16.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 451/127

Ordfører:

Seppo KALLIO

Medordfører:

Brendan BURNS

1.1

EØSU bifalder den nye EU-skovstrategi og de to ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene. I en tid, hvor skovene er truede og udsættes for et voksende pres, og hvor mange af EU's sektorpolitikker og tilhørende bestemmelser har virkninger for skovbruget og skovene, er denne nye strategi stærkt tiltrængt. Derfor henstiller EØSU til både Kommissionen og medlemsstaterne, at de sikrer, at strategien gennemføres effektivt og med den ønskede virkning.

1.2

I den forbindelse minder udvalget Kommissionen om, at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke omtaler en fælles EU-skovpolitik, og at kontrollen med skovpolitikkerne bør forblive hos medlemsstaterne.

1.3

Udvalget støtter den helhedsorienterede tilgang og velafvejede balance mellem de tre søjler for bæredygtighed (økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed) samlet under de tre hovedoverskrifter for EU-skovstrategien og igen underinddelt i otte prioritetsområder. Efter EØSU's opfattelse bør de strategiske retningslinjer for hvert prioritetsområde anvendes til at sikre en hurtig gennemførelse af strategien.

1.4

I betragtning af skovenes meget store betydning for udviklingen af landdistrikter og for at nå strategiens mål anbefaler EØSU, at foranstaltninger med relevans for skovbrug omfattes af programmerne for landdistriktudvikling, og at disse foranstaltninger fremmes for at sikre større udnyttelse af de midler, der er til rådighed.

1.5

Da arbejdsstyrkens behov er stigende som følge af den stadig større mekanisering i hele skovbrugets værdikæde og for at kunne tackle de udfordringer, der følger af klima- og miljøforandringerne, fremhæver EØSU behovet for uddannelse, efteruddannelse og videnoverførsel på alle niveauer inden for skovbruget. I den forbindelse opfordrer udvalget tillige Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte gang i undersøgelser af, hvordan skovbrugssektorens beskæftigelsespotentiale og arbejdsvilkår kan forbedres.

1.6

EØSU mener, at drøftelserne om kriterierne for bæredygtig skovforvaltning, uanset træets slutanvendelse, bør baseres på de bredt anerkendte og accepterede kriterier og indikatorer, der blev udformet under FOREST EUROPE-processen (1), og de bør også tage hensyn til medlemsstaternes særlige karakteristika, eksisterende systemer og skovlovgivning.

1.7

Hvad angår principperne for prioritering af anvendelsen af træ, er udvalget afvisende over for enhver form for juridisk bindende regler og mener, at et åbent marked og frihed for markedsdeltagerne er den rigtige vej at gå.

1.8

For at tackle udfordringerne forbundet med klimaforandringerne opmuntrer EØSU medlemsstaterne til at samarbejde på tværs af grænserne og er enig i, at omstillingsmulighederne og modstandsdygtigheden i de europæiske skove bør forbedres, bl.a. gennem brandforebyggelse og andre tilpasningstiltag for at beskytte mod naturkatastrofer. Bestræbelserne bør have fokus på skovenes modstandsdygtighed og multifunktionalitet.

1.9

EØSU er enig i brugen af skovforvaltningsplaner, men understreger, at de fortsat bør være frivillige og holdes klart adskilt fra Natura 2000-forvaltningsplanerne for at undgå unødvendige omkostninger og bureaukrati.

1.10

En bedre videndatabase er nøglen til en forståelse af de utallige udfordringer, skovbrugssektoren skal tackle. Derfor er det efter EØSU's mening nødvendigt at arbejde i retning af dataharmonisering og mere effektiv informationsdeling og gennemsigtighed, idet ejendomsrettigheder dog samtidig skal respekteres.

1.11

EØSU er enig i, at anvendelsen af træ og andet forstmateriale (herunder kork) bør fremmes, da det er bæredygtige, fornyelige, klima- og miljøvenlige råmaterialer, der findes i EU. Udvalget er overbevist om, at skovbrugssektoren er nødt til at spille en afgørende rolle, hvis en fremtidig bioøkonomi skal blive en succes.

