5.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 170/55

1.1

EØSU påskønner meddelelsen som et sammenhængende bidrag til den påkrævede indsats for reform af den finansielle sektor med henblik på at genskabe harmoni og stabilitet i denne afgørende sektor og begrænse systemrisiciene.

1.2

EØSU ser frem til, at de nye reguleringer af finansmarkederne vil bidrage positivt til at styrke økonomien, og understreger sin dybe overbevisning om, at den finansielle sektors stabilitet og reformernes succes udgør en forudsætning for en bæredygtig økonomisk udvikling, beskæftigelsen og fuld gennemførelse af det indre marked i EU.

1.3

Efter EØSU's mening er køreplanen med allerede eksisterende og kommende foranstaltninger et skridt i den rigtige retning, og udvalget anerkender de fremskridt, som er gjort, idet det dog gør opmærksom på, at der er presserende behov for at fremskynde mange tiltag og for at gennemføre udestående lovgivningsmæssige initiativer.

Efter at have vurderet de fem prioriterede områder for den kommende indsats (1):

1.4

anser udvalget tacklingen af arbitrage for at være af central betydning i reformen af de finansielle tjenesteydelser (2), og bifalder den omfattende pakke af foranstaltninger (3), herunder navnlig skærpelsen af tilsynsrammerne i banksektoren for at begrænse risikoen for afsmitning og arbitrage;

1.5

bifalder udvalget bestræbelserne på at styrke gennemsigtighed og de konkrete foranstaltninger med henblik på en ramme for overvågning af skyggebanksystemet i EU, oprettelse af centrale registre for derivater inden for rammerne af EMIR (4), revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) (5), gennemførelse af identifikatoren for juridiske enheder (Legal Entity Identifier) og øget gennemsigtighed i forbindelse med værdipapirfinansiering;

1.6

anerkender udvalget, at der er sket fremskridt i retning af indførelsen af bedre lovgivningsmæssige rammer for visse investeringsfonde, herunder først og fremmest bedre likviditet og større stabilitet — især for pengemarkedsforeninger, som er hjemmehørende eller sælges i Europa;

1.7

finder udvalget, at meddelelsen med hensyn til »begrænsning af de risici, der er forbundet med værdipapirfinansiering«, begrænser sig til generelle konstateringer, som måske nok afspejler den reelle tilstand, men samtidig vender det blinde øje til afgørende forhold. EØSU anbefaler at fremskynde og målrette foranstaltningerne, hvoraf den vigtigste er lovgivningen om værdipapirer, eftersom værdipapirfinansiering, herunder navnlig genkøbsaftaler og værdipapirlån, spiller en central rolle for den overdrevne gældsætning i den finansielle sektor;

1.8

konstaterer udvalget, at der er forsinkelser, og anbefaler en mere intensiv og hurtigere afklaring af det vigtige spørgsmål om styrkelse af overvågningen af skyggebanksystemet, hvor kun mindre detaljer beskrives og revisionen af det europæiske finanstilsynssystem (ESFS), som Kommissionen skal gennemføre i 2013, nævnes som den eneste fremtidige foranstaltning;

1.9

Eftersom de vigtigste uforskyldte ofre for den finansielle og økonomiske krise er borgerne i deres egenskab af skatteydere, arbejdstagere, bankkunder og forbrugere, anbefaler EØSU at styrke lovgivningsinitiativerne gennem beskyttelsestiltag over for borgerne via gennemsigtighed, den rette information, socialt ansvar i den finansielle sektor og beskyttelse af forbrugere og småinvestorer, og minder om sine relevante bemærkninger om inddragelse af civilsamfundet i forbindelse med reguleringen af finansmarkederne (6).

1.10

Udvalget anser det for vigtigt, at Kommissionen i sin meddelelse understreger, at skyggebanksektoren ikke blot bør ses i lyset af de risici, som den indebærer. Det er også en ny og alternativ finansieringsmetode, der kan være nyttig for realøkonomien.

2.1

Skyggebanksystemet defineres som »et kreditformidlingssystem, der omfatter enheder og aktiviteter, som falder uden for det almindelige banksystem« (7), som er sammensat af to indbyrdes forbundne søjler. Enhederne beskæftiger sig især med aktiviteter som at rejse finansiering med indskudslignende karakter, løbetidsændring og/eller omdannelse af likviditet, overførsel af kreditrisici og direkte eller indirekte gearing. Aktiviteter (som potentielt udgør vigtige finansieringskilder for ikke-banker) omfatter securitisering, værdipapirlån og genkøbsforretninger (repos).

