i henhold til artikel 10 inden for en måned efter reparationen for at verificere, at reparationen har været effektiv.

5.Med forbehold for artikel 11, stk. 1, første afsnit, er det forbudt at omsætte fluorholdige drivhusgasser, medmindre producenter eller importører på tidspunktet for omsætningen over for den kompetente myndighed dokumenterer, at alt trifluormethan, der produceres som biprodukt under fremstillingsprocessen, herunder ved fremstilling af råvare til deres produktion, er blevet destrueret eller genvundet med henblik på efterfølgende anvendelse med de bedste tilgængelige teknikker.

Med henblik på at tilvejebringe denne dokumentation udarbejder importører og producenter en overensstemmelseserklæring og vedlægger støttedokumenter om produktionsanlægget og de afbødende foranstaltninger, der er truffet for at forebygge emissioner af trifluormethan. Producenter og importører opbevarer overensstemmelseserklæringen og den tilhørende dokumentation i mindst fem år efter, at produkterne er bragt i omsætning, og stiller dem til rådighed på anmodning for de nationale kompetente myndigheder og Kommissionen.

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte de nærmere ordninger vedrørende overensstemmelseserklæringen og den tilhørende dokumentation omhandlet i andet afsnit. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2.

6.Fysiske personer, der udfører de i artikel 10, stk. 1, litra a)-c), omhandlede opgaver, er autoriserede i overensstemmelse med artikel 10 og træffer forholdsregler for at forebygge lækage af fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I og II.

Virksomheder, der udfører installering, servicering, vedligeholdelse, reparation eller nedlukning af anlæg eller udstyr, der er anført i artikel 5, stk. 2, litra a)-f), er autoriserede i overensstemmelse med artikel 10 og træffer forholdsregler for at forebygge lækage af fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I og II.

Artikel 5

Lækagekontrol

1.Operatører af anlæg eller udstyr, der indeholder 5 ton CO2-ækvivalenter eller derover af fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I, eller 1 kg eller derover af de fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag II, afsnit I, og som ikke er indeholdt i skum, sikrer, at anlægget eller udstyret kontrolleres for lækager.

Hermetisk lukkede anlæg eller udstyr, der indeholder mindre end 10 ton CO2-ækvivalenter af fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I eller 2 kg fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag II, afsnit I, kontrolleres ikke for lækager, forudsat at udstyret er mærket som hermetisk lukket, og de forbundne dele har en testet lækagerate på mindre end 3 g pr. år ved et tryk på mindst en fjerdedel af det maksimalt tilladte tryk.

Elektriske koblingsanlæg kontrolleres ikke for lækage, forudsat at en af følgende betingelser er opfyldt:

(a)de har en testet lækagerate på mindre end 0,1 % pr. år, jf. producentens tekniske specifikation, og er mærket i overensstemmelse hermed

(b)de er udstyret med en anordning til overvågning af tryk eller massefylde,

(c)de indeholder mindre end 6 kg fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I.

2.Stk. 1 finder anvendelse på operatører af følgende anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I eller bilag II, afsnit I:

(a)stationære køleanlæg eller stationært køleudstyr

(b)stationære luftkonditioneringsanlæg eller stationært luftkonditioneringsudstyr

(c)stationære varmepumper

(d)stationært brandsikringsudstyr

(e)køleenheder til kølelastbiler og -påhængskøretøjer

(f)Rankinekredsprocesser med organisk medium (organic Rankine cycles).

(g)elektriske koblingsanlæg.

For så vidt angår de anlæg og det udstyr, der er omhandlet i første afsnit, litra a)-f), udføres kontrollen af fysiske personer, der er autoriseret i overensstemmelse med reglerne i artikel 10.

3.Lækagekontrollen i medfør af stk. 1 gennemføres med følgende hyppighed:

(a)for anlæg eller udstyr, der indeholder mindre end 50 ton CO2-ækvivalenter af fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I eller mindre end 10 kg fluorholdige drivhusgasser opført i bilag II, afsnit I: mindst hver 12. måned, eller, såfremt der er installeret et lækagedetektionssystem, mindst hver 24. måned

(b)for anlæg eller udstyr, der indeholder 50 ton CO2-ækvivalenter eller derover, men mindre end 500 ton CO2-ækvivalenter af fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I eller mellem 10 og 100 kg fluorholdige drivhusgasser opført i bilag II, afsnit I: mindst hver sjette måned eller, hvis der er installeret et lækagedetektionssystem, mindst hver 12. måned

(c)for anlæg eller udstyr, der indeholder 500 ton CO2-ækvivalenter eller derover af fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I, eller mere end 100 kg fluorholdige drivhusgasser opført i bilag II, afsnit I: mindst hver tredje måned eller, såfremt der er installeret et lækagedetektionssystem, mindst hver sjette måned.

4.Forpligtelserne i medfør af stk. 1 vedrørende brandsikringsudstyr som omhandlet i stk. 2, litra d), anses for at være opfyldt, såfremt følgende to betingelser er opfyldt:

(a)den eksisterende kontrolordning opfylder ISO 14520- eller EN 15004-standarden, og

(b)brandsikringsudstyret kontrolleres lige så hyppigt, som det kræves i henhold til stk. 3.

5.Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter præcisere kravene til de lækagekontroller, der i henhold til stk. 1 skal foretages for hver type anlæg eller udstyr som omhandlet i stk. 2 og identificere de dele af anlægget eller udstyret, der indebærer størst risiko for lækage. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

Artikel 6

Lækagedetektionssystemer

1.Operatører af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 5, stk. 2, litra a)-d), og som indeholder fluorholdige drivhusgasser anført i bilag I i mængder på 500 ton CO2-ækvivalenter eller derover, sikrer, at anlægget eller udstyret er forsynet med et lækagedetektionssystem, som advarer operatøren eller en virksomhed med ansvar for servicering om alle lækager.

2.Operatører af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 5, stk. 2, litra f) og g), og som indeholder fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I, i mængder på 500 ton CO2-ækvivalenter eller derover, og som er installeret den 1. januar 2017 eller derefter, sikrer, at anlægget eller udstyret er forsynet med et lækagedetektionssystem, som advarer operatøren eller en virksomhed med ansvar for servicering om alle lækager.

3.Operatører af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 5, stk. 2, litra a)-d) og f), og som er omfattet af stk. 1 eller 2, sikrer, at lækagedetektionssystemerne kontrolleres mindst en gang hver 12. måned for at sikre, at de fungerer tilfredsstillende.

4.Operatører af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 5, stk. 2, litra g), og som er omfattet af stk. 2, sikrer, at lækagedetektionssystemerne kontrolleres mindst en gang hvert 6. år for at sikre, at de fungerer tilfredsstillende.

Artikel 7

Registrering

1.Operatører af anlæg eller udstyr, der skal kontrolleres for lækage i henhold til artikel 5, stk. 1, etablerer og fører for ethvert sådant anlæg eller udstyr fortegnelser, som angiver følgende oplysninger:

(a)mængden og typen af installerede gasser

(b)de tilføjede mængder af gasser under installation, vedligeholdelse eller servicering eller på grund af lækage

(c)hvorvidt mængderne af gasser er blevet genanvendt eller regenereret, herunder navn og adresse i Unionen på genanvendelses- eller regenereringsanlægget og i givet fald autorisationsnummer

(d)mængden af genvundne gasser

(e)identiteten af den virksomhed, der har installeret, serviceret, vedligeholdt og eventuelt repareret eller nedlukket anlægget eller udstyret, herunder i givet fald nummeret på dens autorisation

(f)datoer for og resultater af kontrol foretaget i henhold til artikel 5, stk. 1, 2 og 3, samt datoer for og resultater af eventuelle lækagereparationer

(g)for så vidt angår nedlukkede anlæg eller nedlukket udstyr, de foranstaltninger, der er truffet med henblik på genvinding og bortskaffelse af gasserne.

2.Medmindre de fortegnelser, der er omhandlet i stk. 1, lagres i en database, som oprettes af medlemsstaternes kompetente myndigheder, gælder følgende regler:

(a)de i stk. 1 omhandlede operatører opbevarer de i nævnte stykke omhandlede fortegnelser i mindst fem år

(b)de virksomheder, der udøver de i stk. 1, litra e), omhandlede aktiviteter for operatører, opbevarer kopier af de i stk. 1 omhandlede fortegnelser i mindst fem år.

De i stk. 1 omhandlede fortegnelser stilles på anmodning til rådighed for den pågældende medlemsstats kompetente myndighed og Kommissionen.

3.Med henblik på artikel 11, stk. 5, etablerer virksomheder, der leverer fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I og bilag II, afsnit 1, fortegnelser over relevante oplysninger om køberne af fluorholdige drivhusgasser, herunder følgende:

(a)numrene på købernes autorisationer

(b)de respektive indkøbte mængder af sådanne gasser.

Virksomheder, der leverer sådanne gasser, fører disse fortegnelser i mindst fem år.

Virksomheder, der leverer sådanne gasser, stiller på anmodning sådanne fortegnelser til rådighed for den pågældende medlemsstats kompetente myndighed eller Kommissionen.

4.Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt fastlægge formatet for de fortegnelser, der er omhandlet i stk. 1 og 3, og præcisere, hvordan de bør etableres og føres. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

Artikel 8

Genvinding og destruktion

1.Operatører af stationære anlæg eller stationært udstyr eller af køleenheder på kølelastbiler og –påhængskøretøjer, der indeholder fluorholdige drivhusgasser opført i bilag I og bilag II, afsnit 1, som ikke er indeholdt i skummaterialer, sikrer, at genvindingen af disse gasser udføres af fysiske personer, der har de relevante autorisationer, jf. artikel 10, således at gasserne genanvendes, regenereres eller destrueres.

Dette krav gælder for operatører af følgende anlæg eller udstyr:

(a)kølekredsløb i stationære køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg eller -udstyr

(b)kølekredsløb i køleenheder til kølelastbiler og -påhængskøretøjer

(c)stationære anlæg eller stationært udstyr, der indeholder opløsningsmidler, som er baseret på fluorholdige drivhusgasser

(d)stationært brandsikringsudstyr

(e)stationære elektriske koblingsanlæg.

2.Genvundne fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, afsnit 1, må ikke anvendes til påfyldnings- eller genpåfyldningsudstyr, medmindre gassen er genanvendt eller regenereret.

