52018IP0464

EUR-Lex

Πρόσβαση στο δίκαιο της Ευρωπαϊκής Ένωσης

Το έγγραφο αυτό έχει ληφθεί από τον ιστότοπο EUR-Lex

EUROPA
Αρχική σελίδα EUR-Lex
EUR-Lex - 52018IP0464 - EL

Βοήθεια

Συμβουλές αναζήτησης

Χρειάζεστε περισσότερες επιλογές αναζήτησης; Επιλέξτε τη Σύνθετη αναζήτηση

Έγγραφο 52018IP0464

Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2018 om pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene (2018/2077(INI))

EUT C 363 af 28.10.2020, σ. 80 έως 93 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Επίσημη Εφημερίδα

28.10.2020

Den Europæiske Unions Tidende

C 363/80

P8_TA(2018)0464

Pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene

Europa-Parlamentets beslutning af 15. november 2018 om pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene (2018/2077(INI))

(2020/C 363/12)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. april 2017 med titlen »Et initiativ til støtte for balance mellem arbejdsliv og privatliv for erhvervsaktive forældre og omsorgspersoner« (COM(2017)0252),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 26. april 2017 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om balance mellem arbejds- og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU (COM(2017)0253),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1, 3, 5, 27, 31, 32, 33 og 47,

—	der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder vedtaget i New York den 18. december 1979,

—	der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som Den Europæiske Union og alle dens medlemsstater har ratificeret,

—

der henviser til mål 5 i målene for bæredygtig udvikling, der går ud på at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder, og navnlig til delmål 5.4: at anerkende og sætte pris på ubetalt arbejde i hjemmet og inden for omsorg gennem offentlige tjenesteydelser, infrastruktur og politikker for social beskyttelse og ved at fremme delt ansvarlighed i hjemmet og familien, som det er nationalt passende,

—	der henviser til FN's generalsekretærs rapport af 10. maj 2018 med titlen »Fremskridt hen imod målene for bæredygtig udvikling«,

—	der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2017 om styrkelse af lokalsamfundsbaseret støtte og pleje med henblik på et selvstændigt liv,

—	der henviser til Rådets konklusioner om førskolepædagogik: hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden (2),

—	der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2017 med titlen »EU's handlingsplan 2017-2019 — Bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle« (COM(2017)0678),

—

der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 med titlen »Strategic engagement for gender equality 2016-2019« (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) og navnlig kapitel 3.1 om forøgelse af kvinders erhvervsfrekvens og ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til økonomisk uafhængighed (SWD(2015)0278),

—

der henviser til Kommissionens rapport af 8. maj 2018 om udvikling af børnepasningsfaciliteter for små børn for at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, skabe en balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdende forældre samt skabe bæredygtig og inkluderende vækst i Europa (»Barcelonamålene«) (COM(2018)0273),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. maj 2013 om Barcelonamålene — Udvikling af pasningsmuligheder for små børn i Europa med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2013)0322),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. februar 2011 med titlen »Førskolepædagogik: hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden« (COM(2011)0066),

—	der henviser til Kommissionens køreplan for kvalitet i førskoleundervisning og børnepasningsordninger (Ares(2018)1505951),

—	der henviser til Kommissionens henstilling af 20. februar 2013 med titlen »Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte (3)«,

—

der henviser til Kommissionens henstilling af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«, (COM(2010)2020) af 20. februar 2013 med titlen »Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020« (COM(2013)0083) og af 26. april 2017 med titlen »En europæisk søjle for sociale rettigheder« (COM(2017)0250),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. juni 2014 om en EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020 (COM(2014)0332),

—	der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2017 om styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status i den private og offentlige sektor i EU (4),

—	der henviser til sin beslutning af 14. juni 2017 om behovet for en EU-strategi til at gøre en ende på og forebygge kønsbestemt pensionsforskel (5),

—	der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv (6),

—	der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv (7),

—	der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner i EU (8),

—	der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om integrering af kønsaspektet i Europa-Parlamentets arbejde (9),

—	der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om kvindernes rolle i et aldrende samfund (10),

—	der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om atypiske arbejdskontrakter, jobsikkerhed, flexicurity og nye former for arbejdsmarkedsdialog (11),

—	der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020),

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling af 22. maj 2018 om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet (COM(2018)0271) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af samme dato (SWD(2018)0173),

—

der henviser til kønsligestillingsindekset 2015 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og instituttets rapport fra 2015 med titlen »Reconciliation of work, family and private life in the European Union: Policy review« (Balance mellem arbejde, familie og privatliv i EU: politikgennemgang),

—	der henviser til Eurofounds rapport af 7. december 2011 med titlen »Company initiatives for workers with care responsibilities for disabled children or adults« (Virksomhedsinitiativer for ansatte med plejeansvar for handicappede børn eller voksne),

—	Der henviser til Eurofounds baggrundsdokument af 14. juli 2013 med titlen »Caring for children and dependants: effect on careers of young workers« (Pasning af børn og andre afhængige: konsekvenserne for unge arbejdstageres karriere),

—	der henviser til Eurofounds rapport af 17. juni 2014 med titlen »Residential care sector: Working conditions and job quality« (Hjemmeplejesektoren: arbejdsvilkår og jobkvalitet",

—	der henviser til Eurofounds rapport af 22. oktober 2015 med titlen »Working and caring: Reconciliation measures in times of demographic change« (Arbejde og omsorg: foranstaltninger til forening af arbejds- og familieliv i tider med demografiske forandringer),

—	der henviser til Eurofounds oversigtsrapport af 17. november 2016 om den sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkår),

—	der henviser til Eurofounds undersøgelse af 28. november 2017 med titlen »Care homes for older Europeans: Public, for-profit and non-profit providers« (Plejehjem for ældre europæere: offentlige, kommercielle og ikkekommercielle udbydere),

—	der henviser til Eurofounds undersøgelse af 23. januar 2018 med titlen »European Quality of Life Survey 2016: Quality of life, quality of public services and quality of society« (Den europæiske livskvalitetsundersøgelse 2016: livskvalitet, de offentlige tjenesters kvalitet og samfundets kvalitet),

—	der henviser til fælles rapport af 10. oktober 2014 fra Udvalget for Social Beskyttelse og Europa-Kommissionen med titlen »Adequate social protection for long-term care needs in an ageing society« (Tilstrækkelig social beskyttelse med henblik på langtidsplejebehov i et aldrende samfund),

—	der henviser til fælles rapport af 7. oktober 2016 fra Udvalget for Økonomisk Politik og Europa-Kommissionen om sundhedspleje- og langtidsplejesystemer og finanspolitisk bæredygtighed,

