28.1.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/85

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Grønbog om onlinespil i det indre marked«

KOM(2011) 128 endelig

2012/C 24/20

Ordfører: Stefano MALLIA

Kommissionen besluttede den 24. marts 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Grønbog om onlinespil i det indre marked

KOM(2011) 128 endelig.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 3. oktober 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog følgende udtalelse på sin 475. plenarforsamling den 26.-27. oktober 2011, mødet den 26. oktober, med 126 stemmer for, 4 imod og 4 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   Gennem høringen om grønbogen forsøger Kommissionen at få et bedre indblik i sektoren for onlinespil, som er i kraftig vækst, grænseoverskridende af karakter og karakteriseret ved, at medlemsstaterne har oprettet forskellige nationale ordninger.

1.2   EØSU bemærker, at der er en række målsætninger, som er fælles for alle EU's medlemsstater. Disse kan beskrives som følger: kampen mod ulovlige spilleaktiviteter, forbrugerbeskyttelse, opretholdelse af den offentlige orden og finansiering af almennyttige aktiviteter (velgørende formål).

1.3   Forbrugerbeskyttelse er et område, hvor EU kan skabe merværdi for borgerne. EU bør etablere en EU-ramme i form af EU-forbrugerbeskyttelseslovgivning, som forpligter alle operatører med en EU-licens. På den måde vil der blive skabt minimumsstandarder for forbrugerbeskyttelse. Nationale regeringer skal imidlertid stadig have ret til at fastsætte højere standarder for forbrugerbeskyttelsen på deres nationale markeder, hvis de ønsker det, og et af formålene med den lovgivning, der indføres i medlemsstaterne, bør være at forebygge og behandle ludomani.

1.4   Bekæmpelse af svig, hvidvaskning af penge, id-tyveri og andre kriminelle aktiviteter kræver et styrket samarbejde medlemsstaterne imellem på EU-niveau. EØSU opfordrer til etablering af en formaliseret samarbejdsstruktur på EU-plan mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Mere specifikt bør hver medlemsstat oprette en liste over operatører med EU-licens i det pågældende land og direktivet om hvidvaskning af penge (1) bør udvides fra kasinoer til andre onlinespil, hvilket vil give de nationale myndigheder større beføjelser til at bekæmpe kriminelle aktiviteter.

1.5   Spillemuligheder kan føre til ludomani. EØSU opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse i hele EU, der skal tegne en detaljeret profil af ludomanifænomenet, hvorefter der bør træffes passende foranstaltninger, herunder forebyggende. I denne forbindelse anbefales det, at en del af skatteindtægterne fra spil bliver anvendt til forebyggelse og behandling af ludomani.

1.6   EØSU opfordrer ligeledes til, at der indføres strenge regler om forbud mod at reklamere for spil rettet mod mindreårige eller at inddrage mindreårige eller personer, der synes at være under den nationale aldersgrænse for deltagelse i spil, med det formål at beskytte mindreårige og andre sårbare grupper effektivt.

1.7   Sektoren er for nærværende karakteriseret ved uautoriseret udbud af spilletjenester ved såvel operatører uden licens (defineret som sort og ulovligt i grønbogen) og ved operatører med licens i én medlemsstat der tilbyder deres tjenester til forbrugere i en anden medlemsstat uden at have indhentet den nødvendige tilladelse (defineret som gråt i grønbogen). Hvis sektoren skal udvikle sig på sammenhængende vis og være i stand til at forene målsætninger i offentlighedens interesse med det indre markeds principper er der behov for større retssikkerhed.

1.8   Der findes mange forskellige former for finansiering af aktiviteter af offentlig interesse i medlemsstaterne. EØSU støtter princippet om at faste procentdele af indtægterne eller skatteprovenuet fra spilleaktiviteter går direkte til sport eller andre almennyttige aktiviteter.

1.9   EØSU støtter de konklusioner om rammen for spil og væddemål i Den Europæiske Unions medlemsstater, der blev vedtaget på mødet i Rådet (konkurrenceevne) den 10. december 2010.