3.Den virksomhed, som anvender en beholder med fluorholdig drivhusgas opført i bilag I og bilag II, afsnit 1, skal umiddelbart inden bortskaffelsen heraf, sørge for, at eventuelle restgasser genvindes for at sikre, at de genanvendes, regenereres eller destrueres.

4.Fra den 1. januar 2024 skal bygningsejere og entreprenører sikre, at emissionerne ved renoverings-, ombygnings- eller nedrivningsaktiviteter, der indebærer fjernelse af metalbelagte paneler, der indeholder skum med fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, afsnit 1, så vidt muligt undgås ved genvinding med henblik på genbrug eller destruktion af skum og gasser deri. Genvindingen foretages af behørigt autoriserede fysiske personer.

5.Fra den 1. januar 2024 skal bygningsejere og entreprenører sikre, at emissionerne ved renoverings-, ombygnings- eller nedrivningsaktiviteter, der indebærer fjernelse af skum, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, afsnit 1, i laminatplader, der er installeret i hulrum eller opbyggede strukturer, så vidt muligt undgås ved genvinding med henblik på genbrug eller destruktion af skum og gasser deri. Genvindingen foretages af behørigt autoriserede fysiske personer.

Hvis det ikke er teknisk muligt at genvinde det skum, der er omhandlet i første afsnit, udarbejder bygningsejeren eller entreprenøren dokumentation for, at genvinding i det konkrete tilfælde er umulig. Dokumentationen skal opbevares i fem år og skal på anmodning stilles til rådighed for den kompetente myndighed i en medlemsstat og for Kommissionen. 

6.Operatører af produkter og anlæg eller udstyr, der ikke er anført i stk. 1, 6 og 7, og som indeholder fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, afsnit 1, sørger for genvinding af gasserne, medmindre det kan fastslås, at det ikke er teknisk muligt eller medfører uforholdsmæssigt store omkostninger. Operatørerne sikrer, at genvindingen udføres af behørigt autoriserede fysiske personer, således at gasserne genvindes, regenereres eller destrueres, eller sørger for, at de destrueres uden forudgående genvinding.

Genvinding af fluorholdige drivhusgasser, anført i bilag I og bilag II, del 1, fra luftkonditioneringsanlæg i vejkøretøjer, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF 41 , udføres af fysiske personer med de fornødne kvalifikationer.

For så vidt angår genvinding af fluorholdige drivhusgasser anført i bilag I og bilag II, del 1, fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer, der er omfattet af direktiv 2006/40/EF, anses kun fysiske personer, der mindst har et uddannelsesbevis i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2, for at have de fornødne kvalifikationer.

7.De i bilag I, del 1, opførte fluorholdige drivhusgasser og produkter, der indeholder disse gasser, må udelukkende destrueres ved hjælp af teknologier, som er godkendt af parterne i Montrealprotokollen fra 1987 om stoffer, der nedbryder ozonlaget ("protokollen"), eller ved hjælp af teknologier, der endnu ikke er godkendt, men som er miljømæssigt ækvivalente og forenelige med EU-lovgivningen og den nationale lovgivning om affald og med de supplerende krav i henhold til denne lovgivning.

Andre fluorholdige drivhusgasser, for hvilke destruktionsteknologier endnu ikke er godkendt, må udelukkende destrueres ved hjælp af de mest miljøvenlige destruktionsteknologier, der ikke medfører urimelige omkostninger, og som er forenelige med EU-lovgivningen og den nationale lovgivning om affald og med de supplerende krav i henhold til denne lovgivning.

8.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 som supplement til denne forordning ved at indføre en liste over produkter og anlæg eller udstyr, for hvilke det anses for teknisk og økonomisk muligt at gennemføre genvinding af fluorholdige drivhusgasser anført i bilag I og bilag II, del 1, eller destruktion af produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder disse gasser, uden forudgående genvinding af overstående gasser, og specificerer i relevante tilfælde, hvilke teknologier der skal anvendes.

9.Medlemsstaterne fremmer genvinding, genanvendelse, regenerering og destruktion af de fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, del 1.

Artikel 9

Producentansvarsordninger

Med forbehold af eksisterende EU-lovgivning tilskynder medlemsstaterne til udvikling af producentansvarsordninger med henblik på genvinding af fluorholdige drivhusgasser anført i bilag I og II og genanvendelse, regenerering eller destruktion heraf.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de tiltag, der er iværksat.

Artikel 10

Autorisation og uddannelse

1.Medlemsstaterne indfører eller tilpasser på grundlag af de i stk. 5 omhandlede mindstekrav autorisationsprogrammer, herunder evalueringsprocesser. Medlemsstaterne sikrer adgang til uddannelse for fysiske personer, som udfører følgende opgaver i forbindelse med de fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, del 1, samt andre relevante alternativer til fluorholdige drivhusgasser:

(a)installering, servicering, vedligeholdelse, reparation eller nedlukning af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 5, stk. 2, litra a)-g)

(b)lækagekontrol som fastsat i artikel 5, stk. 2, litra a)-f), af anlæg eller udstyr som omhandlet i artikel 5, stk. 1

(c)genvinding som fastsat i artikel 8, stk. 1.

2.Medlemsstaterne sikrer adgang til uddannelsesprogrammer for fysiske personer, som genvinder fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, del 1, fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF 42 , som omhandlet i stk. 5.

3.De autorisationsprogrammer og den uddannelse, der er fastsat i stk. 1 og 2, omfatter følgende:

(a)gældende forskrifter og tekniske standarder

(b)emissionsforebyggelse

(c)genvinding af fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, del 1

(d)sikker håndtering af anlæg eller udstyr af den type og størrelse, der er omfattet af autorisationen samt

(e)energieffektivitet.

4.Autorisationer i medfør af de autorisationsprogrammer, der er omhandlet i stk. 1, udstedes på betingelse af, at ansøgeren på vellykket vis har fuldført en evalueringsproces, der er indført i medfør af stk. 1, 3 og 5.

5.Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter mindstekravene til autorisationsprogrammerne og uddannelsesbeviser. Disse mindstekrav præciserer for hver type anlæg eller udstyr i stk. 1 og 2 de nødvendige praktiske færdigheder og den nødvendige teoretiske viden og skelner, hvis det er hensigtsmæssigt, mellem de forskellige aktiviteter, der er omfattet heraf, bestemmelserne for autorisation eller bevis samt betingelserne for gensidig anerkendelse af autorisationer og uddannelsesbeviser. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

6.Medlemsstaterne indfører eller tilpasser på baggrund af mindstekravene omhandlet i stk. 5 autorisationsprogrammer for virksomheder, der udøver installering, servicering, vedligeholdelse, reparation eller nedlukning af anlæg eller udstyr, der er opført i artikel 5, stk. 2, litra a)-f), der indeholder de fluorholdige drivhusgasser, som er opført i bilag I og bilag II, del 1, samt andre relevante alternativer til fluorholdige drivhusgasser, for andre parter.

7.Eksisterende autorisationer og uddannelsesbeviser, der er udstedt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 517/2014, er fortsat gyldige, jf. de betingelser, som de oprindelig er udstedt på.

8.Medlemsstaterne giver senest 1. januar [OP indsæt venligst datoen = et år efter denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen meddelelse om autorisations- og uddannelsesprogrammer.

Medlemsstaterne anerkender autorisationer og uddannelsesbeviser, der er udstedt i en anden medlemsstat i henhold til denne artikel. De må ikke begrænse den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, fordi en autorisation er udstedt i en anden medlemsstat.

9.Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formatet for den meddelelse, der er omhandlet af stk. 8. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

10.En virksomhed, der overdrager en opgave omhandlet i stk. 1, til en anden virksomhed, tager rimelige skridt for at sikre sig, at sidstnævnte har de fornødne autorisationer til at udføre de krævede opgaver, der er omhandlet i stk. 1.

11.Indebærer kravene i henhold til denne artikel i forbindelse med leveringen af autorisationer og uddannelse uforholdsmæssigt store byrder for en medlemsstat, fordi den har et lavt befolkningstal og derfor mangel på efterspørgsel efter den pågældende uddannelse og autorisation, kan kravene opfyldes gennem anerkendelse af autorisationer, der er udstedt i andre medlemsstater.

Medlemsstater, der anvender dette stykke, underretter Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater.

12.Denne artikel er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretter yderligere autorisations- og uddannelsesprogrammer med hensyn til andre anlæg eller andet udstyr end de anlæg og det udstyr, der er omhandlet i stk. 1.

KAPITEL III

BEGRÆNSNINGER OG KONTROL AF ANVENDELSE

Artikel 11

Begrænsning af omsætning og salg

1.Omsætning af produkter og anlæg eller udstyr, herunder dele heraf, der er anført i bilag IV, med undtagelse af forsvarsmateriel, er forbudt fra den dato, der er anført i det pågældende bilag, og som i givet fald er differentieret efter type eller globalt opvarmningspotentiale for den indeholdte gas.

Produkter og anlæg eller udstyr, der på ulovlig vis er omsat efter datoen i første afsnit, må ikke efterfølgende anvendes, leveres eller tilrådighedsstilles for tredjemand inden for Unionen, mod eller uden betaling, eller eksporteres. Sådanne produkter og anlæg eller udstyr må kun opbevares eller transporteres med henblik på efterfølgende bortskaffelse samt med henblik på genvinding af gassen før bortskaffelsen i henhold til artikel 8.

To år efter de individuelle datoer, anført i bilag IV, er det kun tilladt efterfølgende at levere eller tilrådighedsstille for tredjemand inden for Unionen, mod eller uden betaling, produkter og anlæg eller udstyr, der på lovlig vis er omsat før den dato, der er anført i først afsnit, såfremt det kan dokumenteres, at produktet eller anlægget eller udstyret på lovlig vis blev omsat før denne dato.

2.Forbuddet i stk. 1, første afsnit, gælder ikke for anlæg eller udstyr, for hvilket det fastslået i de krav til miljøvenligt design, der er vedtaget i henhold til direktiv 2009/125/EF, at anlægget eller udstyret på grund af en højere energieffektivitet, når det er i drift, vil have lavere CO2-ækvivalente emissioner i hele livscyklussen, end det er tilfældet for ækvivalente anlæg eller ækvivalent udstyr, der opfylder de relevante krav til miljøvenligt design.

