Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52018AP0462

    P8_TA(2018)0462 Jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. november 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (omarbejdning) (COM(2017)0548 — C8-0324/2017 — 2017/0237(COD)) P8_TC1-COD(2017)0237 Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen 15. november 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (omarbejdning) (EØS-relevant tekst)

    EUT C 363 af 28.10.2020, p. 296–347 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    28.10.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 363/296


    P8_TA(2018)0462

    Jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser ***I

    Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. november 2018 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (omarbejdning) (COM(2017)0548 — C8-0324/2017 — 2017/0237(COD))

    (Almindelig lovgivningsprocedure — omarbejdning)

    (2020/C 363/36)

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0548),

    der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0324/2017),

    der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    der henviser til udtalelse af 18. januar 2018 (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

    efter høring af Regionsudvalget,

    der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (2),

    der henviser til skrivelse af 24. juli 2017 fra Retsudvalget til Transport- og Turismeudvalget, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3,

    der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59,

    der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0340/2018),

    A.

    der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

    1.

    vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

    2.

    anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

    3.

    pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

    (1)  EUT C 197 af 8.6.2018, s. 66.

    (2)  EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.


    P8_TC1-COD(2017)0237

    Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen 15. november 2018 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) …/… om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (omarbejdning)

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

    under henvisning til forslag fra Europa- Kommissionen,

    efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

    under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

    efter høring af Regionsudvalget,

    efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Der skal foretages en række ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 (2) for at give passagererne en bedre beskyttelse og fremme øget jernbanebefordring med behørig hensyntagen til navnlig artikel 11, 12 og 14 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Forordningen bør Med henblik på disse ændringer og af klarhedshensyn bør forordning (EF) nr. 1371/2007 derfor omarbejdes. [Ændring 1]

    (2)

    Inden for rammerne af den fælles transportpolitik er det vigtigt at sikre rettighederne for jernbanepassagerer og forbedre kvaliteten og effektiviteten af tjenester, der varetager passagerbefordring med jernbane, for at øge jernbanetransportens andel i forhold til andre transportformer.

    (3)

    Trods de betydelige fremskridt, der er opnået med hensyn til forbrugerbeskyttelse i Unionen, er der fortsat behov for at forbedre beskyttelsen af jernbanepassagerers rettigheder yderligere og sikre, at de får erstatning for forsinkelser, aflysninger og eventuelle materielle skader . [Ændring 2]

    (4)

    Da jernbanepassageren er den svage part i transportkontrakten, bør dennes rettigheder beskyttes.

    (5)

    Indrømmes samme rettigheder til jernbanepassagerer, der rejser internationalt og med indenlandsk fjerntrafik, forventes dette at styrke forbrugerbeskyttelsesniveauet passagerrettighederne i Unionen, sikre lige konkurrencevilkår for jernbanevirksomheder og garantere ensartede rettigheder for passagererne navnlig med hensyn til passagerernes adgang til oplysninger eller erstatning i tilfælde af aflysninger og forsinkelser. Passagererne bør modtage så præcise oplysninger som muligt om deres rettigheder . [Ændring 3]

    (5a)

    Denne forordning bør ikke forringe medlemsstaternes eller de kompetente myndigheders mulighed for at fastsætte sociale satser for tjenesteydelser, der er omfattet af en forpligtelse til offentlig tjeneste, og for kommercielle tjenester. [Ændring 4]

    (6)

    Tjenester, der varetager passagerbefordring med jernbane i by-, forstads- og regionaltrafik bytrafik , er væsensforskellige fra langdistancetjenester. Medlemsstaterne bør derfor kunne fritage tjenester, som varetager passagerbefordring med jernbane i by-, forstads- og regionaltrafik, og som ikke krydser landegrænser inden for Unionen bytrafik , fra visse bestemmelser om passagerers rettigheder. [Ændring 136]

    (7)

    Et af denne forordnings mål er at forbedre personbefordringstjenester, der varetager passagerbefordring med jernbane inden for Unionen. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at indrømme fritagelser til fordel for jernbaneforbindelser i områder, hvor en stor del af forbindelsen drives uden for Unionen, forudsat at der sikres et passende niveau for passagerernes rettigheder i forbindelse med tjenester ydet inden for disse medlemsstaters område i overensstemmelse med deres nationale ret.

    (8)

    Fritagelserne bør dog ikke berøre bestemmelser i denne forordning, som gør det lettere for personer med handicap eller personer med nedsat mobilitet at benytte jernbanetjenester. Fritagelserne bør endvidere ikke berøre retten for personer, der ønsker at købe billet til befordring med jernbane, til at gøre dette uden unødige hindringer, bestemmelserne om jernbanevirksomheders erstatningsansvar over for passagererne og deres bagage, kravet til jernbanevirksomhederne om tilstrækkelig forsikringsdækning eller kravet til disse virksomheder om at sikre passagerernes personlige sikkerhed på stationer og i tog samt kravet om sikkerhedsforvaltning. [Ændring 6]

    (9)

    Det hører til brugernes rettigheder i forbindelse med jernbanebefordring at få oplysninger om trafikforbindelserne om disse trafikforbindelser og relaterede spørgsmål før og under rejsen. Når det er muligt bør Jernbanevirksomheder og billetudstedere bør give disse oplysninger på forhånd og så hurtigt som muligt på forhånd eller i hvert fald ved rejsens begyndelse. Disse oplysninger bør stilles til rådighed i en form, der er tilgængelig for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, og bør være offentligt tilgængelige . Jernbanevirksomhederne bør give disse oplysninger til billetudstedere og andre jernbanevirksomheder, der sælger deres tjenester. [Ændring 7]

    (9a)

    Adgang til alle oplysninger i realtid om drift, køreplaner og takster på et ikke-diskriminerende grundlag gør rejserne mere tilgængelige for nye kunder og giver dem et større udvalg af rejsemuligheder og takster at vælge imellem. Jernbanevirksomhederne bør give alle billetudstedere deres oplysninger i realtid om drift og takster for at lette jernbanebefordring. Der bør gøres en indsats for at give passagerer mulighed for at reservere gennemgående billetter og en optimal enkelttogrejse. [Ændring 8]

    (9b)

    Intensive multimodale passagertransportsystemer vil hjælpe med til at nå klimamålene. Derfor bør jernbanevirksomhederne også reklamere for kombinationer med andre transportformer, så jernbanebrugerne er opmærksomme på dem, inden de foretager deres rejsereservationer. [Ændring 9]

    (9c)

    Veludviklede multimodale passagerbefordringssystemer vil hjælpe med til at nå klimamålene. Derfor bør jernbanevirksomhederne også reklamere for kombinationer med andre transportformer, så jernbanebrugerne bliver bekendt med disse, inden de foretager deres reservationer. [Ændring 10]

    (10)

    Mere detaljerede krav vedrørende rejseoplysninger fastlægges i de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) som omhandlet i Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 (3).

    (11)

    Styrkelse af jernbanepassagerers rettigheder bør baseres på gældende internationale retsregler, jf. tillæg A — Fælles regler for kontrakten om international befordring af passagerer og bagage med jernbane (CIV) til konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) af 9. maj 1980 som ændret ved protokollen af 3. juni 1999 om ændring af nævnte konvention (1999-protokollen). Det er imidlertid ønskeligt at udvide denne forordnings anvendelsesområde og ikke alene beskytte internationale jernbanepassagerer, men også nationale. Den 23. februar 2013 tiltrådte Unionen COTIF.

    (12)

    I forbindelse med billetsalg til personbefordring bør medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forbyde forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller bopæl, uanset om den pågældende passager varigt eller midlertidigt opholder sig i en anden medlemsstat. Disse foranstaltninger bør omfatte alle former for skjult forskelsbehandling, hvorved anvendelsen af andre kriterier såsom bopæl og fysisk eller digital stedsbestemmelse kan have samme virkning. Med udviklingen af onlineplatforme, der sælger billetter til passagerbefordring, for øje bør medlemsstaterne lægge særlig vægt på at sikre, at forskelsbehandling i forbindelse med adgang til onlinegrænseflader eller køb af billetter undgås. Dog bør transportordninger med sociale billettakster ikke udelukkes automatisk, forudsat at de er forholdsmæssige og ikke afhænger af de berørte personers nationalitet. [Ændring 11]

    (13)

    Cyklings voksende popularitet i hele Unionen får indflydelse på mobilitet og turisme generelt. En mere udbredt anvendelse af både jernbaner og cykling i transportmiddelfordelingen mindsker transportens miljøpåvirkning. Jernbanevirksomheder bør derfor gøre det lettere at kombinere cykel- og togrejser mest muligt, bl.a. ved at tillade, at cykler medbringes om bord på tog de bør navnlig tilvejebringe tilstrækkelige cykelstativer til transport af samlede cykler i områder, der er beregnet til dette formål, om bord på alle typer af passagertog, herunder højhastighedstog, fjerntrafik, grænseoverskridende og lokale tjenester. Passagererne bør oplyses om den plads, der er til rådighed for cykler. Disse krav bør gælde for alle jernbanevirksomheder fra den … [to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden]. [Ændring 12]

    (14)

    Jernbanevirksomhederne bør gøre overførslen af jernbanepassagerer fra én operatør til en anden lettere ved altid at udstede gennemgående billetter, når det er muligt. [Ændring 13]

    (15)

    I lyset af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap bør der for at kunne give personer med handicap og personer med nedsat mobilitet sammenlignelige muligheder for at rejse med jernbane som alle andre borgere fastsættes regler for ikke-forskelsbehandling og assistance under deres rejse. Personer med handicap og personer med nedsat mobilitet bør, uanset om deres manglende førlighed skyldes handicap, alder eller andet, have samme ret som alle andre borgere til fri bevægelighed og ikke-forskelsbehandling. Der bør bl.a. lægges særlig vægt på at give oplysninger til personer med handicap og personer med nedsat mobilitet om jernbanetjenesternes tilgængelighed, adgangsbetingelser til det rullende materiel og faciliteterne om bord. For at kunne give passagerer med nedsatte sensoriske evner den bedst mulige information om forsinkelser, bør der anvendes systemer, som er synlige og kan høres. Personer med handicap og personer med nedsat mobilitet bør have mulighed for at købe billetter i toget uden ekstra udgifter. forståelige for disse passagerer. Personalet bør være uddannet tilstrækkeligt i at tilgodese behovene for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, især når det yder assistance. For at sikre lige rejsevilkår bør sådanne personer tilbydes gratis assistance på stationer og om bord på alle tidspunkter, hvor tog er i drift, og ikke kun på visse tider af dagen med at stige på og af toget. [Ændring 14]

    (15a)

    Hvis der ikke findes tilgængelige billetautomater på stationen, bør personer med handicap og bevægelseshæmmede personer kunne købe billetter i toget. [Ændring 15]

    (16)

    Jernbanevirksomheder og stationsledere bør gennem overensstemmelse med TSI for bevægelseshæmmede personer Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 (TSI)  (4) og direktiv XXX tage hensyn til behovene hos personer med handicap og personer med nedsat mobilitet , når de supplerer TSI'en . I henhold til den gældende EU-ret vedrørende offentlige indkøb, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (5), bør alle bygninger og alt rullende materiel i forbindelse med nyanskaffelser, nyopførelser eller omfattende renoveringer gøres tilgængelige ved gradvis at fjerne fysiske hindringer og funktionsmæssige begrænsninger. [Ændring 16]

    (17)

    Det er ønskeligt, at der med denne forordning indføres en ordning for erstatning til passagererne i tilfælde af forsinkelse, som jernbanevirksomheden har ansvaret for, på samme grundlag som den internationale ordning, der er indeholdt i COTIF, særlig de fælles CIV-regler om passagerers rettigheder. Købte billetter bør være fuldt refundérbare. Ved forsinkelser af passagerertjenester bør jernbanevirksomheder yde passagererne erstatning ud fra en procentvis andel på op til 100 % af billetprisen. [Ændring 17]

    (18)

    Det bør være et krav, at jernbanevirksomhederne er forsikrede eller træffer tilsvarende arrangementer med hensyn til deres ansvar over for jernbanepassagerer i tilfælde af ulykker. Hvis medlemsstater fastsætter et maksimumbeløb for skadeserstatning i tilfælde af passagerers død eller legemsbeskadigelse, bør dette beløb mindst svare til det beløb, der er fastsat i de fælles CIV-regler. Medlemsstaterne bør til enhver tid have mulighed for at sætte skadeserstatningsbeløbet op i tilfælde af passagerers død eller personskade. [Ændring 18]

    (19)

    Ret til større erstatning og bedre assistance i tilfælde af forsinkelse, ikke-opnået tilslutningsforbindelse eller aflysning af en forbindelse bør fremme markedet for jernbanepassagerer til fordel for passagererne.

    (20)

    Ved forsinkelser bør passagererne gives mulighed for at videreføre eller omlægge rejsen på tilsvarende befordringsvilkår. Der bør navnlig tages hensyn til behovene for passende information hos personer med handicap og personer med nedsat mobilitet i et sådant tilfælde. [Ændring 19]

    (20a)

    Fortolkningen af rejse eller kombineret rejse bør omfatte alle situationer med realistiske eller gældende mindste tilslutningstider ved bestillingen, under hensyntagen til alle relevante faktorer såsom de pågældende stationers og perroners størrelse og beliggenhed. [Ændring 137]

    (21)

    En jernbanevirksomhed bør dog ikke pålægges at betale erstatning, hvis den kan bevise, at forsinkelsen blev forårsaget af ekstreme vejrforhold eller større naturkatastrofer, som bringer en sikker drift af tjenesten i fare. En sådan hændelse bør have karakter af en ekstraordinær naturkatastrofe til forskel fra normale sæsonbestemte vejrforhold såsom efterårsstorme eller jævnligt tilbagevendende oversvømmelser i byer som følge af tidevand eller smeltevand. Jernbanevirksomheder bør bevise, at de hverken kunne forudse eller forhindre forsinkelsen, selv hvis alle rimelige forholdsregler var blevet truffet. [Ændring 20]

    (22)

    I samarbejde med infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder bør stationsledere udarbejde beredskabsplaner og gøre dem offentligt tilgængelige for at minimere følgerne af større afbrydelser ved at give strandede passagerer hensigtsmæssig information og bistand. [Ændring 21]

    (23)

    Denne forordning bør ikke begrænse jernbanevirksomhedernes, billetudstedernes, stationernes eller infrastrukturforvalternes ret til i givet fald at søge erstatning hos enhver fra en hvilken som helst person, herunder tredjemand, i overensstemmelse med gældende national lovgivning med henblik på at overholde deres forpligtelser over for passagerer i henhold til denne forordning. [Ændring 22]

    (24)

    Når medlemsstater indrømmer fritagelser fra denne forordning til jernbanevirksomheder, bør de tilskynde jernbanevirksomhederne til at indføre ordninger for erstatning og assistance i tilfælde af større afbrydelser af personbefordringen med jernbane, og dette bør ske efter høring af de organisationer, der repræsenterer passagererne.

    (25)

    Det er også ønskeligt at hjælpe ulykkesofrene og deres pårørende med deres umiddelbare økonomiske behov i tidsrummet lige efter ulykken.

    (26)

    Det er i jernbanepassagerernes interesse, at der efter aftale med de offentlige myndigheder træffes passende foranstaltninger til at sikre deres personlige sikkerhed på stationer og i togene.

    (27)

    Jernbanepassagerer bør kunne indgive en klage til en hvilken som helst relevant jernbanevirksomhed, billetudsteder, jernbanestation eller infrastrukturforvalter vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der tillægges dem med denne forordning, og have ret til at modtage et svar inden for en rimelig frist. [Ændring 23]

    (28)

    Jernbanevirksomheder og stationsledere bør fastlægge, offentliggøre, forvalte og føre tilsyn med servicekvalitetsstandarder for personbefordringtjenester, der varetager passagerbefordring med jernbane , herunder for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet . [Ændring 24]

    (29)

    For at opretholde et højt forbrugerbeskyttelsesniveau inden for jernbanetransport bør medlemsstaterne pålægges at udpege nationale håndhævelsesorganer med henblik på nøje at overvåge og håndhæve denne forordning på nationalt niveau. Disse organer bør kunne træffe en række forskellige håndhævelsesforanstaltninger og give passagererne mulighed for bindende alternativ tvistbilæggelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU  (6). Passagerer bør have mulighed for at klage til disse organer om påståede overtrædelser af forordningen og til at anvende onlinetvistbilæggelse, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013  (7) , hvor det er aftalt. Der bør også sørges for, at klager kan indgives af organisationer, der repræsenterer grupper af passagerer. Af hensyn til en tilfredsstillende behandling af sådanne klager bør organerne samarbejde indbyrdes, og denne forordning bør fortsat være opført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394  (8). Håndhævelsesorganerne bør hvert år offentliggøre rapporter på deres websteder med detaljerede statistikker over antallet og typen af modtagne klager samt resultatet af deres håndhævelsesforanstaltninger . Disse rapporter bør endvidere gøres tilgængelige på Det Europæiske Jernbaneagenturs websted. [Ændring 25]

    (30)

    Behandling af personoplysninger bør udføres i overensstemmelse med EU-lovgivningen vedrørende beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (9).

