2.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/111

Ordfører:

Paulo BARROS VALE

1.1.

EØSU glæder sig over og støtter overordnet set indholdet i beretningen om konkurrencepolitikken 2016 (1). Udvalget har dog visse betænkeligheder med hensyn til den nuværende kontekst og i forhold til, hvordan det mener, at EU's konkurrencepolitik udformes.

1.2.

EØSU glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at sikre, at reglerne overholdes, hvilket bidrager til fair og fri konkurrence og udviklingen af internationalt samarbejde.

1.3.

EØSU mener, at konkurrencepolitikken bør præciseres, og at den i mange tilfælde ikke er i tråd med de andre EU-politikker, der har indflydelse på den. Virksomheder og forbrugere oplever en række problemer, der rækker ud over de områder, som Kommissionen tager sig af inden for rammerne af konkurrencepolitikken, og som også berører det indre marked. Problemer, der følger af beskatning, er et eksempel herpå.

1.4.

Kommissionen har begrænsede beføjelser, men den har fortsat initiativretten og kan træffe mere ambitiøse foranstaltninger, både når det gælder samspillet mellem konkurrencepolitikken og de andre EU-politikker og de nationale konkurrencemyndigheders aktiviteter. De nationale og de europæiske konkurrencepolitikker skal være fuldstændigt i tråd med hinanden, hvis Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder skal kunne arbejde effektivt sammen.

1.5.

Visse grupper, navnlig SMV'er og forbrugere, oplever dagligt de negative følger af konkurrence. De store detailkoncerners aggressive forretningsmetoder ødelægger mindre virksomheder og begrænser forbrugernes valg. Uklar prisfastsættelse f.eks. inden for energi og brændstof påvirker virksomheder og forbrugere, og vi ser fortsat eksempler på dumping, især inden for detail- og transportsektoren. Dette er alt sammen forhold, som de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen konstant bør overvåge og søge at forebygge.

1.6.

Selv om det er velkendt, at de store koncerners magt kan skabe konkurrenceforvridninger, har Kommissionen støttet fusioner og sammenlægninger, der skaber sektormastodonter. EØSU opfordrer Kommissionen til at træffe reelle afhjælpende foranstaltninger som led i disse processer og nøje overvåge de store koncerners aktiviteter med henblik på at sikre, at reglerne overholdes, og forbrugernes og SMV'ernes interesser respekteres.

1.7.

Traktaten giver ikke mulighed for skatteharmonisering. De forskellige former for direkte og indirekte beskatning har nogle gange konsekvenser for virksomheder og forbrugere og forværrer allerede eksisterende skævvridninger. EØSU gentager, at konkurrencepolitikken bør afbøde de konkurrenceforvridninger, der opstår som følge af beskatning, så længe beskatning forbliver et nationalt kompetenceområde.

1.8.

Der er indgået adskillige aftaler som led i udviklingen af det internationale samarbejde. EØSU anbefaler, at der indgås reelle partnerskaber, og at de omfattende igangværende drøftelser om indholdet i handelsaftalerne også afspejles i disse aftaler.

2.1.

Beretningen beskriver overordnet set de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet på konkurrenceområdet i form af et sammendrag af et mere omfattende arbejdsdokument om de foranstaltninger, der er truffet i 2016 (2).

2.2.

Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, henviste til konkurrencepolitikkens betydning i sin tale om Unionens tilstand 2016: »Lige konkurrencevilkår betyder også, at de europæiske forbrugere er beskyttet mod karteller og magtfulde virksomheders misbrug. Kommissionen vogter over denne retfærdighed. Det er den sociale side af konkurrencelovgivningen, og det er det, som Europa står for.«

2.3.

Beretningen består af seks afsnit: Indledning, Sikring af lige vilkår for alle: Statsstøttekontrollens bidrag til at løse udfordringen, Styrkelse af konkurrencen og innovationen i det digitale indre marked, Realisering af et indre marked, der giver EU's borgere og virksomheder større indflydelse, Frigørelse af potentialet i den europæiske energiunion og den cirkulære økonomi og Udformning af en europæisk og global konkurrencekultur.