1.12

Med det mål at forbedre skovsektorens konkurrenceevne understreger EØSU, at det er vigtigt at udnytte eksisterende og fremtidige finansieringsmuligheder bedst muligt til støtte for forskning og innovation, og det fremhæver betydningen af initiativer som det europæiske innovationspartnerskab (EIP) (2) og det offentlig-private partnerskab (OPP) om biobaserede industrier (3).

1.13

I betragtning af det store potentiale og de mange fordele som anvendelse af træbaseret biomasse rummer for en grøn økonomi, opfordrer EØSU Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at søge at finde løsninger til, hvordan aktiv skovforvaltning kan fremmes, og træudnyttelsen forbedres for at bidrage til opfyldelsen af 2020-målene (4), idet det dog samtidig erkender, at der med bæredygtighed følger visse begrænsninger.

1.14

Udvalget opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte mere ind på at evaluere økosystemtjenester og skabe et marked for disse. Medlemsstaterne bør træffe samordnede foranstaltninger og etablere erstatningsordninger for at tackle de tilfælde af markedssvigt, der forekommer for øjebliket.

1.15

Tæt koordinering og god kommunikation med alle relevante interessegrupper vil være påkrævet for en vellykket udvikling og opfølgning af EU-skovstrategien. EØSU understreger derfor vigtigheden af at garantere og optrappe inddragelsen af interessenter, hvilket kræver, at relevante deltagere i civilsamfundsdialogen, såsom Den Rådgivende Gruppe for Skovbrug, styrkes. Man bør også overveje at oprette ad hoc-grupper med deltagelse af repræsentanter for EØSU og Regionsudvalget.

1.16

EØSU opfordrer Kommissionen, EU-landene og alle andre relevante aktører til at genoptage forhandlingerne for at nå til endelig enighed om en juridisk bindende aftale om skovene i Europa. Sammen med EU-skovstrategien er den juridisk bindende aftale et vigtigt redskab for at styrke skovbrugssektoren som helhed. Desuden vil klare definitioner og mål for bæredygtig skovforvaltning på paneuropæisk niveau have følgevirkninger overalt på jorden.

1.17

Endelig har EØSU til hensigt at følge med i og bidrage til alle aktuelle og fremtidige initiativer med udspring i EU-skovstrategien og de dertil knyttede dokumenter, herunder arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene.

2.1

Skove og andre træbevoksede arealer dækker mere end 40 % af Europas landmasse, og deres overordentlig store betydning er uomtvistelig. Der er store forskelle i ressourcer, struktur, forvaltning og brug af skovene fra region til region. I Europa generelt breder det skovdækkede areal sig, idet det i de sidste årtier er forøget med ca. 0,4 % om året. Også når det gælder træ på rod ser det positivt ud, da kun 60-70 % af den årlige tilvækst fældes. Ca. 60 % af skovearealerne tilhører private, mens resten er offentligt ejet.

2.2

Overalt i EU og især i skovrige regioner lægges der stor vægt på multifunktionalitet, idet skovene har sociale, miljømæssige og økonomiske funktioner. De er levesteder for dyr og planter og spiller en vigtig rolle med hensyn til at modvirke klimaforandringerne og levere andre økosystemtjenester som jagt, skovfrugter, folkesundhed, fritidsaktiviteter og turisme. Også i samfundsøkonomisk henseende er skovene vigtige, hvilket ofte undervurderes. Skovbrug og andre dertil knyttede sektorer beskæftiger mere end 3 millioner mennesker og er af afgørende betydning for velfærden og beskæftigelsen i landdistrikter.