1.10   EØSU opfordrer Kommissionen til at kortlægge de grænseoverskridende tilbuds følgevirkninger for idrætsfinansieringen, undersøge, om denne finansiering når ud til breddeidrætten, og foreslå konkrete foranstaltninger til sikring af denne form for idrætsfinansiering.

1.11   Medlemsstaterne griber til forebyggende og retshåndhævende foranstaltninger mod ulovlige tilbud om onlinespil. Den store forekomst af ulovlige tilbud antyder, at disse foranstaltninger ikke er effektive nok. Derfor anser EØSU det for nødvendigt, at der fastlægges og indføres en sanktionsordning for overtrædelser, som kan sikre reel håndhævelse af lovgivningen. En sådan ordning kunne omfatte nedlukning af aktiviteterne, lukning af de medier, som leverer de informationssamfundstjenester, der understøtter de ulovlige spilleaktiviteter, og endog konfiskation og destruktion af ethvert element, som indgår i udøvelsen af den pågældende aktivitet.

1.12   Der bør fra myndighedernes og arbejdsmarkedets parters side gives garanti for, at foranstaltningerne vedrørende onlinespil ikke får nogen indvirkning på beskæftigelsen i sektoren for landbaserede spil.

2.   Indledning

2.1   EØSU bifalder grønbogen om onlinespil som et godt initiativ til pragmatiske og fornuftige overvejelser om sektorens fremtid i Europa. Med dette for øje anmoder EØSU om, at der i EU-regi gennemføres en grundig undersøgelse for at vurdere den mulige indvirkning på beskæftigelsen i spillesektoren, hvad enten der er tale om offentlig eller privat ansættelse.

2.2   Kommissionens høring om grønbogen har til formål at sikre en udtømmende dialog om onlinespil med henblik på at skabe en bedre forståelse for de specifikke spørgsmål, der opstår som følge af udviklingen i udbuddet af såvel lovlige som uregulerede (det sorte og »grå« marked) onlinespilletjenester rettet mod forbrugere, som er bosat i EU's medlemsstater. På grund af disse tjenesters karakter kan udbuddet ofte ikke kontrolleres af de nationale myndigheder, hvis borgere får tilbudt disse spil.

2.3   Denne grønbog er ligeledes et svar på Europa-Parlamentets beslutning om sikkerheden ved online-spil af 10. marts 2009, og Rådet opfordrede til udarbejdelse af en sådan i sine konklusioner om rammen for spil og væddemål i Den Europæiske Unions medlemsstater (2)  (3) af 10. december 2010.

2.4   Reguleringen af spil i EU er meget forskelligartet, og den evalueres også for øjeblikket i mange EU-medlemsstater, der ønsker at tage højde for udvidelsen af dette markeds onlinesegment på tværs af grænser.

2.5   Kommissionens prioriterede mål med lanceringen af denne høring er at få et faktabaseret overblik over den aktuelle situation i sektoren for onlinespil i EU. Høringen sigter mod at skabe et klart billede af de udfordringer for samfundet og den offentlige orden, der opstår som følge af udbuddet af onlinespilletjenester i EU, samt de lovgivningsmæssige og tekniske udfordringer.

2.6   EØSU opfordrer EU-institutionerne og navnlig Kommissionen til hurtigst muligt at tage fat på den konkurrenceforvridning, der udgør en stor udfordring, og som opstår på grund af uautoriserede virksomheder, der ikke er etableret i det land, hvor forbrugeren, de leverer onlinespil til, har bopæl, og samtidig drager fordel af lavere skatter og sociale sikringsbidrag i etableringslandet.

Parallelt hermed opfordrer EØSU ligeledes Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere kampen mod ulovlige operatører (det sorte marked), som er ansvarlige for de fleste tilfælde af svig, hvidvaskning af penge og andre kriminelle aktiviteter.

3.   Målsætninger for den offentlige interesse

3.1   EØSU mener, at det har afgørende betydning at beskytte de offentlige interesser, der nævnes i grønbogen, særligt målet om at beskytte forbrugerne mod svig, spilleproblemer og ludomani samt skadelige følgevirkninger for helbredet og overdreven gældsætning. Udbydelse af spilletjenester bør foregå på grundlag af nationale licenser, som tildeles af medlemsstaterne, for at sikre beskyttelsen af den offentlige orden, bekæmpe svig, forebygge misbrugsadfærd, værne om mindreåriges rettigheder og beskytte spilledeltagernes rettigheder.

