28.1.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/139

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Det åbne internet og netneutraliteten i Europa

KOM(2011) 222 endelig

2012/C 24/31

Ordfører: Jorge PEGADO LIZ

Kommissionen besluttede den 19. april 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Det åbne internet og netneutraliteten i Europa

KOM(2011) 222 endelig.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som vedtog sin udtalelse den 7. oktober 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 475. plenarforsamling den 26.-27. oktober 2011, mødet den 26. oktober, følgende udtalelse med 151 stemmer for, 0 imod og 1 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   Konceptet om et åbent internet og netneutralitet – »netfrihed« – er nøglen til al lovgivning, der har til formål at sikre friheden til at bruge internettet som et middel til kommunikation.

1.2   At garantere et åbent internet og netneutraliteten er blevet anerkendt som en grundlæggende politisk målsætning på EU-niveau i flere vigtige dokumenter og blev nævnt specifikt som politisk målsætning i den digitale dagsorden, som er en af grundpillerne i EU 2020-strategien.

1.3   På den baggrund bifalder EØSU Kommissionens meddelelse, der sigter mod at føre tilsyn med den påvirkning, markedet samt den teknologiske udvikling har på netfriheden. Meddelelsen lever imidlertid ikke helt op til EØSU's berettigede forventninger.

1.4   Kommissionen anerkender, at visse situationer kan medføre, at disse principper tilsidesættes. Desværre indtager Kommissionen en afventende holdning i stedet for at gøre en konkret indsats for at beskytte principperne.

1.5   Netop fordi spørgsmålet er så presserende for EU's økonomiske og sociale fremtid, appellerer EØSU indtrængende til, at principperne om et åbent internet og netneutralitet hurtigst muligt forankres formelt i EU-retten, under stadig hensyntagen til den mest avancerede teknologiske udvikling på området.

1.6   Desuden mener EØSU, at tiden er inde til at fastlægge de principper, der skal sikre et åbent og neutralt internet. Derfor anbefaler udvalget en række principper, som vi mener, bør vedtages (se punkt 7.12).

1.7   EØSU mener også, at disse principper har altafgørende betydning for den fremtidige udvikling af internettet som redskab for bedre medborgerskab på grund af EU's charter om grundlæggende rettigheder og en nødvendig forudsætning for opfyldelsen af de målsætninger, der blev fastlagt på verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS) i Genève (2003) og Tunis (2005).

1.8   EØSU mener, at der er brug for øjeblikkelig handling på området, hvis det skal lykkes at opfylde Europa 2020-strategiens mål om at gennemføre den digitale dagsorden og yderligere at realisere det indre marked. EØSU bifalder de seneste offentlige erklæringer, som kommissær Neelie Kroes har afgivet i denne forbindelse.

1.9   EØSU kræver således, at Europa-Parlamentet og medlemsstaterne følger en proaktiv tilgang for at sikre netfriheden. Udvalget forventer, at Kommissionen vil handle derefter.

2.   Resumé og indhold af Kommissionens meddelelse

2.1   Meddelelsen er et politisk dokument, som opfylder det tilsagn, Kommissionen gav i sin erklæring vedrørende EU's telereformpakke fra 2009 (1) om at »føre tilsyn med markedets og den teknologiske udviklings indvirkning på »netfrihed« og rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2010 om, hvorvidt der er behov for yderligere vejledning«.

2.1.1   I denne erklæring gav Kommissionen et klart og uforbeholdent tilsagn om »at bevare internettets åbne og neutrale karakter under fuld hensyntagen til medlovgivernes ønske om at værne om netneutraliteten som et politisk mål og reguleringsprincip, som de nationale tilsynsmyndigheder skal fremme«.

2.2   Vi bør samtidig huske på, at Kommissionen i sin digitale dagsorden for Europa erklærede, at man ville »føre nøje tilsyn med gennemførelsen af de nye bestemmelser om internettets åbne og neutrale karakter« (2).

2.3   I meddelelsen beskrives den offentlige høring og undersøgelse, Kommissionen gennemførte i 2010 (3), samt det fælles topmøde, som Kommissionen og Europa-Parlamentet afholdt den 11. november 2010 (4).

2.4   Kommissionen konkluderer, at der ikke er behov for foranstaltninger straks, eftersom der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at anbefale yderligere lovgivning på nuværende tidspunkt.

2.4.1   Under høringsprocessen berettede flere interessenter samt Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), at nogle internetudbydere har foretaget spærring og neddrosling af samt forlangt diskriminerende priser for visse typer trafik (5).