2.3

Bæredygtigt skovbrug er ikke et nyt fænomen. Ideen om bæredygtig forvaltning opstod inden for skovbruget for 300 år siden, og siden da er ansvarlig forvaltning som metode konstant blevet videreudviklet og har efterhånden spredt sig til alle grene af økonomien. Den grundlæggende definition af bæredygtig skovforvaltning fastlagt i Helsinkiresolutionen af 1993 fra ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa var en milepæl i denne proces og placerer princippet om bæredygtighed i en global kontekst.

2.4

Den Europæiske Union har i nu 15 år haft en strategi for skovbruget. På grundlag af en beslutning fra Europa-Parlamentet (5) offentliggjorde Kommissionen i 1998 en meddelelse (6) om gennemførelsen af de politiske retningslinjer.

2.5

Efter anmodning fra Rådet (7) offentliggjorde Kommissionen i foråret 2005 en rapport om gennemførelsen af skovbrugsstrategien (8), som efterfølgende blev suppleret af en 5-årig EU-handlingsplan for skovbruget for perioden 2007-2011 (9).

2.6

Den efterfølgende evaluering af handlingsplanen (der havde fungeret som et gennemførelsesredskab for skovbrugsstrategien fra 1998) blev foretaget i løbet af det internationale skovår i 2011.

2.7

Selvom traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke omtaler en fælles EU-skovpolitik, udmønter mange sektorpolitikker og dertil knyttede bestemmelser om for eksempel energiforsyning og miljø- og klimaspørgsmål sig i praksis i udviklingen af en fælles politik for skovbruget i EU. Kommissionen offentliggjorde sin meddelelse om en ny EU-skovstrategi den 20. september 2013 med det formål at ruste skovene og den skovbaserede sektor til de stadig flere og undertiden modstridende udfordringer, der skal tackles, og for at imødekomme behovet for en mere sammenhængende og konsekvent politik.

3.1

Kommissionens grundlæggende dokument er ledsaget af yderligere to, mere detaljerede arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, hvoraf det første omhandler processen, analyse og fremtidig indsats som foreslået i strategien, og det andet giver et mere detaljeret indblik i de skovbaserede industrier i EU: træforarbejdning, møbler, fremstilling og omdannelse af træmasse og papir samt trykning (10). De ledsagende dokumenter bør gennemgås omhyggeligt, netop fordi de indeholder supplerende og vigtig information. EØSU bør følge med i og bidrage til alle aktuelle og fremtidige initiativer med udspring i EU-skovstrategien og de dertil knyttede dokumenter.

3.2

Kommissionen har valgt at præsentere de fremtidige indsatsområder under strategien under tre hovedoverskrifter og underinddele dem i otte prioritetsområder.

3.3

Nok så vigtigt sikrer de »strategiske retningslinjer« for hvert af de otte prioritetsområder, at strategien lever op til kravet om konkrete foranstaltninger, og at der ikke kun formuleres generelle hensigtserklæringer.

3.4

For hurtigt at kunne få gennemført den nye skovstrategi foreslår Kommissionen ikke, at der udarbejdes en ny, særskilt handlingsplan. I stedet omfatter strategien en række specifikke foranstaltninger udformet således, at målene kan nås.

3.5

Den nye skovstrategi blev offentliggjort efter den endelige evaluering af den foregående strategi og kort tid inden starten på den følgende EU-programmeringsperiode og den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

3.6

Den økonomiske og politiske situation i EU har ændret sig radikalt siden offentliggørelsen af den foregående strategi i 1998. Ikke mindst hvad angår internationale forpligtelser, er den nye strategi forankret i en helt ny lovramme.

3.7

Kommissionens offentliggørelse af den nye skovstrategi faldt sammen med forhandlinger i FOREST EUROPE's mellemstatslige forhandlingskomité om vedtagelse af en juridisk bindende aftale om skovene i Europa (11). Hvis denne aftale gennemføres, skal den erstatte de nuværende henstillinger og fastlægge klare definitioner og mål for bæredygtig skovforvaltning, som alle de underskrivende lande skal følge.

