15.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 12/10

Ordfører:

Indré Vareikytė

1.1

Den Europæiske Unions fremtid afhænger af videnskab og innovation, og Europa har senest i 2020 brug for 1 mio. flere forskere for at bevare sin konkurrenceevne på verdensplan. Desuden kan forskning skabe 3,7 mio. nye job og øge EU's årlige BNP med 795 mia. EUR frem til 2025, hvis målet om at investere 3 % af EU's BNP i forskning og udvikling i 2020 bliver nået (1).

1.2

I alle sine politikker, herunder forskning og innovation (F&I), har EU forpligtet sig til at fremme ligestilling og lige muligheder for mænd og kvinder. De oplysninger, der er til rådighed på EU-plan, viser en slående mangel på balance mellem mænd og kvinder i den europæiske forskningssektor (2).

1.3

Balance mellem kønnene er af afgørende betydning for et velfungerende forskningssystem. Medlemsstaterne og EU som helhed må anvende alle de menneskelige ressourcer, der står til deres rådighed, for at nå deres politiske mål for forskningen.

1.4

EØSU opfordrer Kommissionen til at foreslå en henstilling til medlemsstaterne om fælles retningslinjer for institutionelle ændringer, der kan fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på universiteter og i forskningsinstitutioner — som bebudet i meddelelsen fra 2012 om det europæiske forskningsrum.

1.5

Henstillingen bør tilskynde medlemsstaterne til at fjerne juridiske og øvrige hindringer for kvindelige forskeres ansættelse, fastholdelse og karrieremuligheder, gribe ind over for skæv kønsfordeling i beslutningstagende organer samt styrke ligestillingsaspektet i forskningsprogrammer.

1.6

Udvalget opfordrer endvidere Kommissionen til at fortsætte udviklingen og gennemførelsen af oplysningsprogrammer, der er beregnet på at tiltrække flere piger til de såkaldte »STEM«-områder (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) og få flere kvinder til at vælge forskervejen.

1.7

De relevante direktorater i Kommissionen (Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur og Generaldirektoratet for Forskning og Innovation) bør i højere grad samarbejde.

1.8

Videre anbefaler udvalget, at Eurostat indsamler og formidler kønsopdelte data relateret til forskning og innovation.

1.9

Medlemsstaterne bør tilstræbe at forbedre deres lovgivningsmæssige rammer og politikker for ligestilling mellem kønnene inden for forskning med udgangspunkt i anbefalingerne i meddelelsen om det europæiske forskningsrum og Horisont 2020-programmet.

1.10

EØSU henstiller til medlemsstaterne, at de sikrer, at deres udgifter til forskning og udvikling beløber sig til 3 % af BNP, som er det niveau, der er fastlagt i Europa 2020-strategien.

1.11

Medlemsstaterne bør tillige gøre det muligt at anvende midler fra EU's strukturfonde og andre finansieringsordninger til initiativer om institutionelle ændringer i overensstemmelse med meddelelsen om det europæiske forskningsrum.

1.12

Evaluering, akkreditering og finansiering af forskningsinstitutioner og -organisationer bør kædes sammen med deres præstation på ligestillingsområdet.

1.13

Medlemsstaterne bør sammen med offentlige/nationale forskningsinstitutioner og arbejdsmarkedets parter undersøge, hvordan der kan opnås balance mellem arbejdsliv og privatliv ved at udvikle og gennemføre familievenlige politikker for såvel mandlige som kvindelige forskere.

1.14

Medlemsstaterne bør støtte og styrke dialogen mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og de relevante arbejdsmarkedsparter.

1.15

EØSU opfordrer forskningsinstitutioner og universiteter til at sikre lige deltagelse af mænd og kvinder i beslutningstagende organer, udvælgelsespaneler og andre relevante afdelinger.

1.16

Ligestillingsbestræbelserne skal indarbejdes i forskningsinstitutionernes og universiteternes samt deres respektive afdelingers planlægningsarbejde.

1.17

Udvalget efterlyser mere dialog med forlæggere og udgivere af videnskabelige publikationer med henblik på at fjerne kønsbaserede skævheder og øge kvindelige forskeres bidrag til videnskabelige publikationer, ledende artikler, tidsskrifter og sammenfattende artikler.

