29.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 318/99

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder Kommissionens grønbog om anvendelse af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer i EU og dens grønbog om EU’s politik for offentlige indkøb.

1.2

EØSU mener, at:

1.3

EØSU mener, at man ikke kan revidere rammerne for elektronisk baserede offentlige indkøb uden også at revidere lovgivningen om offentlige indkøb. Offentlige e-indkøb er et redskab, der gør det muligt at føre politikken for offentlige indkøb ud i livet på mere effektiv og økonomisk vis. EØSU konkluderer, at det er vigtigt med en sammenhængende og fælles fremgangsmåde i denne sammenhæng.

1.4

EØSU erkender, at gennemførelsen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer i medlemsstaterne ikke har levet op til målsætningerne i handlingsplanen fra 2004. Under alle omstændigheder anerkender EØSU dog, at der findes eksempler på god praksis, som f.eks. Portugals rosværdige holistiske strategi til gennemførelse af offentlige indløbsprocedurer.

1.5

EØSU konkluderer, at strategien med en overgang i flere hastigheder, hvorved de enkelte medlemsstater har vedtaget deres egne tidsplaner for gennemførelsen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer, ikke har givet de ønskede resultater. I stedet har den ført til, at man er kommet længere væk fra målet om et få et ensrettet system accepteret af alle parter. EØSU mener, at det nu har altafgørende betydning, at Kommissionen gennem Generaldirektoratet for det Indre Marked og Tjenesteydelser sammen med Generaldirektoratet for Informationssamfundet og Medier indtager en stærk og effektiv lederrolle (på samme måde som med e-Europa-handlingsplanen) for at skabe en ramme for elektronisk baserede offentlige indkøb, der er integreret, interoperabel og standardiseret for så vidt angår forretningsprocedurer og teknologi i alle medlemsstaterne. Dette ville sikre, at ingen aktivitet i nogen medlemsstat påvirkes, hvilket kunne bringe opnåelsen af det fastsatte mål yderligere i fare, samtidig med at man træffer foranstaltninger, der fremmer gennemførelsen inden for en accepteret tidsramme og ud fra en bredt accepteret og sammenhængende tilgang. EØSU understreger imidlertid behovet for at udarbejde praktiske rammer for elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer for specifikke sektorer, mere præcist inden for sektoren for social økonomi og sociale tjenesteydelser, eftersom de tjenester, der indkøbes inden for disse sektorer ofte er komplekse og omfatter særlige unikke værdier, som der skal findes plads til selv i elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer.

1.6

EØSU anbefaler, at der etableres en mekanisme for tilsyn med gennemførelsen med henblik på at overvåge fremskridt, hindringer, afhjælpende foranstaltninger o.a. i forbindelse med indførelsen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer i medlemsstaterne.

1.7

EØSU tilføjer, at Kommissionen som leder af gennemførelsen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer bør opfordre medlemsstaterne til at forfølge nyskabende løsninger til at løse problemerne i forbindelse med forretningsprocedurer og sproglige hindringer.

1.8

Ud over at indtage en ledende rolle bør Kommissionen også tjene som et godt eksempel ved at indføre elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer i alle sine afdelinger.

1.9

EØSU understreger vigtigheden af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer som et instrument til at fremme handelen på det indre marked i Europa såvel for store virksomheder som for SMV’er og mikrovirksomheder. EØSU understreger, at forretningsprocedurerne og teknologien bør fremme handelen på det indre marked frem for at udgøre handelsbarrierer.

1.10

EØSU understreger, at SMV’er og mikrovirksomheder er rygraden i EU’s iværksætterkultur. Det er afgørende, at arbejdet med at gennemgå rammerne for henholdsvis offentlige indkøb og offentlige e-indkøb er rettet mod at udnytte SMV’ers og mikrovirksomheders evne til at konkurrere i et e-indkøbsmiljø. EØSU anbefaler, at:

1.11

EØSU anbefaler, at elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer har en struktur, der er interoperabel og baseret på åbne standarder og open source software.

2.1

Den 18. oktober 2010 offentliggjorde Kommissionen en grønbog om »øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer i EU« (1). Grønbogen blev ledsaget af Kommissionens arbejdsdokument med titlen »Evaluation of the 2004 Action Plan for Electronic Public Procurement« (2). (Evaluering af handlingsplanen fra 2004 vedrørende elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer).