2.4.2   Kommissionen mener imidlertid, at de regler om kontrakter (6), gennemskuelighed (7), udbyderskift (8) og tjenestekvalitet (9), der indgår i EU's reviderede rammeforskrifter for elektronisk kommunikation, skulle kunne bidrage til konkurrenceprægede resultater.

2.4.3   Desuden mener Kommissionen, at bestemmelserne bør have mere tid i gennemførelsesfasen for at se, hvordan de virker i praksis (10).

2.5   I meddelelsen defineres de centrale begreber ikke klart, som de vil kunne fortolkes i europæisk lovgivning. Kommissionen erklærer, at »der ikke er nogen fast definition af begrebet netneutralitet«.

2.5.1   I stedet blandes de to termer sammen, og EU's retsstilling hvad angår termerne sammenfattes under henvisning til rammedirektivets artikel 8, stk. 4, litra g, som pålægger de nationale tilsynsmyndigheder ansvaret for at sikre slutbrugernes adgang til og mulighed for at videreformidle information samt deres mulighed for at benytte applikationer og tjenester efter eget valg (inden for lovens grænser) (11).

2.6   I slutningen af meddelelsen giver Kommissionen tilsagn om at offentliggøre resultaterne fra BEREC's undersøgelser om internetudbyderadfærd, som muligvis er konkurrencebegrænsende og strider imod principperne om et åbent og neutralt internet. Hvis der fremlægges dokumentation for betydelige og vedvarende problemer, og hvis Kommissionen mener, at der er behov for yderligere regulering, vil Kommissionen rådgive Rådet om de nødvendige foranstaltninger.

3.   Hvad handler det om?

3.1   Det er et alvorligt problem, at de centrale termer ikke defineres præcist. Gør man ikke det, kan man hverken opnå en klar redegørelse for standpunktet, endsige formulere utvetydige retningslinjer til markedet og myndighederne om EU-lovgivningens planlagte omfang på området.

3.2   Det åbne internet

3.2.1   Konceptet om et åbent internet går helt tilbage til internettets begyndelse og etableringen af World Wide Web, som stillede indholdet af det offentlige internet til rådighed for alle i verden, der havde internetforbindelse.

3.2.2   Princippet om det åbne internet går ud på, at vi som brugere har frihed til at koble os på internettet uden restriktioner fra regeringers eller internetudbyderes side vedrørende indhold, sites, platforme, supplerende udstyr eller godkendte kommunikationsformer.

3.2.3   Internettet er »åbent«, fordi det bruger frie, offentligt tilgængelige standarder, som alle brugere kan anvende til at skabe websites, applikationer og tjenester, og fordi al trafik håndteres på stort set samme måde.

3.2.4   Har man først fået adgang til det offentlige internet, behøver man ikke indhente tilladelse til endsige betale ekstra gebyrer til internetudbyderen for at få kontakt med andre online. Skaber man en ny, innovativ tjeneste, behøver man ingen tilladelse til at dele den med brugere i hele verden.

3.2.5   Denne frihed til kommunikation og innovation er selve grundlaget for internettets bemærkelsesværdige succes.

3.2.6   I praksis er store dele af det offentlige internet i dag dog ikke længere »åbent«. Webbet er stadig åbent, men de applikationer, vi bruger på vores smartphones, de sociale netværkssteder og det indhold, vi køber mod betaling, er en del af et lukket internet, der kun er tilgængeligt via private grænseflader og programmeringsgrænseflader for applikationer (API) (12).

3.2.6.1   Man oplever i stigende grad, at lande (13), virksomheder (14) og netoperatører (15) begrænser adgangen til internettet eller ændrer dets funktionsmåder, enten af politiske eller forretningsmæssige årsager.

3.2.7   Men konceptet om et åbent internet er selve årsagen til, at internettet har fremmet økonomisk innovation, demokratisk deltagelse, ytringsfrihed og e-læring i hele verden. Det åbne internet har afgørende betydning for vores værdier som frihed, lighed og menneskerettigheder, som er forankret i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

3.2.8   Selv om det ikke nævnes eksplicit, er princippet om et åbent internet omtalt i artikel 8, stk. 3, litra a, og artikel 8, stk. 4, litra g i rammedirektivet om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester samt stykke 28 i direktivet om borgernes rettigheder 2009/136/EF.