2.1

I 2005 fastlagde Det Europæiske Råd det mål, at 25 % af de ledende stillinger inden for offentlig forskning skulle besættes af kvinder. Kønsfordelingen i beslutningstagende organer er imidlertid stadig skæv, idet kun 15,5 % af institutionslederne og 10 % af rektorerne i sektoren for videregående uddannelse i 2010 var kvinder.

2.2

Horisontal opdeling er stadig en kendsgerning inden for forskellige økonomiske sektorer og videnskabelige områder. Andelen af kvindelige forskere er højere på de videregående uddannelsesinstitutioner og i den offentlige sektor end i erhvervssektoren. I EU er andelen af kvindelige professorer (niveau A) højest inden for humaniora og samfundsvidenskab (hhv. 28,4 % og 19,4 %) og lavest inden for ingeniørvirksomhed og teknologi (7,9 %).

2.3

Endvidere er kvinders akademiske karriere stadig præget af en udtalt vertikal kønsopdeling. I 2010 var der flere kvindelige studerende (55 %) og kvindelige kandidater (59 %) end mandlige, mens der var flere mænd end kvinder blandt ph.d.-studerende og ph.d.-kandidater (hvor andelen af kvindelige studerende lå på 49 %, og kvindelige ph.d.-kandidater udgjorde 46 %). Endvidere udgjorde kvinder 44 % af de ansatte akademikere på niveau C, 37 % af det akademiske personale på niveau B og kun 20 % af det akademiske personale på niveau A. Underrepræsentationen af kvinder er endnu tydeligere inden for natur- og ingeniørvidenskab, hvor de kun udgør 33 % af det akademiske personale på niveau C, 23 % af niveau B og 11 % af niveau A-personalet (4).

2.4

En rimelig balance mellem arbejdsliv og privatliv er stadig et afgørende element for opnåelse af ligestilling mellem mænd og kvinder. Kvinders karriere hæmmes ikke kun af et »glasloft«, men også af en usynlig væg, når de bliver mødre (»maternal wall«), da det stadig er kvinderne, der har hovedansvaret for omsorg og husarbejde.

2.5

Andre væsentlige hindringer og begrænsninger for ansættelsen og fastholdelsen af kvinder og for deres karrieremuligheder inden for europæisk videnskab er: manglen på demokrati og gennemsigtighed i ansættelses- og forfremmelsesprocedurer, kønsdiskrimination ved præstationsevalueringer, mangel på åbenhed i beslutningstagende organer og vedvarende stereotype syn på piger/kvinder og videnskab. Der er stadig behov for en omfattende modernisering af de europæiske forskningsinstitutioner, så der skabes de strukturelle forudsætninger for lige muligheder for mænd og kvinder.

3.1

Forskning og innovation er nogle af de vigtigste drivkræfter for økonomisk vækst i Europa, og Europa har brug for 1 mio. flere forskere for at forblive konkurrencedygtigt på verdensplan. Forskning og innovation er ikke kun forudsætninger for, at EU kan blive til et vidensamfund, men kan også skabe 3,7 mio. nye job og øge EU's årlige BNP med 795 mia. EUR frem til 2025, hvis målet om at investere 3 % af EU's BNP i forskning og udvikling i 2020 bliver nået (5).

3.2

Ligestilling mellem kønnene er af afgørende betydning for et velfungerende forskningssystem. Medlemsstaterne og EU som helhed må anvende al den menneskelige kapital, dvs. talenter og ressourcer, der står til deres rådighed, for at nå deres politiske mål for forskningen. Udnyttelse af det fulde potentiale i kvinders færdigheder, viden og kvalifikationer vil bidrage til at fremme vækst og beskæftigelse og til at forbedre Europas konkurrenceevne, hvilket alle er vigtige drivkræfter i en blomstrende økonomi.

3.3

En række løsninger bør overvejes for at gøre forskning af høj kvalitet samfundsrelevant. Dette sikres bedst, når forskningsmiljøerne er bredt sammensat og evner at samarbejde på tværs af og inden for forskellige discipliner. Forskning og uddannelse er uløseligt forbundet med politikformulering og offentlig forvaltning og bidrager til en mere kritisk, varieret og åben offentlig debat (6).