    (31)

    Medlemsstaterne bør fastsætte, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordning og sikre, at de anvendes. Sanktionerne, der kan omfatte betaling af erstatning til den pågældende person, bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning , og de bør omfatte, men ikke være begrænset til, en minimumsbøde eller en procentdel af den relevante jernbanevirksomheds eller organisations årlige omsætning, alt efter hvad der er højest . [Ændring 26]

    (32)

    Målene for denne forordning, nemlig udvikling af Unionens jernbaner og indførelse af passagerrettigheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på EU- plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

    (33)

    For at sikre et højt niveau af beskyttelse af passagererne bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at ændre bilag I, II og III om de fælles CIV-regler, mindstemålet af oplysninger, som skal gives af jernbanevirksomheder og billetudstedere, og de minimale standarder for servicekvalitet samt at tilpasse de finansielle beløb, der er omhandlet i denne forordning, i lyset af inflationen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (10). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

    (33a)

    For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage en standardiseret EU-klageformular, som passagerer kan anvende til at ansøge om erstatning i overensstemmelse med denne forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011  (11) . [Ændring 27]

    (34)

    Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 21, 26, 38 og 47 om henholdsvis forbuddet mod alle former for forskelsbehandling, integration af personer med handicap, et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaternes retter under fuld overholdelse af disse rettigheder og principper —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Kapitel I

    Almindelige bestemmelser

    Artikel 1

    Genstand og formål [Ændring 28]

    Denne forordning fastsætter regler for jernbanetransport for at sørge for effektiv beskyttelse af passagererne og fremme jernbanebefordring med hensyn til følgende: [Ændring 29]

    a)

    ikke-forskelsbehandling mellem passagerer hvad angår befordringsvilkår befordrings- og billetvilkår [Ændring 30]

    b)

    jernbanevirksomhedernes erstatningsansvar og deres forsikringspligt over for passagerer og deres bagage

    c)

    passagerernes rettigheder i tilfælde af ulykker, der skyldes brug af jernbanetjenester og medfører død eller legemsbeskadigelse, eller bortkomst eller beskadigelse af deres bagage

    d)

    passagerernes rettigheder og erstatning i forbindelse med forstyrrelser såsom aflysninger eller forsinkelser [Ændring 31]

    e)

    mindstekrav til nøjagtige og rettidige oplysninger i tilgængeligt format til passagererne, herunder indgåelse af befordringskontrakter og udstedelse af billetter [Ændring 32]

    f)

    ikke-forskelsbehandling af og påbudt assistance fra uddannet personale til personer med handicap og personer med nedsat mobilitet [Ændring 33]

    g)

    definition af og kontrol med servicekvalitetsstandarder og forvaltning af risici for passagerers personlige sikkerhed

    h)

    egnede procedurer til indgivelse og behandling af klager [Ændring 34]

    i)

    generelle regler om håndhævelse.

    Artikel 2

    Anvendelsesområde

    1.   Denne forordning finder anvendelse på indenlandske og internationale jernbanerejser og -tjenester i hele Unionen udført af en eller flere jernbanevirksomheder med licens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (12).

    2.   Medmindre andet fremgår af stk. 4 må medlemsstaterne fritage følgende tjenester fra anvendelsen af denne forordning:

    a)

    personbefordring med jernbane i by-, forstads- og regionaltrafik bytrafik som omhandlet i direktiv 2012/34/EU undtagen tjenester, der krydser landegrænser inden for Unionen [Ændring 138]

    b)

    international passagertransport, hvoraf en betydelig del og mindst ét planmæssigt stop drives uden for Unionen, forudsat at passagerernes rettigheder sikres tilstrækkeligt i henhold til relevant national ret på området i den medlemsstat, der indrømmer fritagelsen. [Ændring 36]

    ba)

    indenlandsk personbefordring med jernbane, når medlemsstaterne har givet en sådan undtagelse i henhold til forordning (EF) nr. 1371/2007 for højst 12 måneder efter den … [denne forordnings ikrafttrædelsesdato]. [Ændring 37]

    3.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om fritagelser, der indrømmes i medfør af stk. 2, litra a) og b), og for vidt angår stk. 2, litra b), oplyse, hvorvidt deres nationale ret yder en tilstrækkelig beskyttelse på deres område , b) og ba). [Ændring 38]

    4.   Artikel 5, 10, 6, 11 og 25 12, 17 samt kapitel V skal gælde for alle tjenester, der varetager passagerbefordring med jernbane, jf. stk. 1, herunder tjenester, der er fritaget i henhold til stk. 2, litra a) og b). [Ændring 39]

    4a.     Denne forordning finder ikke anvendelse på tjenesteydelser, der udelukkende drives for deres historiske interesse. [Ændring 40]

    Artikel 3

    Definitioner

    I denne forordning forstås ved:

    1)

    »jernbanevirksomhed«: en jernbanevirksomhed som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2012/34/EU

    1a)

    »operatør«: den kontraktansvarlige jernbanevirksomhed, med hvem passageren har indgået befordringskontrakten, eller en række på hinanden følgende jernbanevirksomheder, som er ansvarlige i forhold til den indgåede kontrakt [Ændring 41]

    1b)

    »stedfortrædende operatør«: en jernbanevirksomhed, der ikke selv har indgået befordringskontrakten med passageren, men som den jernbanevirksomhed, der er part i kontrakten, helt eller delvis har overladt at udføre jernbanebefordringen [Ændring 42]

    2)

    »infrastrukturforvalter«: en infrastrukturforvalter som defineret i artikel 3 i direktiv 2012/34/EU

    3)

    »stationsleder«: forvaltningsenhed, der i en medlemsstat er ansvarlig for forvaltningen af jernbanestationer, og som kan være infrastrukturforvalteren

    4)

    »rejsebureau«: rejsearrangør eller formidler, dog ikke en jernbanevirksomhed, i henhold til artikel 3, nr. 8) og 9) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 (13) [Ændring 43]

    5)

    »billetudsteder«: en forhandler af jernbanetransport, der indgår transportkontrakter og sælger billetter, særskilte billetter eller gennemgående billetter på vegne af en jernbanevirksomhed eller flere jernbanevirksomheder eller for egen regning [Ændring 44]

    5a)

    »distributør«: en forhandler af jernbanetransporttjenester, der sælger billetter på vegne af en jernbanevirksomhed, og som ikke har nogen forpligtelse efter den kontrakt, der indgås mellem passageren og jernbanevirksomheden [Ændring 45]

    6)

    »befordringskontrakt«: kontrakt om befordring af passagerer mod betaling eller uden betaling mellem en jernbanevirksomhed eller en billetudsteder og en passager om udførelse af en eller flere transporttjenester [Ændring 46]

    6a)

    »billet«: et gyldigt bevis for passagerens ret til jernbanebefordring uanset form, f.eks. papir, e-billet, chipkort eller rejsekort [Ændring 47]

    6b)

    »kombineret rejse«: en eller flere billetter, som udgør mere end én befordringskontrakt, der er indgået for at udføre på hinanden følgende jernbanetjenester, der drives af en eller flere jernbanevirksomheder [Ændring 48]

    7)

    »reservation«: en tilladelse på papir eller i elektronisk form, som giver ret til befordring, med forbehold af på forhånd bekræftede personlige befordringsarrangementer

    8)

    »gennemgående billet«: en eller flere særskilte billetter, som udgør den samlede befordringskontrakt en eller flere befordringskontrakter , der er indgået for at udføre på hinanden følgende jernbanetjenester, der drives af en eller flere jernbanevirksomheder, og som er købt fra den samme billetudsteder, det samme rejsebureau eller den samme jernbanevirksomhed til en gennemgående rejse [Ændring 49]

    9)

    »tjeneste«: en tjeneste, der varetager passagerbefordring med jernbane og drives mellem stationer eller stoppesteder ifølge en køreplan

    10)

    »rejse«: befordring af en passager mellem en afgangsstation og en bestemmelsesstation i henhold til en samlet befordringskontrakt [Ændring 50]

    11)

    »indenlandsk passagerbefordring med jernbane«: passagerbefordring med jernbane, der ikke krydser en medlemsstats grænse

    12)

    »international passagertransport«: international passagertransport som defineret i artikel 3, nr. 5), i direktiv 2012/34/EU

    13)

    »forsinkelse«: tidsforskellen mellem det tidspunkt, passageren skulle ankomme ifølge den offentliggjorte køreplan, og hans eller hendes faktiske eller forventede ankomsttidspunkt på den endelige bestemmelsesstation

    13a)

    »ankomst«: det tidspunkt på bestemmelsesstedet, hvor togets døre er åbne, og afstigning er tilladt [Ændring 51]

    14)

    »abonnementskort« eller »periodekort«: et kort, der i gyldighedsperioden giver den person, det er udstedt til, ret til et ubegrænset antal rejser med tog på en nærmere bestemt strækning eller et bestemt jernbanenet

    15)

    »ikke-opnået tilslutningsforbindelse«: en situation, hvor en passager , uanset om den pågældende er i besiddelse af en samlet befordringskontrakt eller ej, ikke når en eller flere tjenester i løbet af en rejse eller en gennemgående rejse som følge af forsinkelse eller aflysning af en eller flere forudgående tjenester [Ændring 139]

    16)

    »person med handicap« og »person med nedsat mobilitet«: en person, med en varig eller midlertidig fysisk, mental, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre vedkommende i fuldt ud og effektivt at benytte transportmidler på lige fod med andre passagerer, eller hvis bevægelighed under benyttelse af transportmidler er nedsat på grund af alder [Ændring 53]

    17)

    »almindelige befordringsbetingelser«: jernbanevirksomhedens betingelser i form af almindelige betingelser eller lovligt gældende takster i hver medlemsstat, som ved indgåelsen af befordringskontrakten er blevet en integreret del heraf

    18)

    »køretøj«: et motorkøretøj eller en påhængsvogn, der befordres i tilknytning til befordring af passagerer

    19)

    »de fælles CIV-regler«: de fælles regler for kontrakten om international befordring af passagerer og bagage med jernbane (CIV), som er fastsat i tillæg A til konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF).

    Kapitel II

    Befordringskontrakt, oplysninger og billetter

    Artikel 4

    Befordringskontrakt

    Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel er indgåelse og udførelse af en befordringskontrakt og levering af oplysninger og billetter omfattet af kapitel II og III i de i bilag I anførte bestemmelser.

    Artikel 5

    Ikke-forskelsbehandling i befordringskontraktvilkår

    Med forbehold af sociale billettakster tilbyder jernbanevirksomheder , rejsearrangører eller billetudstedere befordringskontrakt- og billetvilkår og takster til den brede offentlighed og sælger billetter, gennemgående billetter og accepterer reservationer fra passagerer i overensstemmelse med artikel 10 i denne forordning uden direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af kundens passagerens nationalitet eller bopæl eller på grundlag af jernbanevirksomhedens eller billetudstederens etableringssted i Unionen eller den måde, som passagererne har købt billetten på. [Ændring 55]

    Artikel 6

    Cykler

    Passagererne skal have ret til, i givet fald mod en rimelig betaling herunder på højhastigheds- og fjerntjenester, grænseoverskridende og lokale tjenester, at tage cykler med om bord på toget. De skal holde deres cykler under opsyn i løbet af rejsen og sikre, at disse ikke er til gene for eller skader andre passagerer, mobilitetsudstyr, bagage eller jernbanedriften. Medtagning af cykler kan afvises eller begrænses af sikkerheds- eller driftshensyn, forudsat at Alle nye eller moderniserede passagertog skal senest den … [to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] indeholde et tydeligt angivet rum for transport af samlede cykler med mindst otte pladser. Jernbanevirksomheder, billetudstedere, rejsebureauer og i givet fald stationsledere oplyser passagererne senest når billetten købes om betingelserne for en sådan afvisning eller begrænsning for medtagning af cykler på alle tjenester i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 454/2011. [Ændring 56]

    Artikel 7

    Forbud mod fravigelser og begrænsninger

    1.   Forpligtelser over for passagererne i henhold til denne forordning kan ikke indskrænkes eller fraviges, navnlig ikke ved at indføje undtagelsesbestemmelser eller begrænsende klausuler i befordringskontrakten. Aftalevilkår, der direkte eller indirekte går ud på at give afkald på, fravige eller begrænse de rettigheder, som følger af denne forordning, er ikke bindende for passageren. [Ændring 57]

    2.   Jernbanevirksomheder , rejsebureauer eller billetudstedere kan tilbyde kontraktbetingelser, der er gunstigere for passageren end betingelserne i denne forordning. [Ændring 58]

    Artikel 8

    Oplysningspligt vedrørende indstilling af forbindelser

    Jernbanevirksomheder eller i givet fald de kompetente myndigheder med ansvar for kontrakter om offentlig tjeneste skal omgående og en hensigtsmæssig måde, bl.a. i en form som er tilgængelig for personer med handicap i overensstemmelse med tilgængelighedskravene, der er fastsat i direktiv XXX (14) og i forordning (EU) nr. 1300/2014 , og i god tid inden gennemførelsen heraf oplyse offentligheden om afgørelser forslag om at indstille forbindelser enten eller væsentligt reducere tjenester varigt eller midlertidigt og sikre, at disse forslag er genstand for en relevant og reel høring af interessenter, inden nogen gennemførelse finder sted. [Ændring 59]

    Artikel 9

    Rejseoplysninger

    1.   Jernbanevirksomheder, rejsebureauer og billetudstedere, der tilbyder befordringskontrakter på egne vegne eller på vegne af en eller flere jernbanevirksomheder, giver som mindstemål passagerne de oplysninger, der er angivet i bilag II, del I, vedrørende rejser, for hvilke den pågældende jernbanevirksomhed tilbyder en befordringskontrakt. Billetudstedere, der tilbyder befordringskontrakter for egen regning, og rejsebureauer skal give disse oplysninger, når de foreligger. Til dette formål giver jernbanevirksomhederne disse oplysninger til billetudstedere og andre jernbanevirksomheder, der sælger deres tjenester, for at sikre overholdelse af denne forordning. [Ændring 60]

    2.   Jernbanevirksomhederne og billetudstedere giver under rejsen, når det er muligt når det er relevant , herunder på forbindelsesstationer, som mindstemål passagererne de oplysninger, der er angivet i bilag II, del II. Til dette formål giver jernbanevirksomhederne disse oplysninger til billetudstedere og andre jernbanevirksomheder, der sælger deres tjenester, for at sikre overholdelse af denne forordning. [Ændring 61]

    3.   De i stk. 1 og 2 nævnte omhandlede oplysninger gives i den mest hensigtsmæssige form bl.a. ved at udnytte de nyeste af jernbanevirksomheder, rejsearrangører og billetudstedere til passagerer, som benytter lettilgængelige, almindeligt anvendte og, for så vidt angår stk. 2, i realtid, ajourførte kommunikationsteknologier og om muligt skriftligt for at give passagererne alle de oplysninger, der kræves i bilag II til denne forordning. Der tages i denne forbindelse særligt hensyn til at sikre, at disse oplysninger er tilgængelige for personer med handicap i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav, der er fastsat i direktiv XXX, forordning (EU) nr. 454/2011 og forordning (EU) nr. 1300/2014 . Det skal tydeligt angives, hvilke tilgængelige formater der er til rådighed for personer med nedsat mobilitet. [Ændring 62]

    4.    Jernbanevirksomheder, stationsledere og infrastrukturforvaltere har pligt til uden forskelsbehandling at stiller realtidsdata vedrørende tog, herunder også tog, der drives data, som benyttes af andre jernbanevirksomheder, til rådighed for jernbanevirksomheder og billetudstedere offentligt i realtid for at fjerne enhver forskelsbehandling mellem passagerer. [Ændring 63]

    4a.     Jernbanevirksomhederne skal i samarbejde med stationslederne og infrastrukturforvalterne medtage oplysninger om tilgængelige togforbindelser og stationer i køreplanerne. [Ændring 64]

    Artikel 10

    Billetter, gennemgående billetter og reservationer

    1.   Jernbanevirksomhederne og rejsebureauerne skal tilbyde billetter, og når sådanne forefindes gennemgående billetter og reservationer. De bestræber sig på så vidt muligt at tilbyde gennemgående billetter, bl.a. herunder for rejser, der krydser landegrænser og udføres eller omfatter nattog og rejser med mere end en jernbanevirksomhed. [Ændring 65]

    2.   Med forbehold af stk. 3 og 4 skal jernbanevirksomhederne og billetudstederne som mindstemål distribuere billetter til passagererne gennem et af følgende salgssteder:

    a)

    billetkontorer eller billetautomater

    b)

    telefon, internet eller anden almindeligt tilgængelig informationsteknologi

    c)

    om bord på tog.

    Medlemsstaterne De kompetente myndigheder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007  (15), kan pålægge jernbanevirksomhederne at udbyde billetter til tjenester, der udbydes inden for rammerne af kontrakter om offentlig tjeneste, gennem mere end et salgssted. [Ændring 66]

    3.   Jernbanevirksomhederne skal tilbyde muligheden for at få billetter til de respektive tjenester om bord på toget, medmindre dette begrænses eller nægtes berettiget af hensyn til sikkerheden eller politikken for bekæmpelse af svig eller obligatorisk togreservation eller af rimelige kommercielle hensyn , herunder begrænsninger på den plads eller de sæder, der er til rådighed . [Ændring 67]

    4.   Er der intet billetkontor og ingen billetautomat på afgangsstationen, skal passagererne på stationen informeres om:

    a)

    muligheden for at købe billet pr. telefon, over internettet eller i toget samt procedurerne i denne forbindelse

    b)

    den nærmeste større station eller det nærmeste sted, hvor der findes billetkontor og/eller billet automat.