3.3   Netneutralitet

3.3.1   Princippet om netneutralitet er afledt af konceptet om et åbent internet. Mens det åbne internet drejer sig om åbne standarder og friheden til at koble sig på og bruge internettet, handler netneutraliteten om internetudbydernes forretningsmæssige adfærd over for kunderne. Netneutraliteten sigter mod at beskytte forbrugernes rettigheder, i overensstemmelse med princippet om et åbent internet uden urimelig forretningsmæssig indblanding fra internetudbyderens side.

3.3.2   Princippet om netneutralitet indebærer, at virksomheder, der udbyder internettjenester, bør behandle alle kilder til internetdata af samme type ens og ikke må forskelsbehandle forskellige typer trafik af forretningsmæssige hensyn.

3.3.2.1   Det betyder, at brugerne selv bør kunne bestemme, hvilket indhold de ser på, og hvilke applikationer de bruger på internettet; at internetudbyderne ikke skal have lov til at udnytte deres markedsposition til at diskriminere mod konkurrerende applikationer eller indhold.

3.3.2.2   Dette princip kan forenes med trafikstyringsforanstaltninger, så længe disse foranstaltninger er ikke-diskriminerende, gøres synlige for forbrugerne og gennemføres for at sikre tjenestekvaliteten. Trafikstyringsforanstaltningerne må dog ikke skabe incitamenter til at forsinke udviklingen af netværk for dermed at kunne forlange højere priser pga. ressourceknaphed.

3.3.3   Ifølge princippet om netneutralitet bør markedet for internettilslutninger holdes retligt adskilt fra markedet for indhold og applikationer. Det indebærer, at virksomheder, der opererer på begge markeder, skal foretage en korrekt afgrænsning af forretningen på de pågældende markeder.

3.3.4   Dette princip trues imidlertid (16). Internetudbyderne kan bruge deres infrastruktur til at blokere internetapplikationer og indhold (f.eks. websites, tjenester og protokoller), særligt deres konkurrenters, eller til at ændre deres forretningsmodeller for at forringe kvaliteten og begrænse adgangen for forskellige brugere. Denne form for ændringer i forretningsmodellerne kan resultere i en unfair pris- og servicekvalitetsdiskriminering.

3.4   Tidligere EØSU-udtalelser

3.4.1   EØSU har i flere udtalelser udtalt sig klart til fordel for disse to principper, frem for alt af hensyn til frihed og menneskerettigheder, databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred, demokratisk og samarbejdsbaseret forvaltning; inddragelse og myndiggørelse, innovation og økonomisk vækst (17).

3.4.2   I udtalelsen CESE 362/2011 fremhævede EØSU i særdeleshed, at »princippet om netneutralitet er af afgørende betydning for fremtidens internettjenester i Europa« (18).

4.   Økonomien bag principperne: forbindelsen til Europa 2020-strategien og den digitale dagsorden

4.1   Den digitale økonomi

4.1.1   Flagskibsinitiativet »En digital dagsorden for Europa« (19), der er en del af Europa 2020-strategien (20), har til formål at udnytte det enorme vækstpotentiale, som internettet og den digitale økonomi tilbyder.

4.1.2   På nuværende tidspunkt har to milliarder mennesker adgang til internettet. Den samlede omsætning for e-handel udgør næsten 5,5 billioner euro. Omfanget af forbrug og indkøb på nettet overstiger nu omsætningen inden for landbrugs- og energisektorerne. I de lande, der har den højeste internetdækning, har e-handlen udgjort 21 % af BNP-væksten i de sidste fem år (21).

4.1.3   En aktuel undersøgelse af næsten 5 000 SMV'er – foretaget af det amerikanske managementkonsulentfirma McKinsey (22) – viste, at SMV'er, der er meget synlige på nettet, voksede næsten dobbelt så meget som de, der havde minimal eller slet ingen synlighed på nettet. De skabte også flere end dobbelt så mange arbejdspladser som andre.

4.1.4   For at få størst mulig gavn af denne stærke drivkraft for vækst og udvikling bør man gøre sit yderste for at maksimere adgangen til internettet og friheden til at bruge det, samt for at minimere omkostningerne for forbrugerne og virksomhederne.

4.2   SMV'er, innovation, beskæftigelse og vækst

4.2.1   En af Europa 2020-strategiens prioriteter er at forbedre de erhvervsmæssige rammer for SMV'er, at mindske transaktionsomkostningerne, fremme innovation i SMV'er samt at støtte opstart af nye virksomheder.

4.2.2   Politikker, der giver afkald på principperne om et åbent internet og netneutralitet til fordel for store netoperatører – og på bekostning af Europas 23 millioner SMV'er (23) og EU's forbrugere - er med til at forringe Europas muligheder for at omdanne økonomien og samfundet i henhold til Europa 2020-strategien.