2.4.

EØSU støtter generelt indholdet i beretningen. Udvalget retter imidlertid en kritik mod formuleringen »Statsstøttereglerne bidrager også til at bevare lige vilkår mellem de banker, der modtager statsstøtte, og dem, der ikke gør« i afsnittet Opretholdelse af en frugtbar interinstitutionel dialog. De banker, der har modtaget statsstøtte, er blevet pålagt en række krav, men man kan ikke kan hævde, at der er lige vilkår mellem de banker, der modtager statsstøtte og de øvrige. Konkurrenceforvridningen er reel, og de afhjælpende foranstaltninger begrænser den blot.

3.1.

EØSU glæder sig over beretningen om konkurrencepolitikken 2016, som fokuserer på emner af stor betydning for både virksomheder og borgere.

3.2.

Størstedelen af de europæiske virksomheder er SMV'er. De er rygraden i den europæisk økonomi, men de er grundet deres størrelse også meget sårbare over for illoyal konkurrence.

3.3.

I detailhandlen rammes SMV'erne særligt hårdt, når de store detailkoncerner misbruger deres dominerende stilling og store forhandlingsstyrke og i strid med alle konkurrenceregler anvender illoyale handelsmetoder. Det fører til, at småproducenter og småforretninger fortsat ødelægges, og at forbrugernes valg og interesser påvirkes. EØSU anbefaler, at Kommissionen i sine fremtidige beretninger om konkurrencepolitikken inddrager en analyse af den måde, fødevaredistributionskæden fungerer på.

3.4.

I kampen for at komme visse gruppers misbrug af deres dominerende stilling og andre konkurrencebegrænsende metoder til livs spiller de nationale konkurrencemyndigheder en afgørende rolle. Kommissionen har analyseret de nationale konkurrencemyndigheders beføjelser, midler og uafhængighed, og der vil blive truffet foranstaltninger som følge af konstateringen af, at de kunne blive mere effektive. EØSU gentager, at de nationale konkurrencemyndigheder kan og bør anlægge en mere præventiv tilgang, frem for blot at reagere på anmeldelser fra operatører eller forbrugere, særligt når det gælder visse gruppers misbrug af deres stilling, hvilket konstant finder sted på forhandlingsmøder. Ved at overvåge forhandlingerne kunne man undgå, at visse grupper misbruger deres dominerende stilling, og dermed beskytte de små operatører og forbrugerne.

3.5.

Det er særligt vigtigt på dette område at sikre, at ofre for konkurrencebegrænsende praksis har reel mulighed for at gøre deres erstatningskrav gældende, da direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014 og henstillingen om fælles principper for kollektive søgsmålsmekanismer i tilfælde af tvister om overtrædelse af konkurrenceretten ikke kan levere de nødvendige kollektive retsmidler til beskyttelse af ofrene for sådanne overtrædelser.

3.6.

Der er blevet gennemført flere fusioner og sammenlægninger i forskellige sektorer, som har medført »mastodonter«, hvilket kan påvirke markedets funktion og undergrave konkurrencereglerne. Kommissionen er blevet opfordret til at tage stillig til disse procedurer. I praksis er kun få blevet standset, og de foranstaltninger, der er blevet truffet for at opveje de pågældende godkendelser, har ikke levet op til forventningerne. På den ene side forfølger Kommissionen med rette kartellerne, men på den anden side godkender den fusioner og opkøb uden at træffe afhjælpende foranstaltninger. EØSU er bekymret over den mulige risiko for, at der inden for visse sektorer skabes meget store grupper, hvilket kan føre til alvorlig konkurrenceforvridning, tab af mange SMV'er og påvirke forbrugernes valg. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at være opmærksom herpå.

3.7.

Konkurrenceforvridning som følge af EU's eksterne forbindelser påvirker både importen og eksporten. Følgelig ender produkter fra lande, der anvender social dumping og skadelig miljøpraksis og yder statsstøtte i strid med EU's konkurrenceregler, på det europæiske marked. Samtidig oplever de europæiske virksomheder, der overholder de fastsatte standarder, at det er svært at komme ind på andre markeder, fordi de ikke kan matche konkurrenternes priser i de lande, der har en mere fordelagtig lovgivning eller ineffektiv kontrol med overholdelsen af reglerne.