—	der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 21. september 2016 om rettigheder for indeboende plejere (12),

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 16. oktober 2014 om udvikling af familierelaterede tjenesteydelser for at øge beskæftigelsen og fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet (13),

—	der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 26. maj 2010 om professionalisering af husligt arbejde (14),

—	der henviser til kønsligestillingsindekset for 2017 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder: måling af ligestillingen mellem kønnene i Den Europæiske Union 2005-2015,

—

der henviser til undersøgelserne fra Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker fra marts 2016 med titlen »Differences in men's and women's work, care and leisure time« (forskelle mellem mænds og kvinders arbejds-, pleje- og pasningsopgaver og fritid") og november 2016 med titlen »The use of funds for gender equality in selected Member States« (anvendelse af midler til ligestilling i udvalgte medlemsstater),

—

Der henviser til offentliggørelsen af WeDO-projektet om ældres trivsel og værdighed i 2012 med titlen »European Quality Framework for long-term care services: Principles and guidelines for the wellbeing and dignity of older people in need of care and assistance« (Principper og retningslinjer for trivsel og værdighed hos ældre med behov for omsorg og hjælp),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0352/2018),

der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd i henhold til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder er en af de grundlæggende værdier, som EU bygger på; der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder; der henviser til, at det til trods herfor er gået langsomt med at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder;

der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab den 17. november 2017, fastsætter væsentlige principper og sigter mod at give unionsborgerne nye rettigheder, heriblandt ligestilling mellem kønnene, lige muligheder, støtte til børn og integration af personer med handicap, hvilket nyder EU-institutionernes og medlemsstaternes udelte støtte; der henviser til, at det i søjlens princip 9 om balance mellem arbejdsliv og privatliv slås fast, at »forældre og mennesker med omsorgsforpligtelser har ret til passende orlov, fleksible arbejdsformer og adgang til omsorgstjenester«;

der henviser til, at den samlede beskæftigelsesfrekvens for kvinder i hele EU er næsten 12 % lavere end for mænd, og at 31,5 % af de erhvervsaktive kvinder arbejder på deltid sammenlignet med 8,2 % af de erhvervsaktive mænd; der henviser til, at den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen i EU fortsat ligger på 12 %; der henviser til, at der er belæg for, at en af de primære årsager hertil er kvinders uforholdsmæssigt store omsorgsforpligtelser; der henviser til, at den kumulative virkning af de gentagne karriereafbrydelser, som kvinder rammes af som følge af deres omsorgsforpligtelser, bidrager væsentligt til lavere lønninger, kortere karriereforløb og kønsbestemte løn- og pensionsforskelle på henholdsvis 16 % og 37 %; der henviser til, at dette resulterer i en større risiko for fattigdom og social udstødelse for kvinder, hvilket har negative konsekvenser, som også omfatter deres børn og familier; der henviser til, at det er vigtigt at udligne forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, eftersom de økonomiske tab som følge af den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen beløber sig til 370 mia. EUR om året; der henviser til, at leveringen af plejeydelser kan være afgørende for en effektiv reaktion på arbejdskraftmangel;

der henviser til, at »pleje« bør forstås som arbejde, der udføres personligt i offentlige eller private institutioner eller i en privat husstand eller husstande for at yde omsorg til børn, ældre, syge eller personer med handicap; der henviser til, at omsorgsarbejde ideelt set bør udføres af professionelle omsorgspersoner, som kan være ansat af offentlige eller private enheder eller familier eller være selvstændige, men uformelt også udføres — ulønnet — af ikke-professionelle omsorgspersoner, sædvanligvis familiemedlemmer;

der henviser til, at den gennemsnitlige tid, der bruges på ubetalt hus- og omsorgsarbejde, er mere end tre gange højere for kvinder end for mænd, hvilket især er iøjnefaldende hos par, hvis yngste barn er under syv år, idet kvinder i gennemsnit bruger 32 timer om ugen på lønnet arbejde, men 39 timer på ulønnet arbejde, mens mænd har 41 timers lønnet og 19 timers ulønnet arbejde ugentligt;

der henviser til, at sektoren for hus- og omsorgsarbejde ifølge tal fra Den Internationale Arbejdsorganisation i 2010 beskæftigede omkring 52 millioner mennesker verden over og yderligere 7,4 millioner husarbejdere under 15 år, svarende til mellem 5 % og 9 % af al beskæftigelse i de industrialiserede lande;

der henviser til, at job i omsorgssektoren i mange medlemsstater er dårligt lønnet, ofte ikke er omfattet af formelle kontrakter og andre grundlæggende arbejdstagerrettigheder og er lidet attraktive på grund af den høje risiko for fysisk og psykisk stress, faren for udbrændthed og manglende muligheder for karriereudvikling; der henviser til, at sektoren rummer ringe muligheder for uddannelse, og at de ansatte i overvejende grad er ældre mennesker, kvinder og migrantarbejdere;

der henviser til, at visse støtteforanstaltninger, såsom den svenske skattefradragsordning for husarbejde, den franske servicejobcheck og den belgiske servicecheck, har vist sig effektive med hensyn til at begrænse omfanget af sort arbejde, forbedre arbejdsbetingelserne og sikre husarbejderes og omsorgspersoners almindelige arbejdsrettigheder;

der henviser til, at 80 % af al pleje i EU udføres af ulønnede uformelle omsorgspersoner, hvoraf 75 % er kvinder; der henviser til, at 27,4 % af alle kvinder arbejder på deltid for at passe børn eller voksne med plejebehov, sammenlignet med 4,6 % af alle mænd (15); der henviser til, at leveringen af omsorg ikke bør tvinge uformelle omsorgspersoner til at indgå kompromiser mellem deres omsorgsforpligtelser og fritid, da personer, der forbliver erhvervsaktive, allerede i forvejen er nødt til at foretage en afvejning mellem forskellige ansvar og anvendelsen af deres tid;

der henviser til, at det af visse nationale statistikker fremgår, at ca. 6-7 % af omsorgspersonerne i medlemsstaterne er unge under 17 år, og at der i aldersgruppen 15-24 år er fem gange flere unge kvinder end mænd, der deltager i omsorgsarbejde; der henviser til, at unge omsorgspersoner kan varetage et stort voksenansvar med hensyn til at yde pleje, bistand og støtte til forældre, søskende, bedsteforældre eller andre slægtninge, der er handicappede, lider af en kronisk sygdom eller er mentalt syge; der henviser til, at unge omsorgspersoner oplever særlige forhindringer med hensyn til adgang til uddannelse og med hensyn til at forene uddannelse med omsorgsforpligtelser, hvilket også har konsekvenser for deres sundhed og levebrød;