    5.   Hvis der hverken forefindes et billetkontor, en tilgængelig billetautomat på afgangsstationen, skal personer med handicap og personer med nedsat mobilitet eller nogen anden mulighed for at købe billetter på forhånd, skal passagerer have lov til at købe billetter i toget uden ekstra omkostninger. [Ændring 68]

    6.   Hvis en passager modtager særskilte billetter for en samlet rejse eller en gennemgående rejse , der omfatter på hinanden følgende jernbanetjenester, der drives af en eller flere jernbanevirksomheder, skal vedkommendes rettigheder med hensyn til oplysning, assistance, bistand og erstatning være ækvivalente med rettighederne i henhold til en gennemgående billet og omfatte hele rejsen eller hele den gennemgående rejse fra afgangsstedet til bestemmelsesstedet, medmindre passageren udtrykkeligt og skriftligt oplyses om andet. I sådanne oplysninger skal det blandt andet angives, at hvis passageren ikke opnår tilslutningsforbindelse, vil vedkommende ikke være berettiget til assistance eller erstatning i forhold til rejsens samlede længde. Bevisbyrden for, at denne oplysning er afgivet, skal påhvile jernbanevirksomheden, dennes agent, rejsebureauet eller billetudstederen. [Ændring 140]

    Artikel 10a

    Tilvejebringelse af rejseoplysninger gennem applikationsprogrammerings-grænseflader

    1.     Jernbanevirksomhederne skal give adgang til alle oplysninger uden forskelsbehandling, herunder tidstro operationelle oplysninger om køreplaner og takster, som omhandlet i artikel 9, ved hjælp af applikationsprogrammerings-grænseflader (API'er).

    2.     Jernbanevirksomhederne skal give rejsebureauer og billetudstedere og andre jernbanevirksomheder, der sælger deres tjenester, adgang til reservationssystemer via API'er uden forskelsbehandling, så disse kan indgå befordringskontrakter og udstede billetter, gennemgående billetter og reservationer på en måde, der giver de mest optimale og omkostningseffektive rejser, herunder på tværs af grænserne.

    3.     Jernbanevirksomhederne skal sikre, at de tekniske specifikationer for API'erne er veldokumenterede og offentligt tilgængelige uden vederlag. API'erne skal gøre brug af åbne standarder, almindeligt anvendte protokoller og maskinlæsbare formater for at gøre dem interoperable.

    4.     Jernbanevirksomhederne skal, undtagen i nødsituationer, sikre, at eventuelle ændringer af den tekniske specifikation for deres API'er gøres tilgængelige for rejsebureauer og billetudstedere hurtigst muligt og senest tre måneder, inden en ændring gennemføres. Nødsituationer skal dokumenteres, og dokumentationen skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder efter anmodning.

    5.     Jernbanevirksomhederne skal sikre, at der gives adgang til API'er uden forskelsbehandling med samme grad af tilgængelighed og ydeevne, herunder støtte, adgang til al dokumentation og alle standarder, protokoller og formater. Rejsebureauerne og billetudstederne må ikke stilles ringere end jernbanevirksomhederne selv.

    6.     API'er fastsættes i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926  (16) . [Ændring 70]

    Kapitel III

    Jernbanevirksomheders erstatningsansvar over for passagerer og deres bagage

    Artikel 11

    Erstatningsansvar over for passagerer og deres bagage

    Med forbehold af gældende national ret, hvorved passagerer indrømmes supplerende erstatning, er jernbanevirksomheders erstatningsansvar over for passagerer og deres bagage omfattet af bilag I, kapitel IV, afsnit I, III og IV, samt bilag I, kapitel VI og VII, jf. dog bestemmelserne i nærværende kapitel.

    Artikel 12

    Forsikring og dækning af erstatningsansvar i tilfælde af en passagers død eller legemsbeskadigelse

    Jernbanevirksomheder skal være tilstrækkeligt forsikret i overensstemmelse med artikel 22 i direktiv 2012/34/EU og ud fra en risikovurdering eller have tilsvarende ordninger til at dække deres erstatningsansvar i henhold til nærværende forordning.

    Artikel 13

    Forskudsbetaling

    1.   Hvis en passager bliver dræbt eller kommer til skade, skal jernbanevirksomheden som omhandlet i bilag I, artikel 26, stk. 5, omgående og senest 15 dage efter, at den erstatningsberettigede person er blevet identificeret, udbetale sådanne forskudsbeløb, som måtte være nødvendige til dækning af øjeblikkelige økonomiske behov, og som står i forhold til omfanget af den lidte skade.

    2.   Uanset stk. 1 må en forskudsudbetaling ved dødsfald ikke være under 21 000 EUR for hver passager.

    3.   Forskudsudbetaling er ikke ensbetydende med anerkendelse af erstatningsansvar og kan fraregnes et eventuelt senere erstatningsbeløb, som udbetales på grundlag af denne forordning, men skal kun tilbagebetales i de tilfælde, hvor skaden skyldes passagerens forsømmelighed eller fejl, eller hvis den person, som har modtaget forskudsudbetalingen, ikke er den erstatningsberettigede person.

    Artikel 14

    Afvisning af ansvar

    Selv om en jernbanevirksomhed afviser sit ansvar for en fysisk skade, en transporteret passager har lidt, træffer den alle rimelige foranstaltninger med henblik på at bistå en passager, der gør erstatningskrav gældende over for tredjemand.

    Kapitel IV

    Forsinkelse, ikke-opnået tilslutningsforbindelse og aflysning

    Artikel 15

    Erstatningsansvar for forsinkelse, ikke-opnået tilslutningsforbindelse og aflysning

    Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel er jernbanevirksomhedens erstatningsansvar med hensyn til forsinkelse, ikke-opnået tilslutningsforbindelse og aflysning omfattet af bestemmelserne i bilag I, kapitel IV, afsnit II.

    Artikel 16

    Refusion og omlægning af rejsen

    1.   Når det med rimelighed forventes, enten ved afgang eller i tilfælde af en ikke-opnået tilslutningsforbindelse i løbet af en rejse med en gennemgående billet, at ankomsten til det endelige bestemmelsessted i henhold til befordringskontrakten vil blive mere end 60 minutter forsinket eller aflyst , skal passageren omgående have valget mellem et af følgende: [Ændring 71]

    a)

    refusion af billettens fulde pris på de betingelser, som gjaldt ved købet, for den eller de dele af rejsen, der ikke er gennemført, og for den eller de dele, som allerede er foretaget, hvis rejsen ikke længere tjener noget formål i forhold til passagerens oprindelige rejseplan, samt i givet fald en returrejse til afgangsstedet ved første lejlighed. Refusionen betales på de betingelser, som gælder for udbetaling af erstatning, jf. artikel 17

    b)

    videreførelse eller omlægning af rejsen på tilsvarende befordringsvilkår og uden yderligere omkostninger , til det endelige bestemmelsessted ved først givne lejlighed, herunder i tilfælde af ikke-opnået tilslutningsforbindelse på grund af forsinkelse eller aflysning af passagerernes tidligere forløb under en rejse. I så fald tillades passageren på den næste rute, der er til rådighed for det endelige bestemmelsessted, også selv om der ikke er nogen specifik reservation eller hvis det næste tog drives af en anden jernbanevirksomhed [Ændring 72]

    c)

    videreførelse eller omlægning af rejsen på tilsvarende befordringsvilkår til det endelige bestemmelsessted på et senere tidspunkt efter passagerens ønske, dog højst én måned efter driftens genoptagelse . [Ændring 73]

    2.   For vidt angår stk. 1, litra b), kan omlægningen på tilsvarende vilkår udføres af enhver jernbanevirksomhed og kan omfatte transport på en højere klasse og med alternative transportformer på land , uden at det medfører yderligere omkostninger for passageren. Jernbanevirksomheder skal træffe rimelige foranstaltninger for at undgå yderligere tilslutningsforbindelser. Den samlede rejsetid, når der benyttes en alternativ transportform for den del af rejsen, som ikke blev gennemført efter planen, skal være sammenlignelig med den planlagte rejsetid for den oprindelige rejse. Passagerer må ikke nedklassificeres til befordringsfaciliteter af en lavere kategori, medmindre sådanne faciliteter er eneste disponible mulighed for omlægning af en rejse. [Ændring 74]

    3.   Transporttjenesteydere skal ved omlægning af rejser i særdeleshed sørge for, at der med den alternative tjeneste , der ydes, tilvejebringes en sammenlignelig assistance og tilgængelighed af sammenligneligt niveau for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet. Denne alternative tjeneste kan være fælles for alle passagerer eller kan, efter operatørens afgørelse, tage form af et individuelt transportmiddel, der er indrettet til de særlige behov for personer med handicap eller nedsat mobilitet. [Ændring 75]

    Artikel 17

    Erstatning for billetprisen

    1.   En passager, som må imødese en forsinkelse, kan uden , samtidig med at miste vedkommende bibeholder retten til befordring, kræve erstatning af jernbanevirksomheden for forsinkelse mellem det i befordringskontrakten på billetten eller billetterne, der repræsenterer en eller flere befordringskontrakter, anførte afgangs- og ankomststed, som ikke har medført billetrefusion i henhold til artikel 16. De minimale erstatningsbeløb for forsinkelse er fastsat til:

    a)

    25 50  % af billetprisen i tilfælde af en forsinkelse på 60-90 minutter

    b)

    50 75 % af billetprisen i tilfælde af en forsinkelse på 91- 120 minutter eller mere.

    ba)

    100 % af billetprisen i tilfælde af en forsinkelse på 121 minutter eller mere. [Ændring 76]

    2.   Stk. 1 finder også anvendelse for passagerer, der har abonnementskort eller periodekort. Hvis de rammes af gentagne forsinkelser eller aflysninger i abonnementskortets , rabatkortets eller periodekortets gyldighedsperiode, kan de søge om passende erstatning i overensstemmelse med jernbanevirksomhedernes erstatningsordninger. Disse ordninger angiver kriterierne for definition af forsinkelse og beregning af erstatning. Forekommer forsinkelser på under 60 minutter gentagne gange i abonnementskortets eller periodekortets gyldighedsperiode, skal forsinkelserne kumuleres, og passagererne skal ydes erstatning i overensstemmelse med jernbanevirksomhedernes erstatningsordninger de ordninger , der er fastlagt i stk . 1, litra a) , b) og ba). [Ændring 77]

    3.   Erstatningen for forsinkelse eller aflysning beregnes i forhold til den fulde pris, passageren faktisk har betalt for den aflyste eller forsinkede tjeneste. Når befordringskontrakten gælder en returrejse, beregnes erstatningen for aflysning eller forsinkelse på enten ud- eller returrejsen i forhold til halvdelen af billettens pris. På samme måde beregnes prisen for en aflyst eller forsinket tjeneste i en hvilken som helst anden form for befordringskontrakt, der tillader flere efterfølgende etaper, i forhold til den fulde pris. [Ændring 78]

    4.   Ved beregningen af forsinkelsen skal der ikke tages hensyn til en forsinkelse, som jernbanevirksomheden kan påvise er opstået uden for Unionens område.

    5.   Erstatningen for billetprisen betales senest én måned efter indgivelse af erstatningsansøgningen. Erstatningen kan udbetales i form af værdikuponer og/eller andre tjenesteydelser, hvis betingelserne er fleksible (navnlig med hensyn til gyldighedsperioden og bestemmelsesstedet). Erstatningen udbetales kontant på passagerens anmodning.

    6.   Erstatningen for billetprisen kan ikke reduceres ved fradrag af transaktionsudgifter såsom gebyrer og udgifter til telefon eller frimærker. Jernbanevirksomhederne kan indføre en minimumsgrænse, hvorunder erstatning ikke udbetales. Denne grænse må ikke være over fire fem EUR pr. billet. [Ændring 79]

    7.   Passagerne har ikke ret til erstatning, hvis de blev underrettet om forsinkelsen før køb købet af billetten, eller hvis forsinkelsen på grund af fortsættelse på en anden forbindelse eller omlægning af rejsen fortsat er på mindre end 60 minutter. [Ændring 80]

    8.   En jernbanevirksomhed bør ikke pålægges at betale erstatning, hvis den kan bevise, at forsinkelsen blev forårsaget af ekstreme vejrforhold eller større naturkatastrofer, som bringer en sikker drift af tjenesten i fare, og som hverken havde kunnet forudses eller forhindres, selv hvis alle rimelige forholdsregler var blevet truffet. [Ændring 81]

    Artikel 18

    Assistance

    1.   Ved forsinkelser ved ankomst eller afgang skal jernbanevirksomheden, billetudstederen eller stationslederen i overensstemmelse med artikel 9 underrette passagererne om situationen og det forventede afgangs- og ankomsttidspunkt, så snart sådanne oplysninger foreligger. [Ændring 83]

    2.   Ved forsinkelser som nævnt i stk. 1 på mere end 60 minutter skal passagererne gratis tilbydes:

    a)

    måltider og forfriskninger i rimeligt forhold til ventetiden, hvis de forefindes eller kan leveres på rimelige vilkår i toget eller på stationen, idet der tages hensyn til kriterier såsom afstanden til leverandøren, den fornødne leveringstid og omkostningerne

    b)

    hotel- eller anden indkvartering og befordring mellem jernbanestationen og indkvarteringsstedet, hvis et ophold af en eller flere nætters varighed bliver nødvendigt, eller hvis yderligere ophold bliver nødvendigt, hvor og når det er fysisk muligt, og/eller hvor der tages hensyn til behovene i forbindelse med adgang for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet og for deres godkendte servicedyr [Ændring 84]

    c)

    transport fra toget til jernbanestationen, til et andet afgangssted eller til rejsens endelige bestemmelsessted, hvor og når det er fysisk muligt, hvis toget er blokeret på sporet.

    3.   Hvis jernbaneforbindelsen ikke kan fortsætte, skal jernbanevirksomheden snarest muligt arrangere alternative transporttjenester for passagererne.

    4.   Jernbanevirksomheden skal på passagerens forlangende bekræfte For så vidt angår de berørte passagerer, skal jernbanevirksomheden tilbyde billetten deres billetter eller på anden måde at bekræfte , at toget er forsinket, og at passageren på grund af en forsinkelse ikke har kunnet nå en tilslutningsforbindelse, eller at toget er aflyst. Denne bekræftelse finder anvendelse i forbindelse med bestemmelserne i artikel 17 under forudsætning af, at den passager, der er indehaver af et rejsepas eller en abonnementskort, fører bevis for, at den pågældende rejste med den berørte tjeneste. [Ændring 85]

    5.   Når stk. 1, 2, 3 og 4 finder anvendelse, skal jernbanevirksomheden især være opmærksom på behovene hos personer med handicap og personer med nedsat mobilitet og, deres eventuelle ledsageres behov og deres godkendte servicedyrs behov. [Ændring 86]

    6.   Foruden de forpligtelser, som er pålagt jernbanevirksomheder i medfør af artikel 13a, stk. 3, i direktiv 2012/34/EU, skal stationsledere på stationer, der håndterer mindst 10 000 passagerer om dagen som årsgennemsnit, sørge for, at stationens, jernbanevirksomhedernes og infrastrukturforvalterens drift koordineres gennem en passende beredskabsplan med henblik på at træffe forholdsregler mod en eventuel større forstyrrelse og lange forsinkelser, som fører til, at et stort antal passagerer strander på stationen. Med planen skal det sikres, at strandede passagerer gives en passende assistance og information — også i en tilgængelig form i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav, der er fastsat i direktiv XXX. Stationslederen skal stille planen og eventuelle ændringer heraf til rådighed for det nationale håndhævelsesorgan eller et andet organ, der er udpeget af en medlemsstat, på disses anmodning. Stationsledere på stationer, der håndterer færre end 10 000 passagerer pr. dag som årsgennemsnit skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre koordinering mellem stationens brugere og assistere og informere strandede passagerer i sådanne situationer samarbejder medlemsstater , jernbanevirksomheder , stationsledere og infrastrukturforvaltere for at sikre, at de beredskabsplaner , der er omhandle t i artikel 13a , stk . 3 , i direktiv 2012/34/EU, omfatter krav til adgang til varslings- og informationssystemer. [Ændring 87]

    Artikel 19

    Regresret

    Når en jernbanevirksomhed udbetaler erstatning eller opfylder sine øvrige forpligtelser i henhold til denne forordning, må bestemmelserne i denne forordning eller national ret ikke fortolkes således, at de begrænser jernbanevirksomhedens ret til at rejse erstatningskrav for påløbne omkostninger over for enhver person, herunder tredjemand, i overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse. Navnlig må denne forordning på ingen måde begrænse jernbanevirksomhedens ret til at søge godtgørelse fra en tredjepart, som den har indgået kontrakt med, og som har bidraget til den begivenhed, der gav anledning til erstatning eller andre forpligtelser. Ingen bestemmelse i nærværende forordning må fortolkes som en begrænsning af retten for andre tredjeparter end passagerer, som en jernbanevirksomhed har indgået en kontrakt med, til at søge godtgørelse eller erstatning fra jernbanevirksomheden i overensstemmelse med de gældende relevante love. [Ændring 88]

    Kapitel V

    Personer med handicap og personer med nedsat mobilitet

    Artikel 20

    Befordringsret

    1.   Jernbanevirksomheder og stationsledere sikrer under aktiv inddragelse af repræsentative organisationer for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, at der findes eller fastsættes ikke-diskriminerende adgangsregler for befordring af personer med handicap og personer med nedsat mobilitet og herunder deres personlige hjælpere. Reglerne skal åbne mulighed for, at passageren vederlagsfrit kan ledsages af et godkendt servicedyr eller en hjælpehund ledsager, hvis selvstændig mobilitet ikke er mulig, i overensstemmelse med relevante nationale regler , og sikre, at personer med handicap og personer med nedsat mobilitet så vidt muligt uden videre kan rejse med tog . [Ændring 89]

    2.   Reservationer og billetter skal tilbydes personer med handicap og personer med nedsat mobilitet uden ekstra omkostninger. En jernbanevirksomhed, en billetudsteder eller et rejsebureau kan ikke nægte at acceptere en reservation eller at udstede en billet til en person med handicap eller en person med nedsat mobilitet eller kræve, at denne ledsages af en anden person, medmindre dette er strengt nødvendigt for at overholde de i stk. 1 omhandlede adgangsregler.