4.3   Det indre marked og fair konkurrence

4.3.1   Et åbent internet og netneutralitet, som ville kunne garantere fair konkurrence og stimulere innovation, er også vigtige principper for at opnå et stærkt digitalt indre marked (24).

5.   Nogle netoperatører er imod princippet om netneutralitet

5.1   Nogle netoperatører har udøvet lobbyvirksomhed over for nationale regeringer, Kommissionen og Europa-Parlamentet for at få hjælp til at øge deres andel af indtægterne fra internettet (25). Deres argument er, at medmindre de kan skabe nye indtægter ved at levere indhold, er de ikke økonomisk i stand til foretage de store kapitalinvesteringer, der er nødvendige for at sikre de højhastighedsbredbåndsnet, Europa har brug for (26).

5.1.1   Nogle privat netoperatører, der konkurrerer på markedet for internettilslutninger og stræber efter investeringsafkast på kort sigt, er tilbageholdende med at investere på området lige nu, fordi forretningsmulighederne ikke opfattes som værende tilstrækkeligt rentable, navnlig når det gælder randområder.

5.2   Imidlertid er der nye internetudbydere på vej ind på markedet, takket være EU's investeringsstøtte til højhastighedsbredbånd (27) samt den stigende efterspørgsel på bredbåndsområdet. I takt med, at markedet for bredbåndsinfrastruktur i Europa bliver stadig mere konkurrencepræget, har udviklingen inden for ny teknologi for både jord- og satellitbaseret bredbånd også en positiv effekt på adgangen til bredbånd og omkostningerne ved at levere det. Der gennemføres f.eks. store projekter for at sikre højhastighedsinternet, navnlig i landdistrikter, ved at udnytte digitaliseringsdividenden fra overgangen fra analogt til digitalt tv.

5.3   Problemet er, at nogle internetudbyderes forslag om at ændre deres forretningsmodeller ved at bryde princippet om netneutralitet vil øge prisen for internetindhold og -tjenester og gøre internettet mindre åbent.

5.3.1   Hvis det lykkes at undergrave netneutraliteten og dermed tillade internetudbyderne at »beskatte«, neddrosle eller blokere internettrafik mellem kunder og tjenesteleverandører, vil det medføre stigende priser for internettjenester i Europa – med alvorlige konsekvenser for innovation, vækst, beskæftigelse og Europa 2020-strategien.

5.3.2   Selv opfyldelsen af de mål, der blev fastlagt på verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS) i Geneve (2003) og i Tunis (2005) i overensstemmelse med millenniumudviklingsmålene (28) ville være i fare.

6.   KPN  (29) får Nederlandene til at indføre lov om netneutralitet

6.1   Kommissionen erklærede i sin meddelelse af 19. april, at beviserne for, at operatører greb ind i internettrafik for at opnå forretningsmæssige fordele, ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anbefale yderligere lovgivning for at beskytte princippet om netneutralitet på nuværende tidspunkt.

6.2   Senere, den 10. maj, tilkendegav den nederlandske internetudbyder KPN (30) imidlertid sine planer om at kræve betaling for adgang til visse internetapplikationer, såsom internettelefoni (Skype) og WhatsApp, en smartphone-applikation, der gør det muligt at udveksle gratis beskeder som erstatning for sms.

6.2.1   Det kom frem, at KPN – på linje med andre internetudbydere – havde anvendt en teknologi ved navn Deep Packet Inspection (DPI) (31) til at analysere deres kunders internettrafik, og havde planer om at kræve gebyr for internetopkald, WhatsApp-trafik og andet indhold, som virksomheden ville begrænse eller drage økonomisk fordel af.

6.2.2   Fordi det var i deres strategiske interesse at tilsidesætte principperne om netneutralitet, og fordi de ikke var lovmæssigt forpligtede til at respektere princippet, tilkendegav KPN åbenlyst hensigten om fortsat at ville »beskatte« visse typer internettrafik.

6.3   Offentliggørelsen af KPN's adfærd og intentioner udløste et politisk stormvejr i Nederlandene og resulterede i, at parlamentets underhus den 22. juni indførte de første love i Europa til beskyttelse af principperne om et åbent internet og internetneutralitet.

6.4   KPN's hensigtserklæring var et tydeligt bevis på, at nogle netoperatører hverken anser bestemmelserne i EU's reviderede rammeforskrifter for elektronisk kommunikation eller EU's konkurrencelovgivning for at udgøre en væsentlig beskyttelse af princippet om netneutralitet.