K.	der henviser til, at der i en række medlemsstater er mangel på professionelle omsorgstjenester af høj kvalitet, som er tilgængelige for alle uanset indkomst;

der henviser til, at mange plejekrævende familiemedlemmer bor i områder med vedvarende mangel på tjenester, og at isolation eller andre forhold gør det vanskeligt for dem at få adgang til professionelle omsorgstjenester; der henviser til, at de i mange tilfælde kun bliver passet af ikke-professionelle omsorgspersoner, som hyppigt er kvindelige familiemedlemmer;

der henviser til, at Europa slås med demografiske forandringer, der fører til en stigende forekomst af aldersrelaterede sygdomme og en aldrende befolkning og dermed et større behov for pleje; der henviser til, at der i en tid med stigende plejebehov er en uforholdsmæssig fordeling af omsorgsforpligtelser mellem kønnene, hvor kvinder bærer størstedelen af byrden på grund af de stereotype kønsroller, som stadig er fremherskende i det europæiske samfund; der henviser til, at det voksende antal ældre, det svindende antal personer i den erhvervsaktive alder og de offentlige budgetbegrænsninger har en kraftig indvirkning på de sociale tjenesteydelser, og til, at dette også vil få konsekvenser for mennesker, som må kombinere arbejde og omsorgsopgaver, ofte under vanskelige forhold;

N.	der henviser til, at befolkningen i EU-27 forventes at ældes, således at andelen af borgere på 65 år og derover vil vokse fra 17,1 % i 2008 til 30 % i 2060, mens andelen af borgere på 80 år og derover i samme periode vil vokse fra 4,4 % til 12,1 %;

O.	der henviser til, at ældre i højere grad end befolkningen som helhed er i risiko for fattigdom, idet omkring 19 % af alle personer på 65 år og derover i 2008 var i risiko for fattigdom, mens det i 2000 var 17 %; der henviser til, at tallet er fem procentpoint højere for kvinder end for mænd;

P.	der henviser til, at ældre til tider lider under aldersdiskrimination og sexisme, mens mishandling af ældre, der forekommer i en række forskellige plejesituationer, er et socialt problem i alle medlemsstater;

der henviser til, at størstedelen af de nationale politiske modeller for indretning af omsorgstjenester på nuværende tidspunkt egner sig dårligt til at imødekomme behovene i EU's aldrende samfund, og til, at de fleste medlemsstater til dato ikke har taget fat på de demografiske udfordringer i deres respektive politikker, initiativer og systemer med hensyn til social omsorg;

der henviser til, at antallet af plejehjem for ældre i løbet af de seneste ti år er steget i næsten alle medlemsstater, men at efterspørgslen efter selvstændige boliger og omsorgstjenester fortsat er større end udbuddet; der henviser til, at der er et presserende behov for flere investeringer i langtidspleje i lokalsamfundet eller i hjemmet, da alle har ret til et uafhængigt liv, støtte og inklusion i samfundet; der henviser til, at manglen på kønsopdelte data på nationalt plan, herunder om finansielle investeringer, samt en mangel på kvalitetsindikatorer gør denne vigtige del af plejeinfrastrukturen vanskelig at kontrollere og vurdere og samtidig gør det vanskeligt at fremkomme med anbefalinger til beslutningstagningen;

der henviser til, at Barcelonamålene om at levere pasning til mindst 33 % af alle børn under tre år (mål 1) og mindst 90 % af alle børn i alderen mellem tre år og den skolepligtige alder (mål 2) kun er blevet nået i 12 medlemsstater siden 2002, og at gennemførelsesgraden i nogle medlemsstater er foruroligende lav;

der henviser til, at kvinders stigende deltagelse på arbejdsmarkedet øger behovet for økonomisk overkommelig børnepasning af høj kvalitet, og at efterspørgslen efter pladser i dagtilbudsordninger for børn i hele Europa overstiger udbuddet; der henviser til, at der er dokumentation for, at pasning for børn i alderen nul til tre år primært benyttes på deltidsbasis (færre end 30 timer om ugen) i mere end halvdelen af alle medlemsstater; der henviser til, at fuld deltagelse på arbejdsmarkedet for kvinder kræver, at der er mulighed for børnepasning på fuld tid, samt at efterspørgslen inden for forældrenes arbejdstid imødekommes;

der henviser til, at der er mangel på tilstrækkelig infrastruktur, der tilbyder børnepasning af høj kvalitet, som er tilgængelig for alle indkomstniveauer, hvilket fremgår af, at det blandt de mere end 32 millioner børn under den skolepligtige alder i EU kun er ca. 15 millioner, der har adgang til førskoleundervisning og pasningsordninger (16), og de fleste af medlemsstaternes offentlige udgifter til børnepasning går til børn i alderen mellem tre år og den skolepligtige alder; der henviser til, at investeringer fra alle sektorer bør øges, da dokumentation i OECD-landene viser, at en øget investering af BNP i pasningsordninger ville føre til en stigning i beskæftigelsen blandt kvinder; der henviser til, at virkningerne af at investere i børnepasning udelukkende er positive og ville tilvejebringe ekstra skatteindtægter som følge af den øgede deltagelse af forældre på arbejdsmarkedet; der henviser til, at dagtilbud af høj kvalitet udover at udgøre et supplement til familiens centrale rolle også giver mange fordele på kort og langt sigt for enkeltpersoner og for samfundet som helhed, herunder for personer med en svag socioøkonomisk baggrund eller særlige uddannelsesmæssige behov, og er effektive med hensyn til at bekæmpe ulighed, der rammer børn fra en tidlig alder, samt med hensyn til at forebygge skolefrafald;

V.	der henviser til, at levering af dagtilbud af høj kvalitet er en effektiv investering, der tilvejebringer grundlaget for vellykket livslang læring og håndterer de uligheder og udfordringer, som dårligt stillede børn står over for;

der henviser til, at der er over 80 millioner mennesker med handicap i EU, et tal som er stigende, og at hver fjerde europæer har et familiemedlem med et handicap; der henviser til, at EU, da det i 2011 blev part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, forpligtede sig til at fremme og beskytte rettigheder for personer med handicap; der henviser til, at der i lyset af disse rettigheder og behovene hos personer med handicap i alle aldre i den seneste tid er sket en overgang fra institutionel pleje til pleje i nærområdet for personer med handicap;

der henviser til, at alle i henhold til artikel 19 i konventionen om rettigheder for personer med handicap har ret til et uafhængigt liv og inklusion i samfundet, hvilket ikke kun kræver tilrådighedsstillelse af selvstændige boliger, men også af støttetjenester, der afspejler behovene hos personer med handicap;