3.2   I den henseende bemærker EØSU, at der findes en række målsætninger, som er fælles for alle EU's medlemsstater, nemlig: kampen mod ulovlige spilleaktiviteter, forbrugerbeskyttelse (spillere, mindreårige og sårbare grupper, kampen mod afhængighed), opretholdelse af den offentlige orden (forebyggelse af svig, hvidvaskning af penge og andre lovovertrædelser), finansiering af almennyttige aktiviteter (velgørende formål) og beskyttelse af arbejdstagerne i sektoren for onlinespil og andre nutidige former for spil.

3.3   Set i lyset af onlinespils særlige karakter, som skyldes dertil knyttede aspekter inden for det sociale område, offentlig orden og sundhedspleje, påpeger EØSU, i tråd med Domstolens retspraksis, at medlemsstaterne, i fravær af en fællesskabsharmonisering har et »fortolkningsmæssigt spillerum« (4) til at regulere og kontrollere deres spillemarkeder i overensstemmelse med national tradition og kultur. Imidlertid skal de restriktive foranstaltninger, som de indfører, opfylde de betingelser, der er fastlagt i Domstolens retspraksis hvad angår proportionaliteten af disse (5).

3.4   Når det er sagt, er der visse målsætninger, som ikke kan opfyldes på tilfredsstillende vis af den enkelte medlemsstat, og hvor tiltag på EU-niveau kunne resultere i en klar merværdi.

3.5   Set i lyset af, at disse målsætninger er fælles for alle medlemsstater, anbefaler EØSU, at man fremmer udvekslingen af bedste praksis medlemsstaterne imellem. I den henseende bemærker EØSU, at offentlige og kommercielle operatører har taget en række initiativer til selvregulering. EØSU understreger imidlertid, at selvregulering i branchen kun kan supplere og ikke erstatte lovgivningsmæssige bestemmelser. Set på den baggrund mener EØSU, at EU's institutioner parallelt bør fokusere på at skabe en europæisk dimension af disse fælles målsætninger under fuld hensyntagen til nærhedsprincippet.

3.6   Forbrugerbeskyttelse er i særlig grad et område, hvor EU kan skabe en merværdi. EØSU mener, at EU's institutioner bør etablere en første EU-ramme i form af en EU forbrugerbeskyttelseslovgivning, som forpligter operatører med en EU-licens. På den måde vil der blive skabt minimumsstandarder for forbrugerbeskyttelse. Dette minimumsniveau for beskyttelse bør omfatte aspekter såsom behov for at undgå problematisk spil, indførelse af aldersgrænser for adgang til enhver form for hasard- eller pengespil, forbud mod brug af kredit og forbud mod enhver form for reklame rettet mod mindreårige, eller personer, der synes at være under den nationale aldersgrænse for deltagelse i spil. Nationale regeringer vil imidlertid stadig have ret til at fastsætte højere standarder for forbrugerbeskyttelsen på deres nationale markeder, hvis de ønsker det.

3.6.1   Forbrugere i det indre marked skal kunne skelne mellem ulovlige websteder og websteder, der er godkendt af en medlemsstat. Med henblik herpå anbefaler EØSU, at hver medlemsstat kræver, at enhver operatør med en licens fra den pågældende medlemsstat skal have et interaktivt mærke, der har en fremtrædende og fast placering i forgrunden af operatørens websted, hvoraf det fremgår, at operatøren har en licens. Mærket skal benyttes af alle medlemsstater og udformes med fælles træk, så det er let genkendeligt i alle medlemsstaterne. Dog skal det tydeligt fremgå, i hvilket land licensen oprindeligt er udstedt. Håndhævelse af denne foranstaltning bør påhvile Kommissionen.