3.Ud over forbuddet mod omsætning, jf. bilag IV, punkt 1, er det forbudt at importere, omsætte, efterfølgende levere eller tilrådighedsstille for tredjemand inden for Unionen, mod eller uden betaling, anvende eller eksportere det være sig tomme, eller helt eller delvist fyldte ikkegenpåfyldelige beholdere til fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, del 1. Sådanne beholdere må kun opbevares eller transporteres med henblik på efterfølgende bortskaffelse. Dette forbud gælder ikke for beholdere, der er beregnet til laboratorie- og analyseformål.

Dette stykke gælder for:

(a)beholdere, der ikke kan genpåfyldes uden at blive tilpasset til formålet (ikkegenanvendelige) samt

(b) beholdere, som kan genpåfyldes, men importeres eller omsættes, uden at der er truffet forholdsregler for, at de skal returneres til genpåfyldning.

4.Kommissionen kan undtagelsesvis ved hjælp af gennemførelsesretsakter, efter en begrundet anmodning fra en kompetent myndighed i en medlemsstat og under hensyntagen til målene for denne forordning, give tilladelse til en undtagelse på op til fire år, der giver mulighed for, at produkter og anlæg eller udstyr, der er anført i bilag IV, herunder dele deraf, som indeholder fluorholdige drivhusgasser eller hvis funktion er afhængig af disse gasser, kan omsættes, når det godtgøres, at:

(a)der for et bestemt produkt, anlæg eller udstyr eller for en bestemt kategori af produkter, anlæg eller udstyr ikke findes alternativer hertil, eller at disse ikke kan anvendes af tekniske eller sikkerhedsmæssige grunde, eller

(b)anvendelsen af teknisk mulige og sikre alternativer ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

5.Det er kun tilladt for virksomheder, der har de fornødne autorisationer i henhold til artikel 10, stk. 1, litra a), eller uddannelsesbeviser i henhold til artikel 10, stk. 2, eller virksomheder, som beskæftiger personer, der har en sådan autorisation eller et sådant uddannelsesbevis, at købe de fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I eller bilag II, del 1, med henblik på udførelse af installering, servicering, vedligeholdelse eller reparation af anlæg eller udstyr, der indeholder eller hvis funktion er afhængig af disse gasser, jf. artikel 5, stk. 2, litra a)-g), samt artikel 10, stk. 2.

Dette stykke er ikke til hinder for, at uautoriserede virksomheder, som ikke udfører sådanne aktiviteter, indsamler, transporterer eller leverer fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, del 1.

6.Anlæg eller udstyr, som ikke er hermetisk lukket, og som er påfyldt fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, del 1, må kun sælges til en slutbruger, hvis det ledsages af dokumentation for, at installeringen vil blive foretaget af en virksomhed, der er autoriseret i overensstemmelse med artikel 10.

Artikel 12

Mærkning og produkt-, anlægs- og udstyrsoplysninger

1.Følgende produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser eller hvis funktion er afhængig af disse gasser, som opført i bilag I og II, må kun omsættes, hvis de er mærket:

(a)køleanlæg eller -udstyr

(b)luftkonditioneringsanlæg eller -udstyr

(c)varmepumper

(d)brandsikringsudstyr

(e)elektriske koblingsanlæg

(f)spraydåser, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, herunder dosisinhalatorer

(g)alle beholdere med fluorholdige drivhusgasser

(h)opløsningsmidler, som er baseret på fluorholdige drivhusgasser

(i)Rankinekredsprocesser med organisk medium (organic Rankine cycles).

2.Produkter, anlæg eller udstyr omfattet af en undtagelse, jf. artikel 11, stk. 4, skal mærkes i overensstemmelse hermed og indeholde en henvisning til, at de pågældende produkter eller det pågældende anlæg eller udstyr kun må anvendes til det formål, der er omfattet af en undtagelse efter nævnte artikel.

3.Den i henhold til stk. 1 krævede mærkning skal omfatte følgende oplysninger:

(a)en oplysning om, at produktet, anlægget eller udstyret indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller at det kun fungerer ved hjælp af sådanne gasser

(b)det almindeligt anvendte handelsnavn for den pågældende fluorholdige drivhusgas eller, hvis et sådant ikke findes, den kemiske betegnelse

(c)fra den 1. januar 2017 mængden, udtrykt i vægt og i CO2-ækvivalenter, af fluorholdige drivhusgasser i produktet, anlægget eller udstyret, eller den mængde fluorholdige drivhusgasser, som anlægget eller udstyret er udformet til at indeholde, samt gassernes globale opvarmningspotentiale.

Mærket skal indeholde følgende oplysninger, hvor det er relevant:

(a)en henvisning til, at de fluorholdige drivhusgasser befinder sig i et hermetisk lukket anlæg eller udstyr

(b)en henvisning til, at de elektriske koblingsanlæg har en testet lækagerate på mindre end 0,1 % pr. år, jf. producentens tekniske specifikation.

4.Det i henhold til stk. 1 krævede mærke skal være let læseligt, må ikke kunne slettes og skal anbringes enten:

(a)tæt på serviceåbninger til påfyldning eller genvinding af fluorholdige drivhusgasser eller

(b)på den del af produktet, anlægget eller udstyret, der indeholder de fluorholdige drivhusgasser.

Mærket skal udfærdiges på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor varen skal omsættes.

5.Skummaterialer og polyolblandinger, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, som opført i bilag I og II, må ikke omsættes, medmindre de fluorholdige drivhusgasser identificeres med et mærke, som angiver det almindeligt anvendte handelsnavn, eller, hvis et sådant ikke findes, den kemiske betegnelse. Mærket skal klart angive, at skummaterialet eller polyolblandingerne indeholder fluorholdige drivhusgasser. Hvis der er tale om skumplader, skal oplysningerne klart og uudsletteligt være anført på pladerne.

6.Regenererede eller genanvendte fluorholdige drivhusgasser mærkes med oplysning om, at stoffet er regenereret eller genanvendt, om partiets referencenummer (batchnummer) og regenererings- eller genanvendelsesanlæggets navn og adresse i Unionen.

7.Fluorholdige drivhusgasser, jf. bilag I, der omsættes med henblik på destruktion, mærkes med oplysning om, at indholdet af beholderen kun må destrueres.

8.Fluorholdige drivhusgasser, jf. bilag I, med henblik på direkte eksport, mærkes med oplysning om, at indholdet af beholderen kun må eksporteres direkte.

9.Fluorholdige drivhusgasser, jf. bilag I, der omsættes med henblik på anvendelse i forsvarsmateriel, mærkes med oplysning om, at indholdet af beholderen kun må anvendes til dette formål.

10.Fluorholdige drivhusgasser, jf. bilag I og II, der omsættes med henblik på ætsning af halvledermaterialer eller rensning af kamre til kemisk pådampning (Chemical Vapour Deposition) i halvlederindustrien, mærkes med oplysning om, at indholdet af beholderen kun må anvendes til dette formål.

11.Fluorholdige drivhusgasser, jf. bilag I, der omsættes med henblik på anvendelse som råvare, mærkes med oplysning om, at indholdet af beholderen kun må anvendes som råvare.

12.Fluorholdige drivhusgasser, jf. bilag I, der omsættes med henblik på fremstilling af dosisinhalatorer til administration af lægemiddelbestanddele, mærkes med oplysning om, at indholdet af beholderen kun må anvendes til dette formål.

13.Med hensyn til hydrofluorcarboner skal mærket, der er omhandlet i stk. 7-11, medtage oplysningen "fritaget for kvoter i henhold til forordning (EU) …/… [OP: tilføj venligst henvisning til denne forordning]".

Hvor der ikke findes mærkningskrav, som omhandlet i første afsnit og i stk. 7-11, er hydrofluorcarboner underlagt kvotekravene i henhold til artikel 16, stk. 1.

14.I de i bilag IV, punkt 3, 8, 18, litra b) og c), 19 og 20 omhandlede tilfælde mærkes produktet med oplysning om, at de kun må anvendes, hvis det er påkrævet i henhold til den specificerede sikkerhedsstandard. I de i bilag IV, punkt 20 og 22 omhandlede tilfælde, mærkes produktet med oplysning om, at produktet kun må anvendes, hvis det er påkrævet i henhold til den specificerede medicinske anvendelse.

15.De oplysninger, der er omhandlet i stk. 3 og 5, skal indgå i brugsanvisninger for de pågældende produkter og det pågældende anlæg eller udstyr.

Når der er tale om produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, jf. bilag I og II, med et globalt opvarmningspotentiale på 150 eller derover, skal disse oplysninger også medtages i varebeskrivelser, der anvendes til reklame.

16.Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formatet for den mærkning, der er omhandlet i stk. 1 og stk. 4-14. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

17.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 vedrørende ændring af mærkningskravene i stk. 4-14, hvis det er hensigtsmæssigt i betragtning af den kommercielle eller teknologiske udvikling.

Artikel 13

Begrænsning af anvendelse

1.Det er forbudt at anvende svovlhexafluorid til magnesiumstøbning og i forbindelse med genanvendelse af magnesiumstøbelegeringer.

2.Det er forbudt at anvende svovlhexafluorid til oppumpning af bildæk.

3.Fra 1. januar 2024 er det forbudt at anvende de fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I, med et globalt opvarmningspotentiale på 2 500 eller derover, til servicering eller vedligeholdelse af køleanlæg eller køleudstyr.

Dette stykke finder ikke anvendelse på forsvarsmateriel eller anlæg eller udstyr beregnet til at blive brugt til at afkøle produkter til temperaturer under - 50 °C.

Det i første afsnit omhandlede forbud finder ikke anvendelse på følgende kategorier af fluorholdige drivhusgasser før den 1. januar 2030:

(a)regenererede fluorholdige drivhusgasser, opført i bilag I, med et globalt opvarmningspotentiale på 2 500 eller derover, som anvendes til vedligeholdelse eller servicering af eksisterende køleanlæg eller udstyr, forudsat at de er mærket i overensstemmelse med artikel 12, stk. 6

(b)genanvendte fluorholdige drivhusgasser, opført i bilag I, med et globalt opvarmningspotentiale på 2 500 eller derover, som anvendes til vedligeholdelse eller servicering af eksisterende køleanlæg eller udstyr, forudsat at de er genvundet fra sådanne anlæg eller sådant udstyr. Sådanne genanvendte gasser må kun anvendes af den virksomhed, som har udført genvindingen som led i vedligeholdelse eller servicering, eller den virksomhed, for hvem genvindingen blev udført som led i vedligeholdelse eller servicering.