Y.	der henviser til, at børn og voksne med lavtfungerende autisme sandsynligvis finder det svært at udføre daglige gøremål på egen hånd og generelt har brug for hjælp til de fleste gøremål;

der henviser til, at langtidsomsorgstjenester og børnepasning ofte undervurderes, og at dette erhverv i mange medlemsstater er forbundet med en temmelig lav profil og status, hvilket kommer til udtryk i et lavt lønniveau, ulige repræsentation af kvinder og mænd i arbejdsstyrken og dårlige arbejdsforhold;

AA.

der henviser til, at job inden for formel pleje, herunder hjemmepleje, kræver kvalificeret personale, som skal have en passende løn (17); der henviser til, at det er nødvendigt at sørge for tilstrækkeligt mange kvalificerede omsorgspersoner, eftersom udviklingen af formelle pasningsordninger af høj kvalitet for børn, ældre og personer med handicap hænger sammen med ansættelsesforhold af høj kvalitet, anstændige lønninger og investering i de arbejdstagere, der leverer disse ydelser, herunder investeringer i uddannelse af arbejdstagere inden for børnepasning; der henviser til, at professionelle ansættelsesforhold for omsorgspersoner har en gavnlig indvirkning på deres evne til at skabe balance mellem arbejde og privatliv;

AB.

der henviser til, at personer, som har brug for langtidspleje, kan have svært ved at betale private plejeydelser, der normalt er dyrere end de plejeydelser, der leveres af den offentlige sektor; der henviser til, at kvinder på grund af de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle altid rammes hårdere end mænd og må bruge en større del af deres indkomst på langtidspleje;

AC.

der henviser til rapporter om, at dårligt stillede personer, herunder medlemmer af familier med lav indkomst, personer, der bor i landdistrikter, og børn med etnisk minoritetsbaggrund eller migrantbaggrund, oplever særligt store udfordringer, når der er et begrænset udbud af omsorgstjenester af høj kvalitet;

Sammenhæng i balancen mellem arbejdsliv og privatliv

bemærker, at den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen øges betydeligt, når familierne får børn, hvilket afspejler kvinders vanskeligheder med at forene børnepasning og omsorgsforpligtelser med deres arbejde, noget som skal tilskrives manglen på tilstrækkelig offentlig plejeinfrastruktur og den vedvarende kønsafhængige arbejdsopdeling, som medfører, at langt den overvejende del af omsorgsforpligtelserne varetages af kvinder, der bruger mellem dobbelt så meget og ti gange så meget tid på ulønnede omsorgsopgaver som mænd (18);

bemærker, at en fjerdedel af alle kvinder stadig er ulønnede medarbejdende familiemedlemmer, som ikke modtager nogen direkte løn, og at der er en klar overrepræsentation af kvinder i sektorer, der generelt er kendetegnet ved lave lønninger, lange arbejdstider og ofte uformelle arbejdsordninger, hvilket fører til færre monetære, sociale og strukturelle fordele for kvinder;

understreger, at feminiseringen af fattigdom er et resultat af en række faktorer, herunder den kønsbestemte lønforskel, pensionsforskellen, omsorgsforpligtelser og hermed forbundne afbrydelser i arbejdslivet; understreger, at de mange former for forskelsbehandling, som kvinder er udsat for på baggrund af bl.a. deres kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, bidrager til feminiseringen af fattigdom;

glæder sig over EU-institutionernes nylige proklamation af den europæiske søjle for sociale rettigheder og minder om dens principper, som omfatter:

—	lige behandling og lige muligheder for kvinder og mænd, navnlig for så vidt angår deltagelse på arbejdsmarkedet

—	retten til ligebehandling og lige muligheder for så vidt angår beskæftigelse uanset alder eller handicap

—	retten til passende orlov, fleksible arbejdsformer og adgang til omsorgstjenester for forældre og personer med omsorgsforpligtelser

—	retten til prismæssigt overkommelig langtidspleje af god kvalitet;

udtrykker bekymring over den ugunstige udvikling inden for forældreorlov og de rettigheder, der er knyttet til forældrerollen, såsom tilbagetrækningen af forslaget til direktiv om forlængelse af barselsorloven og den seneste dom fra Domstolen, hvori det fastslås, at det er lovligt at afskedige en gravid arbejdstager som led i kollektive afskedigelser; opfordrer Kommissionen til meget hurtigt at lukke hullerne i EU-lovgivningen;

glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdstagere og omsorgspersoner og understreger i denne forbindelse betydningen af individuel ret til orlov og fleksible arbejdsformer for at hjælpe erhvervsaktive personer med at håndtere deres privatliv og arbejdsliv; minder om, at politikker vedrørende balance mellem arbejdsliv og privatliv bør tilskynde mænd til at påtage sig omsorgsforpligtelser på lige fod med kvinder; mener, at det med henblik på den fremtidige udvikling bør være et mål gradvist at udvide fædre- og plejeorlov (19) og hæve niveauet for godtgørelse herfor, som bør være tilstrækkeligt højt, sikre forældreorlov, som ikke kan overdrages, garantier i forbindelse med afskedigelse, tilbagevenden til samme eller en tilsvarende stilling og beskyttelse mod forskelsbehandling af personer på grund af deres beslutninger med hensyn til orlov samt udvidelse af rettighederne, så de også omfatter selvstændige arbejdstagere og personer, der har behov for at tage orlov, som er tilstrækkeligt godt betalt, for at passe andre afhængige personer end børn;

opfordrer alle medlemsstater til at tilskynde fædre til at få mest muligt ud af fædreorlov, hvilket er en effektiv måde til at tilskynde dem til at påtage sig ansvaret for at drage omsorg for deres børn og deres familier og et nyttigt middel til at opnå reel ligestilling mellem kvinder og mænd;

mener, at varetagelse af omsorgsopgaver ikke må få negative konsekvenser for omsorgspersonens lønniveau, sociale rettigheder eller pensionsrettigheder; opfordrer i denne forbindelse til at fremme ligestilling mellem kønnene ved gennemførelsen af politikker vedrørende balancen mellem arbejdsliv og familieliv;

henleder opmærksomheden på den vanskelige situation for familier, der passer et barn eller en slægtning med et handicap, eftersom omsorgsbehovet i sådanne tilfælde er livslangt;