3.7   EØSU forestiller sig, at der etableres et uafhængigt organ i hver medlemsstat, som skal være ansvarligt for at overvåge og sikre en effektiv gennemførelse af forbrugerlovgivningen, der nævnes ovenfor i punkt 3.6. Indførelsen af EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning bør ledsages af en oplysningskampagne i samtlige medlemsstater. De nationale myndigheder i hver medlemsstat bør forpligte operatørerne til på et synligt sted at skilte med det licensnummer, de har fået tildelt af staten, for at man kan kende spilleoperatørens identitet, og til at behandle forbrugerklager i henhold til den nationale forbrugerlovgivning og for retten i den medlemsstat, hvor forbrugeren har sin bopæl.

3.8   Politikkerne om ansvarligt spil indebærer, at spilleaktiviteterne udøves ud fra en samlet politik om virksomhedernes sociale ansvar, hvor spil betragtes som et komplekst fænomen, hvor det er nødvendigt med præventiv indsats i form af bevidstgørelse, indgriben og kontrol samt udbedring af de negative følger af spilaktiviteterne, hvilket indbefatter:

—	at være særligt opmærksom på risikogrupper;

—	at give offentligheden den nødvendige information, således at den kan træffe et bevidst valg om spilaktiviteter, og at fremme moderat, ikke-afhængig og ansvarlig spiladfærd;

—	at der i overensstemmelse med spillets natur og dets brug af medie oplyses om forbuddet mod, at mindreårige samt personer, som af egen vilje ikke ønsker at deltage, deltager i spilaktiviteterne.

3.9   EØSU bemærker, at en række medlemsstater har indsamlet et solidt datamateriale om ludomani, mens andre ikke har. Der er gennemført en række nationale empiriske undersøgelser, som har resulteret i forskellige, til tider modsatrettede, konklusioner. Det står imidlertid klart, at spillemuligheder kan føre til ludomani, der på sin side skaber samfundsmæssige problemer. Dette er et aspekt, som der altid skal tages højde for under udviklingen af en forbrugerbeskyttelsespolitik for sektoren.

3.10   Aspekter som nye spillemuligheder på grundlag af onlinemedierne bør ligeledes indgå i overvejelserne, idet nye teknologier har skabt flere spillemuligheder for borgere som tilbringer mere tid i hjemmet, såsom pensionister, husmødre og arbejdsløse. Det må sikres, at mindreårige og personer, som enten af egen vilje eller ved en retslig afgørelse er blevet afskåret fra at spille, ikke får adgang til spillemuligheder, som udbydes via elektroniske og interaktive medier.

3.11   EØSU opfordrer til, at der gennemføres en omfattende EU-undersøgelse med det formål at fastlægge en detaljeret ludomaniprofil for såvel online- som offlinespil og gøre det muligt for EU-lovgiveren at iværksætte en effektiv og målrettet indsats til bekæmpelse og forebyggelse af dette problem.

3.12   EØSU mener, at en effektiv måde at reducere hvidvaskning af penge på, ville være at medlemsstaterne samarbejder på EU-niveau om at bekæmpe de omfattende ulovlige onlinespilleaktiviteter i EU. Derfor anmoder EØSU om, at EU's medlemsstater træffer effektive foranstaltninger med dette mål for øje, hvilket utvivlsomt vil udmønte sig i øgede skatteindtægter.

3.13   Derudover er EØSU overbevist om, at direktivet om hvidvaskning af penge bør udvides fra kasinoer til at også at omfatte andre onlinespil, hvilket ville give de nationale myndigheder større beføjelser til at bekæmpe disse kriminelle aktiviteter.

3.14   Med hensyn til »aftalt spil« mener EØSU desuden, at sportens integritet bør bevares for enhver pris. EØSU bemærker de bidrag, som offentlige og visse private spilleudbydere yder til bevarelse af sportsvæddemåls integritet, uddannelsesprogrammer for idrætsfolk og -funktionærer og tidlige opsporings- og varslingssystemer for mistænkelig spiladfærd og deres forskellige kvalitet og omfang. EØSU mener, at det er nødvendigt at opstille en ramme til koordinering af alle involverede aktørers indsats med det formål at imødegå problemet på en helhedsorienteret måde og undgå dobbeltarbejde. Der bør oprettes et system, som ikke er begrænset til simpelt opsporingsarbejde, men som også omfatter foranstaltninger til forebyggelse, uddannelse og håndhævelse.