3.4

En øget rekruttering af kvinder til forskningssektoren kan øge vidensressourcerne, fremme vidensproduktionens kvalitet og gøre sektoren mere solid og konkurrencedygtig. Undersøgelser peger på, at kønsblandede forskningsgrupper er mere robuste og innovative end kønsspecifikke grupper (7), og at en bred vifte af viden og social kapital i forskerteam er vigtig for frembringelsen af nye idéer (8). Dertil kommer, at kønsspecifikke innovationer inden for naturvidenskab, medicin, ingeniørvidenskab og miljø anvender kønsanalyser som kilde til fremme af nye idéer, nye tjenesteydelser og nye teknologier (9).

3.5

En sammenligning mellem medlemsstaternes kønsrelaterede indeks viser en tendens til, at lande, der ligger højt i indekset for ligestilling mellem kønnene (GEI), investerer en større procentdel af BNP i forskning og udvikling og opnår bedre innovationsresultater.

3.6

Integrering af en kønsanalyse i indholdet af forskning og innovation sikrer, at der tages tilstrækkeligt højde for både mænds og kvinders behov, adfærd og holdninger i forskningen og nye innovationer. Undersøgelser viser, at integrering af en kønsanalyse øger relevansen og kvaliteten af forskning og innovation. Det gavner tillige samfundet og erhvervslivet, da forskningen bliver mere lydhør over for et bredt og forskelligartet brugergrundlag, og innovationsprocesserne bliver mere inklusive, som påvist af projektet Gendered Innovation (10).

4.1

EØSU opfordrer Kommissionen til at foreslå en henstilling til medlemsstaterne om fælles retningslinjer for institutionelle ændringer, der kan fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på universiteter og i forskningsinstitutioner — som bebudet i meddelelsen fra 2012 om det europæiske forskningsrum. Henstillingen bør tilskynde medlemsstaterne til at fjerne juridiske og øvrige hindringer for kvindelige forskeres ansættelse, fastholdelse og karrieremuligheder, gribe ind over for skæv kønsfordeling i beslutningstagende organer samt styrke ligestillingsaspektet i forskningsprogrammer. Den bør også indeholde en omfattende liste over de bedste eksempler fra landene i det europæiske forskningsrum.

4.2

Udvalget opfordrer endvidere Kommissionen til at fortsætte udviklingen og gennemførelsen af oplysningsprogrammer, der er beregnet på at tiltrække flere piger til »STEM«-områderne og få flere kvinder til at vælge forskervejen, samt særlige programmer om karrierevejledning og -bistand. I denne henseende bør de relevante direktorater i Kommissionen (Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur og Generaldirektoratet for Forskning og Innovation) i højere grad samarbejde. Med et sådant samarbejde kan der gøres en fælles indsats for at sikre bedre resultater inden for kønsligestilling, forskning og uddannelse som helhed.

4.3

Kommissionen bør sørge for balance mellem kønnene i EU's mobilitetsordninger med henblik på uddannelse og forskning.

4.4

Endvidere anbefaler udvalget, at Eurostat indsamler og formidler kønsopdelte data relateret til forskning og innovation med det formål at sikre mere pålidelige og sammenlignelige indikatorer og en jævnere dataindsamling og -overvågning, hvilket vil være en hjælp ved udviklingen af strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015.

5.1

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres nationale politikker for ligestilling mellem mænd og kvinder inden for forskning og innovation til beslutningerne truffet på EU-plan om det europæiske forskningsrum og Horisont 2020-programmet.

5.2

EØSU henstiller til medlemsstaterne, at de sikrer, at deres udgifter til forskning og udvikling beløber sig til 3 % af BNP, som er det niveau, der er fastlagt i Europa 2020-strategien. EU28-gennemsnittet for udgifter til forskning og udvikling ligger i dag på 2,07 % (11). Det er en hæmsko for økonomisk vækst og jobskabelse og afholder forskningsinstitutionerne fra at udnytte den fulde talentmasse.

5.3

Medlemsstaterne bør udarbejde og gennemføre oplysningsprogrammer, der er specielt beregnet på at tiltrække flere piger til »STEM«-områderne og få flere kvinder til at vælge forskervejen. Allerede i skolen bør disse fag fremmes.