Det i første afsnit omhandlede forbud finder ikke anvendelse på køleanlæg eller udstyr, der er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 11, stk. 4.

4.Fra 1. januar 2026 er det forbudt at anvende desfluran som anæstetika til inhalation, medmindre en sådan anvendelse er strengt nødvendig, og der ikke kan anvendes anden anæstetika af medicinske grunde. Brugeren skal efter anmodning fremlægge dokumentation for den medicinske begrundelse over for medlemsstatens kompetente myndighed og Kommissionen.

KAPITEL IV

PRODUKTIONSPLAN SAMT REDUKTION AF MÆNGDEN AF HYDROFLUORCARBONER, DER OMSÆTTES

Artikel 14

Fremstilling af hydrofluorcarboner

1.Fremstilling af hydrofluorcarboner er tilladt, i det omfang producenterne har fået tildelt produktionsrettigheder af Kommissionen som fastsat i denne artikel.

2.Kommissionen tildeler ved hjælp af gennemførelsesretsakter produktionsrettigheder på grundlag af bilag V til producenter, der har fremstillet hydrofluorcarboner i 2022, baseret på de indberettede data i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 517/2014. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2.

3.Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter en anmodning fra en medlemsstats kompetente myndighed ændre de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, med henblik på at tildele supplerende produktionsrettigheder til de producenter, der er omhandlet i stk. 2, eller andre virksomheder der er etableret i Unionen, under overholdelse af medlemsstatens produktionsgrænse i henhold til protokollen. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2.

4.Tre år efter vedtagelsen af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, samt hvert tredje år derefter, reviderer og ændrer Kommissionen, hvis det er nødvendigt, disse gennemførelsesretsakter under hensyntagen til de ændringer, der foretages af produktionsrettighederne, i henhold til artikel 15 i løbet af den forudgående treårsperiode. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2.

Artikel 15

Overdragelse og godkendelse af produktionsrettigheder til industriel rationalisering

1.Producenter kan med henblik på industriel rationalisering inden for en medlemsstat helt eller delvist overdrage deres produktionsrettigheder til andre virksomheder i den pågældende medlemsstat, så længe parternes produktionsgrænse i henhold til protokollen overholdes. Overdragelserne godkendes af Kommissionen og de relevante kompetente myndigheder og gennemføres via F-gas-portalen.

2.Kommissionen kan med henblik på industriel rationalisering mellem medlemsstaterne i forståelse med både den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende produktion foregår, og den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor der overskydende produktionsrettigheder står til rådighed, via F-gas-portalen give en producent tilladelse til at overskride sin produktion, jf. artikel 14, stk. 2, med en vis mængde, under hensyntagen til de betingelser, der er fastsat i protokollen.

3.Kommissionen kan i forståelse med både den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende produktion foregår, og den kompetente myndighed for den berørte tredjelandspart give en producent tilladelse til at sammenlægge de beregnede produktionsniveauer, som omhandlet i artikel 14, stk. 2, med de beregnede produktionsniveauer, der er tilladt for en producent i en tredjelandspart i henhold til protokollen og den pågældende producents nationale lovgivning, med henblik på industriel rationalisering med en tredjelandspart, når de sammenlagte beregnede produktionsniveauer for de to producenter ikke fører til en overskridelse af produktionsrettigheder i henhold til Montrealprotokollen, og anden relevant national lovgivning overholdes.

Artikel 16

Reduktion af mængden af hydrofluorcarboner, der omsættes

1.Omsætning af hydrofluorcarboner er kun tilladt i det omfang, producenterne og importørerne har fået tildelt kvoter af Kommissionen som fastsat i artikel 17.

Producenter og importører sikrer, at mængderne af hydrofluorcarboner, som de omsætter, ikke overstiger deres respektive kvoter, de har til rådighed på det tidspunkt, hvor de omsættes.

2.Stk. 1 finder ikke anvendelse på hydrofluorcarboner:

(a)der importeres til Unionen med henblik på destruktion

(b)der anvendes af en producent i råvareanvendelser, eller der af en producent eller importør leveres direkte til virksomheder med henblik på anvendelse i råvareanvendelser

(c)der af en producent eller importør leveres direkte til virksomheder med henblik på eksport fra Unionen, som ikke er indeholdt i produkter, anlæg eller udstyr, når disse hydrofluorcarboner ikke efterfølgende stilles til rådighed for nogen anden part i Unionen forud for eksporten

(d)der af en producent eller importør leveres direkte med henblik på anvendelse i forsvarsmateriel

(e)der af en producent eller importør leveres direkte til en virksomhed, som anvender dem til ætsning af halvledermaterialer eller rensning af kamre til kemisk pådampning (Chemical Vapour Deposition) i halvlederindustrien.

3.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 vedrørende ændring af denne artikels stk. 2 og udelukke hydrofluorcarboner fra kvotekravet i stk. 1 som følge af afgørelser truffet af parterne i protokollen.

4.Kommissionen kan undtagelsesvis ved hjælp af gennemførelsesretsakter, efter en begrundet anmodning fra en kompetent myndighed i en medlemsstat og under hensyntagen til målene for denne forordning, give tilladelse til en tidsbegrænset undtagelse på op til fire år, der giver mulighed for at udelukke hydrofluorcarboner til anvendelse i specifikke anvendelser eller specifikke kategorier af produkter og anlæg eller udstyr fra kvotekravet i stk. 1, når det i anmodningen godtgøres, at:

(a)der til disse bestemte anvendelser, produkter, anlæg eller udstyr ikke findes alternativer, eller at disse ikke kan anvendes af tekniske eller sikkerhedsmæssige grunde og

(b)der ikke kan sikres en tilstrækkelig forsyning af hydrofluorcarboner, uden at det ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

5.Emissionen af hydrofluorcarboner under produktionen anses for at være omsat det år, hvor de forekommer.

6.Denne artikel og artikel 17, 20-29 og 31 gælder også for hydrofluorcarboner, der er indeholdt i polyolblandinger.

Artikel 17

Fastsættelse af referenceværdier og tildeling af kvoter til omsætning af hydrofluorcarboner

1.Senest den 31. oktober [OP: Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse] samt hvert tredje år derefter fastsætter Kommissionen referenceværdierne for producenter og importører i overensstemmelse med bilag VII vedrørende omsætning af hydrofluorcarboner.

Kommissionen fastsætter disse referenceværdier for alle importører og producenter, der har importeret eller produceret hydrofluorcarboner i de foregående tre år, ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, som fastsætter referenceværdierne for alle importører og producenter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

2.En importør eller producent kan give Kommissionen meddelelse om varig succession eller erhvervelse af den del af sin virksomhed, der er relevant for denne artikel, og som resulterer i en ændring af fordelingen af sine og den retlige efterfølgers referenceværdier.

Kommissionen kan anmode om relevant dokumentation herfor. De justerede referenceværdier gøres tilgængelige i F-gas-portalen.

3.Senest den 1. april [OP: Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse] samt hvert tredje år derefter kan producenterne og importørerne afgive en erklæring med henblik på at få kvoter fra reserven, jf. bilag VIII, via F-gas-portalen.

4.Senest den 31. december [PO: Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse] samt hvert år derefter, tildeler Kommissionen kvoter for omsætning af hydrofluorcarboner til hver producent og importør, jf. bilag VIII. Kvoterne meddeles importørerne og producenterne via F-gas-portalen.

5.Tildelingen af kvoter er betinget af betaling af det skyldige beløb svarende til tre euro for hvert ton CO2-ækvivalenter af kvoten, der skal tildeles. Via F-gas-portalen meddeles importørerne og producenterne det samlede skyldige beløb for sin beregnede maksimale tildeling af kvoter for det følgende kalenderår og betalingsfristen. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge bestemmelserne og de nærmere ordninger vedrørende betaling af det skyldige beløb. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

Importørerne og producenterne kan nøjes med at betale for en del af den beregnede maksimale tildeling af kvoter, de har fået tilbudt. I så fald tildeles disse importører og producenter kvoten svarende til den betaling, der er afholdt inden for den fastsatte frist.

Kommissionen omfordeler kvoten, for hvilken betaling ikke er afholdt inden for den fastsatte frist, uden betaling, udelukkende til de importører og producenter, der har betalt det samlede skyldige beløb for deres beregnede maksimale tildeling af kvoter som omhandlet i første afsnit, og som har afgivet en erklæring som omhandlet i stk. 3. Denne fordeling foretages på grundlag af hver importørs eller producents andel af summen af den samlede beregnede maksimale tildeling af kvoter, der tilbydes og betales fuldt ud af disse importører og producenter.

Kommissionen bemyndiges til ikke fuldt ud at tildele den maksimale mængde, der er omhandlet i bilag VII, eller tildele supplerende kvoter som en nødløsning ved gennemførelsesproblemer i løbet af tildelingsperioden.

6.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med henblik på at ændre stk. 5 for så vidt angår de skyldige beløb for tildeling af kvoter og ordningen for tildeling af de resterende kvoter, hvis det er nødvendigt for at forhindre større forstyrrelser på markedet for hydrofluorcarboner, eller hvis ordningen ikke opfylder sit formål og har uønskede eller utilsigtede virkninger.

7.Indtægterne fra tildelingen af kvoter udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Disse indtægter afsættes til LIFE-programmet og udgiftsområde 7 i den flerårige finansielle ramme (Den Europæiske Offentlige administration) til dækning af udgifter til eksternt personale, som arbejder med administrationen af tildelingen af kvoter, IT-tjenester og forvaltningssystemer med henblik på gennemførelsen af denne forordning og for at sikre overholdelse af protokollen. Eventuelle tiloversblevne indtægter efter dækning af disse omkostninger overføres til det almindelige EU-budget.

Artikel 18

Betingelser for registrering og tildeling af kvoter

1.Der tildeles kun kvoter til producenter eller importører, som er etableret i Unionen, eller som har bemyndiget en enerepræsentant, der er etableret i Unionen, som bærer det fulde ansvar for efterlevelse af denne forordning. Enerepræsentanten kan være den samme som den, der er blevet bemyndiget i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 43 . 