    Artikel 20a

    Jernbanevirksomheder og stationsledere sikrer endvidere i forbindelse med anvendelsen af TSI for personer med nedsat mobilitet, at stationer, perroner, rullende materiel og andre faciliteter er tilgængelige for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet. [Ændring 90]

    Artikel 21

    Oplysninger til personer med handicap og personer med nedsat mobilitet

    1.   På anmodning skal en stationsleder, en jernbanevirksomhed, en billetudsteder eller et rejsebureau oplyse personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, også i en tilgængelig form i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 454/2011 og direktiv XXX, og forordning (EU) nr. 1300/2014 om stationens og tilknyttede faciliteters samt jernbanetjenesternes tilgængelighed og om adgangsbetingelser til rullende materiel i overensstemmelse med adgangsreglerne i artikel 20, stk. 1, og oplyse personer med handicap og personer med nedsat mobilitet om faciliteter om bord. [Ændring 91]

    2.   Når en jernbanevirksomhed, en billetudsteder eller et rejsebureau gør brug af undtagelserne i artikel 20, stk. 2, meddeler den eller det på anmodning skriftligt den pågældende person med handicap eller person med nedsat mobilitet sin begrundelse herfor inden for fem arbejdsdage efter, at reservationen eller billetudstedelsen er afvist, eller betingelsen om ledsagelse er fastsat. Jernbanevirksomheden, billetudstederen eller rejsebureauet skal træffe rimelige foranstaltninger for at foreslå den pågældende person en alternativ transportmulighed under hensyntagen til dennes tilgængelighedsbehov. [Ændring 92]

    Artikel 22

    Assistance på jernbanestationerne

    1.   Når en person med handicap eller en person med nedsat mobilitet afrejser fra, foretager togskifte på eller ankommer til en bemandet jernbanestation, skal stationslederen eller jernbanevirksomheden eller begge vederlagsfrit sørge for, at den pågældende får tilstrækkelig assistance til at kunne stige på det afgående tog eller stige af det ankommende tog, som han eller hun har købt billet til, jf. dog adgangsreglerne i artikel 20, stk. 1. Bestilling af assistance skal altid ske uden ekstra omkostninger, uanset hvilken kommunikationskanal der anvendes. [Ændring 93]

    2.   Er der ikke ledsagende personale på toget, eller er stationen ubemandet, træffer jernbanevirksomheder og stationsledere alle rimelige foranstaltninger til at sikre personer med handicap og personer med nedsat mobilitet adgang til at rejse med tog i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav, der er fastlagt i direktiv XXX [den europæiske lov om tilgængelighed] og forordning (EU) nr . 454/2011. [Ændring 94]

    3.   På ubemandede stationer sikrer jernbanevirksomheden og stationslederen, at information gøres let disponibel, også i en tilgængelig form i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav, der er fastsat i direktiv XXX og i forordning (EU) nr. 1300/2014 , i overensstemmelse med adgangsreglerne i artikel 20, stk. 1, for så vidt angår de nærmestliggende bemandede stationer og direkte tilgængelig assistance for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet. [Ændring 95]

    4.   Der skal være assistance til rådighed på stationen på alle tidspunkter, når der kører tog. [Ændring 96]

    Artikel 23

    Assistance i toget

    1.   En jernbanevirksomhed yder vederlagsfrit personer med handicap og personer med nedsat mobilitet assistance i toget og under ind- og udstigning, jf. dog adgangsreglerne i artikel 20, stk. 1.

    2.   Er der ikke ledsagende personale på toget, træffer sikrer jernbanevirksomheder rimelige ikke desto mindre foranstaltninger til at sikre personer med handicap og personer med nedsat mobilitet adgang til at rejse med tog. [Ændring 97]

    3.   I denne artikel forstås ved assistance i toget alle rimelige foranstaltninger, der træffes for at give en person med handicap eller en person med nedsat mobilitet En person med handicap eller en person med nedsat mobilitet skal ydes assistance , der giver denne person mulighed for at få adgang til samme tjenester i toget som andre passagerer, hvis personen er så handicappet eller bevægelseshæmmet, at vedkommende ikke har uafhængig og sikker adgang til disse tjenesteydelser. [Ændring 98]

    4.   Der skal være assistance til rådighed i toget på alle tidspunkter, når der kører tog. [Ændring 99]

    Artikel 24

    Betingelser for, hvornår der skal ydes assistance

    Jernbanevirksomheder, stationsledere, billetudstedere og rejsebureauer samarbejder om at yde vederlagsfri assistance til personer med handicap og personer med nedsat mobilitet i henhold til artikel 20 og 21 i overensstemmelse med det nedenfor anførte: [Ændring 100]

    a)

    Assistancen på stationer ydes inden for de tidsrum, hvor der kører tog, på den betingelse, at den jernbanevirksomhed, den stationsleder, den billetudsteder eller det rejsebureau, hos hvem billetten er købt, får besked om den pågældendes behov mindst 48 12 timer, før der er behov for denne assistance. På stationer, hvor den daglige trafik overstiger 10 000 passagerer pr. dag, er der ikke behov for forudgående anmeldelse, men den person, der har behov for assistance, skal dog befinde sig på den pågældende station mindst 30 minutter før togets afgang. På stationer, hvor den daglige trafik er mellem 2 000 og 10 000 passagerer pr. dag, reduceres anmeldelsestiden til højst tre timer. Gælder billetten eller periodekortet for flere rejser, er én besked tilstrækkelig, forudsat at der gives passende oplysninger om planlægningen af de efterfølgende rejser. Denne besked skal videregives til alle øvrige jernbanevirksomheder og stationsledere, der medvirker i personens rejse. [Ændring 101]

    b)

    Jernbanevirksomheder, stationsledere, billetudstedere og rejsebureauer skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at kunne modtage besked.

    c)

    Hvis der ikke modtages besked i overensstemmelse med litra a), træffer jernbanevirksomheden og stationslederen alle rimelige foranstaltninger for at yde personen med handicap eller personen med nedsat mobilitet tilstrækkelig assistance til at kunne rejse.

    d)

    Med forbehold af andre enheders beføjelser med hensyn til områder uden for jernbanestationen angiver stationslederen eller en anden bemyndiget person steder i og uden for jernbanestationen, hvor personer med handicap og personer med nedsat mobilitet kan gøre opmærksom på deres ankomst på jernbanestationen og bede om assistance, hvis de har behov for det.

    e)

    Assistance ydes på betingelse af, at personen med handicap eller personen med nedsat mobilitet er til stede på det sted og tidspunkt, der er angivet af den jernbanevirksomhed eller stationsleder, der tilbyder denne assistance. Det angivne tidspunkt må højst være 60 minutter før den offentliggjorte afgangstid eller indtjekningstidspunktet for alle passagerer. Hvis der ikke er angivet noget mødetidspunkt, skal personen med handicap eller personen med nedsat mobilitet være til stede på det angivne sted senest 30 minutter før den offentliggjorte afgangstid eller indtjekningstidspunktet for alle passagerer. [Ændring 102]

    Artikel 25

    Erstatning for bevægelseshjælpemidler, andre specifikke hjælpemidler eller hjælpeanordninger

    1.   Forårsager jernbanevirksomheder og stationsledere tab eller beskadigelse af kørestole, andre bevægelseshjælpemidler eller hjælpeanordninger og hjælpehunde, godkendte servicedyr , der benyttes af personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, skal de være ansvarlige for og erstatte tabet eller beskadigelsen snarest muligt . [Ændring 103]

    2.   Den i stk. 1 omhandlede erstatning skal betales rettidigt og skal svare til omkostningen til den fulde omkostning ved genanskaffelse baseret på den faktiske værdi eller på de samlede udgifter til reparation af de tabte den kørestol eller beskadigede de hjælpemidler eller -anordninger , der er gået tabt eller beskadiget, eller omkostningen ved tab eller tilskadekomst af det godkendte servicedyr . Erstatningen skal også omfatte udgifterne til midlertidig erstatning i tilfælde af reparation, når denne udgift betales af passageren. [Ændring 104]

    3.   Jernbanevirksomheder og stationsledere skal om fornødent træffe alle rimelige foranstaltninger for hurtigt at stille midlertidige specifikke hjælpemidler eller hjælpeanordninger til rådighed, og disse skal om muligt have tekniske og funktionelle egenskaber svarende til de hjælpemidler eller hjælpeanordninger, som er gået tabt eller beskadiget. Personen med handicap eller personen med nedsat mobilitet skal gives lov til at beholde de midlertidige specifikke hjælpemidler eller hjælpeanordninger, indtil den i stk. 1 og 2 nævnte erstatning er udbetalt.

    Artikel 26

    Uddannelse af personalet

    Jernbanevirksomheder og stationsledere skal:

    a)

    sørge for, at alt personale og herunder personale, der er ansat af eventuelle andre medvirkende parter, som direkte yder assistance til personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, modtager handicaprelateret uddannelse, så de har viden om, hvordan de imødekommer behovene hos personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, også personer med mentale handicap og intellektuel funktionsnedsættelse [Ændring 105]

    b)

    tilbyde uddannelse med henblik på at øge kendskabet til behovene hos personer med handicap blandt hele det personale, der arbejder på stationen og har direkte kontakt med de rejsende

    c)

    sørge for, at alle nyansatte , som kommer til at beskæftige sig direkte med de rejsende, straks ved ansættelsen får handicaprelateret uddannelse, modtager en introduktion i handicaprelaterede problemer for passageren og for jernbanevirksomheden , og at personalet regelmæssigt får ansatte, der skal yde direkte assistance til passagerer med nedsat mobilitet, modtager handicaprelateret uddannelse og deltager i regelmæssige genopfriskningskurser [Ændring 106]

    d)

    tilskynde acceptere deltagelse i uddannelsen af ansatte med handicap, og overveje deltagelse af passagerer med handicap og passagerer med nedsat mobilitet og/eller organisationer, der repræsenterer disse, til at medvirke i uddannelsen . [Ændring 107]

    Kapitel VI

    Sikkerhed, klager og servicekvalitet

    Artikel 27

    Passagerers personlige sikkerhed

    Efter aftale med de offentlige myndigheder skal jernbanevirksomhederne, infrastrukturforvalterne og stationslederne på deres respektive ansvarsområder træffe passende foranstaltninger og tilpasse dem til det sikkerhedsniveau, som de offentlige myndigheder har fastlagt, for at sikre passagerernes personlige sikkerhed på jernbanestationerne og i togene og forvalte risici. De skal samarbejde og udveksle oplysninger om bedste praksis med hensyn til at afværge handlinger, der kan forringe sikkerhedsniveauet.

    Artikel 28

    Klager

    1.   Alle jernbanevirksomheder, billetudstedere og stationsledere og infrastrukturforvaltere på stationer, hvor der håndteres mere end 10 000 passagerer pr. dag som årsgennemsnit, skal hver især skal  indføre en klageordning vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der er omhandlet i denne forordning inden for deres respektive ansvarsområde. De skal informere passagererne grundigt om, hvor de skal henvende sig, og om deres arbejdssprog. Passagererne bør kunne indgive en klage på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor den pågældende jernbanevirksomhed, billetudsteder eller stationsleder er etableret, og under alle omstændigheder på engelsk. [Ændring 108]

    2.   Passagererne kan indgive klage til en hvilken som helst jernbanevirksomhed, billetudsteder, jernbanestation eller infrastrukturforvalter, stationsleder, der er berørt. Klager skal indgives inden seks måneder efter den hændelse, der er genstand for klagen. Modtageren skal inden for én måned efter, at klagen er modtaget, give et begrundet svar eller i begrundede tilfælde underrette passageren om, hvornår der inden for en periode på at vedkommende vil modtage svar inden for højst tre måneder fra modtagelsen af klagen kan forventes svar. Jernbanevirksomheder, billetudstedere, stationsledere og infrastrukturforvaltere skal opbevare data om hændelser, der er nødvendige for at vurdere klagen, i to år og stille dem til rådighed for nationale håndhævelsesorganer efter disses anmodning[Ændring 109]

    3.   Nærmere oplysninger om klagebehandlingsproceduren skal være let tilgængelige for passagerer og tilgængelige for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet. Disse oplysninger skal efter anmodning stilles til rådighed på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor jernbanevirksomheden er etableret. [Ændring 110]

    4.   Jernbanevirksomheden skal i den årsberetning, der nævnes i artikel 29, oplyse om antallet og arten af modtagne og behandlede klager, besvarelsestid og eventuelle foretagne forbedringer.

    4a.     Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter en standardiseret EU-klageformular, som passagerer kan bruge til at ansøge om erstatning i henhold til denne forordning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 37a, stk. 2. [Ændring 111]

    Artikel 29

    Standarder for servicekvalitet

    1.   Jernbanevirksomhederne og stationslederne skal fastsætte servicekvalitetsstandarder og indføre et kvalitetsstyringssystem til opretholdelse af servicekvaliteten. Servicekvalitetsstandarderne skal som minimum omfatte punkterne i bilag III.

    2.   Jernbanevirksomhederne og stationslederne skal overvåge deres eget præstationsniveau på grundlag af servicekvalitetsstandarderne. Jernbanevirksomhederne offentliggør hvert år en rapport om deres servicekvalitetsniveau sammen med deres årsberetning. Jernbanevirksomhederne skal offentliggøre rapporterne om servicekvalitetsniveauet på deres websted. Disse rapporter skal endvidere gøres tilgængelige på Det Europæiske Jernbaneagenturs websted.

    2a.     Jernbanevirksomheder og stationsledere samarbejder aktivt med organisationer, der repræsenterer personer med handicap, for at forbedre kvaliteten af tilgængeligheden af transporttjenester. [Ændring 112]

    Kapitel VII

    Oplysning og håndhævelse

    Artikel 30

    Information til passagerer om deres rettigheder

    1.   Når jernbanevirksomheder, stationsledere, billetudstedere og rejsearrangører rejsebureauer sælger billetter til befordring med jernbane, skal de oplyse de rejsendepassagererne om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning. Med henblik på at opfylde dette informationskrav kan de anvende et sammendrag af bestemmelserne i denne forordning, som Kommissionen udarbejder på Unionens officielle sprog og stiller til rådighed for dem. De skal desuden henvise til disse tilvejebringe oplysninger på billetten –, enten i papirform, i elektronisk form eller på anden måde, også i en tilgængelig form for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i direktiv XXX. I denne besked skal angives forordning (EU) nr. 1300/2014, hvori det specificeres , hvor sådanne oplysninger kan findes i tilfælde af aflysning, ikke-opnået tilslutningsforbindelse eller en lang forsinkelse. [Ændring 113]

    2.   Jernbanevirksomheder og stationsledere informerer på passende vis passagererne, også i en tilgængelig form i overensstemmelse med de tilgængelighedskrav, der er fastsat i direktiv XXX forordning (EU) nr. 1300/2014 , på stationen , i toget og i toget på deres websted om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning og om kontaktoplysninger for det eller de organer, der er udpeget af medlemsstaterne, i henhold til artikel 31. [Ændring 114]

    Artikel 31

    Udpegning af nationale håndhævelse sorganer

    Medlemsstaterne udpeger hver især et eller flere organer, som skal være ansvarligt/e for håndhævelsen af denne forordning. Ethvert organ træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at passagerernes rettigheder respekteres.

    Ethvert organ skal med hensyn til organisation, finansiering, retlig form og beslutningstagning være uafhængigt af infrastrukturforvaltere, opkrævningsorganer, tildelingsorganer eller jernbanevirksomheder.