10.

henleder opmærksomheden på manglen på aflastningstjenester for forældre til børn med et handicap; påpeger, at denne mangel på støtte meget ofte gør det helt umuligt for forældrene at arbejde; bemærker i denne forbindelse den alarmerende mangel på tilbud til personer med en svær grad af autisme;

11.

mener, at alle personer med plejebehov bør have en subjektiv ret til at vælge de kvalitetsomsorgstjenester, som bedst opfylder deres behov for pleje, og som passer til og er tilgængelige for både dem selv og deres omsorgspersoner; er af den opfattelse, at omsorgstjenester uanset forskellene mellem brugerne og disses behov bør udvikles på en personorienteret, individualiseret og omfattende måde; bemærker, at familier ikke er ens, og at politikkerne og planlægningen bør tage højde for forskellene;

12.

er af den opfattelse, at den videre udvikling af plejetjenester bør afspejle arbejdsmarkedets foranderlighed;

13.

mener, at langtidspleje i overensstemmelse med den ret til langtidspleje, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder, bør betragtes som en gren af den sociale beskyttelse, og at alle borgeres ret til kvalitetspleje og persontilpasset pleje bør slås fast; mener desuden, at der er et presserende behov for yderligere investeringer i økonomisk overkommelige langtidsplejetjenester af høj kvalitet, ikke mindst hjemmepleje og lokalsamfundsbaserede tjenester, i overensstemmelse med den europæiske sociale søjle for sociale rettigheder og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sikre lige adgang til og rimelig behandling i plejetjenester for ældre, børn og personer med handicap og/eller kroniske sygdomme, der har behov for langtidspleje, og til at udvise særlig opmærksomhed over for personer fra en vanskelig sociale baggrund;

14.

understreger, at adgangen til forskelligartede, kvalitetsprægede, tilgængelige og prismæssigt overkommelige offentlige og private plejeinfrastrukturer, -tjenester og støttetilbud til børn, ældre, personer med handicap og personer, som er kronisk syge eller har behov for langtidspleje, enten i hjemmet eller i lokalsamfundet i hjemlige rammer, har vist sig at være et afgørende aspekt af politikkerne vedrørende balance mellem arbejdsliv og privatliv og en vigtig faktor, der øger tilbøjeligheden blandt forældre og uformelle omsorgspersoner til at tage orlov, som led i bestræbelserne på at hjælpe kvinder med hurtigt at vende tilbage til og forblive på arbejdsmarkedet; glæder sig over overgangen til lokalsamfundsbaserede tjenester i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, men bemærker samtidig, at det er nødvendigt at overvåge disse tjenester for at sikre deres kvalitet; mener, at pleje af høj kvalitet afhænger af, at de tjenesteydelser, der leveres, er af høj kvalitet, af deres evne til at sikre, at brugernes værdighed og menneskerettigheder bevares, og at disse inkluderes i samfundet;

15.

minder om, at manglen på plejetjenester spiller en vigtig rolle i kvinders underrepræsentation på arbejdsmarkedet, da den gør det vanskeligere at afbalancere arbejds- og familiemæssige forpligtelser, hvilket fører til, at nogle kvinder helt forlader arbejdsmarkedet, har færre timers lønarbejde og tilbringer mere tid med at varetage ulønnede omsorgsforpligtelser, noget som har negative konsekvenser for deres ret til social sikring, navnlig pensioner, og som medfører en større risiko for fattigdom og social udstødelse, navnlig i alderdommen;

Typer af pasning og pleje

16.

bemærker, at der findes en række forskellige former for omsorgstjenester, herunder dagtilbud for børn, plejetjenester for ældre og pleje- eller støttetilbud til personer med handicap og/eller kroniske sygdomme, som har langvarige behov for sundhedsydelser og pleje, og bemærker, at der som følge heraf er blevet udviklet forskellige politiske tilgange; er af den opfattelse, at pleje kan ydes af formelle og uformelle omsorgspersoner;

17.

mener, at tilgangen til udviklingen af plejetjenester bør tage hensyn til alle kategorier af brugere og deres forskelle og forskellige præferencer med hensyn til, hvilke typer af omsorgstjenester, de behøver, herunder personer fra vanskelige sociale baggrunde såsom etniske minoriteter eller migrantfamilier, personer, der bor i afsidesliggende områder og landdistrikter, og familier med lav indkomst; minder om, at det familiebegreb, der anvendes i lovgivning og politikker, bør fortolkes bredt;

18.

erkender, at lav socioøkonomisk status og et lavt uddannelsesniveau for mange mennesker udgør barrierer for omsorgstjenester, som yderligere skærper de udfordringer, de står over for med hensyn til at opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv; mener, at dette kræver eksplicit planlægning og politiske tiltag;

19.

bemærker, at den private sektor spiller en vigtig rolle i leveringen af langtidsplejeydelser til personer med handicap og ældre, og at der i hele EU er blevet rejst spørgsmål for så vidt angår tilgængeligheden og kvaliteten af sådanne ydelser; opfordrer Kommissionen til at vurdere situationen på markedet for plejetjenester og til at tage de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer til at kontrollere og overvåge kvaliteten af de tjenester, der udbydes i denne sammenhæng;

Kvaliteten og den økonomiske overkommelighed af samt adgangen til pasning

20.

mener, at pasningstilbud bør udformes på en sådan måde, at de giver alle brugere, deres familiemedlemmer og omsorgspersoner, hvad enten de er fuldtids- eller deltidsbeskæftigede, selvstændige eller ledige, reelle valgmuligheder;

21.

mener, at de personer, som tilrettelægger, programlægger og leverer pasnings- og plejeydelser, har et ansvar for at sætte sig ind i brugernes behov, og at plejeydelser til ældre og personer med handicap skal planlægges og udvikles med brugernes aktive og meningsfulde deltagelse og bør udformes og gennemføres under anvendelse af en rettighedsbaseret tilgang; noterer sig de positive erfaringer, som personer med psykiske og intellektuelle handicap har haft med at deltage i udviklingen af infrastruktur og tjenester, som øger deres uafhængighed og livskvalitet;

22.

påpeger, at udbuddet af kvalitetsomsorgsydelser i EU varierer meget både inden for og mellem medlemsstaterne, mellem private og offentlige miljøer, byer og landdistrikter og forskellige aldersgrupper; noterer sig, at en stor del af ansvaret for børnepasning og langtidspleje varetages af familier, for så vidt angår det første navnlig bedsteforældre, noget som er særligt tydeligt i Syd- og Østeuropa (20);