3.8

EØSU har givet sin støtte til flere foranstaltninger af relevans for skovbrug (se bilag 1), bl.a. har det helt fra starten bakket op om den nye skovstrategi (12) med fremsættelse af anbefalinger. Da Kommissionens gennemførelsesrapport blev offentliggjort i 2005, benyttede udvalget lejligheden til at udarbejde en detaljeret udtalelse om skovenes og skovbrugets rolle på en baggrund af ændrede rammebetingelser. Nærværende udtalelse er til dels en opdatering af udvalgets tidligere udtalelse i lyset af de kommende udfordringer.

4.1

Strategien tager udgangspunkt i, at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ikke omtaler en fælles EU-skovpolitik, og at kontrollen med skovpolitikkerne derfor forbliver hos medlemsstaterne. Det er desuden en helhedsorienteret strategi med en velafvejet balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af bæredygtigt skovbrug, hvor ikke blot skove og skovbrug, men også forarbejdningsindustrien er medtaget.

4.2

Strategiens fokus er på bæredygtig skovforvaltning og multifunktionalitet, som leverer en afpasset mængde produkter og tjenester og sikrer skovenes beskyttelse. For øjeblikket fældes kun lidt mere end 60 % af den årlige skovtilvækst i EU. Formålet med strategien er derfor at fremme skovbaseret beskæftigelse og velstand i Europa ved at gøre skovbrugssektoren mere konkurrencedygtig og anvendelsen af træ mere alsidig som et led i bestræbelserne på at udvikle en bioøkonomi baseret på fornyelige råmaterialer.

4.3

Den nye strategi viser, at der tænkes helhedsorienteret i et forsøg på at forbedre koordineringen inden for skovbruget i EU ved hjælp af mere effektiv gennemførelse og ved at søge at fjerne meningsløst bureaukrati og få mere ud af skovenes og skovbrugets funktioner i EU.

4.4

Skovbruget og den skovbaserede forarbejdningsindustri kan konkret bidrage til, at Europa 2020-strategien bliver en succes. Dette kræver imidlertid en tæt sammenkobling mellem skovstrategien og opfyldelsen af Europa 2020-målene med effektiv og virkningsfuld gennemførelse af førstnævnte inden for alle relevante politikområder.

4.5

Evalueringer af de seneste data om medlemsstaternes gennemførelse af skovforanstaltninger som led i landdistriktudvikling viste, at instrumenterne inden for landdistriktspolitikken ikke udnyttedes fuldt ud. I forbindelse med den nye strategi opfordres medlemsstaterne til at lægge tilstrækkelig vægt på foranstaltninger knyttet til skovene i forbindelse med programplanlægningen og gennemførelsen, således at målene i skovstrategien i højere grad opfyldes. Dette er især nødvendigt for at øge deltagelsen og interessen fra de mange små familieskovbrug og privatejede skove og kan fremmes ved at forenkle procedurer og fjerne bureaukrati.

4.6

Fremover er det hensigten, at strategiens målsætninger skal fremmes med anvendelse af foranstaltningerne og instrumenterne i skovbrugspakken i forordningen om landdistriktsudvikling (13).

4.7

Medlemsstaterne opfordres til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at udvikle foranstaltninger med henblik på bedre udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i sektoren, videreudvikle arbejdstagernes færdigheder og forbedre arbejdsvilkårene yderligere. Nye, målrettede undersøgelser bør begynde med arbejdsstyrken i de europæiske skove, f.eks. de beskæftigede inden for anlæg af veje, beplantning, skovpleje, skovning, ekstraktion, transport, informationstjenester og miljøtjenester. Generelt bør medlemsstaternes politikker og programmer medvirke til at forbedre skovbrugets og hele den skovbaserede sektors konkurrenceevne med det mål at skabe vækst og beskæftigelse på lang sigt.