2.2

Special purpose-enheder omfatter securitiseringsinstrumenter som ABCP-investeringsselskaber, SIV og andre Special Purpose Vehicles (SPV), pengemarkedsfonde og andre typer investeringsfonde eller -produkter med indskudslignende karakter, som er sårbare over for betydelige tilbagekøb (»stormløb«), investeringsfonde, herunder ETF'er, som yder kredit eller geares, kreditinstitutter og værdipapirenheder, som tilbyder eller stiller ikke-reguleret garanti for kreditprodukter eller foretager løbetidsændring og/eller omdannelse af likviditet, såsom banker, forsikrings- og genforsikringsselskaber, der tilbyder eller stiller garanti for kreditprodukter.

2.3

Dereguleringen af det finansielle system i Storbritannien i 1980'erne, som fortsatte i USA og resten af verden i 1990'erne (8), gav startskuddet til skyggebanksaktiviteter. De første Basel-aftaler, som satte spekulationsaktiviteter uden for regnskaberne og indførte strenge bestemmelser for bankernes regnskaber, spillede en vigtig rolle (9).

2.4

Afskaffelse/ophævelse af regler og bestemmelser (10) gjorde det muligt for finansieringsinstitutterne at udstrække deres aktiviteter til nye områder og komplicerede modeller, men løftet om høje udbytter havde konsekvenser for millioner af mennesker i verden med meget lidt viden om skyggebankernes produkter og drift.

2.5

I 2007 besluttede G20-gruppen at træffe en række lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at fremme finansieringssystemets sikkerhed og bæredygtighed, og de alvorlige sociale og økonomiske følger af krisen i 2008 afslørede de risici, som er forbundet med skyggebankernes aktiviteter, samt de huller, som findes i lovgivningen, det manglende tilsyn, de uigennemskuelige markeder og de overdrevent komplicerede produkter, hvilket understregede betydningen af Rådet for Finansiel Stabilitet, FSB.

2.6

Den Europæiske Union spiller en ledende rolle i de internationale bestræbelser i G20 og FSB og har gjort afgørende fremskridt med hensyn til virkeliggørelsen af forpligtelser nedfældet i køreplanen for reformen af den finansielle sektor og udviklingen af nye tilsynsstrukturer. Mange reformer er allerede blevet omsat i lovgivning, f.eks. vedrørende over-the-counter-derivater.

2.7

FSB-rapporten fra oktober 2011 var det første gennemgribende internationale forsøg på at øge tilsynet med skyggebankerne med fokus på a) fastsættelse af principper for overvågning og regulering, b) kortlægning og evaluering af de systemiske risici, og c) definition af udstrækningen af det område, hvor der må træffes lovgivningsforanstaltninger i fem indsatsakser (11), og Kommissionen offentliggjorde samtidigt en grønbog om emnet centreret om de med skyggebanker forbundne potentielle risici i EU og om metoder til at imødegå disse risici ved hjælp af lovbestemmelser.

3.1

Meddelelsen undersøger først de foranstaltninger, der allerede er truffet på to områder. Foranstaltninger vedrørende de finansielle enheder er koncentreret om skærpede krav til banker og forsikringsselskaber i forbindelse med deres forretninger med skyggebankerne og en harmoniseret ramme for forvaltere af alternative investeringsfonde. Foranstaltninger vedrørende markedets integritet er koncentreret om risikooverførselsinstrumenter, skærpede securitiseringsforanstaltninger og bedre lovgivningsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer.

3.2

Der opstilles ligeledes fem prioriterede områder, hvor Kommissionen vil træffe yderligere foranstaltninger:

3.2.1

For at styrke gennemsigtigheden suppleres bestræbelserne på at indsamle og udveksle troværdige og fuldstændige oplysninger med initiativer med henblik på at udarbejde en ramme for overvågning af risiciene ved skyggebanksystemet, oprette centrale registre for derivater inden for rammerne af EMIR (12), revidere direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) (13), gennemføre identifikatoren for juridiske enheder (Legal Entity Identifier) og øge gennemsigtighed i forbindelse med værdipapirfinansiering.