23.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre et godt udbud af plejetjenester både i by- og landområder med henblik på at forbedre adgangen til og tilgængeligheden af pleje for personer fra vanskelige sociale baggrunde, herunder dem, der bor i landdistrikter og afsidesliggende områder;

24.

mener, at tilgængelighed er et resultat af en kombination af omkostninger og fleksibilitet, og at der derfor bør være en vifte af omsorgstilbud, både offentlige og private, og mulighed for pleje i hjemmet eller under lignende forhold; mener endvidere, at det bør være muligt for familiemedlemmer enten frivilligt at yde pleje eller modtage tilskud til køb af plejeydelser;

25.

understreger, at kvaliteten af omsorgstjenester skal ses fra en række forskellige synsvinkler, herunder kvaliteten af tilbud og tjenester, kvaliteten af undervisningsprogrammer for børn, professionalismen hos omsorgspersonerne, kvaliteten af lokalerne og miljøet, omsorgspersonalets uddannelsesniveau og arbejdsvilkår;

26.

bemærker, at der bør ske en udvikling af plejetjenesterne med henblik på at fremme kontinuiteten inden for pleje, forebyggende sundhedsmæssige og sociale ydelser, rehabilitering og muligheden for at leve et uafhængigt liv; mener, at ordninger for direkte pleje i hjemmet bør tilskyndes, således at personer med plejebehov kan modtage pleje fra kvalificeret plejepersonale i deres egne hjem og så vidt muligt leve uafhængigt; er af den opfattelse, at plejetjenester, hvor det er relevant, bør sigte mod omfattende familiestøtte, såsom hjælp i husholdningen, vejledning og børnepasning;

27.

understreger, at oplysninger om tilgængelige omsorgstjenester og tjenesteudbydere bør være tilgængelige for forældre, ældre, personer med handicap og/eller med kroniske sygdomme, der har behov for langtidspleje, samt for uformelle omsorgspersoner;

28.

understreger, at den manglende tilgængelighed af tjenester og de høje priser på børnepasning indvirker negativt på børn fra lavindkomstfamilier og gør, at de fra en tidlig alder stilles ringere; understreger, at alle børn har ret til pasning af høj kvalitet og til udvikling i den tidlige barndom, herunder en fuld vifte af sociale stimuli; bemærker, at de uforholdsmæssigt høje priser på omsorgstjenester også påvirker plejeafhængige personer fra lavindkomstfamilier og stiller dem ugunstigt;

29.

er af den opfattelse, at manglen på investeringer i børnepasningtilbud af høj kvalitet til børn under tre år vil forlænge kvinders karriereafbrydelser og skabe vanskeligheder, når de vender tilbage til arbejdsmarkedet;

30.

mener, at de nationale programmer bør styrkes for at forbedre livskvaliteten for ældre kvinder, navnlig dem med hukommelsesnedsættende sygdomme, og de personer, der passer dem, og som ofte selv er ældre kvinder; foreslår at tage alzheimerforeninger med på råd med henblik på planlægning og gennemførsel af disse foranstaltninger;

31.

opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med forslagene i denne betænkning at udarbejde retningslinjer for medlemsstaterne om udvikling af omfattende beskæftigelsesvenlige, persontilpassede, lokalsamfundsbaserede og tilgængelige omsorgstjenester, der omfatter børnepasning, plejetjenester til ældre og plejetjenester til personer med handicap og/eller kroniske sygdomme, og som er baseret på deltagelse af høring af de tilsigtede brugere af tjenesterne med henblik på at sikre, at de er tilgængelige og opfylder de tilsigtede brugeres behov;

32.

noterer sig de forskellige praksisser i medlemsstaterne og understreger, at samarbejde og udveksling af bedste praksis på europæisk plan kan støtte peerlæring og peerrådgivning blandt medlemsstaterne og bidrage til udviklingen af kvalitetsomsorgstjenester ved at støtte og supplere de foranstaltninger, der træffes på regionalt og nationalt plan, og desuden hjælpe medlemsstaterne med at løse fælles udfordringer; opfordrer Kommissionen til at fungere som platform og lette denne udveksling af erfaringer og god praksis med hensyn til kvaliteten, tilgængeligheden og den prismæssige overkommelighed af omsorgstjenester samt de forskellige modeller for levering af omsorgstjenester, der er skræddersyet til den enkeltes forhold og finansielle formåen, og på den måde håndtere udfordringerne med hensyn til pasning og pleje;

33.

er bekymret over arbejdsforholdene i mange omsorgstjenester som lang arbejdstid, dårlige lønvilkår, manglende uddannelse og dårlige politikker for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; er bekymret over, at job i omsorgssektoren betragtes som uattraktive og hovedsageligt tiltrækker kvinder og vandrende arbejdstagere; understreger, at disse betingelser også har en indvirkning på kvaliteten af de tjenester, der ydes; opfordrer derfor medlemsstaterne til at opvurdere omsorgsopgaver som et karrierevalg og opfordrer Kommissionen til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at etablere en retlig ramme med minimumsstandarder for arbejdstagere i sektoren og til at iværksætte et initiativ om kvalitet inden for langtidspleje med inspiration fra de tilgængelige frivillige redskaber og initiativer i civilsamfundet såsom den europæiske ramme for kvalitetssikring af langtidspleje og Kommissionens nylige forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet;

34.

opfordrer medlemsstaterne til at overvåge og sikre, at institutioner og andre steder, der yder pleje, er sikre og motiverende arbejdssteder, og at der foretages tilstrækkelige investeringer i omsorgspersonalets velfærd og sundhed; mener, at det er afgørende at sikre omsorgspersoners trivsel med henblik på at forhindre mishandling af de personer, der modtager pleje; støtter i denne forbindelse de lovgivningsmæssige initiativer vedrørende certificering og anerkendelse af faglærte omsorgspersoner og opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at forbedre omsorgspersoners arbejdsvilkår, såsom at sikre deres ret til en formel ansættelseskontrakt og betalt orlov; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at øge bevidstheden i offentligheden om værdien af omsorgstjenester for at højne omsorgssektorens status og fremme mænds deltagelse i omsorgsaktiviteter;

35.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge Rådet et EU-program for omsorgspersoner til godkendelse med henblik på at identificere og anerkende de forskellige typer af pasning og pleje, som findes i Europa, garantere finansiel støtte til omsorgspersoner og gradvist forbedre balancen mellem deres arbejds- og privatliv;

36.