    Medlemsstaterne underretter Kommissionen om det eller de organer, som udpeges i overensstemmelse med denne artikel, og om dets eller deres respektive ansvarsområder og offentliggør disse oplysninger på et passende sted på deres websted . [Ændring 115]

    Artikel 32

    Håndhævelsesopgaver

    1.   De nationale håndhævelsesorganer skal føre nøje kontrol med, at forordningen efterleves, og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at passagerernes rettigheder respekteres. Til dette formål skal jernbanevirksomheder, stationsledere og infrastrukturforvaltere straks og i alle tilfælde inden for en måned stille de relevante dokumenter og oplysninger til rådighed for organerne efter disses anmodning. Organerne skal ved varetagelsen af deres funktioner tage hensyn til de oplysninger, som de får forelagt af det organ, der er udpeget i henhold til artikel 33 med henblik på klagebehandling, hvis dette er et andet organ. De kan også træffe beslutninger om håndhævelsesforanstaltninger på grundlag af individuelle klager, der er videregivet af et sådant organ. Medlemsstaterne skal sikre, at nationale håndhævelsesorganer og organer til behandling af klager får tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til at sikre en passende og effektiv håndtering af individuelle klager fra passagerer i henhold til denne forordning . [Ændring 116]

    2.   De nationale håndhævelsesorganer skal hvert år offentliggøre rapporter med statistikker på deres websteder med oplysninger om deres aktiviteter antallet og typer af modtagne klager og med oplysninger om resultaterne af organernes håndhævelsesforanstaltninger , og herunder anvendte de sanktioner, de har pålagt. Dette skal gøres hvert år senest ved udgangen af den 1. april i det følgende kalenderår år. Disse rapporter skal endvidere gøres tilgængelige på Det Europæiske Jernbaneagenturs websted. [Ændring 117]

    3.   Jernbanevirksomhederne skal give deres kontaktoplysninger til det eller de nationale håndhævelsesorganer i de medlemsstater, hvori de driver virksomhed.

    3a.     De nationale håndhævelsesorganer skal i samarbejde med organisationer, der repræsenterer personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, gennemføre regelmæssige kontroller af den assistance, som ydes i overensstemmelse med denne forordning, og resultaterne af kontrollen skal offentliggøres i formater, der er tilgængelige og almindeligt anvendte. [Ændring 118]

    Artikel 33

    Nationale håndhævelsesorganers klagebehandling

    1.   Med forbehold af forbrugeres rettigheder til at søge alternativ regres i medfør af direktiv 2013/11/EU kan passageren efter at have klaget forgæves til jernbanevirksomheden, billetudstederen, stationslederen eller infrastrukturforvalteren i henhold til artikel 28 klage til et håndhævelsesorgan. Håndhævelsesorganer skal oplyse klagerne om deres ret til at klage til organer for alternativ tvistbilæggelse med henblik på at søge individuel regres. Medlemsstaterne sikrer, at organerne til håndhævelse og håndtering af klager anerkendes i forbindelse med alternative regresordninger i medfør af direktiv 2013/11/EU, og at der, hvor passagerer søger alternativ regres, stilles krav om, at den berørte jernbanevirksomhed, billetudsteder, station eller infrastrukturforvalter deltager, og at resultatet skal være bindende for dem og skal kunne håndhæves effektivt over for dem. [Ændring 119]

    2.   Enhver passager kan klage til det nationale håndhævelsesorgan eller til ethvert andet organ, som er udpeget af en medlemsstat til formålet, over påstået overtrædelse af denne forordning. Klager kan også indgives af organisationer, der repræsenterer grupper af passagerer. [Ændring 120]

    3.   Organet skal anerkende modtagelsen af klagen inden to uger fra modtagelsen heraf. Klagebehandlingsproceduren må højst vare tre måneder. I komplicerede sager kan organet efter eget skøn forlænge denne frist til seks måneder. I dette tilfælde skal det underrette passageren eller den organisation, der repræsenterer passageren, om årsagerne til fristforlængelsen og om, hvor lang tid der forventes at være brug for til at afslutte proceduren. Sager må kun vare længere end seks måneder, hvis der rejses retsligt krav. Er organet tillige et organ for alternativ tvistbilæggelse som fastsat i direktiv 2013/11/EU, gives der forrang til de frister, som er fastsat i dette direktiv , og brugen af internetbaseret tvistbilæggelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 524/2013 kan med samtykke fra alle de involverede parter stilles til rådighed . [Ændring 121]

    Klagebehandlingsproceduren skal gøres tilgængelig for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet.

    4.   Passagerers klager over en hændelse, der berører en jernbanevirksomhed, skal behandles af det nationale håndhævelsesorgan i den medlemsstat, der har tildelt denne virksomheds licens.

    5.   Vedrører en klage påståede overtrædelser begået af stationsledere eller infrastrukturforvaltere, behandles denne af det nationale håndhævelsesorgan i den medlemsstat, på hvis område hændelsen indtraf.

    6.   Inden for rammerne af deres samarbejde efter artikel 34 kan nationale håndhævelsesorganer afvige fra stk. 4 eller 5, når dette af berettigede årsager, bl.a. sprog eller bopæl, er i passagerens interesse.

    Artikel 33a

    Uafhængige mæglings- og forligsorganer

    Medlemsstaterne etablerer veludstyrede, uafhængige mæglings- og forligsorganer, som er let tilgængelige og overkommelige i pris for passagererne i tilfælde af konflikt med jernbanevirksomheder og billetudstedere vedrørende håndhævelsen af deres rettigheder. [Ændring 122]

    Artikel 34

    Udveksling af oplysninger og tværnationalt samarbejde mellem nationale håndhævelsesorganer

    1.   Er der udpeget forskellige organer i henhold til artikel 31 og 33, skal der etableres rapporteringsordninger for at sikre, at disse udveksler oplysninger indbyrdes i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, for derigennem at bistå det nationale håndhævelsesorgan med at udføre sine tilsyns- og håndhævelsesopgaver, og således at klagebehandlingsorganet, der er udpeget i henhold til artikel 33, kan indhente de fornødne oplysninger til at undersøge individuelle klager.

    2.   Nationale håndhævelsesorganer udveksler oplysninger om deres arbejde, beslutningstagningsprincipper og praksis med henblik på samordning. Kommissionen bistår dem med dette arbejde.

    3.   De nationale håndhævelsesorganer skal følge den procedure, der er fastsat i bilag IV.

    Kapitel VIII

    Afsluttende bestemmelser

    Artikel 35

    Sanktioner

    1.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning og skal omfatte, men ikke være begrænset til, en minimumsbøde eller en procentsats af den relevante virksomheds eller organisations årlige omsætning, alt efter hvad der er højest . Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den hurtigst muligt om alle senere ændringer af betydning for bestemmelserne. [Ændring 123]

    2.   Inden for rammerne af samarbejdet efter artikel 34 kan det nationale håndhævelsesorgan, der er kompetent i henseende til artikel 33, stk. 4 eller 5, efter anmodning fra det nationale håndhævelsesorgan, der behandler klagen, undersøge den pågældende overtrædelse af denne forordning, som dette organ har afdækket, og pålægge sanktioner, hvis dette er nødvendigt.

    Artikel 36

    Delegationen af beføjelser

    Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på at:

    i)

    tilpasse de i artikel 13 nævnte finansielle beløb i lyset af inflationen

    ii)

    ændre bilag I, II og III for at tage hensyn til ændringer af de fælles CIV-regler og den teknologiske udvikling på dette område.

    Artikel 37

    Udøvelse af de delegerede beføjelser

    1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

    2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 36, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra … [datoen for denne forordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

    3.   Delegationen af beføjelser, der er omhandlet i artikel 36 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

    4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

    5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

    6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 36 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

    Artikel 37a

    Udvalgsprocedure

    1.     Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

    2.     Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. [Ændring 124]

    Artikel 38

    Rapport

    Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen og resultaterne af denne forordning senest den … [fem år efter denne forordnings ikrafttræden].

    Rapporten skal bygge på de oplysninger, som gives i henhold til denne forordning. Rapporten ledsages om nødvendigt af passende forslag.

    Artikel 39

    Ophævelse

    Forordning (EF) nr. 1371/2007 ophæves.

    Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.

    Artikel 40

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i …, den .

    På Europa-Parlamentets vegne

    Formand

    På Rådets vegne

    Formand


    (1)  EUT C 197 af 8.6.2018, s. 66.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14).

    (3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem (EUT L 123 af 12.5.2011, s. 11).

    (4)   Kommissionens forordning (EU) nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 110).

    (5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).

    (6)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 63).

    (7)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 1).

    (8)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1).

    (9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

    (10)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

    (11)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

    (12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 32).

    (13)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF (EUT L 326 af 11.12.2015, s. 1).

    (14)  Direktiv XXX om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser (den europæiske lov om tilgængelighed) (EUT L X af X.X.XXXX, s. X).

    (15)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 1).

    (16)   Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926 af 31. maj 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU angående tilrådighedsstillelse af EU-dækkende multimodale rejseinformationstjenester (EUT L 272 af 21.10.2017, s. 1).

    BILAG

     

    BILAG I

    Udrag af de fælles regler for kontrakten om international befordring af passagerer og bagage med jernbane (CIV)

    Tillæg A

    til konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) af 9. maj 1980 som ændret ved protokollen af 3. juni 1999

    KAPITEL II

    INDGÅELSE OG UDFØRELSE AF KONTRAKT OM BEFORDRING

    Artikel 6

    Kontrakt om befordring

    1.   Gennem kontrakt om befordring forpligter operatøren sig til at befordre passageren og i givet fald rejsegods og køretøjer til bestemmelsesstationen og til at udlevere rejsegods og køretøjer på bestemmelsesstedet.

    2.   Kontrakten om befordring skal bevises ved udlevering af en eller flere rejsehjemler, der udleveres til passageren. Uden hensyn til artikel 9 kan hverken fravær, fejl ved eller tab af rejsehjemmel dog sætte spørgsmålstegn ved, om kontrakten eksisterer eller er gyldig, da kontrakten altid er underlagt nærværende fælles regler.

    3.   Rejsehjemlen bekræfter, indtil det modsatte er bevist, kontraktens indgåelse og indhold.

    Artikel 7

    Rejsehjemmel

    1.   De almindelige betingelser for befordring fastsætter form og udformning af rejsehjemler og ligeledes hvad angår sprog til affattelse og typer til trykningen.

    2.   På rejsehjemlen skal som minimum anføres:

    a)

    operatøren eller operatørerne

    b)

    oplysning om, at befordringen sker i henhold til nærværende fælles regler, medmindre andet er anført; dette kan ske ved angivelsen CIV

    c)

    enhver anden nødvendig angivelse, der kan bevise, at der er indgået kontrakt om befordring med angivelse af indhold, der gør det muligt for passageren at gøre sine krav gældende i henhold til den indgåede kontrakt.

    3.   Passageren bør ved udleveringen af rejsehjemlen sikre sig, at denne er udformet efter dennes anvisning.

    4.   Rejsehjemlen kan overdrages, hvis denne ikke er personlig og hvis rejsen ikke er påbegyndt.

    5.   Rejsehjemlen kan udfærdiges ved elektronisk registrering af data, der kan omformes til læsbare skrifttegn. De metoder, der anvendes ved registrering og behandling af data skal være funktionelt ligestillede, særlig med hensyn til beviskraft gennem de data, der indeholdes i rejsehjemlen.

    Artikel 8

    Betaling og tilbagebetaling af prisen for befordring

    1.   Medmindre andet er aftalt mellem passageren og operatøren, skal prisen for befordringen erlægges forud.

    2.   De almindelige betingelser for befordring fastsætter, under hvilke betingelser der kan ske tilbagebetaling af befordringsprisen.

    Artikel 9

    Ret til befordring. Udelukkelse fra befordring

    1.   Lige fra rejsens påbegyndelse skal passageren være forsynet med en gyldig rejsehjemmel, og denne skal forevises ved kontrol af rejsehjemler. De almindelige betingelser for befordring kan fastsætte:

    a)

    at en passager, der ikke kan fremvise gyldig rejsehjemmel, ud over befordringsprisen skal betale et tillæg

    b)

    at en passager, der nægter straks at betale befordringsprisen eller tillægget, kan nægtes befordring

    c)

    om og under hvilke betingelser en tilbagebetaling af tillægget kan finde sted.

    2.   De almindelige betingelser for befordring kan bestemme, at man kan nægte befordring af eller udelukke fra påbegyndt befordring passagerer, der:

    a)

    udgør en fare for sikkerheden og togdriftens korrekte gennemførelse eller for de andre passagerers sikkerhed

    b)

    på uacceptabel måde forulemper de andre passagerer

    og at disse passagerer hverken har ret til tilbagebetaling af befordringsprisen eller af den pris, de har betalt for befordring af deres rejsegods.

    Artikel 10

    Opfyldelse af administrative forskrifter

    Passageren skal overholde de af told- og andre administrative myndigheder krævede formaliteter.

    Artikel 11

    Aflysning og forsinkelse af tog. Svigtende forbindelse

    Operatøren skal i givet fald påtegne rejsehjemlen om, at toget er aflyst eller at forbindelsen ikke blev nået.

    KAPITEL III

    BEFORDRING AF HÅNDBAGAGE, DYR, REJSEGODS OG KØRETØJER

    Afsnit I

    Fælles bestemmelser

    Artikel 12

    Genstande og dyr, der kan medtages

    1.   Passageren kan medtage genstande, som let kan bæres (håndbagage) samt levende dyr, i overensstemmelse med Almindelige befordringsbetingelser. Desuden kan passageren medtage uhåndterlige genstande i overensstemmelse med de særlige betingelser, omtalt i Almindelige befordringsbetingelser. Følgende kan ikke medtages: genstande eller dyr, der ville kunne genere eller forulempe de andre passagerer eller forårsage skade.

    2.   Passageren kan forsende som indskrevet rejsegods genstande og dyr i overensstemmelse med Almindelige befordringsbetingelser.

    3.   Operatøren kan tillade befordring af køretøjer i forbindelse med befordring af passagerer i overensstemmelse med de særlige betingelser, omtalt i Almindelige befordringsbetingelser.

    4.   Befordring af farligt gods som håndbagage, indskrevet rejsegods samt i eller oven på køretøjer, som i overensstemmelse med dette kapitel befordres med bane, skal ske i overensstemmelse med Reglement for international befordring af farligt gods med jernbane (RID).

    Artikel 13

    Kontrol

    1.   Operatøren har ret til i tilfælde af alvorlig mistanke om manglende overholdelse af befordringsbetingelserne at kontrollere, om de befordrede genstande (håndbagage, indskrevet rejsegods, køretøjer (herunder deres last) og dyr lever op til befordringsbetingelserne, når love og regler i den stat, hvor kontrollen skal finde sted, ikke forbyder det. Passageren bør opfordres til at overvære kontrollen. Hvis denne ikke indfinder sig eller ikke kan kontaktes, skal operatøren tilkalde to uafhængige vidner.

    2.   I tilfælde, hvor det konstateres at befordringsbetingelserne ikke har været overholdt, kan operatøren af passageren kræve betaling af de udgifter, som kontrollen har medført.

    Artikel 14

    Opfyldelse af administrative forskrifter

    Passageren skal overholde de af told- og andre administrative myndigheder krævede formaliteter, i forbindelse med sin befordring, af medbragte genstande (håndbagage, indskrevet rejsegods, køretøjer herunder deres last) og dyr. Passageren skal overvære undersøgelsen af disse genstande, medmindre love og regler i den enkelte stat gør undtagelser herfra.

    Afsnit II

    Håndbagage og dyr

    Artikel 15

    Opsyn

    Det påhviler passageren at føre opsyn med den håndbagage og de dyr, denne medbringer.

    Afsnit III

    Rejsegods

    Artikel 16

    Forsendelse af rejsegods

    1.   De kontraktlige forpligtelser i forbindelse med befordring af indskrevet rejsegods skal godtgøres ved udlevering af et bagagebevis til passageren.

    2.   Uden hensyn til artikel 22 kan hverken fravær, fejl ved eller tab af bagagebevis sætte spørgsmålstegn ved, om aftale om befordringen af rejsegods eksisterer eller er gyldig, da aftalen altid er underlagt nærværende fælles regler.

    3.   Bagagebeviset bekræfter, indtil det modsatte er bevist, indskrivningen af rejsegodset og betingelserne for befordringen.

    4.   Indtil det modsatte er bevist, formodes det, at rejsegodset på det tidspunkt, det overdrages til operatøren, er i uskadt stand, og at antal og omfang af de enkelte kolli svarer til oplysningerne på bagagebeviset.

    Artikel 17

    Bagagebevis

    1.   De almindelige befordringsbetingelser fastsætter udformning og indhold af bagagebeviset og ligeledes med hensyn til sprog, til affattelse og typer til trykning. Artikel 7, stk. 5, gælder på tilsvarende vis.

    2.   På bagagebeviset skal som minimum anføres:

    a)

    operatøren eller operatørerne

    b)

    oplysning om, at befordringen sker i henhold til nærværende fælles regler, medmindre andet er anført; dette kan ske ved angivelsen CIV

    c)

    enhver anden nødvendig angivelse, der kan bevise, at der er indgået kontrakt om forsendelse af rejsegods, der gør det muligt for passageren at gøre sine krav gældende i henhold til den indgåede kontrakt.

    3.   Passageren bør ved modtagelsen af bagagebeviset sikre sig, at dette er udformet efter den rejsendes anvisning.

    Artikel 18

    Indskrivning og befordring

    1.   Medmindre andet er fastsat i Almindelige betingelser for befordring, kan indskrivning af rejsegods kun finde sted mod forevisning af gyldig rejsehjemmel til bestemmelsesstationen. Derudover sker indskrivning i henhold til gældende regler på indskrivningsstedet.