7.   Skal EU handle nu eller »vente og se tiden an«?

7.1   I sin meddelelse vælger Kommissionen at indtage en afventende holdning.

7.2   Ifølge Kommissionens meddelelse vil gennemførelsen af de reviderede rammeforskrifter i den nationale lovgivning give tilstrækkelig beskyttelse af princippet om åbent internet. Hvis en internetudbyder skulle bryde loven, har de nationale tilsynsmuligheder klare beføjelser til at foretage de nødvendige skridt.

7.3   Ifølge meddelelsen vil det imidlertid ikke være nødvendigt at gennemføre princippet om netneutralitet. Ifølge Kommissionen er det tilstrækkeligt med et konkurrencebaseret marked på bredbåndsområdet - kombineret med den gennemsigtighed og de bestemmelser vedrørende udbyderskift, som de reviderede rammeforskrifter omfatter.

7.4   Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen foretrækker at vente og se, om de allerede eksisterende love og konkurrencebetingelser giver tilstrækkelig beskyttelse af princippet om netneutralitet. Ifølge meddelelsen vil gennemførelsen af ad hoc-lovgivning kunne påvirke udviklingen af EU's internetøkonomi i negativ retning ved at hæmme investeringslysten eller udviklingen af innovative forretningsmodeller.

7.5   Fortalerne for denne afventende tilgang peger på EU's konkurrencebaserede marked for udbydertjenester. Deres argument er, at hvis netoperatørerne indfører diskriminerende prispolitik for levering af indhold, bliver kunderne utilfredse og skifter udbyder.

7.5.1   Med denne argumentation undervurderer man imidlertid de reelle problemer, mange kunder står over for, når de vil skifte udbyder (32), samt de alvorlige konsekvenser, som en fælles praksis blandt de største udbydere kunne få, hvis de alle beslutter at indføre diskriminerende priser for levering af indhold.

7.6   På nuværende tidspunkt køber 61 % af alle husstande med internetadgang i EU deres internetadgang som en del af en pakke, der giver adgang til internet, telefon og tv. Desuden har 92 % af husstandene med kombinerede servicepakker aldrig skiftet udbyder, selv om 36 % har overvejet at gøre det (33). Det er tydeligt, at internetudbydernes smarte markedsføring styrker deres markedsposition, og at det har en negativ effekt på forbrugernes adfærd med hensyn til at skifte udbyder – smart markedsføring svækker forbrugernes position. Smart markedsføring vil give internetudbyderne mulighed for at udnytte deres position og slippe godt af sted med at modarbejde princippet om netneutralitet og dermed indhøste en ublu fortjeneste samt mindske konkurrence- og innovationsevnen – medmindre loven forhindrer dem i det.

7.7   Under alle omstændigheder vil processen med at vurdere effektiviteten af det nye regelsæt for elektronisk kommunikation strække sig over et betydeligt tidsrum.

7.7.1   I betragtning af, hvor længe det kan tage at planlægge, udarbejde og gennemføre lovgivningsmæssige tiltag i alle 27 medlemsstater, og set i lyset af, hvor hurtigt internetudbyderne indfører nye forretningsmodeller, risikerer man, at princippet om netneutralitet har mistet sin relevans, længe inden man når at udarbejde ny lovgivning på området.

7.8   EØSU foreslår en anderledes proaktiv tilgang, der hovedsagelig bygger på principperne om forebyggelse og forsigtighed, som allerede beskrevet i udtalelsen om »Proaktiv ret: endnu et skridt mod bedre lovgivning på EU-niveau« (34). EØSU bifalder de nyeste udtalelser fra kommissær Neelie Kroes, som åbenbart støtter denne tilgang.

7.9   Ifølge denne tilgang bør principperne om et åbent internet og netneutralitet defineres klart og forankres i EU-retten som en bekræftelse af borgerrettighederne som defineret i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

7.10   Kommissionen bør udarbejde et forslag om principperne for et åbent og neutralt internet efter indgående undersøgelser af de forskellige formuleringer, samråd med alle berørte parter og under hensyntagen til den mest avancerede teknologiske udvikling på området.

7.11   Selvom princippet om et åbent internet i større eller mindre omfang er dækket af EU-retten gennem rammedirektivets (35) artikel 1, stk. 3, litra a, og artikel 8, stk. 4, litra g, i), sammenholdt med stykke 28 i direktivet om borgernes rettigheder (36), kan det komme mere klart og utvetydigt til udtryk. Det konkrete princip om netneutralitet er imidlertid ikke defineret i EU-retten, lige som det heller ikke er tilstrækkeligt dækket af nogen kombination af bestemmelser.