minder om, at Parlamentet i sin betænkning af 4. juli 2013 om krisens konsekvenser for sårbare gruppers adgang til pleje (21) udtrykkeligt opfordrede Kommissionen til at fremlægge et forslag til et direktiv om plejeorlov; bemærker, at uformelle omsorgspersoner, der vælger at yde uformel pleje til deres familiemedlemmer, bør modtage passende kompensation og adgang til sociale rettigheder på et sammenligneligt grundlag med andre personer, der udfører plejeopgaver; opfordrer derfor endvidere til en samlet tilgang til håndtering af udfordringerne i forbindelse med uformelle omsorgspersoner, der går videre end beskæftigelseslovgivningen, eksempelvis fortsat indkomststøtte, adgang til sundhedspleje, mulighed for årlig ferie og akkumulering af pensionsrettigheder, således at disse er tilstrækkelige, selv om omsorgspersoner midlertidigt har et lavere indkomstniveau, fordi de yder uformel pleje, en situation, der hovedsageligt vedrører kvinder; mener, at varetagelsen af plejeopgaver ikke må få negative konsekvenser for den uformelle omsorgspersons helbred og velfærd; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sørge for passende tilbud om aflastning og rådgivning, peerrådgivning, psykologisk støtte, dagpleje og aflastningspleje for uformelle omsorgspersoner, hvilket ville bidrage til at øge deres deltagelse på arbejdsmarkedet;

37.

opfordrer medlemsstaterne til gennem arbejds- og socialsikringslovgivningen at indføre »plejekreditter« for både kvinder og mænd som perioder, der på lige fod berettiger til optjening af pensionsrettigheder for at beskytte personer, der tager en pause fra arbejdsmarkedet for at yde uformel og ubetalt pleje til en pårørende eller et familiemedlem, og til at anerkende værdien af det arbejde, som disse omsorgspersoner udfører for samfundet som helhed;

38.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at uformelle omsorgspersoner anerkendes som ligeværdige aktører med hensyn til levering af sundhedsydelser og til desuden som en del af programmer for livslang læring at udvikle uddannelse om og anerkendelse af uformelle omsorgspersoners erhvervede færdigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med NGO'er og uddannelsesinstitutioner at yde støtte til unge omsorgspersoner; anmoder Kommissionen om at foreslå en handlingsplan, der indeholder disse og andre foranstaltninger med henblik på at sikre kvaliteten af plejeydelser samt omsorgspersonernes livskvalitet;

39.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre forskning i antallet af unge omsorgspersoner og indvirkningen af denne rolle på deres trivsel og levebrød og til på grundlag af denne forskning at yde støtte til og imødekomme de særlige behov hos unge omsorgspersoner i samarbejde med NGO'er og uddannelsesinstitutioner;

40.

opfordrer Kommissionen til i højere grad at tage hensyn til omsorgstjenester og -personer, når den udvikler forskning og politikker, navnlig for så vidt angår Den Europæiske Socialfond (ESF), handicapstrategien og sundhedsprogrammet;

Plejemål

41.

understreger, at den aktuelle udfordring med hensyn til at nå Barcelonamålene består i at øge udbuddet af børnepasning til børn i alderen 3-4 år; glæder sig over Kommissionens henstilling om at udvide målet for strategien for uddannelse og erhvervsuddannelse 2020, så mindst 95 % af alle børn i alderen mellem tre år og den skolepligtige alder skal tilbydes pasning; opfordrer Kommissionen til i samråd med de relevante aktører, herunder medlemsstaterne, at opjustere Barcelonamålene og målene for førskoleundervisning; opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at nå målene og til at sætte leveringen af pasningstjenester højt på deres politiske dagsorden; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre de nationale kvalitetsrammer for førskoleundervisnings- og pasningsordningstjenester ved at tage hensyn til Kommissionens forslag til Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet og opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå fem centrale områder inden for førskoleundervisnings- og pasningsordningstjenester, som der henvises til i forslaget: adgang, arbejdsstyrke, læseplaner, evaluering og overvågning samt styring og finansiering; opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med tilvejebringelsen af børnepasning i førskolealderen ikke blot at lægge vægt på adgangen til, men også på kvaliteten af pasningen, navnlig hvad angår børn fra ugunstige sociale baggrunde og børn med handicap;

42.

opfordrer Kommissionen til at opstille indikatorer og tilsvarende kvalitetsmål for plejetjenester for ældre og personer med handicap og/eller kroniske sygdomme, som har behov for pleje, i lighed med Barcelonamålene, med overvågningsredskaber til måling af kvaliteten, tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af disse tjenesteydelser;

43.

opfordrer Kommissionen til at medtage ældrepleje og pleje af personer med handicap og/eller kroniske sygdomme i sin overvågning og gennemgang af data i forbindelse med det europæiske semester og årsberetningen om ligestilling mellem kønnene; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at medtage vurderinger af plejetjenester for ældre og personer med handicap og/eller kroniske sygdomme i deres landerapporter og herunder tage hensyn til feedback fra plejepersonale og personer, som modtager pleje; opfordrer Kommissionen til at medtage data om denne pleje i et sæt af indikatorer for sociale fremskridt, som bør overvåges inden for rammerne af det europæiske semester; opfordrer Kommissionen og Rådet til at medtage disse sociale indikatorer blandt reglerne for det europæiske semester; tilskynder medlemsstaterne til at vedtage og anvende korrigerende foranstaltninger, hvis det skulle vise sig, at udviklingen kommer til at gå langsomt;

44.

opfordrer endvidere Kommissionen til at forbedre indsamlingen af kønsopdelte data og til at udvikle sektorspecifikke statistikker, sammenlignelige definitioner og indikatorer med henblik på at vurdere kønsbestemte aspekter af adgangen til samt kvaliteten, tilgængeligheden og effektiviteten af pasnings- og plejetilbud til børn, personer med handicap og kroniske sygdomme og ældre på EU-plan og samtidig finde metoder til at forhindre, at overvågningen af sundhedspersonale øges; opfordrer Kommissionen til at overvåge plejetjenesternes udvikling og om nødvendigt udarbejde anbefalinger til korrigerende foranstaltninger;

45.

opfordrer medlemsstaterne til at indsamle kvalitetsdata om leveringen af tilgængelige omsorgstjenester gennem offentlig og privat finansiering til børn, ældre og personer med handicap med henblik på at overvåge situationen generelt og forbedre omsorgstjenesterne, idet der ikke blot tages hensyn til brugernes behov, men også til balancen mellem arbejdsliv og privatliv hos og arbejdsbetingelserne for det store antal omsorgspersoner; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage effektive politiske instrumenter og korrigerende foranstaltninger, såfremt det er nødvendigt;