2.2

Grønbogen er det første skridt mod etableringen af en sammenkoblet infrastruktur for elektronisk baserede offentlige indkøb, der er en del af Kommissionens digitale dagsorden for Europa. I grønbogen gennemgås de succeser og problemer, medlemsstaterne har haft i forbindelse med gennemførelsen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer. Grønbogen tager også politiske spørgsmål op, der vedrører udformningen af EU-tiltag, der skal støtte nationale, regionale og lokale offentlige myndigheders anvendelse af offentlige e-indkøb.

2.3

I 2005 satte EU’s ministre et mål om, at mindst 50 % af offentlige indkøb senest i 2010 skulle udføres elektronisk. Ifølge Kommissionen er det imidlertid mindre end 5 % af medlemsstaternes samlede offentlige indkøbsbudgetter, som tildeles via elektroniske systemer.

2.4

Grønbogen om elektronisk baserede offentlige indkøb blev den 27. januar fulgt op med offentliggørelsen af »Grønbog om modernisering af EU’s politik for offentlige indkøb: Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige indkøb« (3). Udvalget er på nuværende tidspunkt optaget af dette specifikke spørgsmål såvel som af e-fakturering og vil ende med at vedtage tre indbyrdes forbundne udtalelser.

3.1

Spørgsmål 1. EØSU opstiller udfordringerne nævnt i grønbogen i følgende rangorden:

3.2

Spørgsmål 2. EØSU fremhæver følgende udfordringer:

3.3

Spørgsmål 3.

EØSU er enig i, at de nationale offentlige myndigheder og de ordregivende myndigheder bør tilskyndes til at indføre elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer. EØSU understreger igen, at man ikke længere bør følge Kommissionens strategi med en overgang i flere hastigheder. Det er EØSU’s opfattelse, at erfaringerne siden 2005 og de dårlige resultater som følge af manglen på en effektiv overvågningsmekanisme nu bør anspore Kommissionen til at nå til enighed med medlemsstaterne om overholdelse af de vedtagne strategier for elektronisk baserede offentlige indkøb. EØSU understreger imidlertid, at medlemsstaterne bør udarbejde passende og afbalancerede rammer for specifikke sektorer, mere præcist for sektoren for social økonomi og sociale tjenesteydelser, eftersom de tjenester, der indkøbes inden for disse sektorer ofte er komplekse og omfatter særlige unikke værdier, som der skal findes plads til selv i elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer.

Vedrørende incitamenter til at fremme virksomhedernes anvendelse af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer, gør EØSU opmærksom på følgende spørgsmål:

Hvad angår b), anbefaler EØSU, at Kommissionen finansierer initiativer i medlemsstaterne, der skal:

3.4

Spørgsmål 4.

De ordregivende myndigheder er offentlige organer og er underlagt den politik, som føres af regeringen. Medlemsstaterne bør på hensigtsmæssig vis vejlede deres ordregivende myndigheder i udformningen og gennemførelsen af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer. Dette betyder måske, at medlemsstaterne er nødt til at indarbejde strategierne til gennemførelse af offentlige e-indkøb i deres virksomhedsstrategier og nationale strategier for informations- og kommunikationsteknologi og fastsætte etaper med mål, der skal nås inden for en bestemt tidsplan (7).

Spørgsmålet er, om elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer skal være den eneste måde, aktører kan deltage i offentlige udbud på? EØSU mener, at medlemsstaterne så vidt muligt bør gøre elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer til den vigtigste praksis inden for offentlige indkøb, dog med det forbehold, at procedurerne er logisk udformet og i overensstemmelse med sektorernes særlige behov. Dette gælder navnlig sektoren for sociale tjenesteydelser, som er særlig kompleks, når det gælder offentlige indkøb. Elektroniske udbud af disse tjenester skal være udformet ud fra det behov, som den indkøbte tjeneste skal opfylde, og de særlige forhold, der er kendetegnende for tjenesten.

I denne forbindelse bør strategierne til indførsel af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer også ledsages af kapacitetsopbygning og opdatering af de færdigheder, som de ansatte i de offentlige myndigheder er i besiddelse af, samt lettilgængelige støttecentre for elektronisk baserede offentlige indkøb, som også SMV’er har adgang til.

3.5

Spørgsmål 5.

Afholdelsen af e-auktioner viser, at der allerede findes retningslinjer for elektroniske procedurer for nogle indkøb i direktiverne 2004/17 og 2004/18 – hvis disse instrumenter skulle blive valgt.