    2.   I de tilfælde, hvor Almindelige betingelser for befordring fastsætter, at rejsegods kan befordres uden forevisning af gyldig rejsehjemmel, gælder nærværende fælles regler for passagerens rettigheder og forpligtelser i forhold til pågældendes rejsegods på tilsvarende vis for afsenderen af rejsegods.

    3.   Operatøren kan sende rejsegods med et andet tog eller med et andet befordringsmiddel eller ad en anden rejserute end den, der benyttes af passageren.

    Artikel 19

    Betaling af prisen for befordring af rejsegods

    Medmindre anden aftale er indgået mellem passageren og operatøren, skal prisen for befordringen af rejsegodset erlægges ved indskrivningen.

    Artikel 20

    Mærkning af rejsegods

    Passageren skal på hver kolli på et let synligt sted og tilstrækkelig tydeligt, og så det ikke kan udviskes, angive:

    a)

    sit navn og adresse

    b)

    bestemmelsessted.

    Artikel 21

    Rådighed over rejsegods

    1.   Hvis omstændighederne tillader det, og regler udstedt af told- og andre administrative myndigheder ikke nedlægger forbud imod det, kan passageren anmode om at få udleveret sit rejsegods på afsendelsesstedet mod aflevering af bagagebeviset, og når det er foreskrevet i Almindelige befordringsbetingelser mod forevisning af rejsehjemmel.

    2.   De almindelige befordringsbetingelser kan fastsætte andre regler angående retten til at kunne disponere over rejsegods, særlig med hensyn til ændring af bestemmelsesstedet og eventuelle økonomiske konsekvenser, der påhviler passageren.

    Artikel 22

    Udlevering

    1.   Udlevering af indskrevet rejsegods sker mod aflevering af bagagebeviset og mod betaling af de i givet fald på forsendelsen hvilende omkostninger.

    Operatøren er berettiget, men ikke forpligtet, til at sikre sig, at indehaveren af bagagebeviset er berettiget til at modtage rejsegodset.

    2.   Sidestillet med udlevering til indehaveren af bagagebeviset regnes en udlevering efter de for bestemmelsesstedet gældende forskrifter som:

    a)

    udlevering af det indskrevne rejsegods til told- eller skattemyndigheder i deres ekspeditions- eller lagerlokaler, når disse ikke står under operatørens opsyn

    b)

    overgivelse af levende dyr til opbevaring hos en tredjepart.

    3.   Indehaveren af bagagebeviset kan forlange rejsegodset udleveret på bestemmelsesstedet så snart der i givet fald er forløbet den fornødne tid til behandling hos told- og andre administrative myndigheder.

    4.   Hvis bagagebeviset ikke afleveres, er operatøren kun forpligtet til at udlevere det indskrevne rejsegods, såfremt den, der ønsker det udleveret, godtgør sin ret; hvis dette ikke sker på fyldestgørende måde, kan operatøren forlange, at der stilles kaution.

    5.   Det indskrevne rejsegods udleveres på det bestemmelsessted, hvortil det er indskrevet.

    6.   Indehaveren af bagagebeviset kan, når rejsegodset ikke udleveres i overensstemmelse med stk. 3, forlange, at bagagebeviset påtegnes, på hvilken dato og hvilket klokkeslæt rejsegodset blev forlangt udleveret.

    7.   Rettighedshaveren kan nægte at modtage rejsegodset, hvis operatøren ikke efterkommer dennes anmodning om at foretage en undersøgelse af rejsegodset for at konstatere en af rettighedshaveren påstået skade.

    8.   I øvrigt sker udlevering af rejsegods efter de for bestemmelsesstedet gældende forskrifter.

    Afsnit IV

    Køretøjer

    Artikel 23

    Befordringsbetingelser

    De særlige bestemmelser vedrørende befordring af køretøjer, indeholdt i de almindelige befordringsbetingelser, fastsætter i særlig grad betingelser vedrørende adgang til befordring, indskrivning, lastning og befordring, losning og udlevering samt passagerens forpligtelser.

    Artikel 24

    Befordringsbevis

    1.   Et befordringsbevis, der kan bevise, at der er indgået kontrakt om befordring af køretøj, skal udleveres til passageren. Befordringsbeviset kan udgøre en del af passagerens rejsehjemmel.

    2.   De særlige betingelser for befordring af køretøjer, som er indeholdt i de almindelige befordringsbetingelser, fastsætter udformning og indhold af befordringsbeviset og ligeledes hvad angår sprog til affattelse og typer til trykning. Artikel 7, stk. 5, gælder på tilsvarende vis.

    3.   På befordringsbeviset skal som minimum anføres:

    a)

    operatøren eller operatørerne

    b)

    oplysning om, at befordringen sker i henhold til nærværende fælles regler, medmindre andet er anført; dette kan ske ved angivelsen CIV

    c)

    enhver anden nødvendig angivelse, der kan bevise, at der er indgået kontrakt om befordring af køretøj, der gør det muligt for passageren at gøre sine krav gældende i henhold til den indgåede kontrakt.

    4.   Passageren bør ved modtagelsen af befordringsbeviset sikre sig, at dette er udformet efter den rejsendes anvisning.

    Artikel 25

    Gældende retsregler

    Med forbehold for de bestemmelser der er nævnt i nærværende afsnit gælder de bestemmelser, der er nævnt i afsnit III angående befordring af rejsegods, for befordring af køretøjer.

    Kapitel IV

    Operatørens ansvar

    Afsnit I

    Ansvar i tilfælde af passagerers død eller tilskadekomst

    Artikel 26

    Grundlag for ansvar

    1.   Operatøren er ansvarlig for skader, som medfører passagerens død, tilskadekomst eller anden krænkelse af dennes legemlige eller åndelige førlighed, og som er forårsaget ved et ulykkestilfælde i forbindelse med jernbanedrift medens passageren befinder sig i, stiger op i eller stiger af en jernbanevogn, uden hensyn til hvilken infrastruktur der benyttes.

    2.   Operatøren fritages for dette ansvar:

    a)

    hvis ulykkestilfældet er forårsaget af uden for jernbanedriften værende forhold, som operatøren trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis følger denne ikke har kunnet afværge

    b)

    i det omfang ulykken skyldes en fejl fra passagerens side

    c)

    hvis ulykkestilfældet skyldes tredjeparts handling, som operatøren trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis konsekvenser ikke kunne afværges; en anden jernbanevirksomhed, der benytter den samme infrastruktur betragtes ikke som tredjepart; regresretten er ikke berørt.

    3.   Hvis ulykkestilfældet skyldes tredjeparts handling, og hvis operatøren dette til trods ikke kan fritages for sit ansvar i overensstemmelse med stk. 2, litra c), bærer denne hele ansvaret inden for rammerne af nærværende fælles regler og uden hensyn til eventuel regres overfor tredjepart.

    4.   Nærværende fælles regler omfatter ikke det ansvar, der kan påhvile operatøren i de tilfælde, der ikke er omtalt i stk. 1.

    5.   Når en befordring, der er genstand for en enkelt befordringskontrakt, udføres af flere efterfølgende operatører, påhviler ansvaret den operatør, der i henhold til befordringskontrakten udfører den del af ydelsen, under hvilken den ulykke, der er årsag til passagerers død eller tilskadekomst, skete. Når denne ydelse ikke udføres af operatøren, men af en efterfølgende operatør, hæfter de to operatører solidarisk, i henhold til nærværende fælles regler.

    Artikel 27

    Erstatning ved død

    1.   I tilfælde af passagerens død omfatter erstatningen:

    a)

    de i forbindelse med dødsfaldet opståede nødvendige udgifter, særlig med hensyn til transport af afdøde og bisættelse

    b)

    hvis døden ikke indtræder straks, den i artikel 28 fastsatte erstatning.

    2.   Hvis afdøde havde eller ville have lovmæssig forsørgerpligt over for personer, der ved dødsfaldet mister deres forsørger, kan der eventuelt ydes erstatning for dette tab. Sagsanlæg vedrørende skadeserstatning fra personer, som afdøde forsørgede, uden at der var tale om en forsørgelse fastsat i henhold til lovregler, følger gældende national lovgivning.

    Artikel 28

    Erstatning ved tilskadekomst

    Ved passagerens tilskadekomst eller enhver anden krænkelse af dennes legemlige eller åndelige førlighed omfatter skadeserstatningen:

    a)

    nødvendige udgifter, især til behandling og transport

    b)

    tab, som passageren har lidt, enten fordi erhvervsevnen er gået helt eller delvis tabt, eller fordi der er sket en forøgelse af dennes behov.

    Artikel 29

    Erstatning for andre former for legemsbeskadigelse

    Det afgøres efter national ret, om og i hvilket omfang operatøren skal yde erstatning for andre former for legemsbeskadigelse end dem, der er omfattet af artikel 27 og 28.

    Artikel 30

    Erstatningens form og størrelse ved død eller tilskadekomst

    1.   Den i artikel 27, stk. 2, og artikel 28, litra b), nævnte erstatning ydes i form af et samlet beløb. Såfremt den tilskadekomne passager eller de ifølge artikel 27, stk. 2, berettigede personer kræver udbetaling af en løbende ydelse, og dette er muligt ifølge national ret, skal erstatningen dog ydes i denne form.

    2.   Størrelsen af den erstatning, som skal ydes i henhold til stk. 1, afgøres efter national ret. Ved anvendelsen af nærværende fælles regler fastsættes dog for hver passager en højeste grænse på 175 000 regningsenheder ved udbetaling af et samlet beløb eller en hertil svarende årlig rente, såfremt den højeste grænse ifølge den nationale ret er fastsat til et lavere beløb.

    Artikel 31

    Andre transportmidler

    1.   Med forbehold for stk. 2 finder bestemmelserne om ansvar ved passagerers død eller tilskadekomst ikke anvendelse på skader, som forvoldes under befordring, der i henhold til befordringskontrakten ikke er jernbanebefordring.

    2.   Bliver jernbanevogne befordret med færge, finder bestemmelserne om ansvar ved passagerers død eller tilskadekomst dog anvendelse på de af artikel 26, stk. 1, og artikel 33, stk. 1, omfattede skader, som tilføjes passageren i sammenhæng med jernbanedriften under passagerens ophold i de omtalte vogne eller under ind- eller udstigning.

    3.   Når jernbanedriften undtagelsesvis er indstillet, og passagererne bliver befordret med et andet transportmiddel, er operatøren ansvarlig i medfør af nærværende fælles regler.

    Afsnit II

    Ansvar ved manglende overholdelse af køreplaner

    Artikel 32

    Ansvar i tilfælde af aflysning af tog, forsinkelse eller svigtende forbindelse

    1.   Operatøren er ansvarlig for tab, som påføres passageren på grund af aflysning, forsinkelse eller svigtende forbindelse, så rejsen ikke kan fortsættes samme dag, eller ikke er fornuftig at gennemføre den samme dag på grund af de givne omstændigheder. Erstatningen omfatter rimelige udgifter til logi samt udgifter til underretning af personer, som venter på passageren.

    2.   Operatøren fritages for dette ansvar, når aflysningen, forsinkelsen eller svigtende forbindelse skyldes:

    a)

    uden for jernbanedriften værende forhold, som operatøren trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis følger denne ikke har kunnet afværge,

    b)

    en fejl fra passagerens side eller

    c)

    tredjeparts handling, som operatøren trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå og hvis konsekvenser ikke kunne afværges; en anden jernbanevirksomhed, der benytter den samme infrastruktur betragtes ikke som tredjepart; regresretten er ikke berørt.

    3.   National ret afgør, om og i hvilket omfang operatøren skal betale skadeserstatning for andre tab end dem, der er omtalt i stk. 1. Denne bestemmelse gør ikke indgreb i artikel 44.

    Afsnit III

    Ansvar for håndbagage, dyr, rejsegods og køretøjer

    DEL 1

    Håndbagage og dyr

    Artikel 33

    Ansvar

    1.   I tilfælde af passagerers død eller tilskadekomst er operatøren ansvarlig for helt eller delvist tab af eller skade på de genstande, som passageren enten havde på sig eller medbragte som håndbagage; dette omfatter også dyr, som passageren medbragte. Artikel 26 anvendes analogt.

    2.   I øvrigt er operatøren kun ansvarlig for helt eller delvist tab af eller skade på genstande, håndbagage eller dyr, som passageren skal holde opsyn med i henhold til artikel 15, hvis skaden skyldes en fejl fra operatørens side. De andre artikler i Afsnit IV, med undtagelse af artikel 51, og Afsnit VI gælder ikke i disse tilfælde.

    Artikel 34

    Begrænsning af skadeserstatning i tilfælde af tab af eller skade på genstande

    Når operatøren er ansvarlig i medfør af artikel 33, stk. 1, skal denne betale erstatning op til et beløb på 1 400 regningsenheder til hver passager.

    Artikel 35

    Fritagelse for ansvar

    Operatøren er ikke ansvarlig i forhold til passageren for skader, der skyldes, at passageren ikke overholder forskrifter fra told- og andre administrative myndigheder.

    DEL 2

    Rejsegods

    Artikel 36

    Grundlag for ansvar

    1.   Operatøren er ansvarlig for tab, der skyldes helt eller delvist tab af eller skade på rejsegods fra indskrivningstidspunktet og til udleveringen, samt for forsinkelse i forbindelse med udleveringen.

    2.   Operatøren fritages for dette ansvar, i det omfang tabet af, beskadigelsen eller den forsinkede leveringen skyldes en fejl fra passagerens side, en ordre fra denne, der ikke er foranlediget af en fejl fra operatørens side, en fejl ved rejsegodsets art eller forhold, som operatøren ikke har kunnet undgå, og hvis konsekvenser operatøren ikke har kunnet forebygge.

    3.   Operatøren fritages for dette ansvar, i tilfælde af at tabet eller skaden skyldes en af de særlige situationer, der er forbundet med en eller flere af følgende nedenfor nævnte forhold:

    a)

    manglende eller mangelfuld emballage

    b)

    det indskrevne rejsegods særlige beskaffenhed

    c)

    indlevering af genstande, som er udelukket fra befordring som indskrevet rejsegods.

    Artikel 37

    Bevisbyrde

    1.   Beviset for, at tabet, beskadigelsen eller den forsinkede levering er forårsaget af en af de i artikel 36, stk. 2, omhandlede forhold, påhviler operatøren.

    2.   Godtgør operatøren, at tabet eller beskadigelsen efter omstændighederne i det pågældende tilfælde har kunnet skyldes en eller flere af de i artikel 36, stk. 3, omhandlede særlige farer, formodes skaden at have denne årsag. Rettighedshaveren har dog ret til at bevise, at skaden ikke helt eller delvis er forårsaget ved en af disse farer.

    Artikel 38

    Efterfølgende operatører

    Når en befordring, der er genstand for en enkelt befordringskontrakt, udføres af flere på hinanden efterfølgende operatører, som tager ansvaret for rejsegodset med bagagebeviset eller køretøjet med befordringsbeviset, er disse, hvad angår befordringen af rejsegodset eller af køretøjerne part i befordringskontrakten i overensstemmelse med de kontraktmæssige betingelser på bagagebeviset eller på befordringsbeviset og er forpligtede i forhold til disse dokumenter. I så tilfælde er hver enkelt operatør ansvarlig for udførelsen af befordringen på den samlede strækning til udleveringen.

    Artikel 39

    Stedfortrædende operatør

    1.   Når operatøren, helt eller delvis, har overdraget udførelsen af befordringen til en stedfortrædende operatør, hvad enten dette sker inden for en i kontrakten nævnt rettighed eller ej, er operatøren alligevel ansvarlig for hele befordringen.

    2.   Alle bestemmelser i nærværende fælles regler omhandlende ansvar for operatøren gælder ligeledes for en stedfortrædende operatør for den del af befordringen, denne udfører. Artikel 48 og 52 gælder i forbindelse med søgsmål mod ansatte hos den stedfortrædende operatør eller alle andre personer, som den stedfortrædende operatør benytter til at udføre befordringen.

    3.   Enhver særaftale, gennem hvilken operatøren påtager sig forpligtelser, som ikke pålægges i henhold til nærværende fælles regler, eller giver afkald på rettigheder, som gives gennem disse fælles regler, har ikke gyldighed i forhold til en stedfortrædende operatør, der ikke udtrykkeligt og i skriftlig form har accepteret denne. Hvad enten den stedfortrædende operatør har accepteret denne aftale eller ej, er operatøren stadig bundet af sine forpligtelser eller de afkald, der er en følge af den omtalte særaftale.

    4.   Når og for så vidt operatøren og den stedfortrædende operatør er ansvarlige, hæfter de solidarisk.

    5.   Det samlede beløb, der skal betales i skadeserstatning af operatøren, den stedfortrædende operatør, samt af ansatte eller alle andre personer, som disse benytter til at udføre befordringen, kan ikke overstige det maksimumbeløb, der er omtalt i nærværende fælles regler.

    6.   Nærværende artikel berører ikke de muligheder for regres, der kan være mellem operatøren og den stedfortrædende operatør.

    Artikel 40

    Formodning om tab af rejsegods

    1.   Rettighedshaveren kan uden at fremlægge andet bevis betragte et stykke indskrevet rejsegods som tabt, hvis det ikke er udleveret fjorten dage efter, at det blev forlangt udleveret i henhold til artikel 22, stk. 3.