7.12   Udvalget mener – hovedsagelig på baggrund af en gennemgang af principperne i de norske retningslinjer for netneutralitet (37), svaret fra Kontoret for de Europæiske Forbrugerorganisationer på Kommissionens høring om netneutralitet (38), resolutionen fra Trans Atlantic Consumer Dialogue (TACD) om netneutralitet (39) samt den lov, Nederlandene for nylig har indført (40) – at definitionen af principperne som minimum bør indeholde følgende aspekter:

i.	Frihed og kvalitet i internetadgangen Kommissionen bør vedtage en fælles EU-standard for et »mindstekrav til tjenestekvaliteten« i henhold til principperne om almen interesse samt sikre tilstrækkeligt tilsyn med anvendelsen af dette krav.

ii.

Ikke-diskriminering af internettrafik Generelt bør der ikke gøres forskel på den måde, som den enkelte informationsstrøm behandles på, hverken på grundlag af indhold, tjenester, applikationer, udstyr eller på baggrund af afsender- eller modtageradressen. Dette gælder samtlige punkter i nettet, også tilslutningspunkter. Der kan gøres undtagelser fra dette princip, forudsat at de er i overensstemmelse med retningslinjerne i anbefaling iii.

iii.

Tilsynsmekanismer for internettrafikstyring I betragtning af de undtagelser, der er nævnt i anbefalingerne i og ii, og for at begrænse eventuelle afvigelser fra disse, skal internetudbyderne overholde de overordnede principper om relevans, proportionalitet, effektivitet, ikke-diskriminering og gennemsigtighed.

iv.

Administrerede tjenester For at alle aktørerne skal kunne bevare deres innovationsevne, skal operatørerne inden for elektronisk kommunikation kunne markedsføre »administrerede tjenester« sammen med internetadgangen, under forudsætning af, at de administrerede tjenester ikke forringer kvaliteten af internetadgangen, så den bliver utilfredsstillende, samt at leverandørerne handler i overensstemmelse med den nuværende konkurrencelovgivning og de sektorspecifikke regler.

v.

Mere gennemsigtighed for slutbrugerne og standardiseret information Der bør være klare, præcise og relevante informationer om de tjenester og applikationer, man kan få adgang til gennem internetudbyderne; både med hensyn til tjenesternes kvalitet, deres mulige begrænsninger og trafikstyringsregler. Kommissionen bør garantere gennemsigtighed for forbrugerne, herunder klare informationer om betingelser og vilkår, retten til at bruge alle lovlige applikationer samt hvordan man skifter udbyder. Kommissionen bør fremme mere dialog og effektive samreguleringsmekanismer mellem virksomhederne og de nationale lovgivere under Kommissionens tilsyn for at opnå fælles principper om gennemsigtighed og standardiseret information i hele EU.

---

(1)  EUT L 337 af 18.12.2009.

(2)  KOM(2010) 245 endelig af 26.8.2010.

(3)  Jf. http://ec.europa.eu/information_society/policy/ecomm/library/public_consult/net_neutrality/index_en.htm#consultation.

(4)  Jf. http://ec.europa.eu/information_society/policy/ecomm/library/public_consult/net_neutrality/index_en.htm#summit.

(5)  Neddrosling: En internetudbyder kan neddrosle båndbredden for med vilje at nedsætte hastigheden på særlige kundetjenester for visse typer trafik. BEREC rapporterede, at visse udbydere i Frankrig, Grækenland, Ungarn, Litauen, Polen og Storbritannien har »neddroslet« hastigheden på peer-to-peer fildelings- eller videostreamingtjenester. Spærring: En internetudbyder kan bevidst spærre specifikke websteders IP-adresser for at forhindre kunderne i at få adgang til visse applikationer og tjenester. BEREC rapporterede, at nogle mobilnetudbydere i Østrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Portugal og Rumænien har blokeret eller krævet ekstrabetaling for internettelefoni på mobiltelefon.

(6)  Forsyningspligtdirektivets artikel 20, stk. 1, litra b, som ændret ved direktivet om borgernes rettigheder 2009/136/EF.

(7)  Forsyningspligtdirektivets artikel 21, stk. 3, litra c og d, som ændret ved direktivet om borgernes rettigheder 2009/136/EF.

(8)  Stykke 47 i direktivet om borgernes rettigheder 2009/136/EF.