3.8.

Konkurrenceforvridninger kan dog også ske som følge af EU's egne konkurrenceregler. Som eksempel herpå kan nævnes REACH-forordningen (Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals), som fra den 31. maj 2018 kommer til at finde anvendelse på virksomheder, som fremstiller eller markedsfører kemiske stoffer som sådan, i blanding eller i artikler i mængder på over 1 ton pr. år. I henhold til denne forordning skal virksomhederne indgive en registreringsansøgning for kemiske stoffer som sådan, i blanding eller i artikler i mængder på over 1 ton pr. år til ECHA (Det Europæiske Kemikalieagentur) ledsaget af det relevante gebyr. Registranten er den, der er i retmæssig besiddelse af rapporten, og som giver tilladelse til, at oplysningerne i rapporten kan omdannes til en vare, der handles på markedet af de ledende registranter, der som regel er store virksomheder med stor økonomisk magt. Det betyder i praksis, at når en virksomhed forsøger at registrere et stof ved ECHA, bliver den oplyst om, at den skal kontakte den ledende registrant, som så oplyser gebyret for at få adgang til de oplysninger, der opført i registret, hvilket kan være helt op til ti eller hundrede tusinde euro pr. stof. Det er fastsat, at oplysninger, der er registreret i henhold til denne forordning, kan anvendes af andre producenter eller importører til at registrere deres produkter i mindst tolv år. Eftersom datoen for fuld anvendelse af REACH-forordningen på alle stoffer, der er produceret eller markedsført i mængder på over 1 ton pr. år, nærmer sig, betyder det, at de ledende registranter i praksis afkræver mikrovirksomheder og SMV'er store summer eller endda procentsatser af salget i modydelse for de såkaldte »adgangstilladelser« til de oplysninger, de har indgivet til ECHA. Med henblik på at opfylde det oprindelige formål med oplysningerne, nemlig at beskytte menneskers helbred og miljøet, bør alle europæiske borgere og virksomheder have gratis og offentlig adgang til disse oplysninger. I dette tilfælde medfører forordningen, der egentlig havde til formål at yde bedre beskyttelse af menneskers helbred og miljøet mod de risici, der følger af brugen af kemikalier, hindringer for nye virksomheders adgang til markedet og den frie bevægelighed for kemikalier, hvilket igen resulterer i konkurrencebegrænsninger og i, at de større virksomheder misbruger deres dominerende stilling. EØSU gør opmærksom på, at det er nødvendigt at evaluere og revidere REACH-forordningen for at fjerne de medfølgende konkurrencehindringer.

3.9.

Spørgsmålet om bankfusioner og statsstøtte til bankvæsenet er fortsat på dagsordenen. Som følge af den nylige finanskrise og virkningerne heraf på realøkonomien og markedets tillid overvåges sektorens metoder konstant på grund af den legitime frygt for nye alvorlige problemer. Midlertidig statsstøtte reddede finanssektoren fra at kollapse. Bankerne led betydelige tab under finanskrisen, og deres avancer er nu lavere som følge af det nuværende spreadniveau. Med omstruktureringen af sektoren er visse institutioner forsvundet, men der er også blevet gennemført nogle fusioner, der vækker bekymring, ikke blot i forhold til finanssektorens stabilitet i tilfælde af nye krisesituationer, men især hvad angår mulige konkurrenceforvridninger som følge af størrelsen på disse nye grupper. EØSU opfordrer Kommissionen til at være opmærksom og agtpågivende over for disse gruppers eventuelle misbrug af deres dominerende stilling, som kan skade forbrugerne interesser og virksomhedernes — især SMV'ernes — finansiering.

4.1.1.

I udviklingen af ugunstigt stillede regioner er statsstøtte et vigtigt instrument, der gør det muligt at skabe konvergens og fremme beskæftigelsen og økonomien i de pågældende regioner. De knappe ressourcer bør anvendes fornuftigt og i overensstemmelse med god konkurrencepraksis.