    2.   Genfindes et som tabt betragtet stykke indskrevet rejsegods inden et år efter, at det blev forlangt udleveret, skal operatøren underrette rettighedshaveren, såfremt dennes adresse kendes eller kan fremskaffes.

    3.   Rettighedshaveren kan inden tredive dage efter modtagelsen af den i stk. 2 omtalte meddelelse forlange, at det indskrevne rejsegods skal udleveres. I dette tilfælde skal rettighedshaveren betale befordringsomkostningerne fra afsendelsesstedet til det sted, hvor udleveringen finder sted, og tilbagebetale den udbetalte erstatning med fradrag af de i denne indbefattede omkostninger. Retten til erstatning for forsinket levering efter artikel 43 berøres dog ikke heraf.

    4.   Hvis det genfundne rejsegods ikke forlanges udleveret inden for den i stk. 3 fastsatte frist, eller hvis det genfindes mere end et år efter kravet om udlevering, råder operatøren over det i henhold til gældende love og forskrifter på det sted, hvor rejsegodset befinder sig.

    Artikel 41

    Erstatning ved tab

    1.   Ved helt eller delvist tab af indskrevet rejsegods skal operatøren uden nogen yderligere skadeserstatning betale:

    a)

    når skadens størrelse er påvist, en hertil svarende erstatning, som dog ikke kan overstige 80 regningsenheder pr. kilogram manglende bruttovægt eller 1 200 regningsenheder pr. kolli rejsegods

    b)

    når skadens størrelse ikke er påvist, en erstatning på 20 regningsenheder pr. kilogram bruttovægt eller 300 regningsenheder pr. kolli rejsegods.

    Det bestemmes ved de Almindelige befordringsbetingelser, om der skal ydes erstatning pr. manglende kilogram eller pr. manglende kolli rejsegods.

    2.   Desuden skal operatøren tilbagebetale fragten og andre beløb, der er betalt i forbindelse med befordringen af det tabte indskrevne rejsegods, samt toldafgifter eller andre allerede erlagte afgifter.

    Artikel 42

    Erstatning ved beskadigelse

    1.   Ved beskadigelse af det indskrevne rejsegods skal operatøren uden nogen yderligere skadeserstatning betale erstatning svarende til rejsegodsets værdiforringelse.

    2.   Erstatningen kan ikke overstige:

    a)

    hvis det samlede rejsegods er forringet i værdi ved beskadigelsen, det beløb, som skulle betales ved fuldstændigt tab

    b)

    hvis kun en del af rejsegodset er forringet i værdi ved beskadigelsen, det beløb, som skulle betales, hvis den værdiforringede del var gået tabt.

    Artikel 43

    Erstatning ved forsinket levering

    1.   Ved forsinket levering af det indskrevne rejsegods skal operatøren for hver påbegyndt fireogtyve timer regnet fra det tidspunkt, da rejsegodset blev forlangt udleveret, dog højst for fjorten dage, betale:

    a)

    når rettighedshaveren påviser, at der ved forsinkelsen er opstået et tab, herunder en beskadigelse, en erstatning svarende til tabets størrelse indtil et maksimumbeløb på 0,80 regningsenheder pr. kilogram bruttovægt eller på 14 regningsenheder pr. kolli af det for sent leverede rejsegods

    b)

    når rettighedshaveren ikke påviser, at der ved forsinkelsen er opstået tab, en erstatning på 0,14 regningsenheder pr. kilogram bruttovægt eller på 2,80 regningsenheder pr. kolli, der er for sent leveret.

    Det bestemmes ved de Almindelige befordringsbetingelser, om der skal ydes erstatning pr. manglende kilogram eller pr. manglende kolli rejsegods.

    2.   Ved fuldstændigt tab af indskrevet rejsegods ydes der ikke erstatning efter stk. 1 ved siden af den i artikel 41 omhandlede erstatning.

    3.   Ved delvist tab af indskrevet rejsegods ydes erstatning efter stk. 1 for den del, der ikke er gået tabt.

    4.   Ved beskadigelse af indskrevet rejsegods, der ikke er en følge af forsinket levering, ydes erstatning efter stk. 1 eventuelt ved siden af den i artikel 42 omhandlede erstatning.

    5.   I intet tilfælde kan erstatningen efter stk. 1 sammen med de i artikel 41 og 42 omhandlede erstatninger overstige den erstatning, som skulle ydes, hvis rejsegodset var gået fuldstændigt tabt.

    DEL 3

    Køretøjer

    Artikel 44

    Erstatning ved forsinkelse

    1.   Hvis et køretøj på grund af en omstændighed, der kan tilskrives operatøren, bliver læsset for sent, eller bliver det leveret for sent, skal operatøren, når rettighedshaveren beviser, at der derved er opstået et tab, betale en erstatning, hvis størrelse ikke kan overstige prisen for befordringen af køretøjet.

    2.   Hvis der på grund af en omstændighed, der kan tilskrives operatøren, opstår en forsinkelse ved læsningen, og rettighedshaveren som følge heraf giver afkald på gennemførelse af befordringskontrakten, tilbagebetales prisen for befordringen. Herudover kan rettighedshaveren forlange en erstatning, hvis størrelse ikke kan overstige prisen for befordringen af køretøjet, hvis det påvises, at der som følge af forsinkelsen er opstået et tab.

    Artikel 45

    Erstatning ved tab

    Ved helt eller delvist tab af et køretøj beregnes den erstatning, som for det påviste tab skal betales til rettighedshaveren, efter køretøjets normale handelsværdi. Denne værdi kan ikke være på over 8 000 regningsenheder. En påhængsvogn med eller uden last betragtes som et selvstændigt køretøj.

    Artikel 46

    Ansvar i forbindelse med andre genstande

    1.   Med hensyn til andre genstande efterladt i køretøjet eller som befinder sig i bagagerum (f.eks. bagage- eller skibokse), der er solidt fastgjort til køretøjet, er operatøren kun ansvarlig for skade forvoldt på grund af fejl fra dennes side. Den samlede skadeserstatning kan ikke overstige 1 400 regningsenheder.

    2.   For så vidt angår genstande fastgjort uden på køretøjet, herunder de bagagebokse, der er omtalt i stk. 1, er operatøren kun ansvarlig, hvis det kan bevises, at skaden er opstået på grund af en handling eller en undladelse fra operatørens side, enten for med fortsæt at forvolde en sådan skade eller uden omtanke eller vel vidende om, at en sådan skade sandsynligvis ville ske.

    Artikel 47

    Gældende retsregler

    Med forbehold for bestemmelserne i nærværende afsnit, gælder bestemmelserne om ansvar i forhold til rejsegods i afsnit 2 for køretøjer.

    Afsnit IV

    Fælles bestemmelser

    Artikel 48

    Bortfald af ret til påberåbelse af begrænset ansvar

    Begrænsning af ansvar, sådan som det er fastsat i nærværende fælles regler samt de bestemmelser, der findes i national lovgivning, der begrænser skadeserstatningernes størrelse til et bestemt beløb, gælder ikke, hvis det kan bevises, at skaden er opstået på grund af en handling eller en undladelse fra operatørens side, enten for med fortsæt at forvolde en sådan skade eller uden omtanke eller vel vidende om, at en sådan skade sandsynligvis ville ske.

    Artikel 49

    Omregningskurs og renter

    1.   Når beregningen af skadeserstatningen indebærer omregning af beløb udtrykt i fremmed valuta, sker omregningen i overensstemmelse med den kurs, der gælder på den pågældende dag på stedet for betalingen.

    2.   Rettighedshaveren kan kræve renter af skadeserstatningen, beregnet som fem procent pro anno, regnet fra den dag kravet er fremsat i henhold til artikel 55 eller, hvis der ikke er fremsat noget krav, fra den dag retsligt krav rejses.

    3.   Dog beregnes renter, med hensyn til skadeserstatninger i henhold til artikel 27 og 28, først fra den dag, da de begivenheder, der tjener til udmåling af skadeserstatningen, er sket, hvis denne dag ligger senere end den dag, da kravet fremsættes eller retsligt krav rejses.

    4.   For indskrevet rejsegods betales kun renter, hvis erstatningen overstiger 16 regningsenheder pr. bagagebevis.

    5.   Fremlægger rettighedshaveren ikke inden for en passende givet frist de bilag for operatøren, der er nødvendige for en endelig afgørelse af kravet, ophører renten at løbe fra udløbet af denne frist og indtil afleveringen af bilagene.

    Artikel 50

    Ansvar i tilfælde af atomuheld

    Operatøren er fritaget for det ansvar, som påhviler denne efter de fælles regler, når skaden er forårsaget af et atomuheld, og den, der driver atomanlægget, eller en med denne ligestillet person efter en stats love og forskrifter om ansvar på kerneenergiens område hæfter for sådanne skader.

    Artikel 51

    Personer som operatøren er ansvarlig for

    Operatøren er ansvarlig for sit personale og andre personer, som denne benytter til at udføre befordringen, når dette personale eller disse personer udøver deres hverv. Infrastrukturforvalterne af de strækninger, hvor befordringen foregår, betragtes som personer, som operatøren benytter for at få udført befordringen.

    Artikel 52

    Andre klagemuligheder

    1.   I alle tilfælde, hvor de fælles regler finder anvendelse, kan et erstatningskrav mod operatøren, uanset på hvilket grundlag det hviler, kun gøres gældende i henhold til de betingelser og begrænsninger, der findes i de fælles regler.

    2.   Det samme gælder for krav mod personalet og andre personer, for hvilke operatøren er ansvarlig efter artikel 51.

    KAPITEL V

    PASSAGERENS ANSVAR

    Artikel 53

    Særlige principper i forbindelse med ansvar

    Passageren er ansvarlig i forhold til operatøren for enhver skade:

    a)

    der skyldes tilsidesættelse af de forpligtelser der gælder i medfør af

    1.

    artikel 10, 14 og 20

    2.

    de særlige bestemmelser vedrørende befordring af køretøjer indeholdt i de Almindelige befordringsbetingelser, eller

    3.

    Reglement for international befordring af farligt gods med jernbane (RID), eller

    b)

    som skyldes genstande eller dyr, som passageren medbringer, medmindre passageren beviser, at skaden er forårsaget af forhold, som en ansvarsbevidst passager, trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis følger denne ikke har kunnet afværge. Denne bestemmelse påvirker ikke det ansvar, der påhviler operatøren i medfør af artiklerne 26 og 33, stk. 1.

    Kapitel VI

    Sagsanlæg

    Artikel 54

    Konstatering af delvis tab eller skade

    1.   Når operatøren opdager eller formoder eller rettighedshaveren hævder, at en genstand, der skulle befordres af operatøren (indskrevet rejsegods, køretøjer) er gået helt eller delvis tabt eller er blevet beskadiget, skal operatøren straks og om muligt i overværelse af rettighedshaveren udfærdige en rapport, hvorved, alt efter skadens art, genstandens tilstand og så vidt muligt skadens omfang, dens årsag og tidspunktet for dens opståen fastslås.

    2.   En kopi af denne rapport skal udleveres gratis til rettighedshaveren.

    3.   Hvis indholdet i denne rapport ikke kan godkendes af rettighedshaveren, kan denne forlange, at rejsegodsets eller køretøjets tilstand samt skadens årsag og omfang fastslås af en af parterne udpeget eller en beskikket sagkyndig. Fremgangsmåden retter sig efter love og bestemmelser i den stat, hvor konstateringen finder sted.

    Artikel 55

    Klager

    1.   Klager vedrørende operatørens ansvar for passagerers død og tilskadekomst skal indgives skriftligt til den operatør, mod hvem der rejses retsligt krav. I tilfælde af en befordring, der er genstand for en enkelt befordringskontrakt, og som udføres af flere efterfølgende operatører, kan kravet ligeledes stilles over for den første og den sidste operatør samt over for den operatør, der i den stat, hvor passagerens har ophold eller har sin normale adresse, har sit hovedsæde eller en filial eller den afdeling, som har indgået befordringskontrakten.

    2.   Andre krav vedrørende befordringskontrakten skal indgives skriftligt til den operatør, der er omtalt i artikel 56, stk. 2 og 3.

    3.   De bilag, som rettighedshaveren finder det nyttigt at vedlægge sin klage, skal fremlægges enten i original eller i kopi, i givet fald behørigt attesteret, hvis operatøren kræver det. Under klagens behandling kan operatøren kræve at få udleveret rejsehjemlen, bagagebeviset og befordringsbeviset.

    Artikel 56

    Operatører mod hvilke der kan anlægges søgsmål

    1.   Erstatningssøgsmål på grundlag af operatørens ansvar for passagerens død eller tilskadekomst kan kun anlægges mod den ifølge artikel 26, stk. 5, ansvarlige operatør.

    2.   Med forbehold for stk. 4 kan andre erstatningssøgsmål vedrørende befordringskontrakten kun fremsættes over for den første eller den sidste operatør eller mod den operatør, som udførte befordringen på den strækning, hvor den begivenhed fandt sted, der var årsag til, at der anlægges søgsmål.

    3.   I tilfælde af at befordringen udføres af flere efterfølgende operatører, kan der rejses søgsmål mod den operatør, der skulle udlevere rejsegodset eller køretøjet, som med dennes samtykke er påført bagagebeviset eller befordringsbeviset, i henhold til stk. 2, selv om denne ikke har modtaget rejsegodset eller køretøjet.

    4.   Søgsmål om tilbagebetaling af et i henhold til befordringskontrakten betalt beløb kan rettes mod den operatør, der har opkrævet beløbet, eller mod den jernbane, til hvis fordel det er opkrævet.

    5.   Retsligt krav kan fremsættes mod en anden operatør end de i stk. 2 og 4 omtalte, når det fremkommer som kontrasøgsmål eller indsigelse, og hovedsøgsmålet grunder sig på samme befordringskontrakt.

    6.   I det omfang hvor nærværende fælles regler gælder for en stedfortrædende operatør, kan retslige krav ligeledes gøres gældende mod denne.

    7.   Hvis sagsøgeren har valget mellem flere operatører, ophører denne ret til at vælge, så snart der er anlagt sag mod en af disse operatører; dette gælder ligeledes, hvis sagsøgeren har valget mellem en eller flere operatører og en stedfortrædende operatør.

    Artikel 58

    Bortfald af krav i tilfælde af passagerers død og tilskadekomst

    1.   Alle krav fra rettighedshaveren på grundlag af operatørens ansvar for passagerers død og tilskadekomst er bortfaldet, hvis rettighedshaveren ikke senest tolv måneder efter, at denne er blevet bekendt med skaden, anmelder denne til en af de operatører, til hvilken kravet kan stilles i medfør af artikel 55, stk. 1. Hvis den erstatningsberettigede anmelder skaden mundtligt til operatøren, skal denne udlevere en attestering af denne mundtlige anmeldelse.

    2.   Erstatningskravet bortfalder dog ikke, når:

    a)

    den erstatningsberettigede inden den i stk. 1 nævnte frist fremmer sit krav over for en af de i artikel 55, stk. 1, nævnte operatører

    b)

    den ansvarlige operatør, inden for den i stk. 1 nævnte frist, ad anden vej har fået kendskab til passagerens ulykkestilfælde

    c)

    undladelse eller forsinkelse af anmeldelsen af ulykkestilfældet skyldes omstændigheder, som ikke kan bebrejdes den erstatningsberettigede

    d)

    den erstatningsberettigede beviser, at operatøren er skyld i ulykkestilfældet.

    Artikel 59

    Bortfald af krav hidrørende fra befordring af rejsegods

    1.   Ved rettighedshaverens modtagelse af det indskrevne rejsegods bortfalder ethvert fra befordringskontrakten stammende krav mod operatøren for delvist tab, beskadigelse eller forsinket levering.

    2.   Kravene bortfalder dog ikke:

    a)

    ved delvist tab eller ved beskadigelse, hvis

    1.

    tabet eller beskadigelsen er fastslået efter artikel 54 inden rettighedshaverens modtagelse af det indskrevne rejsegods

    2.

    den konstatering, der skulle være sket efter artikel 54, alene på grund af operatørens fejl ikke er blevet foretaget

    b)

    ved ikke udvendigt synlig skade, som først fastslås efter rettighedshaveren modtagelse af det indskrevne rejsegods, hvis rettighedshaveren

    1.

    forlanger konstatering af skaden i henhold til artikel 54, straks efter at skaden er opdaget og senest tre dage efter modtagelsen af det indskrevne rejsegods og

    2.

    herudover beviser, at skaden er sket i tiden mellem overdragelsen til operatøren og udleveringen

    c)

    ved forsinket levering, når rettighedshaveren inden enogtyve dage fremsætter sit krav over for en af de i artikel 56, stk. 3, nævnte operatører

    d)

    når rettighedshaveren beviser, at skaden skyldes en fejl fra operatørens side.

    Artikel 60

    Forældelse af krav

    1.   Erstatningssøgsmål på grundlag af operatørens ansvar for passagerers død og tilskadekomst forældes:

    a)

    for passageren på tre år, regnet fra dagen efter ulykkestilfældet

    b)

    for andre erstatningsberettigede på tre år, regnet fra dagen efter passagerens død, dog senest fem år, regnet fra dagen efter ulykkestilfældet.