2.Det er alene importører og producenter, der har handlet med kemikalier i tre på hinanden følgende år forud for kvotetildelingsperioden, som har tilladelse til at indgive en erklæring som omhandlet i artikel 17, stk. 3, eller få tildelt en kvote på dette grundlag i henhold til artikel 17, stk. 4. Importørerne og producenterne skal efter anmodning fremlægge dokumentation herfor for Kommissionen.

3.I forbindelse med registrering i F-gas-portalen angiver importører og producenter en fysisk adresse, hvor selskabet er beliggende, og hvorfra det driver sin virksomhed. Kun én virksomhed kan registreres på samme fysiske adresse.

Med henblik på at indgive en erklæring vedrørende kvoter, jf. artikel 17, stk. 3, og få tildelt en kvote, jf. artikel 17, stk. 4, samt med henblik på at fastsætte referenceværdier i henhold til artikel 17, stk. 1, betragtes alle virksomheder, der har samme egentlige ejer, som én enkelt virksomhed. Det er kun den ene virksomhed, som er registreret først i registret, medmindre den egentlige ejer har angivet andet, som har ret til en referenceværdi, jf. artikel 17, stk. 1, og få tildelt en kvote, jf. artikel 17, stk. 4.

Artikel 19

Forudgående påfyldning af anlæg eller udstyr med hydrofluorcarboner

1.Køle-, luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg eller -udstyr, der er påfyldt hydrofluorcarboner, må ikke omsættes, medmindre der i kvotesystemet i dette kapitel er taget hensyn til de hydrofluorcarboner, som udstyret eller anlægget er påfyldt.

2.Ved omsætning af anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt, jf. stk. 1, sikrer producenterne og importørerne af anlægget eller udstyret, at overholdelsen af stk. 1 er fuldt ud dokumenteret, og udsteder i den henseende en overensstemmelseserklæring.

Ved udstedelsen af overensstemmelseserklæringen påtager producenterne og importørerne af anlæg eller udstyr sig ansvaret for overholdelsen af dette stykke samt stk. 1.

Producenter og importører af anlæg eller udstyr opbevarer denne dokumentation og overensstemmelseserklæringen i en periode på mindst fem år efter anlæggets eller udstyrets omsætning og stiller den til rådighed for medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen, hvis de anmoder herom.

3.Såfremt hydrofluorcarbonerne i dette anlæg eller udstyr, som omhandlet i stk. 1, ikke har været omsat forud for påfyldningen af anlægget eller udstyret, sikrer importørerne af dette anlæg eller udstyr, at dokumentationens nøjagtighed og overensstemmelseserklæringen samt rigtigheden af deres rapport, jf. artikel 26, senest den 30. april [OP: Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse] samt hvert år derefter, kontrolleres for det foregående kalenderår, med rimelig sikkerhed, af en uafhængig revisor, som er registreret i F-gas-portalen.

Den uafhængige revisor skal enten være:

(a)godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF 44 eller

(b)akkrediteret til at verificere regnskaber efter den pågældende medlemsstats lovgivning.

4.Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nærmere ordninger vedrørende overensstemmelseserklæringen som omhandlet i stk. 2, kontrollen, der forestås af en uafhængig revisor, og af akkrediteringen af verifikatorer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

5.Importører af anlæg eller udstyr som omhandlet i stk. 1, der ikke er etableret i Unionen, bemyndiger en enerepræsentant hos en virksomhed inden for Unionen, som bærer det fulde ansvar for efterlevelse af denne forordning. Enerepræsentanten kan være den samme som den, der er blevet bemyndiget i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1907/2006.

6.Denne artikel finder ikke anvendelse på virksomheder, der har omsat mindre end 100 ton CO2-ækvivalenter af hydrofluorcarboner, pr. år, i anlægget eller udstyret, som omhandlet i stk. 1.

Artikel 20

F-gas-portalen

1.Kommissionen opretter og driver et elektronisk system til administration af kvotesystemet, udstedelse af import- og eksporttilladelser og indberetning ("F-gas-portalen").

2.Kommissionen sikrer sammenkobling af F-gas-portalen med Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet gennem Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet — System til udveksling af tilladelser, der er oprettet ved forordning (EU) …/… [komplet henvisning indsættes, når forordningen er vedtaget].

3.Medlemsstaterne sikrer sammenkobling af deres nationale kvikskrankemiljø på toldområdet med Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet — System til udveksling med hensyn til udveksling af oplysninger inden for F-gas-portalen.

4.Virksomheder skal have en gyldig registrering i F-gas-portalen forud for import eller eksport af fluorholdige drivhusgasser samt produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, eller hvis funktion er afhængig af disse gasser, undtagen i forbindelse med midlertidig opbevaring og følgende aktiviteter:

(a)indgivelse af erklæringer i henhold til artikel 17, stk. 3

(b)tildeling af en kvote for omsætning af hydrofluorcarboner, jf. artikel 17, stk. 4, eller overdragelse eller modtagelse af en kvote, jf. artikel 21, stk. 1, eller overdragelse eller modtagelse af en tilladelse til at anvende kvoter, jf. artikel 21, stk. 2, eller delegering af denne beføjelse til at anvende kvoter, jf. artikel 21, stk. 3

(c)levering eller modtagelse af hydrofluorcarboner til de formål, der er opført i artikel 16, stk. 2, litra a)-e)

(d)udførelse af de aktiviteter, der kræver indberetning, jf. artikel 26

(e)tildeling af produktionsrettigheder i henhold til artikel 14 og for at foretage eller modtage en overdragelse samt godkendelse af produktionsrettigheder som omhandlet i artikel 15

(f)kontrol af indberetninger som omhandlet i artikel 19, stk. 3, og artikel 26, stk. 8.

Registreringen er først gyldig, når Kommissionen validerer den, og så længe den ikke er suspenderet eller annulleret af Kommissionen eller trukket tilbage af virksomheden.

5.En gyldig registrering i F-gas-portalen betragtes som en tilladelse, som krævet i henhold til artikel 22, på det tidspunkt, hvor import eller eksport finder sted.

6.Kommissionen sikrer, i det omfang det er nødvendigt, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, at F-gas-portalen fungerer problemfrit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

7.De kompetente myndigheder, herunder toldmyndighederne, i medlemsstaterne har adgang til F-gas-portalen for at gøre det muligt at gennemføre de relevante krav og kontrol. Toldmyndighedernes adgang til F-gas-portalen sikres via Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet. 

Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder sikrer fortrolighed af oplysningerne i F-gas-portalen.

8.Importørernes og producenternes egne anmodninger om berigtigelse af de oplysninger, der er registreret i F-gas-portalen, vedrørende overdragelse af kvoter, jf. artikel 21, stk. 1, tilladelser til at anvende kvoter, jf. artikel 21, stk. 2, eller delegering af beføjelser, jf. artikel 21, stk. 3, meddeles med samtykke fra alle de virksomheder, der er involveret i transaktionen, Kommissionen uden unødigt ophold og senest den 31. marts i det år, der følger efter det år, hvor overdragelsen af kvoter eller tilladelsen til at anvende kvoter registreres, og skal underbygges med dokumentation for, at berigtigelsen vedrører en skrivefejl.

Uanset betingelserne i første afsnit afslås anmodninger om berigtigelse af oplysninger, der krænker andre importørers og producenters rettigheder, som ikke er involveret i den underliggende transaktion.

Artikel 21

Overdragelse af kvoter og tilladelse til at anvende kvoter til omsætning af hydrofluorcarboner i importerede anlæg eller importeret udstyr

1.Enhver producent eller importør, som der er fastsat en referenceværdi for i henhold til artikel 17, stk. 1, kan i F-gas-portalen overdrage sin tildelte kvote helt eller delvis på basis af artikel 17, stk. 4, til en anden producent eller importør i Unionen eller til en anden producent eller importør, som er repræsenteret i Unionen af en enerepræsentant som omhandlet i artikel 18, stk. 1.

Overdragede kvoter som omhandlet i første afsnit må ikke overdrages endnu en gang.

2.Enhver producent eller importør, som der er fastsat en referenceværdi for i henhold til artikel 17, stk. 1, kan i F-gas-portalen give en virksomhed i Unionen eller en virksomhed, som er repræsenteret i Unionen af en enerepræsentant, jf. artikel 19, stk. 5, tilladelse til at anvende hele eller en del af sin kvote med henblik på import af anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt, som omhandlet i artikel 19.

De respektive mængder af hydrofluorcarboner anses for at være omsat af den producent eller importør, der har givet tilladelsen, på det tidspunkt, hvor tilladelsen blev givet.

3.Enhver virksomhed, der modtager en tilladelse, kan delegere beføjelsen til at anvende kvoter, der er givet i overensstemmelse med stk. 2, i F-gas-portalen til en virksomhed med henblik på import af anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt, som omhandlet i artikel 19. En delegeret beføjelse må ikke delegeres endnu en gang.

4.Overdragelser af kvoter, tilladelser til at anvende kvoter og delegering af beføjelser, der foretages via F-gas-portalen, er kun gyldige, hvis den modtagende virksomhed godkender det via F-gas-portalen.

KAPITEL V

HANDEL

Artikel 22

Import og eksport

For import eller eksport af fluorholdige drivhusgasser samt produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder disse gasser, eller hvis funktion er afhængig af disse gasser, undtagen i forbindelse med midlertidig opbevaring, kræves en gyldig tilladelse forelagt toldmyndighederne i henhold til artikel 20, stk. 4.

Fluorholdige drivhusgasser, der importeres til Unionen, betragtes som ubrugte gasser.

Artikel 23

Kontrol af handel

1.Toldmyndighederne og markedsovervågningsmyndighederne sikrer, at de ved denne forordning fastsatte forbud og andre begrænsninger med hensyn til import og eksport er opfyldt.

2.Med henblik på overgang til fri omsætning er virksomheden, der er i besiddelse af kvoter eller tilladelser til at anvende kvoter som krævet i medfør af denne forordning, og som er registreret i F-gas-portalen, jf. artikel 20, den importør, som er anført i toldangivelsen.

Med henblik på import, ud over overgang til fri omsætning, er virksomheden, som er registreret i F-gas-portalen, jf. artikel 20, klarereren som anført i toldangivelsen.