4.1.2.

EØSU gentager sin overbevisning om, at den igangværende modernisering af statsstøttereglerne bør ske i overensstemmelse med målene for Europa 2020-strategien, samhørighedspolitikken og konkurrencepolitikken, samtidig med at statsstøtten bevares i sektorer, hvor den tjener til at udvikle Europa og offentlige tjenesteydelser, der imødekommer sociale behov.

4.1.3.

EØSU har tidligere bakket op om at modernisere statsstøttereglerne. EØSU glæder sig over kravet om, at de støttetildelende myndigheder nu skal fremlægge oplysninger om støtte på over 500 000 EUR (3).

4.1.4.

Disse oplysninger imødekommer således EU-borgerenes efterlysning af flere oplysninger om tildeling af statsstøtte (4). Nu skal vi så have udbredt kendskabet til, at denne mulighed for at konsultere sådanne oplysninger og andre oplysninger om reglerne for og tilbagesøgning af statsstøtte eksisterer med henblik på at fremme gennemsigtigheden i forbindelse med anvendelsen af offentlige midler.

4.1.5.

EØSU støtter Kommissionens indsats med at bekæmpe statsstøtte ydet i form af forhåndstilsagn og ulovlige skattefordele samt vedtagelsen af pakken til bekæmpelse af skatteundgåelse, der har til formål at sikre, at virksomheder betaler skat det sted, de har deres indtjening, og forhindre aggressiv skatteplanlægning (5).

4.2.1.

Som følge af udbredelsen af bredbåndsnet spiller det digitale indre marked for tjenesteydelser en meget stor rolle for de europæiske borgere og virksomheder. E-handel bliver stadig mere udbredt, og konkurrencepolitikken arbejder for at sikre, at markedet fungerer, idet den beskytter forbrugerne og garanterer, at de store virksomheder ikke overtræder reglerne.

4.2.2.

EØSU opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med geoblokering inden for e-handel, da dette kan stå i vejen for et reelt digitalt indre marked. På et globalt marked må der ikke ske nogen former for forskelsbehandling af kunder på baggrund af deres placering.

4.2.3.

Det digitale marked domineres af en række teknologimastodonter. Det er en udfordring at sikre forbrugerne adgang til de bedste produkter og priser og sikre nye produkter og nye konkurrerende virksomheder adgang til markedet.

4.2.4.

Visse platforme for onlinebooking skaber i øjeblikket stor bekymring blandt hotelejere på grund af deres misbrug af deres dominerende stilling, når det gælder rejsereservationer. Disse platforme tager betydeligt højere provisioner end rejsebureauer og forsøger endog at forpligte hotelejere til at forlange de samme priser for samme værelseskategori gennem alle salgskanaler. EØSU opfordrer Kommissionen til at undersøge paritetsklausulerne og de forlangte provisioner, som går ud over den frie konkurrence inden for sektoren.

4.2.5.

Kommissionen undersøger fortsat de af Googles (søgemaskinens funktion, de begrænsninger som visse tredjepartsider pålægges i deres visning af reklamer i forbindelse med søgning efter konkurrenter til Google, de restriktive vilkår, der pålægges producenter af Android-enheder og mobilnetoperatører) og Amazons (aftaler med forlag) metoder, som kan tænkes at overtræde konkurrencereglerne. Google blev for nylig pålagt en rekordstor bøde på 2,4 mia. EUR for at have misbrugt sin dominerende stilling på markedet for søgemaskiner ved at give en ulovlig fordel til et andet Googleprodukt, nemlig Googles egen prissammenligningstjeneste.

4.2.6.

Google har en dominerende stilling på markedet for søgemaskiner, og Kommissionen bør sikre, at søgeresultater ikke begrænses på en måde, der påvirker forbrugernes valg af oplysninger. Kommissionen bør derudover fokusere på Booking, som ved at misbruge sin dominerende stilling påvirker søgeresultaterne efter europæiske rejsetilbud, hvilket især har negative konsekvenser for de mindre markeder og virksomheder.