    2.   Andre krav stammende fra befordringskontrakten forældes efter et års forløb. Forældelsen indtræder dog først efter to års forløb, når det drejer sig om krav i anledning af en med forsæt eller undladelse forvoldt skade, enten for med fortsæt at forvolde en sådan skade eller uden omtanke eller vel vidende om, at en sådan skade sandsynligvis ville ske.

    3.   Forældelsen efter stk. 2 løber:

    a)

    ved krav om erstatning for fuldstændigt tab fra fjortende dag efter udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 22, stk. 3

    b)

    ved krav om erstatning for delvist tab, beskadigelse eller forsinket levering fra den dag, da udleveringen har fundet sted

    c)

    i alle andre tilfælde vedrørende befordringen af passageren fra den dag, da rejsehjemlens gyldighedstid udløber.

    Den dag, fra hvilken forældelsesfristen regnes, medregnes ikke i denne frist.

    4.   […]

    5.   […]

    6.   I øvrigt gælder national ret for opsættelse og afbrydelse af forældelsesfristen.

    KAPITEL VII

    OPERATØRERNES INDBYRDES FORHOLD

    Artikel 61

    Afregning mellem operatørerne

    1.   Hver operatør skal betale de andre deltagende operatører den andel af befordringsprisen, der tilkommer dem, som enten er opkrævet eller skulle have været opkrævet. Afregningsmetoden mellem operatørerne fastsættes efter særlig aftale.

    2.   Artikel 6, stk. 3, artikel 16, stk. 3, og artikel 25 gælder ligeledes vedrørende forhold mellem efterfølgende operatører.

    Artikel 62

    Regresret

    1.   Den operatør, der efter nærværende fælles regler har betalt en erstatning, har ret til regres over for de operatører, der har deltaget i befordringen efter følgende bestemmelser:

    a)

    Den operatør, der har forårsaget skaden, er eneansvarlig for denne.

    b)

    Hvis flere operatører har forårsaget skaden, hæfter hver af dem for den skade, som denne har forårsaget; er det ikke muligt at fastslå hver operatørs ansvar, fordeles erstatningen mellem dem i henhold til litra c)

    c)

    Hvis det ikke kan bevises, at skaden er forårsaget af en eller flere operatører, fordeles erstatningen på samtlige operatører, der har deltaget i befordringen, med undtagelse af dem, som beviser, at skaden ikke er forvoldt af dem. Fordelingen sker i forhold til den del af befordringsprisen, der tilkommer hver enkelt operatør.

    2.   Hvis en af disse operatører er insolvent, fordeles den del, der påhviler denne, mellem alle de andre operatører, der har deltaget i befordringen i forhold til den del af befordringsprisen, der tilkommer hver enkelt.

    Artikel 63

    Fremgangsmåde ved regres

    1.   Den operatør, hos hvem der søges regres efter artikel 62, kan ikke bestride retmæssigheden af den af den regressøgende operatør foretagne udbetaling, når erstatningen er retsligt fastsat, efter at retssagen er behørigt forkyndt, og denne operatør har haft mulighed for at intervenere i sagen. Domstolen i hovedsagen fastsætter frister for forkyndelse og intervention.

    2.   Den operatør, der søger regres, skal søge alle operatører, med hvilke der ikke er opnået en mindelig ordning, under én og samme retssag; ellers fortabes regresretten over for de ikke indstævnede operatører.

    3.   Domstolen skal afgøre alle de forelagte regressager ved én og samme dom.

    4.   Den operatør, der ønsker at gøre sin regresret gældende, kan indbringe sagen for en domstol i den stat, hvor en af de operatører, der har deltaget i befordringen, har sit hovedsæde eller den filial eller den afdeling, der har indgået befordringskontrakten.

    5.   Når søgsmålet skal anlægges mod flere operatører, kan den operatør, der har regresret, vælge, ved hvilken af de kompetente domstole i henhold til stk. 4 sagen skal indgives.

    6.   Regressager kan ikke inddrages under erstatningssager, som er anlagt af rettighedshaveren i henhold til befordringskontrakten.

    Artikel 64

    Overenskomster om regres

    Operatørerne kan frit aftale bestemmelser indbyrdes, der afviger fra artikel 61 og 62.

    BILAG II

    MINDSTEMÅL AF OPLYSNINGER, SOM SKAL GIVES AF JERNBANEVIRKSOMHEDERNE OG BILLETUDSTEDERNE

    Del I: Oplysninger forud for rejsen

    Almindelige betingelser i forbindelse med kontrakten

    Køreplaner og betingelser for den hurtigste rejse

    Køreplaner og betingelser for alle tilgængelige billetter, herunder de billigste rejser [Ændring 125]

    Tilgængelighed, adgangsbetingelser og faciliteter i toget for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet i overensstemmelse med de i direktiv XXX fastlagte tilgængelighedskrav

    Betingelser Ordninger for at medtage medtagelse af cykler [Ændring 126]

    Adgang for alle takstgrupper til pladser i ryger- og ikke-rygerkupeer ikke-rygerkupeer ( og , om relevant, i rygerkupeer) , første- og andenklasseskupeer samt liggevogne og sovevogne [Ændring 127]

    Enhver hændelse, som kan afbryde eller forsinke rejsen Afbrydelser og forsinkelser (planlagt og i realtid) [Ændring 128]

    Servicetilbud i toget , herunder wi-fi og toiletter [Ændring 129]

    Procedurer for udlevering af bortkommen bagage

    Procedurer for indgivelse af klager

    Del II: Oplysninger på rejsen

    Service i toget , herunder wi-fi [Ændring 130]

    Næste station

    Forsinkelser Afbrydelser og forsinkelser (planlagt og i realtid) [Ændring 131]

    Vigtigste tilslutningsforbindelser

    Sikkerhedsforhold

    BILAG III

    MINIMALE STANDARDER FOR SERVICEKVALITET

    I.   Krav vedrørende jernbanevirksomheder

    Senest den 30. juni hvert år skal jernbanevirksomheder offentliggøre servicekvalitetsrapporten for det foregående forretningsår på deres websted og sende den til det nationale håndhævelsesorgan og til Den Europæiske Unions Jernbaneagentur med henblik på offentliggørelse på dettes websted. Virksomheden skal offentliggøre rapporten på sit websted på sit eller sine officielle nationale sprog, og om muligt også på andre EU-sprog, samt et resumé på engelsk.

    Servicekvalitetsrapporterne skal indeholde oplysninger om følgende som minimum:

    1)

    Forbindelsernes punktlighed og generelle principper for, hvordan jernbanevirksomhederne håndterer trafikforstyrrelser

    a)

    forsinkelser

    i)

    den samlede, gennemsnitlige forsinkelse angivet i procent for togforbindelserne opdelt på hver driftskategori (international, indenlandsk fjerntrafik, regional og byer/forstæder)

    ii)

    togforbindelser med forsinket afgang angivet i procent

    iii)

    togforbindelser med forsinket ankomst angivet i procent

    forsinkelser på under 60 minutter angivet i procent

    forsinkelser på 60-119 91 - 120 minutter angivet i procent [Ændring 132]

    forsinkelser på 120 minutter eller derover angivet i procent

    b)

    aflysninger af togforbindelser

    aflysning af togforbindelser angivet i procent opdelt på hver driftskategori (international, indenlandsk fjerntrafik, regional og byer/forstæder)

    c)

    forordningens anvendelse i relation til forsinkelser og aflysninger af togforbindelser:

    i)

    antal passagerer, som har modtaget bistand og assistance

    ii)

    omkostningerne ved at tilvejebringe denne bistand og assistance

    iii)

    antal passagerer, der fik tildelt erstatning

    iv)

    omkostningerne ved den tildelte erstatning

    2)

    Tilfredshedsundersøgelser blandt kunderne

    Følgende sæt af kategorier skal indgå som minimum:

    i)

    togenes punktlighed

    ii)

    oplysninger til passagererne i tilfælde af forsinkelser

    iii)

    nøjagtighed og disponibilitet af oplysninger om bord på tog

    iv)

    vedligeholdelseskvalitet/togenes stand

    v)

    sikkerhedsniveauet om bord på tog

    vi)

    renhedstilstand i toget

    vii)

    afgivelse af nyttige oplysninger under hele rejsen , herunder vedrørende wi-fi og andre tjenester ombord [Ændring 133]

    viii)

    disponibilitet af toiletter af god kvalitet om bord på alle tog

    ix)

    en høj standard for stationernes renhedstilstand og vedligeholdelse

    x)

    tilgængelighed af tog og ombordværende faciliteter, herunder tilgængelige toiletter

    xi)

    antal hændelser og kvaliteten af den assistance, der reelt leveres til ombordværende personer med handicap og personer med nedsat mobilitet i overensstemmelse med artikel 24, uanset om en anmodning om assistance er afgivet på forhånd.

    3)

    Behandling af klager

    i)

    antal klager og resultater

    ii)

    arten af klager

    iii)

    antal behandlede klager

    iv)

    gennemsnitlig besvarelsestid

    v)

    eventuelle forbedringer — indførte foranstaltninger.

    4)

    Assistance til personer med handicap og personer med nedsat mobilitet.

    antal tilfælde, hvor der er ydet assistance, opdelt på hver driftskategori (international, indenlandsk fjerntrafik, regional og byer/forstæder).

    5)

    Forstyrrelser

    forekomst og kort redegørelse for beredskabsplaner og krisestyringsplaner.

    II.   Krav vedrørende stationsledere og infrastrukturforvaltere

    Servicekvalitetsrapporterne skal indeholde oplysninger om følgende som minimum:

    1)

    Oplysninger og billetter

    i)

    procedure angående anmodninger om oplysninger på stationen

    ii)

    procedure og muligheder for at oplyse om togkøreplaner, takster og perroner; kvaliteten af oplysningerne

    iii)

    skiltning med oplysninger om rettigheder og forpligtelser i henhold til forordningen og kontaktoplysninger på nationale håndhævelsesorganer

    iv)

    billetsalgsfaciliteter

    v)

    disponibelt personale på stationen med henblik på oplysninger og billetsalg

    vi)

    tilvejebringelse af oplysninger til personer med handicap eller personer med nedsat mobilitet

    2)

    Generelle principper for håndtering af trafikforstyrrelser

    i)

    antal passagerer, som har modtaget bistand og assistance

    ii)

    omkostningerne ved at tilvejebringe denne bistand og assistance

    3)

    Beskrivelse af iværksatte foranstaltninger for at sikre stationsanlægs renhedstilstand (toiletter m.v.)

    i)

    intervaller for rengøring

    ii)

    disponibilitet af toiletter

    4)

    Tilfredshedsundersøgelser blandt kunderne

    Følgende kategorier skal indgå som minimum:

    i)

    oplysninger til passagererne i tilfælde af forsinkelser

    ii)

    nøjagtighed, disponibilitet og tilgængelighed af oplysninger om togtider/perroner

    iii)

    sikkerhedsniveauet på stationen

    iv)

    besvarelsestid for anmodninger om oplysninger på stationer

    v)

    disponibilitet af toiletter af god kvalitet på stationen (herunder tilgængelighed)

    vi)

    stationers renhedstilstand og vedligeholdelse

    vii)

    stationers og stationsanlægs tilgængelighed , herunder trinløs adgang, rulletrapper, elevatorer og bagageramper [Ændring 134]

    viii)

    antal hændelser og kvaliteten af den assistance, der leveres til personer med handicap og personer med nedsat mobilitet på stationen.

    BILAG IV

    PROCEDURE FOR KLAGEBEHANDLING FOR NATIONALE HÅNDHÆVELSESORGANER

    I komplicerede sager, f.eks. sager med flere klager eller en række operatører, rejser på tværs af landegrænser eller ulykker i en anden medlemsstat end den, der har udstedt jernbanevirksomhedens licens, skal de nationale håndhævelsesorganer samarbejde om at udpege et »ledende« organ, der skal fungere som fælles kontaktpunkt for passagerer. Det gælder især tilfælde, hvor det er uklart, hvilket nationalt håndhævelsesorgan der har kompetencen, eller hvor det vil lette eller fremskynde løsningen af klagesagen. Alle berørte nationale håndhævelsesorganer skal samarbejde om at lette løsningen af klagesagen (herunder ved at udveksle oplysninger, bistå med oversættelse af dokumenter og fremskaffe oplysninger om omstændighederne ved indtrufne hændelser). Passagererne skal oplyses om, hvilket organ der fungerer som »ledende« organ. I alle tilfælde skal de nationale håndhævelsesorganer sikre overensstemmelse med forordning (EU) 2017/2394. [Ændring 135]

    BILAG V

    SAMMENLIGNINGSTABEL

    Forordning (EF) nr. 1371/2007

    Nærværende forordning

    Artikel 1

    Artikel 1

    Artikel 1, litra a)

    Artikel 1, litra a)

    Artikel 1, litra b)

    Artikel 1, litra b)

    ----

    Artikel 1, litra c)

    Artikel 1, litra c)

    Artikel 1, litra d)

    ----

    Artikel 1, litra e)

    Artikel 1, litra d)

    Artikel 1, litra f)

    Artikel 1, litra e)

    Artikel 1, litra g)

    ----

    Artikel 1, litra h)

    Artikel 1, litra f)

    Artikel 1, litra i)

    Artikel 2

    Artikel 2

    Artikel 2, stk. 1

    Artikel 2, stk. 1

    Artikel 2, stk. 2

    ----

    Artikel 2, stk. 3

    ----

    Artikel 2, stk. 4

    ----

    Artikel 2, stk. 5

    ----

    Artikel 2, stk. 6

    ----

    Artikel 2, stk. 7

    ----

    ----

    Artikel 2, stk. 2

    ----

    Artikel 2, stk. 3

    Artikel 3

    Artikel 3

    Artikel 3, stk. 1

    Artikel 3, stk. 1

    Artikel 3, stk. 2 og 3

    ----

    Artikel 3, stk. 4

    Artikel 3, stk. 2

    Artikel 3, stk. 5

    Artikel 3, stk. 3

    Artikel 3, stk. 6

    Artikel 3, stk. 4

    Artikel 3, stk. 7

    Artikel 3, stk. 5

    Artikel 3, stk. 8

    Artikel 3, stk. 6

    Artikel 3, stk. 9

    Artikel 3, stk. 7

    Artikel 3, stk. 10

    Artikel 3, stk. 8

    ----

    Artikel 3, stk. 9

    ----

    Artikel 3, stk. 10

    Artikel 3, stk. 11

    Artikel 3, stk. 11

    ----

    Artikel 3, stk. 12

    Artikel 3, stk. 12

    Artikel 3, stk. 13

    Artikel 3, stk. 13

    Artikel 3, stk. 14

    Artikel 3, stk. 14

    ----

    Artikel 3, stk. 15

    Artikel 3, stk. 16

    Artikel 3, stk. 16

    Artikel 3, stk. 17

    Artikel 3, stk. 17

    Artikel 3, stk. 18

    ----

    Artikel 3, stk. 19

    Artikel 4

    Artikel 4

    ----

    Artikel 5

    Artikel 5

    Artikel 6

    Artikel 6

    Artikel 7

    Artikel 7

    Artikel 8

    Artikel 8

    Artikel 9

    ----

    Artikel 9, stk. 4

    Artikel 9

    Artikel 10

    Artikel 9, stk. 3

    ----

    ----

    Artikel 10, stk. 5 og 6

    Artikel 10

    ----

    Artikel 11

    Artikel 11

    Artikel 12

    Artikel 12

    Artikel 12, stk. 2

    ----

    Artikel 13

    Artikel 13

    Artikel 14

    Artikel 14

    Artikel 15

    Artikel 15

    Artikel 16

    Artikel 16

    ----

    Artikel 16, stk. 2 og 3

    Artikel 17

    Artikel 17

    ----

    Artikel 17, stk. 8

    Artikel 18

    Artikel 18

    ----

    Artikel 18, stk. 6

    ----

    Artikel 19

    Artikel 19

    Artikel 20

    Artikel 20

    Artikel 21

    Artikel 21, stk. 1

    ----

    Artikel 21, stk. 2

    Artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 2

    Artikel 22

    Artikel 22

    Artikel 22, stk. 2

    ----

    ----

    Artikel 22, stk. 4

    Artikel 23

    Artikel 23

    ----

    Artikel 23, stk. 4

    Artikel 24

    Artikel 24

    Artikel 25

    Artikel 25, stk. 1, 2 og 3

    ----

    Artikel 26

    Artikel 26

    Artikel 27

    Artikel 27

    Artikel 28

    ----

    Artikel 28, stk. 3

    Artikel 27, stk. 3

    Artikel 28, stk. 4

    Artikel 28

    Artikel 29

    Artikel 29

    Artikel 30

    Artikel 30

    Artikel 31

    ----

    Artikel 32 og 33

    Artikel 31

    Artikel 34

    ----

    Artikel 34, stk. 1 og 3

    Artikel 32

    Artikel 35

    Artikel 33

    ----

    Artikel 34

    Artikel 36

    Artikel 35

    ----

    ----

    Artikel 37

    Artikel 36

    Artikel 38

    ----

    Artikel 39

    Artikel 37

    Artikel 40

    Bilag I

    Bilag I

    Bilag II

    Bilag II

    Bilag III

    Bilag III

    ----

    Bilag IV og V


    Top