Med henblik på eksport er eksportøren den virksomhed, som er registreret i F-gas-portalen, jf. artikel 20, som anført i toldangivelsen.

3.I forbindelse med import af fluorholdige drivhusgasser samt produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder. eller hvis funktion er afhængig af disse gasser, skal importøren, eller hvis en sådan ikke findes, klarereren som anført i toldangivelsen eller i angivelsen til midlertidig opbevaring — og i forbindelse med eksport skal eksportøren som anført i toldangivelsen — oplyse toldmyndighederne følgende i angivelsen, hvis det er relevant:

(a)registrerings- og identifikationsnummer i F-gas-portalen

(b)registrerings- og identificeringsnummeret for økonomiske operatører (EORI-nummer)

(c)nettomassen af bulkgasser og gasser i påfyldte produkter og anlæg eller udstyr

(d)varekoden, hvorunder varerne er henført

(e)ton CO2-ækvivalenter af bulkgasser og af gasser, som er indeholdt i produkter og anlæg eller udstyr og dele deraf.

4.Toldmyndighederne verificerer navnlig, at den importør, som i forbindelse med overgang til fri omsætning er anført i toldangivelsen, har kvoter eller tilladelser til at anvende kvoter som krævet i denne forordning, inden varerne overgår til fri omsætning. Toldmyndighederne sikrer også, at importøren, som i forbindelse med import er anført i toldangivelsen, eller, hvis en sådan ikke findes, klarereren, og at eksportøren, som i forbindelse med eksport er anført i toldangivelsen, er registreret i F-gas-portalen i henhold til artikel 20.

5.Hvor det er relevant, videregiver toldmyndighederne oplysninger vedrørende toldbehandlingen af varer til F-gas-portalen via Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet.

6.Importørerne af de fluorholdige drivhusgasser, der er opført i bilag I og bilag II, del 1, i genanvendelige beholdere stiller en overensstemmelseserklæring til rådighed for toldmyndighederne på det tidspunkt, hvor toldangivelsen vedrørende overgangen til fri omsætning indgives, herunder dokumentation for hvilke ordninger der er indført med hensyn til returnering af beholderen med henblik på genpåfyldning. 

7.Importører af fluorholdige drivhusgasser stiller den i artikel 4, stk. 5, omhandlede dokumentation til rådighed for toldmyndighederne på det tidspunkt, hvor toldangivelse vedrørende overgangen til fri omsætning i Unionen indgives.

8.Overensstemmelseserklæringen og dokumentationen, jf. artikel 19, stk. 2, stilles til rådighed for toldmyndighederne på det tidspunkt, hvor toldangivelse vedrørende overgang til fri omsætning i Unionen indgives.

9.Toldmyndighederne kontrollerer, at de ved denne forordning fastsatte regler med hensyn til import og eksport er opfyldt, når der udføres kontrol på baggrund af risikoanalysen i forbindelse med rammen for toldrisikostyring og i henhold til artikel 46 i forordning (EU) nr. 952/2013. I risikoanalysen tages der navnlig hensyn til alle foreliggende oplysninger om sandsynligheden for ulovlig handel med fluorholdige drivhusgasser, og om den pågældende virksomhed tidligere har overholdt reglerne.

10.Når toldmyndighederne på baggrund af en risikoanalyse foretager fysisk toldkontrol af de gasser og produkter, der er omfattet af denne forordning, kontrollerer toldmyndighederne bl.a. følgende vedrørende import og eksport:

(a)at de varer, der er frembudt, svarer til dem, som er beskrevet i tilladelsen og i toldangivelsen

(b)at produktet og anlægget eller udstyret, der er frembudt, ikke er omfattet af de begrænsninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1 og stk. 3

(c)at varerne er korrekt mærket i overensstemmelse med artikel 12, inden varerne overgår til fri omsætning.

Importøren eller, hvis en sådan ikke findes, klarereren, eller eksportøren stiller sin tilladelse til rådighed for toldmyndighederne under toldkontrollen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 952/2013.     

11.Toldmyndighederne eller markedsovervågningsmyndighederne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre forsøg på at importere eller eksportere de stoffer og produkter, der er omfattet af denne forordning, og for hvilke ind- eller udpassage til eller fra området allerede ikke er tilladt.

12.Toldmyndighederne konfiskerer eller beslaglægger ikkegenpåfyldelige beholdere, der er forbudt i henhold til denne forordning, med henblik på bortskaffelse i henhold til artikel 197 og 198 i forordning (EU) nr. 952/2013. Desuden tilbagekalder eller tilbagetrækker markedsovervågningsmyndighederne sådanne beholdere fra markedet i overensstemmelse med artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 45 .

For andre stoffer og produkter samt anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne forordning, kan der træffes alternative foranstaltninger for at forhindre ulovlig import, efterfølgende levering eller eksport, navnlig i forbindelse med hydrofluorcarboner, der omsættes i bulk eller i påfyldte produkter og anlæg eller udstyr i strid med de kvote- og godkendelseskrav, der er fastsat i denne forordning.

Det er forbudt at reeksportere gasser samt produkter og anlæg eller udstyr, der ikke overholder bestemmelserne i denne forordning.

13.Medlemsstaternes toldmyndigheder anviser eller godkender toldsteder eller andre steder og anviser vej hertil, jf. artikel 135 og 267 i forordning (EU) nr. 952/2013, for så vidt angår frembydelse af de bilag I opførte fluorholdige drivhusgasser og produkter samt anlæg eller udstyr som omhandlet i artikel 19 ved deres indpassage eller udpassage til eller fra Unionens toldområde. Disse toldsteder eller andre steder skal være tilstrækkelig udstyret til at kunne foretage den relevante fysiske kontrol på baggrund af en risikoanalyse og have viden om forhold relateret til forebyggelse af ulovlige aktiviteter i henhold til denne forordning.

Kun de anviste eller godkendte steder og toldsteder, der er omhandlet i første afsnit, har tilladelse til at indlede eller afslutte en forsendelsesprocedure for de gasser og produkter samt anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne forordning.

Artikel 24

Foranstaltninger for tilsyn i forbindelse med illegal handel

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 som supplement til denne forordning ved at indføre supplerende foranstaltninger i tillæg til de ved denne forordning fastsatte foranstaltninger for tilsyn med fluorholdige drivhusgasser samt med produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder eller hvis funktion er afhængig af disse gasser, når disse er under midlertidig opbevaring eller en toldprocedure, herunder toldoplag- eller frizoneproceduren eller transitforsendelse gennem Unionens toldområde, ud fra en vurdering af den potentielle risiko for illegal handel ved sådanne bevægelser, herunder sporing af metoder for omsatte gasser, og under hensyntagen til sådanne foranstaltningers miljøfordele og samfundsøkonomiske virkninger.

Artikel 25

Handel med stater eller organisationer for regional økonomisk integration og med territorier, der ikke er omfattet af protokollen

1.Fra 1. januar 2028 forbydes import og eksport af hydrofluorcarboner og af produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder hydrofluorcarboner, eller hvis funktion er afhængig af disse gasser, fra hhv. til en stat eller organisation for regional økonomisk integration, som ikke har givet sit samtykke til at være bundet af de bestemmelser i protokollen, der gælder for disse gasser. 

2.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 som supplement til denne forordning ved at indføre reglerne for overgang til fri omsætning i Unionen og eksport af produkter og anlæg eller udstyr, som er importeret fra hhv. eksporteret til en stat eller organisation for regional økonomisk integration, jf. stk. 1, som er produceret under anvendelse af hydrofluorcarboner, men som ikke indeholder gasser, som entydigt kan identificeres som hydrofluorcarboner, samt regler om identifikationen af disse produkter samt anlæg eller udstyr. Ved vedtagelsen af disse delegerede retsakter tager Kommissionen hensyn til de respektive afgørelser, som parterne i protokollen har truffet, og med hensyn til reglerne om identifikationen af disse produkter og dette anlæg eller udstyr, regelmæssig teknisk rådgivning af parterne i protokollen.

3.Uanset stk. 1 kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter tillade handel med de i bilag I opførte ozonlagsnedbrydende stoffer og med anlæg eller udstyr, der indeholder, eller hvis funktion er afhængig af sådanne gasser, eller er fremstillet ved hjælp af en eller flere af disse gasser, med stater eller organisationer for regional økonomisk integration, jf. stk. 1, der ikke er parter i protokollen, såfremt det på et møde mellem parterne i medfør af protokollens artikel 4, stk. 8, fastslås, at den pågældende stat eller organisation for regional økonomisk integration overholder protokollen fuldt ud og har indgivet oplysninger herom som omhandlet i protokollens artikel 7. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2. 

4.Med forbehold af enhver afgørelse, der træffes i henhold til stk. 2 gælder stk. 1 for territorier, der ikke er omfattet af protokollen, på samme måde som sådanne afgørelser gælder for stater eller organisationer for regional økonomisk integration, jf. dog stk. 1.

5.Hvis myndighederne i et territorium, der ikke er omfattet af protokollen, overholder protokollen fuldt ud og har indgivet oplysninger herom som omhandlet i protokollens artikel 7, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter beslutte, at nogle af eller alle bestemmelserne i denne artikels stk. 1 ikke skal gælde for det pågældende territorium. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

KAPITEL VI

INDBERETNING OG INDSAMLING AF EMISSIONSDATA

Artikel 26

Indberetninger fra virksomhederne

1.Senest den 31. marts [OP: Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse] samt hvert år derefter indberetter hver producent, importør og eksportør, som i det foregående kalenderår har produceret, importeret eller eksporteret mere end ét ton hydrofluorcarboner eller 100 ton CO2-ækvivalenter af andre fluorholdige drivhusgasser, de oplysninger til Kommissionen, der er anført i bilag IX, for hvert af disse stoffer for det pågældende kalenderår. Nærværende afsnit finder også anvendelse på alle virksomheder, der får kvoter i henhold til artikel 21, stk. 1.

Senest den 31. marts [OP: Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse] samt hvert år derefter indberetter hver importør eller producent, som har fået tildelt kvoter i henhold til artikel 17, stk. 4, eller som har fået kvoter i henhold til artikel 21, stk. 1, men som ikke har omsat hydrofluorcarboner i det foregående kalenderår, til Kommissionen ved at indgive en "nulindberetning".