5.4

Et af de mest effektive midler til at forbedre kønsbalancen inden for uddannelse og forskning er efter EØSU's mening at give finansielle incitamenter til de uddannelses- og forskningsinstitutioner, der gør overbevisende fremskridt med hensyn til at sikre en lige balance mellem mænd og kvinder. Medlemsstaterne bør kæde evaluering, akkreditering og finansiering af forskningsinstitutioner og -organisationer sammen med deres præstation på ligestillingsområdet.

5.5

For at tilvejebringe et solidt grundlag for de tiltrængte strukturændringer i EU's forskningsinstitutioner og -organisationer bør medlemsstaterne og deres respektive institutioner udvikle en metode til overvågning og evaluering af ligestillingstiltagenes effektivitet.

5.6

Medlemsstaterne bør sammen med deres respektive forsknings- og uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter undersøge, hvordan der kan opnås balance mellem arbejdsliv og privatliv ved at udvikle og gennemføre familievenlige politikker for såvel mandlige som kvindelige forskere, bl.a. børnepasningsfaciliteter, telearbejde og deltidsarbejde.

5.7

EØSU opfordrer forskningsinstitutionerne til at sikre lige deltagelse af mænd og kvinder i deres beslutningstagende organer, udvælgelsespaneler og andre relevante organer.

5.8

Ligestillingsbestræbelserne skal indarbejdes i forskningsinstitutionernes og universiteternes samt deres respektive afdelingers planlægningsarbejde. Der skal udarbejdes handlingsplaner på alle niveauer, og de skal omfatte årlige indberetninger om måltal, foranstaltninger og resultater. Afdelingerne skal aktivt inddrages i processen og gøres ansvarlige ved at træffe beslutning om deres egne mål og foranstaltninger. Kvinder bør også deltage i denne planlægning for at sikre, at kvindelige forskere og deres interesseområder ikke ignoreres.

5.9

Videnskab og innovation er til stor gavn for virksomheder. Medlemsstaterne bør derfor støtte og styrke dialogen mellem forskningsinstitutioner, virksomheder og relevante arbejdsmarkedsparter. En sådan dialog kunne sikre en mere erhvervsfokuseret forskning og hjælpe forskningsinstitutionerne med at diversificere deres budgetter.

5.10

EØSU efterlyser mere dialog med forlæggere og udgivere af videnskabelige publikationer med henblik på at fjerne kønsbaserede skævheder og øge kvindelige forskeres bidrag til videnskabelige publikationer, ledende artikler, tidsskrifter og sammenfattende artikler.

5.11

Der bør også sikres en dialog mellem forskellige generationer af forskere for at styrke forskningssamarbejdet og give unge forskere uformelle læringsmuligheder.

5.12

Lederskab har stor indvirkning på forskningsaktiviteter og spiller en afgørende rolle i kvalitetsudvikling. Både kvinder og mænd skal deltage i kurser, som forbereder dem på at beklæde stillinger på højt niveau. Ledere skal undervises i spørgsmål som kønsligestilling inden for forskning, som er et særskilt ekspertiseområde.

5.13

EØSU bifalder internationale og nationale pris- og støtteordninger såsom UNESCO-L'Oréal-programmet »For Women in Science« (12), »Athena Swan« (13) og andre initiativer, fordi de ikke blot tilskynder kvinder til at deltage i videnskabelige aktiviteter og opfordrer institutioner til at gennemføre strukturændringer, men også viser sig som et meget effektivt kommunikationsmiddel for fremme af ligestilling mellem kønnene.

6.1

En af de fremgangsmåder, der er blevet anvendt til at fremme ligestilling mellem kønnene, er moderat positiv særbehandling i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og under overholdelse af de begrænsninger, som følger af EU-Domstolens retspraksis. Positiv særbehandling gør det muligt at prioritere ansøgere, hvis køn er repræsenteret med under 40 % af medarbejderne i den samme stillingskategori, såfremt flere ansøgere har næsten samme kvalifikationer.