3.2.2

For visse investeringsfonde og frem for alt for pengemarkedsforeninger, som er hjemmehørende eller sælges i Europa, foreslås nye regler med henblik på bedre likviditet og større stabilitet parallelt med revisionen af reglerne vedrørende institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS).

3.2.3

For at begrænse de risici, der er forbundet med værdipapirfinansiering, anføres det, at der er udført et tilbundsgående arbejde for bedre at forstå og lære af problemerne, samt at Kommissionen for at løse disse problemer overvejer at fremsætte et forslag til lovgivning om værdipapirer.

3.2.4

Det forebyggende tilsyn i banksektoren skal styrkes med henblik på at begrænse risikoen for afsmitning og arbitrage gennem vedtagelsen af strengere regler, som fastsætter yderligere kapitalkrav for bankernes forretninger med ikke-regulerede finansielle enheder og indfører skærpede solvensregler og nye likviditetsregler, navnlig via gennemførelsen den 1. januar 2014 af kapitalkravsforordningen (CRR) (14) og kapitalkravsdirektivet (CRD IV) (15). Der er også planer om eventuelt at udvide tilsynsbestemmelsernes anvendelsesområde for at reducere risikoen for arbitrage.

3.2.5

Med hensyn til behovet for at styrke tilsynet fremhæves formidlingen, skyggebankernes mangfoldige og dynamiske karakter og udfordringerne i det forebyggende tilsyn, f.eks. grænseoverskridende omgåelse af regler. På europæisk plan er det forberedende arbejde inden for rammerne af ESRB og de europæiske tilsynsmyndigheder under udvikling. Disse aspekter og behovet for at tackle arbitrage vil, sammen med et eventuelt behov for at præcisere de enkelte myndigheders institutionelle rolle, blive behandlet i forbindelse med den revision af det europæiske finanstilsynssystem (ESFS), som Kommissionen gennemfører i 2013.

4.1

EUSØ har siden begyndelsen af den finansielle krise i en række udtalelser (16) udtrykt civilsamfundets synspunkter angående en bred vifte af emner, som har med det finansielle systems funktion at gøre, og har formuleret relevante bemærkninger og anbefalinger af generel art såvel som mere specifikt vedrørende genopretning og afvikling af kreditinstitutter (17).

4.1.1

EØSU værdsætter grønbogen om skyggebanker (18) som et vigtigt skridt hen imod afhjælpning af de eksisterende problemer, idet udvalget bl.a. henleder opmærksomheden på, at skyggeaktiviteterne skal bekæmpes og underlægges de samme reguleringskrav og krav om forebyggende tilsyn som resten af det finansielle system.

4.2

EØSU bifalder den internationale tilgang til spørgsmål med relation til forebyggende tilsyn, som sigter mod at udvide lovbestemmelserne og tilsynet til at omfatte alle finansieringsinstitutter, instrumenter og markeder af systemisk betydning (19), og udtrykker tilfredshed med vedtagelsen af anbefalingerne fra Rådet for Finansiel Stabilitet på det seneste G20-topmøde (20), som den her behandlede meddelelse er fuldt ud på linje med.

4.3

Udvalget opfordrer Kommissionen til at præcisere og opstille en tidsplan for øget tilsyn med skyggebankerne ved at gennemføre en sammenhængende tilsynsmekanisme og skynde sig at skabe klarhed omkring tilsynsmyndighedernes institutionelle rolle i forbindelse med revisionen af det europæiske finanstilsynssystem (ESFS).

4.4

Eftersom visse skyggebanksaktiviteter og -enheder, alt efter hvilket land der er tale om, kan være underlagt en reguleringsordning eller ej, er lige konkurrencevilkår mellem landene og mellem banksektoren og skyggebankerne via de rigtige bestemmelser særlig vigtig for at undgå regelarbitrage, som kan føre til forvridning af reguleringsincitamenterne.

4.5

EØSU gør særligt opmærksom på behovet for, at reguleringsmyndighederne anvender en fælles global tilgang til analysen af data i kraft af en fælles referenceramme og åbne industrielle standarder, således at de hurtigt kan udveksle data og agere effektivt med henblik på rettidigt at forebygge systemrisici og værne om den finansielle stabilitet.