(9)  Forsyningspligtdirektivets artikel 22, stk. 3, som ændret gennem direktivet om borgernes rettigheder 2009/136/EF.

(10)  Den 19. juli indledte Kommissionen retssager mod 20 medlemsstater for manglende gennemførelse af de reviderede rammeforskrifter i national ret.

(11)  Direktiv 2002/21 som ændret ved direktiv 2009/140/EF den 25. november 2009 (EFT L 337 af 18.12.2009).

(12)  En programmeringsgrænseflade for applikationer (API) er en programmeringskode, der sættes ind mellem to programmer for at forbinde dem med hinanden og gøre dem i stand til at samarbejde.

(13)  Med den såkaldte »Great Firewall of China« har Beijing allerede indført streng kontrol med forbindelsen til resten af verden. Trafikken overvåges, og mange websteder og tjenester er ikke tilgængelige. I andre lande, f.eks. Iran, Cuba, Saudi-Arabien og Vietnam, er der sket en lignende udvikling, og andre regeringer strammer kontrollen med borgernes muligheder på internettet.

(14)  Brugere af mobile Apple-apparater får adgang til mange internettjenester gennem små softwareapplikationer – »apps« – snarere end gennem en webbrowser. Fordi Apple skal godkende de apps, der får adgang til deres mobile apparater, har Apple fået en adgangskontrollerende rolle (»gatekeeper«). I takt med at apps breder sig til andre mobile apparater - selv biler og tv-apparater - vil andre virksomheder følge trop. Se The Economist, 2.9.2010.

(15)  Internetudbydere og netoperatører, der er på udkig efter nye indtjeningsmuligheder, bruger teknologi til at forskelsbehandle forskellige typer internettrafik inden for deres netværk, så de kan kræve ekstra gebyrer, forringe eller ligefrem spærre nogle tjenester.

(16)  I sit svar på den offentlige høring den 30. juni 2010 nævnte BEREC tre hovedproblemer med hensyn til den fremtidige udvikling: 1) mulighederne for, at prismæssig diskriminering gennem teknikker som Deep Packet Inspection (DPI) - kombineret med økonomiske incitamenter og vertikal integration - vil kunne skabe konkurrencebegrænsende virkninger; 2) risikoen for negative følgevirkninger for internettets økonomi på længere sigt (for innovation, ytringsfrihed osv.); 3) forvirring hos/tab for forbrugerne på grund af manglende transparens.

(17)  Se EØSU's udtalelse 984/2008 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (TEN/327-329 den 29. maj 2008), ordfører: Hernandez Bataller, navnlig punkterne 1.1, 1.2.7 og 4.4; udtalelse 1915/2008 om Bredbåndsadgang for alle: Overvejelser om udvidelse af forsyningspligtens omfang i forbindelse med elektronisk kommunikation (TEN/353, 3. december 2008), ordfører: Raymond Hencks, især punkt 1.5; CESE 1628/2010 om en digital dagsorden for Europa (TEN/426, 13. december 2010), ordfører: Thomas McDonogh, især punkterne 1.6, 1.9 og 4.5; CESE 525/2011 om akten for det indre marked (INT/548, 15. marts 2011), ordfører: Benedicte Federspiel, Martin Siecker og Ivan Voleš, især den aktuelle CESE 669/2011 om styrkede it-kundskaber og øget integration i informationssamfundet (TEN/453), ordfører: Laure Batut.

(18)  Se EØSU's udtalelse CESE 362/2011 om »Første radiofrekvenspolitik-program/Bredbånd i Europa: investering i digitalt drevet vækst« (TEN/434-435).

(19)  En digital dagsorden for Europa, KOM(2010) 245 endelig.

(20)  KOM(2010) 2020 endelig.

(21)  Ifølge McKinsey Global Institute »Internet matters: The Net's sweeping impact on growth, jobs, and prosperity«, maj 2011.

(22)  Ifølge McKinsey Global Institute »Internet matters: The Net's sweeping impact on growth, jobs, and prosperity«, maj 2011 (http://www.mckinsey.com/mgi/publications/internet_matters/pdfs/MGI_internet_matters_full_report.pdf).

(23)  Eurostat Årbog 2010: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/publications/eurostat_yearbook_2010.

(24)  Som fastlagt både i Kommissionens meddelelse »På vej mod en akt for det indre marked – For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne 50 forslag med henblik på at blive bedre til at arbejde, iværksætte og handle sammen« (KOM(2010) 608 endelig, 11.11.2010) og Kommissionens meddelelse »Akten for det indre marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid – »Sammen om fornyet vækst« « (KOM(2011 206 endelig, 13.4.2011), punkt 2.7.