Finansiering af pleje

46.

opfordrer medlemsstaterne til — herunder med henblik på at tackle de eksisterende investeringsunderskud — at øge de offentlige investeringer i pasningstilbud og infrastruktur til børn, navnlig i den tidlige barndom, og pleje af andre afhængige personer, sikre universel adgang til disse tjenester, forbedre plejens kvalitet og øge investeringerne i særlige foranstaltninger, der sætter personer, som yder pleje, i stand til at opretholde et aktivt arbejdsliv;

47.

bemærker den uforholdsmæssige virkning, som utilstrækkelige investeringer i plejestrukturer og -tjenester har på eneforsørgende forældre, der for langt størstedelens vedkommende er kvinder, og på familier, der lever i fattigdom og risikerer social udstødelse;

48.

bemærker, at det er vigtigt at tage hensyn til kønsaspektet i alle faser af gennemførelsen af de forskellige politikker og frem for alt i programmeringsfasen; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kønsdimensionen integreres fuldt ud i de nationale reformprogrammer med støtte fra ikke blot Den Europæiske Socialfond, men også andre EU-fonde, der stiller ressourcer til rådighed til almen social infrastruktur, som medlemsstaterne bør anvende til udvikling af omsorgstjenester;

49.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at processen med det europæiske semester bidrager til at virkeliggøre den europæiske søjle for sociale rettigheder, således at medlemsstaterne får tilstrækkelig plads til at finansiere og styrke deres finansiering af plejetjenester;

50.

støtter, at der i Kommissionens landespecifikke henstillinger medtages foranstaltninger med fokus på investeringer i børnepasningsfaciliteter og negative skattemæssige incitamenter, der forhindrer sekundære forsørgere — hovedsageligt kvinder — i at arbejde mere eller i at arbejde overhovedet, og på andre foranstaltninger til at fjerne den kønsbestemte lønforskel;

51.

opfordrer Kommissionen til at styrke tilvejebringelsen af finansiering til alle typer af plejetjenester og til, hvis det er relevant, navnlig at tilgodese overgangen fra institutionelle til lokalsamfundsbaserede tjenester gennem Den Europæiske Socialfond+ og andre finansielle instrumenter, som har til formål at finansiere social infrastruktur; opfordrer Kommissionen til på samme måde at øge bevillingerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) med henblik på at støtte udbuddet af børnepasningsfaciliteter i landdistrikterne og til yderligere anvendelse af midler fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) til at finansiere projekter vedrørende dagtilbud til børn; opfordrer endvidere Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen af EU-midler, navnlig under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) inden for sociale plejetjenester og langtidspleje, og sikre, at investeringerne er i overensstemmelse med menneskerettighedsforpligtelserne i medfør af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og chartret om grundlæggende rettigheder;

52.

opfordrer Kommissionen til at overveje at gøre det muligt at tage bidrag til sociale sikringsordninger med over grænserne, således at en persons oprindelsesmedlemsstat kan finansiere anbringelsen af denne borger i en social servicefacilitet i en anden medlemsstat (i tilfælde, hvor der ikke findes en sådan facilitet i oprindelsesmedlemsstaten);

53.

påpeger behovet for en bedre analyse af potentialet for offentlig-private investeringer i leveringen af omsorgstjenester for så vidt angår eksisterende virksomhedsinitiativer for arbejdstagere med plejeansvar for personer med handicap og voksne;

54.

opfordrer medlemsstaterne til at anlægge en samlet tilgang til alle typer af omsorgstjenester og til at styrke bestemmelserne om en effektiv og synergistisk anvendelse af de relevante EU-finansinstrumenter inden for livslang læring, forskning og infrastrukturudvikling; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere finansiering af børnepasning og langtidspleje ved hjælp af de finansielle instrumenter, der er til rådighed inden for den næste flerårige finansielle ramme, ikke mindst den eksisterende EFSI-fond, ESI-fondene — eksempelvis ESFog Den Europæiske Fond for Regionaludvikling — samt ELFUL; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at fordele deres ressourcer mere effektivt med henblik på at gøre plejetjenester bedre tilgængelige og mere prisoverkommelige for dårligt stillede og sårbare grupper og til at udforme effektive finansieringsmodeller, herunder målrettet finansiering, med den rette balance mellem offentlige og private investeringer i overensstemmelse med nationale og lokale forhold;

55.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder råder over tilstrækkelige ressourcer til at overvåge udviklingen af plejeinfrastruktur og gennemførelsen af politikker til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv, og til at analysere, hvorvidt og hvorledes politikkerne fører til de ønskede forbedringer med hensyn til ligestilling mellem kønnene;

56.

glæder sig over, at nogle medlemsstater har besluttet at indføre skatteincitamenter for virksomheder, der tilbyder deres ansatte børnepasning med henblik på at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv;

o o

57.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

(2) EUT C 175 af 15.6.2011, s. 8.

(3) EUT L 59 af 2.3.2013, s. 59.

(4) EUT C 346 af 27.9.2018, s. 6.

(5) EUT C 331 af 18.9.2018, s. 60.

(6) EUT C 204 af 13.6.2018, s. 76.

(7) EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.

(8) EUT C 66 af 21.2.2018, s. 30.

(9) EUT C 50 af 9.2.2018, s. 15.

(10) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 49.

(11) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 39.

(12) EUT C 487 af 28.12.2016, s. 7.

(13) EUT C 12 af 15.1.2015, s. 16.

(14) EUT C 21 af 21.1.2011, s. 39.

(15) Kommissionens beretning om ligestilling mellem kvinder og mænd for 2018.

(16) Europa-Kommissionens køreplan 2018, Det Europæiske Center for Politisk Strategi (2017): »10 Trends Transforming Education as We Know It« (10 tendenser, der ændrer uddannelse som vi kender den).

(17) Eurofound, »Caring for children and dependants: Effect on careers of young workers« (pasning af børn og andre afhængige: konsekvenserne for unge arbejdstageres karriere).

(18) Oplysninger fra Eurostat (2010); Kommissionens rapport fra 2015 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union (2016).

(19) Jævnfør Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. oktober 2010 om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til et direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 162).

(20) Eurofounds europæiske undersøgelse af livskvalitet 2016, oversigtsrapport.

(21) EUT C 75 af 26.2.2016, s. 130.

Επάνω

Επιλέξτε τις πειραματικές λειτουργίες που θέλετε να δοκιμάσετε