4.2.7.

Telekommunikationssektoren er særlig vigtig for forbrugerne og virksomhederne. EØSU henleder Kommissionens opmærksomhed på det forhold, at der endnu ikke er et åbent og konkurrencedygtigt marked på dette område. Teleoperatørerne fortsætter derfor deres konkurrencebegrænsende praksis med at sætte prisen i vejret midt i en given kontrakt uden at oplyse forbrugeren herom, hvilket i henhold til loven ellers ville give forbrugeren mulighed for at opsige kontrakten. Sådanne prisstigninger var der især mange af, da roamingtjenesterne ophørte, hvilket i praksis har ført til højere priser og dermed negative følger for dem, der ikke rejser.

4.3.1.

På trods af det arbejde, der er udført i de seneste år, er det indre energimarked endnu ikke en realitet. Høje energipriser især i visse lande fylder meget i husstands- og virksomhedsbudgetterne, i og med at liberaliseringen af markederne ikke har medført en reel takstnedsættelse. Disse priser gør, at Europa står ringere, når det gælder energiomkostninger, end de internationale konkurrenter.

4.3.2.

Øget energieffektivitet og vedvarende energi bør fortsat spille en central rolle i et mere konkurrencedygtigt og bæredygtigt Europa. Dette til trods for de miljømæssige problemer, der følger af behandlingen af affald, der stammer fra anvendelsen af denne teknologi (f.eks. batterier og solcellebatterier). De vedvarende energikilder er på trods af de teknologiske fremskridt endnu ikke tilstrækkeligt udviklede til, at de kan konkurrere med fossile brændstoffer og atomkraft, hvorfor de fortsat bør støttes, så de kan konkurrere på mere fair vilkår.

4.3.3.

Vedvarende energi er ikke blot en kilde til ren energi. Det skal også ses som en mulighed for at udvikle lokalsamfundene ved at give dem chancen for at være både energiforbrugere og -producenter og således indgå i en decentral model for energiproduktion til gavn for netop lokalsamfundene.

4.3.4.

Teknologien har udviklet sig, og produktion af solcelleenergi er blevet mere tilgængelig for virksomheder og husholdninger, der ønsker at installere solcelleanlæg og dermed blive selvforsynende med energi. Når der tildeles licenser til installation af solcelleanlæg, er der imidlertid fastsat en begrænsning på en vis effekt, hvilket kan gøre investeringen mindre attraktiv for både små og store operatører, der ellers kunne forvente en væsentligt lavere eller næsten ikkeeksisterende elregning i de måneder, hvor der er flest solskinstimer.

4.3.5.

På den anden side skal Europa fortsat bevare sin energiuafhængighed ved at forbedre infrastrukturen og således reducere sin sårbarhed og øge sin konkurrenceevne.

4.3.6.

EØSU gentager, at der bør lægges særlig vægt på EU's store udfordringer med at:

4.4.1.

På det globale marked lider Europa stadig under den illoyale konkurrence fra lande, hvor der anvendes skadelige sociale og miljømæssige metoder. Uanset det sociale aspekt, som også er vigtigt, kræver de konkurrenceforvridninger, der følger af Unionens eksterne forbindelser, at det internationale diplomati gør en stor indsats for at beskytte virksomhederne og forbrugerne mod konkurrenceforvridning inden for både import og eksport.

4.4.2.

EØSU glæder sig over Kommissionens tilsagn om at arbejde aktivt sammen med internationale organer på konkurrenceområdet, såsom OECD's konkurrencekomité, Verdensbanken, De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling og Det Internationale Konkurrencenetværk.

4.4.3.

EØSU glæder sig ydermere over Kommissionens engagement i forhandlingerne om frihandelsaftalerne med Armenien, Mexico, Indonesien, Filippinerne og Japan og det tekniske samarbejde med de nye vækstøkonomier. Udvalget gør dog opmærksom på vigtigheden af, at aftalerne ikke blot sikrer en balance på konkurrenceområdet for at beskytte virksomhederne og forbrugerne, men at de også bidrager til den økonomiske og sociale samhørighed i Europa.