3.15   Endelig henviser grønbogen også til finansiering af velgørende eller almennyttigt arbejde og af begivenheder, om hvilke der arrangeres onlinesportsvæddemål. EØSU går ind for et system, hvor sådanne aktiviteter og begivenheder modtager en del af indtægterne fra spilleaktiviteter. EØSU opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete foranstaltninger til bevarelse af sådanne nationale finansieringsmekanismer, som anerkendes i konklusionerne om rammen for spil og væddemål i Den Europæiske Unions medlemsstater, der blev vedtaget på mødet i Rådet (konkurrenceevne) den 10. december 2010. Derudover mener EØSU, at man bør udvise forsigtighed og undgå, at sådanne »aktiviteter« anvendes til at imødegå de negative sociale associationer, som er forbundet med spil, og på den måde opmuntre til yderligere spilleaktiviteter med den begrundelse, at aktiviteterne tjener et godt formål. Endvidere anmoder EØSU i denne forbindelse om, at en del af indtægterne fra beskatningen af spilleindtægter bliver anvendt til at finansiere forebyggende og helbredende behandling af ludomani og til faglig uddannelse og efteruddannelse af arbejdstagerne i sektoren.

4.   Etablering og licenser

4.1   Sektoren for onlinespil er for øjeblikket karakteriseret ved opsplitning pga. af de forskellige nationale modeller, som anvendes af EU's medlemsstater.

4.2   En af de store udfordringer, som sektoren står over for, er den kendsgerning, at operatører, som har licens i én eller flere medlemsstater, kan tilbyde deres tjenester til forbrugere i en anden medlemsstat uden at have indhentet tilladelse i denne medlemsstat, selvom det eventuelt kræves. Sådanne tilbud betragtes som »uautoriserede« (6).

4.3   På den anden side fremsendte Kommissionen mellem april 2006 og februar 2008 12 åbningsskrivelser til 10 medlemsstater og gik over til begrundede udtalelser i 7 tilfælde. Den 5. maj 2010 afsluttede Kommissionen sagerne mod Italien og den 24. november 2010 afsluttede Kommissionen traktatbrudsprocedurerne mod Frankrig. Kommissionen har som følge af mange klager med påstand om traktatovertrædelse indledt en række traktatbrudssager vedrørende grænseoverskridende restriktioner for spilletjenester med det formål at få afklaret, om disse restriktioner er forholdsmæssige. EØSU opfordrer Kommissionen til at træffe en klar beslutning om, hvordan den ønsker at gå videre med de udestående sager.

4.4   Hvad angår onlinespils karakter og retlige status er der opstillet en række principper baseret på den hidtidige retspraksis. For det første hører spilletjenester under EUF-traktatens artikel 56 og er således underlagt reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

4.5   Idet spilletjenester til dato ikke er underlagt ens regler, der gælder i hele EU, har medlemsstaterne fortsat et »fortolkningsmæssigt spillerum« (7) for reguleringen af disse tjenester, som omfatter restriktioner på antallet af operatører, udbudte spiltyper og omfanget af disse.

4.6   Ifølge Domstolens retspraksis kan godkendte operatører i en medlemsstat levere deres tjenester til forbrugere i andre medlemsstater, medmindre de pågældende medlemsstater indfører restriktioner, som er begrundet i tvingende almene hensyn, såsom forbrugerbeskyttelse eller behovet for at opretholde den offentlige orden.

4.7   Sådanne restriktioner skal være forholdsmæssige, ikke-diskriminerende og indgå som et element i en politik, der anvendes på konsekvent og systematisk vis.

