11.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 165/80

—

der henviser til anmodning af 5. april 2011 fra Viktor Uspaskich om beskyttelse af hans immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 9. maj 2011, og til hans anmodning af 11. april 2011 om fornyet prøvelse af Parlamentets afgørelse af 7. september 2010 om at ophæve hans immunitet (1), hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 4. juli 2011,

—

der har hørt Viktor Uspaskich den 10. oktober 2011, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,

—

der henviser til artikel 7 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter ("Protokollen") samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008 og 19. marts 2010 (2),

—

der henviser til bestemmelserne i artikel 62 i Republikken Litauens forfatning,

—

der henviser til Parlamentets afgørelse af 7. september 2010 om at ophæve Viktor Uspaskichs immunitet,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,

—

der henviser til betænkningerne fra Retsudvalget (A7-0411/2011 og A7-0413/2011),

A.

der henviser til, at anmodningerne fra Viktor Uspaskich af henholdsvis 5. og 11. april 2011 bør behandles samlet, da de vedrører samme retsforfølgning;

B.

der henviser til, at der er anlagt straffesag mod Viktor Uspaskich, medlem af Europa-Parlamentet, som ved Vilnius' regionale straffedomstol er tiltalt efter artikel 24, stk. 4, sammenholdt med artikel 222, stk. 1, artikel 220, stk. 1, artikel 24, stk. 4, sammenholdt med artikel 220, stk. 1, artikel 205, stk. 1, og artikel 24, stk. 4, sammenholdt med artikel 205, stk. 1, i Republikken Litauens straffelov;

C.

der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i Protokollen under Parlamentets sessioner på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling, og at immunitet ikke kan påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og ikke kan hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet;

D.

der henviser til, at et medlem af det nationale parlament (Seimas) i henhold til artikel 62 i Republikken Litauens forfatning ikke kan holdes strafferetligt ansvarlig, arresteres eller på anden vis udsættes for frihedsberøvelse uden dette parlaments samtykke;

E.

der henviser til, at det i artikel 62 i Republikken Litauens forfatning endvidere er fastlagt, at et medlem af Seimas ikke kan retsforfølges for sin stemmeafgivelse eller sine taler i Seimas, selvom han kan drages til ansvar i overensstemmelse med den generelle procedure for personlige injurier eller bagvaskelse;

F.

der henviser til, at Viktor Uspaskich i det væsentlige er anklaget for overtrædelser vedrørende falsk bogføring i forbindelse med finansiering af et politisk parti i en periode, inden han blev valgt til Europa-Parlamentet;

G.

der henviser til, at Parlamentet den 7. september 2010 ophævede Viktor Uspaskichs parlamentariske immunitet med den begrundelse, at der ikke var blevet forelagt noget klart bevis på, at der foreligger fumus persecutionis, og at de kriminelle overtrædelser, som Viktor Uspaskich sigtes for, ikke havde noget at gøre med hans aktiviteter som medlem af Europa-Parlamentet;

H.

der henviser til, at Viktor Uspaskich den 28. oktober 2010 anlagde sag ved Retten med påstand om annullation af Parlamentets afgørelse af 7. september 2010, men trak søgsmålet tilbage i juli 2011;

I.

der henviser til, at Victor Uspaskich i sin skrivelse af 5. april 2011, hvori han anmoder om beskyttelse af sin immunitet, gør gældende, at den straffesag, de litauiske myndigheder har anlagt, forhindrer ham i eller gør det vanskeligt for ham at udøve sit parlamentariske hverv ved at begrænse hans bevægelsesfrihed i strid med artikel 7 i Protokollen;

J.

der henviser til, at formålet med protokollens artikel 7 er at beskytte Parlamentets medlemmer mod andre begrænsninger i deres bevægelsesfrihed end judicielle begrænsninger, og at artiklen således ikke indeholder en immunitet, men et privilegium, og ikke beskytter mod judicielle begrænsninger af medlemmernes bevægelsesfrihed (3);

K.

der henviser til, at Parlamentet derfor ikke kan imødekomme Viktor Uspaskichs anmodning af 5. april 2011 om beskyttelse af hans immunitet på grundlag af protokollens artikel 7;

L.

der henviser til, at Viktor Uspaskich i sin skrivelse af 11. april 2011 anmoder om genoptagelse af Parlamentets afgørelse af 7. september 2010 under henvisning til påståede nye faktiske oplysninger fra WikiLeaks, som efter hans opfattelse viser, at han har været offer for fumus persecutionis;

M.

der henviser til, at denne anmodning bør forkastes, da det ikke er blevet dokumenteret, at der er tilstrækkelig forbindelse mellem de påståede nye faktiske oplysninger og retsforfølgningen af Viktor Uspaskich for falsk bogføring;

N.

der endvidere henviser til – og dette gælder også for Viktor Uspaskichs påstand om, at vedtagelsen af afgørelsen af 7. september 2010 indebærer en tilsidesættelse af hans grundlæggende ret til forsvar og af EU’s charter om grundlæggende rettigheder – at anmodningen om fornyet prøvelse af Parlamentets afgørelse af 7. september 2010 ikke udgør en anmodning om beskyttelse af hans immunitet og privilegier som omhandlet i forretningsordenens artikel 6 og 7;

1.

vedtager ikke at beskytte Viktor Uspaskichs immunitet og privilegier;

2.

pålægger sin formand straks at sende disse afgørelser og det kompetente udvalgs betænkning til Republikken Litauens kompetente myndigheder.