4.8

Strategien fremhæver de mange måder, hvorpå skovene bidrager til opfyldelsen af klima- og energimålene. Opfyldelsen af disse mål kan understøttes ved hjælp af aktiv forvaltning og brug af skovene, da skovvæksten og CO2-lagringen dermed vil blive forbedret, og det bliver muligt at erstatte fossile energikilder og materialer med fornyeligt træ.

4.9

Med strategien erkendes det, at skovene og deres økosystemer kræver særlig beskyttelse på grund af klimaforandringer og andre eksterne trusler.

4.10

Vigtigheden af bedre oplysning af borgerne om skove og skovbrug og om træ som et fornyeligt råmateriale anerkendes. Med henblik derpå bør Kommissionen og medlemsstaterne iværksætte målrettede kampagner for at øge bevidstheden i befolkningen om den rolle, skovene spiller for vores samfund og omvendt.

5.1

Strategien understreger, at træ er et bæredygtigt, fornyeligt, klima- og miljøvenligt råmateriale med en lang række anvendelsesmuligheder. Miljøansvarlige, ressource- og energieffektive processer og produkter bidrager til skovsektorens konkurrencedygtighed og kommer især til at spille en større rolle i EU's bioøkonomi. Efterspørgslen vil følgelig blive øget og dermed også behovet for at forbedre den bæredygtige træudnyttelse. Det er fundet nødvendigt at revurdere de mulige forsyninger af træ, bl.a. ved at kortlægge skovejerskabsstrukturerne, og at tage spørgsmålet om, hvordan det kan gøres lettere at forbedre den bæredygtig træudnyttelse, op til fornyet overvejelse. Hensigtsmæssige løsninger til bedre træudnyttelse bør udvikles efter høring af aktører i hele skovbrugets værdikæde.

5.2

Ifølge strategien skal Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og interessenter formulere principper for anvendelse af træ i prioriteret rækkefølge. Juridisk bindende regler om et hierarki for anvendelsen af skovbiomasse, som fastlægger en prioritetsrækkefølge for anvendelsen af træ, vil imidlertid klart stride mod den åbne markedsøkonomi og markedsdeltagernes frihed.

5.3

Som anført i strategien vil Kommissionen sammen med medlemsstaterne i 2014 iværksætte en evaluering af de kumulative omkostninger ved EU-lovgivningen, som berører den skovbaserede industris værdikæder. Eftersom dette er af afgørende betydning for hele skovbrugssektoren, bør alle aktører i skovbrugets værdikæde inddrages i evalueringen, så der opnås et samlet og fuldstændigt overblik over sektoren og sammenhæng i fremgangsmåden.

5.4

Skove er værter for en stor mængde biodiversitet og leverer i tillæg til råmaterialer som træ og andre skovprodukter (bl.a. kork) mange forskellige økosystemtjenester, som land- og bysamfund er afhængige af. Ændringer i forholdene på grund af for eksempsel klimaforandringer, udbredelse af invasive fremmede arter, vandknaphed, brande, storme og skadegørere øger presset på skovene og risikoen for naturkatastrofer. Beskyttelsesforanstaltningerne bør have fokus på skovenes modstandsdygtighed og multifunktionalitet.

5.5

Strategien har som målsætning at finde og sikre en balance mellem bæredygtig forvaltning og skovenes mange funktioner inden 2020. I den forbindelse bør EU gøre mere for at evaluere økosystemtjenesterne og skabe et marked for dem. For at et sådant marked kan blive velfungerende, er der behov for samordnede ordninger i medlemsstaterne for at tackle de tilfælde af markedssvigt, der forekommer for øjeblikket, herunder sikre jordejerne en rimelig kompensation for de restriktioner, der er nødvendige for at beskytte økosystemtjenesterne.

5.6

Ud over træ til tømmer og energi leverer skovene mange andre produkter, som strategien ikke kommer videre ind på. Korkproduktion er f.eks. meget vigtig, især i Middelhavsområdet, og forbundet med flere fordele: Det er et naturligt produkt fremstillet af vedvarende kilder ved hjælp af en miljøvenlig proces, der ikke kræver fuldstændig fældning af træerne. Korkindustrien er vigtig, derved at den yder et betydeligt bidrag til jobskabelsen uden at påvirke den økologiske stabilitet i det skrøbelige og truede økosystem i Middelhavsområdet.