EØSU støtter et instrument til offentlige indkøb, som f.eks. e-auktioner. Dette instrument kræver pr. definition, at der er en ramme for elektronisk baserede offentlige indkøb, men det er også nødvendigt at oprette en ramme til støtte for SMV’er, som diskuteret under punkt 3.3, og sikre at instrumentet kun anvendes, når det er hensigtsmæssigt.

Det kan ikke understreges for meget, hvor vigtigt det er at opbygge kapacitet til at etablere den nødvendige understøttende ramme, da dette vil sikre lige vilkår for e-handel mellem SMV’er og ngo’er på den ene side og store virksomheder på den anden side.

EØSU understreger faren ved en »digital kløft«, da den ville skabe ulige konkurrence, eftersom SMV’er og ngo’er kan blive ringere stillet ved deltagelsen i offentlige udbud pga. en »teknologisk« barriere.

3.6

Spørgsmål 6.

EØSU mener, at offentlige indkøb hovedsagelig bør foretages gennem elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer på den betingelse, at de offentlige indkøb udformes, så de imødekommer de særlige forhold og komplekse behov, der kendetegner visse sektorer – som f.eks. offentlige indkøb af »B-tjenester«.

Uanset hvad kan man kun sikre lige konkurrencevilkår, hvis SMV’er og ngo’er har kapacitet til at agere i et »B2G«-miljø. Det har de måske ikke i dag, og opbygningen af kapacitet fra Kommissionens og medlemsstaternes side burde gå i denne retning.

3.7

Spørgsmål 7.

Unødvendige og uforholdsmæssigt store hindringer for grænseoverskridende deltagelse i elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer vil hovedsagelig kunne føres tilbage til følgende udfordringer:

EØSU foreslår, at Kommissionen udformer og vedtager en fælles handlingsplan, der suppleres af et system for tilsyn med gennemførelsen, der skal sikre, at sådanne hindringer overvindes.

3.8

Spørgsmål 8.

Hvis synlig bekendtgørelse af udbud under tærsklerne ikke er en del af rammerne for elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer, vil det sandsynligvis begrænse den grænseoverskridende deltagelse i det indre marked for offentlige e-indkøb til hovedsagelig store virksomheder.

Det er relevant at understrege, at det er vigtigt for SMV’er og mikrovirksomheder, at mulighederne for offentlige indkøb under tærskelværdierne over alt i det indre marked er synlige, da betingelserne for sådanne udbud ofte passer til disse virksomheders kvalifikationsniveau samt organisatoriske og finansielle kapacitet. SMV’ers og mikrovirksomheders deltagelse i grænseoverskridende handel gennem offentlige indkøb under tærskelværdierne vil således styrke det indre marked.

Eftersom rammerne for elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer består af flere faser fra e-bekendtgørelser til e-fakturering, anbefaler EØSU, at politikken for elektronisk baserede offentlige indkøb fastsætter, at alle udbud – under og over tærsklerne – på synlig vis oplagres i en central national portal og i en central portal for det indre marked, og at portalerne understøttes af en e-bekendtgørelsestjeneste.

3.9

Spørgsmål 9.

EØSU mener, at de lovgivningsmæssige rammer for elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer er tilfredsstillende. Problemerne skyldes, at der ikke er vilje til at gennemføre det.

3.10

Spørgsmål 10.

Alt for ofte baseres løsninger på den teknologiske arkitektur i stedet for på forretningsprocedurer. Det anvendte sikkerhedsniveau bør afspejle de risici, man står overfor, og investeringer i den valgte sikkerhedsstruktur bør vejes op mod disse.

Den sikkerhedsstrategi, man har valgt til udformningen af mekanismer til autentifikation ved offentlige e-indkøb, bygger på avancerede elektroniske signaturer. Den slags signaturer er imidlertid kostbare; der er omkostninger forbundet med deres oprettelse, digitale certifikater osv.

Det rejser følgende spørgsmål: bør elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer være de facto knyttet til en avanceret elektronisk signatur, der fungerer som autentifikationsmekanisme?

EØSU mener, at der bør være mere debat om risiciene ved elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer i Kommissionen og medlemsstaterne, inden man tager en beslutning om, at autentifikationsmekanismerne til offentlige e-indkøb skal være knyttet til avancerede elektroniske signaturer.