2.Senest den 31. marts [OP: Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse] samt hvert år derefter indberetter hver virksomhed, som i det foregående kalenderår har destrueret mere end ét ton hydrofluorcarboner eller 100 ton CO2-ækvivalenter af andre fluorholdige drivhusgasser, de oplysninger til Kommissionen, der er anført i bilag IX, for hvert af disse stoffer for det pågældende kalenderår.

3.Senest den 31. marts [[OP: Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse] indberetter hver virksomhed, som i det foregående kalenderår har anvendt 1 000 ton CO2-ækvivalenter eller derover af de i bilag I opførte fluorholdige drivhusgasser som råvare, de oplysninger til Kommissionen, der er anført i bilag IX, for hvert af disse stoffer for det pågældende kalenderår.

4.Senest den 31. marts [OP: Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse] indberetter hver virksomhed, som i det foregående kalenderår har omsat 100 ton CO2-ækvivalenter eller derover af hydrofluorcarboner eller 500 ton CO2-ækvivalenter eller derover af fluorholdige drivhusgasser i produkter, anlæg eller udstyr, de oplysninger til Kommissionen, der er anført i bilag IX, for hvert af disse stoffer for det pågældende kalenderår.

5.Senest den 31. marts [OP: Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse] samt hvert år derefter indberetter hver virksomhed, som har modtaget de i artikel 16, stk. 2, anførte mængder hydrofluorcarboner, de oplysninger til Kommissionen, der er anført i bilag IX, for hvert af disse stoffer for det pågældende kalenderår.

Senest den 31. marts [OP: Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse] samt hvert år derefter indberetter hver producent eller importør, som har omsat hydrofluorcarboner med henblik på produktion af dosisinhalatorer til administration af lægemiddelbestanddele, de oplysninger til Kommissionen, der er anført i bilag IX. Producenterne af disse dosisinhalatorer indberetter de oplysninger til Kommissionen, der er anført i bilag IX om de hydrofluorcarboner, som er modtaget.

6.Senest den 31. marts [OP: Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse] samt hvert år derefter indberetter hver virksomhed, som har regenereret mere end ét ton eller 100 ton CO2-ækvivalenter af fluorholdige drivhusgasser, de oplysninger til Kommissionen, der er anført i bilag IX, for hvert af disse stoffer for det pågældende kalenderår.

7.Senest den 30. april [OP: Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse] indgiver hver importør af anlæg eller udstyr, som omsætter anlæg eller udstyr, der på forhånd er påfyldt, som omhandlet i artikel 19, der indeholder mindst 1 000 ton CO2-ækvivalenter af hydrofluorcarboner, og hvis disse hydrofluorcarboner ikke har været omsat forud for påfyldningen af anlægget eller udstyret, til Kommissionen en kontrolrapport udstedt i henhold til artikel 19, stk. 3.

8.Senest den 30. april [OP: Indsæt venligst året for denne forordnings anvendelse] samt hvert år derefter sikrer hver virksomhed, som i henhold til stk. 1 indberetter oplysninger om omsætning i det foregående kalenderår af 1 000 ton CO2 -ækvivalenter eller derover af hydrofluorcarboner, derudover, at rigtigheden af dens rapport kontrolleres, med rimelig sikkerhed, af en uafhængig revisor. Revisoren er registreret i F-gas-portalen og er enten:

(a)akkrediteret i henhold til direktiv 2003/87/EF eller

(b)akkrediteret til at verificere regnskaber efter den pågældende medlemsstats lovgivning.

Transaktioner som omhandlet i artikel 16, stk. 2, litra c), verificeres uanset de involverede mængder.

Kommissionen kan anmode en virksomhed om at sikre, at rigtigheden af dens rapport kontrolleres, med rimelig sikkerhed, af en uafhængig revisor, uanset de involverede mængder, hvis det er nødvendigt for at bekræfte, at den har opfyldt reglerne fastsat ved denne forordning. 

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for kontrollen af indberetninger og af akkrediteringen af verifikatorer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

9.Alle indberetninger og kontroller, der er omhandlet i denne artikel, foretages via F-gas-portalen.

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formatet for den indberetning, der er omhandlet i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 2.

Artikel 27

Indsamling af emissionsdata

Medlemsstaterne indfører indberetningsordninger for de relevante sektorer, der er omhandlet i denne forordning, med henblik på at opnå emissionsdata.

Medlemsstaterne giver, hvis det er relevant, mulighed for at registrere de oplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse med artikel 7, via et centraliseret elektronisk system.

KAPITEL VII

HÅNDHÆVELSE

Artikel 28

Samarbejde og udveksling af oplysninger

1.Medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder toldmyndigheder, markedsovervågningsmyndigheder, miljømyndigheder og andre myndigheder med tilsynsfunktioner, samarbejder med hinanden, med andre medlemsstaters kompetente myndigheder, med Kommissionen og om nødvendigt med administrative myndigheder i tredjelande for at sikre overholdelse af denne forordning.

Når der er behov for samarbejde med toldmyndighederne for at sikre en korrekt gennemførelse af rammen for toldrisikostyring, skal de kompetente myndigheder give toldmyndighederne alle nødvendige oplysninger i overensstemmelse med artikel 47, stk. 2, i forordning (EU) nr. 952/2013.

2.Når toldmyndighederne, markedsovervågningsmyndighederne eller enhver anden kompetent myndighed i en medlemsstat har konstateret en overtrædelse af denne forordning, underretter den kompetente myndighed miljømyndigheden eller, hvis dette ikke er relevant, enhver anden myndighed, der er ansvarlig for håndhævelsen af sanktioner i overensstemmelse med artikel 31.

3.Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder er i stand til effektivt at få adgang til og udveksle alle de oplysninger, der er nødvendige for at håndhæve denne forordning. Sådanne oplysninger omfatter oplysninger vedrørende told, oplysninger om ejerskab og finansiel status, eventuelle overtrædelser af miljølovgivningen samt oplysninger, der er registreret i F-gas-portalen. 

Disse oplysninger stilles også til rådighed for de kompetente myndigheder i andre medlemsstater og Kommissionen, når det er nødvendigt for at sikre håndhævelsen af denne forordning. De kompetente myndigheder giver omgående Kommissionen meddelelse om overtrædelser af artikel 16, stk. 1.

4.De kompetente myndigheder underretter de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, hvis de konstaterer en overtrædelse af denne forordning, som kan berøre mere end én medlemsstat. De kompetente myndigheder underretter navnlig de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, når de opdager et relevant produkt på markedet, som ikke overholder denne forordning, for at muliggøre at produktet beslaglægges, konfiskeres, tilbagetrækkes eller tilbagekaldes fra markedet med henblik på bortskaffelse.

Toldrisikostyringssystemet anvendes til udveksling af oplysninger vedrørende toldrisiko.

Toldmyndighederne udveksler også relevante oplysninger om overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 515/97 46 og anmoder om bistand fra de øvrige medlemsstater og Kommissionen, hvis det er relevant.

Artikel 29

Forpligtelse til at foretage kontrol

1.Medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager kontrol med henblik på at fastslå, om virksomhederne opfylder deres forpligtelser i henhold til denne forordning.

2.Kontrollen foretages efter en risikobaseret tilgang, som navnlig tager hensyn til, om virksomhederne tidligere har overholdt reglerne, risikoen for, at et specifikt produkt ikke overholder denne forordning, samt alle andre relevante oplysninger fra Kommissionen, de nationale toldmyndigheder, markedsovervågningsmyndighederne og miljømyndighederne eller fra de kompetente myndigheder i tredjelande.

De kompetente myndigheder foretager også kontrol, når de er i besiddelse af beviser eller andre relevante oplysninger, herunder på grundlag af begrundet mistanke fra tredjeparter, vedrørende mulig overtrædelse af denne forordning.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager også den kontrol, som Kommissionen anser for nødvendig for at sikre overholdelse af denne forordning.

3.Den i stk. 1 og 2 omhandlede kontrol omfatter besøg på stedet af virksomheder med passende hyppighed og kontrol af relevant dokumentation og udstyr.

Kontrollen af virksomheden foretages uanmeldt, undtagen i tilfælde hvor det er nødvendigt at varsko af hensyn til kontrollens effektivitet. Medlemsstaterne sikrer, at virksomhederne yder de kompetente myndigheder al den bistand, der er nødvendig for, at disse myndigheder kan udføre den i denne artikel omhandlede kontrol.

4.De kompetente myndigheder fører en fortegnelse over kontrollen med angivelse af bl.a. arten og resultaterne og eventuelle foranstaltninger, der er truffet i tilfælde af manglende overholdelse. Fortegnelserne over kontrollen opbevares i mindst fem år.

5.På en anden medlemsstats anmodning kan en medlemsstat foretage kontrol af virksomheder, der mistænkes for at være involveret i ulovlig afsendelse af gasser samt af produkter og anlæg eller udstyr, der er omfattet af denne forordning, og som driver virksomhed inden for den pågældende medlemsstats territorium. Den anmodende medlemsstat underrettes om resultatet af kontrollen.

6.Kommissionen kan i forbindelse med gennemførelsen af de opgaver, der er pålagt den ved denne forordning, anmode om alle nødvendige oplysninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder samt fra virksomheder. Når Kommissionen sender en virksomhed en anmodning om oplysninger, skal den samtidig sende en genpart af anmodningen til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende virksomhed er beliggende. 

7.Kommissionen tager passende skridt til at fremme tilstrækkelig informationsudveksling og samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen. Kommissionen træffer passende foranstaltninger for at beskytte de fortrolige oplysninger, der indhentes i medfør af denne artikel. 

Artikel 30

Indberetning af overtrædelser og beskyttelse af indberettende personer

Direktiv (EU) 2019/1937 finder anvendelse på indberetning af overtrædelser af denne forordning og beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser.

KAPITEL VIII

SANKTIONER, KONSULTATIONSFORUM, UDVALGSPROCEDURE OG UDØVELSE AF DELEGEREDE BEFØJELSER

Artikel 31

Sanktioner

1.Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest 1. januar [OP indsæt venligst år = et år efter denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den omgående om alle senere ændringer, der berører dem.

2.Med forbehold af medlemsstaternes forpligtelser i henhold til direktiv 2008/99/EF fastsætter medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning bestemmelser om, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge passende administrative sanktioner og træffe øvrige administrative foranstaltninger i forbindelse med disse overtrædelser.