4.8   EØSU bemærker, at princippet om gensidig anerkendelse ikke gælder i spillesektoren, og at en medlemsstat således med rette kan være af den opfattelse, at alene den omstændighed, at en operatør lovligt udbyder spilletjenester i en anden medlemsstat, ikke kan anses for en tilstrækkelig garanti for beskyttelsen af nationale forbrugere mod risikoen for svig og kriminalitet, set i lyset af at der for myndighederne i den medlemsstat, hvor den erhvervsdrivende er etableret, kan opstå særlige problemer med hensyn til at vurdere operatørernes professionelle egenskaber og hæderlighed.

4.9   Med henvisning til punkt 4.8 står det stadig klart, at sektoren har brug for større retssikkerhed, hvis den skal udvikle sig på en sammenhængende måde, der tager højde for såvel den offentlige orden som principperne for det indre marked. Høringen om grønbogen bør give vigtige impulser i den retning.

4.10   Derudover mener EØSU, at markedsføringen af spil skal være underlagt strenge regler med det formål at sikre, at sårbare grupper, herunder mindreårige, beskyttes. Det er særligt vigtigt, at der fastlægges grænser for markedsføringen, især for at undgå, at mindreårige og umyndiggjorte personer får adgang, og for at forhindre anvendelsen af billeder, budskaber eller objekter, som direkte eller indirekte kan krænke menneskers værdighed og de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, såvel som enhver tænkelig form for diskrimination baseret på race eller køn, tilskyndelse til vold eller udøvelse af kriminelle aktiviteter.

5.   Sport

5.1   Kommissionen ønsker at fokusere på to sportsrelaterede emner: (1) Om sportsbegivenheder, som danner grundlag for spil, bør få en rimelig økonomisk modydelse for den spilleaktivitet, der er knyttet til dem, og (2) om der findes en risiko for såkaldt »gratistadfærd«.

5.2   EØSU bemærker, at der findes mange forskellige former for finansiering af aktiviteter af offentlig interesse i medlemsstaterne. I nogle medlemsstater pålægger den nationale lovgivning f.eks. nationale lotterier at kanalisere en fast procentdel af deres indtægter direkte videre til sport og/eller andre former for fastlagte almennyttige aktiviteter. I andre medlemsstater er det finansministeriet, som kanaliserer en procentdel af skatteprovenuet fra spilleaktiviteter videre til forskellige udvalgte aktiviteter af almen interesse.

5.3   EØSU støtter princippet om, at faste procentdele af indtægterne eller skatteprovenuet fra spilleaktiviteter går direkte til sport eller andre udvalgte aktiviteter af almen interesse.

5.4   EØSU bemærker, at statslige/nationale lotterier og andre lovlige spilleaktiviteter yder et vigtigt bidrag til finansiering af idræt, særligt breddeidræt. EØSU bemærker også, at udbuddet af grænseoverskridende onlinespille- og væddemålstjenester ved operatører, der har etableret sig i en bestemt jurisdiktion, kan få en negativ indflydelse på finansieringen af sport og andre almennyttige formål i en anden jurisdiktion, hvor tjenesterne udbydes.

5.5   Derfor opfordrer EØSU Kommissionen til at kortlægge de grænseoverskridende tilbuds følgevirkninger for denne finansiering, undersøge om denne finansiering når ud til breddeidrætten og foreslå konkrete foranstaltninger til sikring af denne form for idrætsfinansiering.

5.6   EØSU er forbeholden overfor den mulige oprettelse af en såkaldt »Sports Right« eller retten til et rimeligt udbytte. EØSU mener, at der er behov for en yderligere præcisering, der skal gøre det muligt at gennemskue, hvad der er hensigten med retten til et rimeligt udbytte, og om dette vil resultere i etableringen af en ny immateriel rettighed for sportsbegivenheder på europæisk plan.

5.7   EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at præcisere karakteren, rækkevidden og konsekvenserne af retten til et rimeligt udbytte samt redegøre for det juridiske grundlag.

5.8   Spørgsmålet om »gratistadfærd« er et skattespørgsmål, og EØSU mener derfor, at det bør høre under det nationale kompetenceområde. EØSU mener imidlertid, at en rimelig tilgang, som sikrer et afkast til alle involverede parter, må diskuteres og aftales EU-medlemsstaterne imellem. Det er et vanskeligt emne for en debat på EU-niveau, men det er tvingende nødvendigt at indgå i en uddybende debat på et tidspunkt, så alvorlige forstyrrelser i sektoren undgås.