6.2

Forskningsinstitutioner og universiteter har to forskellige måder, hvorpå de kan modvirke en eventuel skævhed mellem kønnene, når de ansætter folk. Den første er at opstille retningslinjer, der garanterer, at ansættelsesprocedurerne overvåges af fakultetsrådet, ligestillingsombudsmanden eller et andet ansvarligt organ. Den anden er at bede fakulteterne om at rapportere om ansættelser, så der kan udarbejdes kønsopdelte statistikker for jobansøgere, shortlistede ansøgere og personer, der ansættes. Det er vigtigt at modvirke en ansættelsespraksis, der gør brug af uformelle tiltag, eftersom dette ofte er til mænds fordel. Det omfatter bl.a. »uformelle opfordringer« til at ansøge om stillinger og udformning af stillingsopslag, der bedre passer til mænds kvalifikationer og erfaring.

6.3

Der kan oprettes særligt tilpassede programmer og børnepasningsfaciliteter. Dette kan bruges i stillingsannoncer til at tiltrække ansøgere. Tilbud om forlængelse af en stipendieperiode efter forældreorlov er også en effektiv måde at tiltrække flere ansøgere af begge køn på.

6.4

Adskillige europæiske lande har oprettet separate databaser over kvindelige forskere og eksperter. De er særligt nyttige, når man leder efter en bestemt forsker eller en forsker med særlige kvalifikationer til et forskningsteam eller et institutionelt organ, hvor kvinder er underrepræsenterede.

6.5

Kønsbudgettering bør fremmes for at sikre en kønssensitiv evaluering af budgetter og ressourcefordelingen. Dette indebærer, at der på alle stadier i budgetproceduren indarbejdes et kønsperspektiv, således at ligestillingen kan overvåges og vurderes, og der om nødvendigt kan gribes målrettet ind.

6.6

Der kunne oprettes særlige nationale og/eller institutionelle fonde til specifikt at yde finansiel støtte til kvindelige forskere inden for fagområder med en ringe andel af kvinder. Endvidere kan institutioner og/eller afdelinger, der arbejder aktivt på at fremme kønsligestilling og fremviser gode resultater, belønnes via forskellige tilskyndelsesprogrammer.

6.7

Kønsbalancen blandt fastansatte og i udvalg kunne forbedres ved at tilskynde afdelinger til at invitere kvindelige forskere fra tredjelande til at blive gæsteprofessorer og udvalgsmedlemmer.

6.8

Arbejdsgivere bør undlade at efterspørge en høj specialiseringsgrad i stillingsopslag til forskningsstipendiater og postdoktorale forskningsstipendiater for at tiltrække flere ansøgere og for ikke at sortere kandidater fra for tidligt.

6.9

I alle ansættelsesudvalg bør der være kvindelige medlemmer og ligevægt mellem kønnene. Det kan være medvirkende til, at kvinder søger og får stillingerne.

6.10

Bevidsthed om kønsaspektet og viden om ligestilling mellem kønnene bør indgå i lederuddannelsesprogrammer. Kvalifikationer inden for ligestilling kan være en betingelse for ansættelse i lederstillinger og kan indgå i ledelsesevalueringen (14).

6.11

Det er yderst vigtigt, at ligestillingen mellem kønnene overvåges ved hjælp af hensigtsmæssige indikatorer for menneskelige ressourcer og fordeling af finansielle ressourcer. Det bør derfor altid sikres, at den bagvedliggende dataindsamling er kønsopdelt.

6.12

Forskergrupper har en stimulerende indvirkning på forskningsmiljøet. Undersøgelser har vist, at grupper, hvis medlemmer har forskellig baggrund, har større chance for at få et bredere perspektiv på forskningen. Undersøgelser viser også, at blandede forskergrupper skaber bedre betingelser for kreativitet og innovation, ligesom publikationshyppigheden stiger (15).

6.13

Startpakker (bestående af midler til at drive projekter, købe udstyr og betale løn til forskningsassistenter) kan gøre det lettere for nyudnævnte kvinder at etablere sig som forskere. Erfaringen viser, at kvinder ikke forhandler sig frem til lige så gode forskningsbetingelser som mænd. Startpakker er et forsøg på at råde bod herpå, og der bør derfor være særligt fokus på at gøre brug af dette redskab.