5.7

Skovforvaltningsplaner udvikles og gennemføres på basis af princippet om bæredygtighed og god praksis. Strategien indeholder et forslag om at inkludere biodiversitetshensyn som for eksempel bevaringsmål under Natura 2020 i skovforvaltningsplaner. En sammenkædning af skovforvaltningsplaner, der er operationelle planlægningsværktøjer for skovejere, og Natura 2020-forvaltningsplaner, der er offentlige planlægningsværktøjer for lokale myndigheder, vil skabe uklarhed om, på hvilket niveau og hos hvem ansvaret for planlægningen ligger. Derudover vil det være ensbetydende med væsentligt mere bureaukrati og en forhøjelse af de dermed forbundne omkostninger til udarbejdelse af en skovforvaltningsplan.

5.8

De stadigt hyppigere ekstreme vejrforhold, der indvarsler klimaforandringer, kræver også en aktiv strategi for Europas skove. Kommissionens sigte er at bevare og forbedre de europæiske skoves modstandsdygtighed og tilpasningsevne. Forstligt formeringsmateriale af træarter og kunstige hybrider, som er af betydning for skovdriften, bør derfor ikke blot være genetisk egnede til betingelserne og af høj kvalitet, men tillige bidrage væsentligt til bevarelse af biodiversiteten.

5.9

I strategien anbefaler Kommissionen, at der fastlægges en ramme for foranstaltninger til forebyggelse, minimering og afbødning af invasive fremmede arters skadelige indvirkning på biodiversiteten og økosystemtjenesterne. Disse foranstaltninger bør også være rettet mod de sociale og økonomiske skader. Der bør dog også anlægges en helhedsorienteret og videnskabeligt funderet tilgang til fastlæggelsen af den prioriterede rækkefølge for invasive fremmede arter baseret på strenge klassifikationskriterier. Fremmed forstligt formeringsmateriale, som ikke spreder sig invasivt og ikke har skadelige virkninger for det nye voksested, bør således ikke inkluderes, da det — ikke mindst med tanke på klimaforandringerne — måske vil kunne bidrage positivt til den aktuelle og fremtidige forsyning af råmaterialer og andre økosystemtjenester.

5.10

I henhold til strategien skal Kommissionen bistået af medlemsstaterne og interessenter udforme en liste over kriterier for bæredygtig skovforvaltning, som kan anvendes uanset træets slutanvendelse. Bæredygtig skovforvaltning skal ses ud fra en helhedsbetragtning ved formuleringen af kriterierne, uden hensyn til træets slutanvendelse. Kriterierne bør tage udgangspunkt i eksisterende kriterier, indikatorer og principper for bæredygtig skovforvaltning som dem, der er udformet under FOREST EUROPE, hvor bæredygtighed ses i et nationalt og regionalt perspektiv. Kriterierne bør også udarbejdes under hensyntagen til medlemsstaternes særlige karakteristika og den gældende nationale skovlovgivning.

5.11

Det foreslås i strategien, at de relevante interessegrupper også fremover inddrages i udarbejdelsen og gennemførelsen af skovstrategien. Velfungerende organer som Den Rådgivende Komité for Skovbrug, herunder Korkproduktion og det rådgivende udvalg om skovbaserede industrier bør også deltage i platformen for det fremtidige interessentsamarbejde med Kommissionen. Hvad angår gennemførelsen, bør skovspørgsmål og fremskridt med gennemførelsen af skovstrategien løbende behandles i disse grupper. Det er også værd at overveje at nedsætte ad hoc-grupper med deltagelse af repræsentanter for EØSU og Regionsudvalget, hvor det findes hensigtsmæssigt.