Det er relevant at bemærke, at et debet- eller kreditkort, som kan udsætte ejeren for en finansiel risiko, hvis det stjæles eller mistes, er underlagt en firecifret pinkode. EØSU rejser følgende spørgsmål:

EØSU er af den opfattelse, at der skal være en sikker mekanisme til offentlige e-indkøb, men at løsningen skal stå mål med risikoen og være så ukompliceret at gennemføre som muligt.

I tilfælde af at man beslutter, at de avancerede kvalificerede certifikater er den bedste sikkerhedsmodel til elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer, foreslår EØSU, at arbejdet i den henseende bygger på det virtuelle virksomhedsdossier (VCD, Virtual Company Dossier), som er under udarbejdelse i projektet Pan-European Public Procurement On-Line (PEPPOL) (8).

EØSU fremhæver, at de eksisterende retningslinjer slår fast, at ækvivalenter til certifikater bør accepteres af de ordregivende myndigheder. I praksis er det ofte vanskeligt at finde ækvivalenter, og nogle medlemsstater kræver omfattende procedurer som f.eks., at der leveres autoriserede oversættelser med en apostille-påtegning eller at kun originaler accepteres. Dette er besværligt og dyrt, ikke kun for virksomhederne men også for de ordregivende myndigheder.

3.11

Spørgsmål 11.

Hvad angår sprog, findes der reelle hindringer. På den ene side kan man ikke skabe en EU-dækkende ramme for elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer, uden at det er muligt at »kommunikere« et udbud i alle 27 medlemsstater. På den anden side ville det være besværligt og dyrt og lamme den offentlige indkøbsprocedure, hvis den ordregivende myndighed skal oversætte udbudsmaterialet til de officielle EU-sprog – for ikke at tale om alle sprogene i de 27 medlemsstater – for at gøre udbuddet tilgængeligt for virksomheder i alle medlemsstater.

Det er vigtigt, at de virksomheder eller enkeltpersoner, der ønsker at afgive tilbud, ved hvilke udbud der er, og denne information burde være tilgængelig uden nogen sproglige hindringer. Derudover er det dog op til den interesserede virksomhed, om det så er en stor, lille, mellem eller mikrovirksomhed, at få yderligere oplysninger gennem støttecentrene, som foreslået i denne udtalelse, og beslutte, om de foreslåede sprogværktøjer er tilstrækkelige eller om de vil afholde udgifterne til at få en mere detaljeret oversættelse.

En mulig løsning kunne være, at Kommissionen udvikler et oversættelsesværktøj til offentlige indkøbsprocedurer, der anvendes on-line, og som er specifikt udformet efter og tilpasset det tekniske sprog i udbudsmateriale – dvs. med særlig opmærksomhed på at ord som »kan«, »obligatorisk« osv. oversættes korrekt uden sproglige nuancer, der kan føre til misfortolkninger.

Et sådant instrument bør imidlertid kun anvendes ved helt enkle indkøbsprocedurer med en garanteret tydelighed, så det ikke fører til en øget administrativ byrde uden reelt resultat hverken for den ordregivende myndighed eller tilbudsgiverne.

3.12

Spørgsmål 12.

EØSU anbefaler, at Kommissionen ansporer medlemsstaterne til at basere deres elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer på åbne standarder.

EØSU anbefaler, at Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at anvende e-PRIOR-løsningen, som Kommissionen har gjort tilgængelig som gratis, open source-komponenter, der kan integreres i et hvilket som helst offentligt e-indkøbssystem under udvikling.

3.13

Spørgsmål 13.

EØSU anbefaler, at Kommissionen opfordrer til eller øger tilbuddet om open source-løsninger, som kan integreres i eksisterende eller nye elektronisk baserede offentlige indkøbssystemer.

3.14

Spørgsmål 14.

EØSU er enig i, at Kommissionen bør fortsætte med at udvikle sin række af applikationer som f.eks. e-PRIOR-løsninger og stille dem til rådighed for medlemsstaterne.

3.15

Spørgsmål 15.

Som nævnt bør Kommissionen og medlemsstaterne iværksætte vedvarende initiativer til kapacitetsopbygning, der kan hjælpe SMV’er med at forberede sig til »B2G« e-handel. »Sprogproblemet« er en hindring, der er betydeligt sværere for SMV’er at overvinde, hvis de vil deltage i en elektronisk baseret offentlig indkøbsprocedure i EU.