5.9   EØSU opfordrer Kommissionen til at afklare, om der reelt eksisterer en forbindelse mellem de sportsrelaterede emner, der tages op i grønbogen, og sportens integritet, eller om der er tale om to særskilte emner, som bør håndteres hver for sig. Derudover kunne Kommissionen præcisere, om den mener, at etableringen af en ret til et rimeligt udbytte eller sportsrettigheder reelt vil udgøre en effektiv metode til at sikre sportens integritet.

6.   Håndhævelse

6.1   Et andet vigtigt spørgsmål, som må besvares hurtigst muligt, vedrører udbydelsen af ulovlige spilletjenester i EU (8), som har negative konsekvenser for beskyttelsen af forbrugerne, den offentlige orden og finansieringen af målsætninger i offentlighedens interesse.

6.2   Det har afgørende betydning, at medlemsstaterne samarbejder om at beskytte forbrugerne i EU mod ulovlige operatører. I den henseende mener EØSU, at en formaliseret struktur for reguleringssamarbejde på EU-niveau ville fremme et sådant samarbejde (9). Mere specifikt bør hver medlemsstat oprette en liste over operatører med EU-licens i det pågældende land. Hver enkelt liste bør gøres tilgængelig for Kommissionen, medlemsstaterne, de nationale tilsynsmyndigheder og forbrugerne. Samarbejdet medlemsstaterne imellem bør også omfatte udveksling af bedste praksis.

6.3   EØSU bemærker ligeledes, at der mangler branchespecifikke oplysninger. Det gør det umuligt at udarbejde en grundig analyse af sektoren og dens særlige dynamik. Set i lyset af denne kendsgerning foreslår EØSU, at der bør opstilles fælles krav om indsamling af data på EU-niveau, der pålægges alle tilsynsmyndigheder, som derefter stiller krav om, at alle licensindehavere indberetter de påkrævede oplysninger. Dette datamateriale kan så lægges sammen på EU-niveau. Oplysninger om indsatsen for at bekæmpe ulovlige websteder ville også være velkomne med henblik på at vurdere effektiviteten af de nationale foranstaltninger til bekæmpelse af det sorte marked.

6.4   I kampen mod ulovlige operatører er der brug for effektive håndhævelsesforanstaltninger. EØSU mener, at dette er et problematisk område, som kræver en større indsats fra medlemsstaternes side for at forhindre ulovlige spilleleverandører i at tilbyde deres tjenester online, hvilket kunne omfatte en sanktionsordning for overtrædelser. Derfor opfordrer udvalget Kommissionen til at undersøge muligheden for at foreslå et juridisk bindende instrument, der tvinger banker, kreditkortudstedere og andre deltagere i betalingssystemer i EU til at spærre transaktioner mellem deres kunder og ulovlige spilleleverandører uden at lægge hindringer i vejen for lovlige transaktioner. Dette kunne omfatte nedlukning af aktiviteterne, lukning af de medier, som leverer de informationssamfundstjenester, der understøtter de ulovlige spilleaktiviteter, og endog konfiskation og destruktion af ethvert element, som indgår i udøvelsen af den pågældende aktivitet.

---

(1)  Direktiv 2005/60/EF, EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.

(2)  http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=REPORT&reference=A6-2009-0064&format=XML&language=DA.

(3)  http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/intm/118398.pdf

(4)  C-212/08 Zeturf – præjudiciel afgørelse af 30. juni 2011, afsnit 39.

(5)  Placanica and Others, paragraph 48; Liga Portuguesa and Others, paragraph 59.

(6)  Grønbog SEC(2011) 321 endelig, s. 6.

(7)  C-212/08 Zeturf – præjudiciel afgørelse af 30. juni 2011, afsnit 39.

(8)  Jf. sidste afsnit på side 3 i grønbogen.

(9)  Nogle medlemsstater deltager på frivillig basis i det europæiske forum for reguleringsrepræsentanter for spil, bedre kendt som »GREF«, http://www.gref.net.

---

---