3.Medlemsstaterne sikrer, at sanktionstyper og -niveauer er passende og står i rimeligt forhold samt at de anvendes under hensyntagen til mindst følgende kriterier:

(a)overtrædelsens karakter og alvor

(b)overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karakter

(c)eventuelle tidligere overtrædelser af denne forordning begået af den virksomhed, som drages til ansvar

(d)den finansielle situation for den virksomhed, som drages til ansvar

(e)den økonomiske fortjeneste, der hidrører fra eller forventes opnået ved overtrædelsen.

4.Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder som minimum kan pålægge følgende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af denne forordning:

(a)bøder

(b)konfiskation eller beslaglæggelse af ulovligt fremstillede varer eller af virksomhedens provenu som følge af overtrædelsen

(c)suspension eller tilbagekaldelse af tilladelsen til at udføre aktiviteter, såfremt de falder ind under anvendelsesområdet for denne forordning.

5.I tilfælde af ulovlig produktion, import, eksport, omsætning eller anvendelse af fluorholdige drivhusgasser eller af produkter og anlæg eller udstyr, der indeholder, eller hvis funktion er afhængig af disse gasser, kan medlemsstaterne fastsætte administrative maksimumsbøder på mindst fem gange markedsværdien af de pågældende gasser eller produkter og anlæg eller udstyr. I tilfælde af gentagne overtrædelser inden for en periode på fem år fastsætter medlemsstaterne administrative maksimumsbøder på mindst otte gange værdien af de pågældende gasser eller produkter og anlæg eller udstyr.

I tilfælde af overtrædelser af artikel 4, stk. 1, afspejles den potentielle indvirkning på klimaet under hensyntagen til kulstofprisen ved fastsættelse af en administrativ bøde.

6.Ud over de i stk. 1 omhandlede sanktioner kan virksomheder, der overskrider deres kvoter for omsætning af hydrofluorcarboner, som de har fået tildelt i henhold til artikel 17, stk. 4, eller overdraget i henhold til artikel 21, stk. 1, kun få tildelt en nedsat kvote for tildelingsperioden efter konstateringen af overskridelsen.

Nedsættelsen beregnes som 200 % af den mængde, kvoten blev overskredet med. Hvis nedsættelsen er større end den mængde, der skal tildeles i henhold til artikel 17, stk. 4, som kvote for tildelingsperioden efter konstateringen af overskridelsen, tildeles der ingen kvote for den pågældende tildelingsperiode, og kvoten for de efterfølgende tildelingsperioder reduceres tilsvarende, indtil den samlede mængde er fratrukket. Sådanne nedsættelser registreres i F-gas-portalen.

Artikel 32

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 8, artikel 12, stk. 17, artikel 16, stk. 3, artikel 17, stk. 6, artikel 24, artikel 25, stk. 2, og artikel 35, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode [fra datoen for forordningens anvendelse].

3.Den i artikel 8, stk. 8, artikel 12, stk. 17, artikel 16, stk. 3, artikel 17, stk. 6, artikel 24, artikel 25, stk. 2, og artikel 35, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 8, artikel 12, stk. 17, artikel 16, stk. 3, artikel 17, stk. 6, artikel 24, artikel 25, stk. 2, og artikel 35 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 33

Konsultationsforum

Kommissionen opretter et konsultationsforum, hvor der kan ydes rådgivning og ekspertise i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning. Forummets forretningsorden fastsættes af Kommissionen og gøres offentligt tilgængelig.

Artikel 34

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af et udvalg for fluorholdige drivhusgasser. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

KAPITEL IX

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 35

Revision

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 vedrørende ændring af bilag I, II, III og VI for så vidt angår de opførte gassers globale opvarmningspotentiale, hvis det er nødvendigt på baggrund af nye vurderingsrapporter vedtaget af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer eller nye rapporter udarbejdet af Montrealprotokollens videnskabelige panel.  

Senest den 1. januar 2033 offentliggør Kommissionen en rapport om denne forordnings gennemførelse.

Artikel 36

Ophævelse

Forordning (EU) nr. 517/2014 ophæves.

Henvisninger til forordning (EU) nr. 517/2014 gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag X.

Artikel 37

 Ændring af direktiv (EU) 2019/1937

I del I, afsnit E, punkt 2, i bilaget til direktiv (EU) 2019/1937 tilføjes følgende punkt:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) [OP: Indsæt venligst nummeret på denne forordning] om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014 [OP: indsæt venligst EUT-referencen til denne forordning]".

Artikel 38

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. januar [OP: Indsæt venligst året efter denne forordnings ikrafttræden].

Artikel 20, stk. 2, artikel 20, stk. 3, og artikel 23, stk. 5, anvendes fra

(a)[[1. marts 2023] dato = datoen for anvendelse som angivet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 i bilaget om den del, der vedrører fluorholdige drivhusgasser] for så vidt angår overgang til fri omsætning, jf. artikel 201 i forordning (EU) nr. 952/2013

(b)[[1. marts 2025] dato = datoen for anvendelse som angivet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 i bilaget om den del, der vedrører fluorholdige drivhusgasser] for så vidt angår importprocedurer, dog ikke proceduren i litra a) og eksport.

Artikel 17, stk. 5, anvendes fra [OP: Indsæt venligst året efter anvendelsen af denne forordning].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i alle medlemsstater.

Udfærdiget i Strasbourg, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

Indholdsfortegnelse

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evaluering

•Høringer af interessenter

•Indhentning og brug af ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og indberetning

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget.

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslaget/initiativet vedrører:

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke (revisions) mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

1.4.4.Resultatindikatorer

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og indberetning

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er)

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Bidrag fra tredjemand

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Forslaget/initiativet vedrører: 

◻ en ny foranstaltning 

◻ en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 47  

✓ en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål

1.4.2.Specifikt/specifikke (revisions) mål

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

1.4.4.Resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

◻ Begrænset varighed

–◻    gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻    finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger

✓ Ubegrænset varighed

✓    iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2023 til 2025

✓    derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 50

✓ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–✓ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻    i forvaltningsorganerne

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og indberetning 

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

·Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

·Nye budgetposter, som der anmodes om: ikke relevant

3.2.Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne 

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–✓    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten (bilag V til de interne regler), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger 

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne 

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–✓    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.1.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–✓    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

Forslaget/initiativet:

–✓    kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)

–◻    kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen

–◻    kræver en revision af FFR

3.2.5.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet:

–✓    indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand

–◻    indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

–◻    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–✓    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–✓    for andre indtægter

–Angiv, om indtægterne er formålsbestemte X    

i mio. EUR (tre decimaler)

For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.

Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).

(1)    EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1.

(2)    EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195.

(3)    Særrapport fra IPCC. Global warming of 1.5 C (august 2021), https://www.ipcc.ch/sr15/ .

(4)    Jf. bilag 5 i konsekvensanalysen, der ledsager dette forslag.

(5)    COM(2021) 555 final.

(6)    EUT L 161 af 14.6.2006, s. 12.

(7)    EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1.

(8)    Direktiv 2003/87/EF, EUT L 275 af 25.10.2003, s 32.

(9)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(10)    COM(2022) 108 final.

(11)    https://echa.europa.eu/regulations/reach/legislation.

(12)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).

(13)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).

(14)    I henhold til protokollens artikel 2, stk. 8, litra a), er overholdelse af REIO-klausulen mulig på EU-plan for produktionen, men det er i øjeblikket ikke tilfældet, da der ikke er indgået aftale med medlemsstaterne.

(15)    SWD(2012) 364 final.

(16)    https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/12479-Review-of-EU-rules-on-fluorinated-greenhouse-gases/public-consultation_en.

(17)    https://ec.europa.eu/clima/eu-action/fluorinated-greenhouse-gases/eu-legislation-control-f-gases_en#ecl-inpage-1474.

(18)    C(2020) 6637 final, C(2020) 6635 final, C(2020) 8842 final, C(2017) 5230 final, COM(2017) 377 final, COM(2016) 749 final og COM(2016) 748 final.

(19)    https://joint-research-centre.ec.europa.eu/gem-e3/gem-e3-model_en.

(20)     https://www.eea.europa.eu/publications/fluorinated-greenhouse-gases-2020 .

(21)    Læs mere om inhalationsaerosoler i den ledsagende konsekvensanalyse.

(22)    COM(2021) 851 final.

(23)    EUT C af , s. .

(24)    EUT C af , s. .

(25)     EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4 .

(26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om visse fluorholdige drivhusgasser (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).

(27)    Særrapport fra IPCC. Global opvarmning på 1,5 °C (august 2021).

(28)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(29)    Rådets afgørelse (EU) 2017/1541 af 17. juli 2017 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Kigaliændringen af Montrealprotokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 236 af 14.9.2017, s. 1).

(30)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).

(31)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(32)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) ..../... om oprettelse af Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet og om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013, EUT C af , s. [henvisning indsættes, når denne forordning er vedtaget].

(33)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1). 

(34)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).

(35)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen ( EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1 ).

(36)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).

(37)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(38)    EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(39)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(40)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).

(41)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (EUT L 161 af 14.6.2006, s. 12). 

(42)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (EUT L 161 af 14.6.2006, s. 12).

(43)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(44)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(45)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).

(46)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1).

(47)    Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).

(48)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne, COM(2020) 562 final.

(49)    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2018/842 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen, COM(2021) 555 final.

(50)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .

(51)    Fra 2026 og frem er der planlagt årlige vedligeholdelsesomkostninger på 0,200 mio. EUR for at opretholde sammenkoblingen med EU CSW-CERTEX/Den Europæiske Unions kvikskrankemiljø på toldområdet.

(52)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(53)    KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD: juniormedarbejdere i delegationerne.

(54)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(55)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 5.4.2022

COM(2022) 150 final

BILAG

til

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om fluorholdige drivhusgasser, om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 517/2014

{SEC(2022) 156 final} - {SWD(2022) 95 final} - {SWD(2022) 96 final} - {SWD(2022) 97 final}

BILAG I

Fluorholdige drivhusgasser som omhandlet i artikel 2, stk. 1 1

BILAG II

Andre fluorholdige drivhusgasser som omhandlet i artikel 2, stk. 1( 6 )

BILAG III

Andre fluorholdige drivhusgasser som omhandlet i artikel 2, stk. 1 11