4.6

Efter EØSU's mening er skyggebankernes størrelse og vækstrater en anden væsentlig systemrisikofaktor, eftersom skyggebanksaktiviteter ifølge FSB (2012) (21) i 2011 nåede op på 67 mia. dollars (fra 26 mia. dollars i 2002), hvilket svarer til 111 % af det kumulative BNP i de lande, som FSB undersøger.

4.7

Udvalget synes, at den detaljerede gennemgang af emnet med vilkår for aktiviteter for de enkelte typer skyggebanker er nyttig, idet tilsyn og kontrol med aktiviteterne udgør et nøgleelement, hvis foranstaltningerne skal have succes.

4.8

Efter EØSU's opfattelse er størrelse og forvrænget praksis ikke kun et problem i forbindelse med skyggebanker. Den kæmpestore bankmodel kombineret med manglende gennemsigtighed rummer bevisligt en risiko for destabilisering af økonomien med det resultat, at regningen for at redde institutter, der er 'for store og indbyrdes forbundne til at lade krakke', væltes over på samfundet.

4.9

EØSU gør opmærksom på, at styrkelsen af den europæiske finansielle sektors konkurrenceevne og stabilitet parallelt med reformen af skyggebankerne kræver en effektiv løsning på problemet med banker, der har en størrelse, som gør det umulig at lade dem gå fallit, ved hjælp af større gennemsigtighed, rationalisering af de store koncerners aktiviteter og reduktion af den indbyrdes afhængighed internt i koncernerne.

4.10

Sammen med tilsynsforanstaltningerne og strukturreformer finder EØSU det derfor påkrævet med en effektiv bekæmpelse af enhver forvridning af den finansielle sektor og foreslår Kommissionen at fremskynde procedurerne for indførelse af en fælles afviklingsmekanisme under hensyntagen til henstillingerne i Liikanen-rapporten og den nylige betænkning om strukturel reform af EU's banksektor fra Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (22).

4.11

Eftersom skyggebankernes diffuse, mangesidede og foranderlige natur gør et effektivt tilsyn både kompliceret og vanskeligt, opfordrer udvalget Kommissionen til, mens tid er, at se på, om de nationale og europæiske tilsynsmyndigheder, herunder den fælles tilsynsmekanisme, råder over tilstrækkelige ressourcer, kontrolværktøjer og beføjelser.

4.12

Efter EØSU's opfattelse skal et vellykket tilsyn ledsages af effektive, afskrækkende og proportionelle ordninger for håndhævelse af sanktioner med offentliggørelse af sanktionsniveauerne og formidling rettet mod dem, der bryder reglerne. Udvalget gør opmærksom på, at det er et problem, at fysiske og juridiske personer fra tredjelande ikke overholder de europæiske bestemmelser.

4.13

EØSU understreger behovet for at beskytte forbrugere af finansielle produkter mod ulovlig praksis, vildledende produkter og spekulationsprodukter eller -tjenester samt mod eventuelle forkerte klausuler i aftaler og minder om sit forslag om at oprette en europæisk organisation for forbrugere af finansielle tjenester med henblik på at styrke forbrugerbeskyttelsen og gennemsigtigheden og for at sikre en mere effektiv behandling af tvister.

4.14

Brugervenlige websteder og andre moderne formidlingsværktøjer kan give forbrugerne mulighed for at sammenligne og vælge produkter og tjenester og således bidrage til konkurrence og selvregulering på finansmarkedet.

4.15

EØSU tilskynder Kommissionen til at fremskynde udarbejdelsen af konsekvensanalyser, så de nye likviditetsregler kan blive konsolideret, samt til at udarbejde en cost-benefit-analyse af nytten og proportionaliteten i de mange retsakter, som er vedtaget, siden krisen begyndte, med henblik på at vurdere lovgivningens samlede indvirkning på finansmarkedet i EU.

4.16

EØSU konstaterer desuden, at der er behov for at understøtte lovgivningsarbejdet med avanceret ekspertise og forskning vedrørende indsamling og udveksling af oplysninger og mere generelt vedrørende en mere indgående overvågning af skyggebankernes løbende udvikling samt definition af, hvilke aspekter realøkonomien kan høste gavn af, og hvilke aspekter som eventuelt kan give næring til ny skrøbelighed og systemiske risici.