(25)  Fire af de største internetudbydere i EU, Deutsche Telekom, France Telecom, Telecom Italia og Telefónica, har bestilt en undersøgelse for at underbygge deres argumenter. A.T. Kearney: A Viable Future Model for the Internet (2010).

(26)  De største internetudbydere i EU siger, at deres forrentning af den investerede kapital ville falde med 3 procentpoint til omkring 9 %, hvis de opgraderer deres net, så det dækker det forventede behov i 2014 uden at få yderligere indtægter. A.T. Kearney: A Viable Future Model for the Internet (2010).

(27)  Se KOM(2010) 471 endelig om »indførelse af et radiofrekvenspolitikprogram«, KOM(2010) 472 endelig: »Bredbånd i Europa: Investering i digitalt drevet vækst«, og Kommissionens henstilling om »regulated access to Next Generation Access Networks (NGA)« (reguleret adgang til næste generation af accessnet (NGA)), 2010/572/EU, (http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:251:0035:0048:DA:PDF); se også resultattavlen for den digitale dagsorden (SEK(2011) 708 endelig, 31.5.2011).

(28)  Se »Monitoring the WSIS Targets – A mid-term review« (World Telecommunication/ICT Development Report 2010, ITU, Genève 2010).

(29)  KPN er et hollandsk telekommunikationsselskab med interesser i adskillige europæiske lande. Med en indtægt på 13,4 mia. euro og et overskud på 1,8 mia. euro i 2010 er KPN den største internetudbyder i Nederlandene.

(30)  Se webcast fra KPN Investor Day: Group Strategy: http://pulse.companywebcast.nl/playerv1_0/default.aspx?id=12193&bb=true&swf=true.

(31)  Deep Packet Inspection (DPI) er en teknik, der giver internetudbyderen mulighed for at gennemgå datapakkerne ned til mindste detalje, når de passerer et kontrolpunkt. Deep Packet Inspection (og filtre) muliggør avancerede netstyringsteknikker, brugerservice, og sikkerhedsfunktioner samt internetdata mining, aflytning, censur osv.

(32)  Ifølge en undersøgelse af udbyderskifte i Storbritannien, der blev udført af Ofcom (Storbritanniens regulerings- og konkurrencemyndighed for kommunikationsindustrien) mente 45 % af bredbåndskunderne, at det ville være »for besværligt« at skifte udbyder. Desuden viste undersøgelsen, at der er ringe sandsynlighed for, at kunderne skifter udbyder, bare fordi en eller to internetanvendelser spærres eller er for dyre: http://stakeholders.ofcom.org.uk/binaries/consultations/consumer-switching/summary/switching.pdf.

(33)  Alle statistikker er fra e-Communications Household Survey, Special Eurobarometer 362, July 2011, http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_362_en.pdf.

(34)  EUT C 175 af 28.7.2009, p. 26.

(35)  Direktiv 2002/21 som ændret ved direktiv 2009/140/EF af 25. november 2009 (EUT L 337 af 18.12.2009).

(36)  2009/136/EF.

(37)  »Nettnøytralitet - Retningslinjer for nøytralitet på Internett«, 2009: http://www.npt.no/ikbViewer/Content/109604/Guidelines%20for%20network%20neutrality.pdf.

(38)  Forbrugerne bør have ret til:

1.	En internetforbindelse med den hastighed og pålidelighed, der er blevet reklameret med.

2.	En internetforbindelse, der gør dem i stand til: а. at sende og modtage indhold efter eget valg; b. at vælge tjenester og anvendelser efter eget valg; c. at tilslutte hardware og bruge software efter eget valg, forudsat at det ikke skader netværket.

3.	En internetforbindelse, hvor der ikke diskrimineres mellem applikations-, tjeneste- og indholdstyper eller på baggrund af afsender- eller modtageradresse.

4.	Konkurrence mellem net-, tjeneste- og indholdsudbydere.

5.	Information om udbyderens trafikstyringspraksis (http://ec.europa.eu/information_society/policy/ecomm/doc/library/public_consult/net_neutrality/comments/08industry_social_consumer_orgs_ngos_etc/beuc.pdf).

(39)  TACD's resolution fra april 2010 (INFOSOC 42-09).

(40)  Uofficiel oversættelse: https://www.bof.nl/2011/06/15/net-neutrality-in-the-netherlands-state-of-play/.

---