22.9.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/81

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Grønbog — Flere unge i læringsmobilitet«

KOM(2009) 329 endelig

(2010/C 255/15)

Ordfører: Eve PÄÄRENDSON

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 8. juli 2009 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Grønbog - Flere unge i læringsmobilitet

KOM(2009) 329 endelig.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, som udpegede Eve Päärendson til ordfører uden studiegruppe. Sektionen vedtog sin udtalelse den 4. december 2009.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog følgende udtalelse på sin 458. plenarforsamling den 16.-17. december 2009 (mødet den 16. december) med 173 stemmer for, 4 stemmer imod og 2 hverken for eller imod.

1.   Henstillinger

1.1   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) støtter fuldt ud Kommissionens bestræbelser på at fremme læringsmobiliteten blandt unge. Hvis målsætningen om øget mobilitet skal realiseres, er det nødvendigt at tilskynde potentielle værtslande til at tiltrække de unge til deres lande og byer.

Forudsætningen for at nå målsætningen om læringsmobilitet er, at der i fuldt omfang samarbejdes bredt på alle niveauer herom (i EU, medlemsstaterne, regionerne, uddannelsesinstitutionerne, arbejdsmarkeds- og civilsamfundsorganisationerne og blandt de unge selv).

1.2.1   Kommissionen og medlemsstaterne bør intensivere indsatsen for at fjerne hindringer for mobiliteten og udveksle bedste praksis. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til en korrekt gennemførelse af fællesskabsbestemmelserne på området og til at fjerne hindringer af administrativ og lovgivningsmæssig art, dvs. hvad angår opholdstilladelser, social sikring og gensidig anerkendelse af studiekort. Læringsmobilitet var nøglen til succesen med Bologna-processen og det europæiske område for videregående uddannelse. Efter udvalgets opfattelse kunne mobilitet på tilsvarende måde blive en nøgle til udvikling af et europæisk område for livslang læring. Indførelse af en »europæisk vedtægt for praktikanter« eller en »europæisk vedtægt for studerende« vil sikre ligebehandling og fjerne megen usikkerhed om f.eks. anerkendelse af eksaminer, sygesikring og støtte.

1.2.2   Validering og anerkendelse af såvel formel som ikke-formel læring forudsætter, at Lissabonkonventionen om anerkendelse af videregående uddannelser officielt anerkendes, undertegnes og ratificeres.

1.3   For at skabe mere opbakning til læringsmobiliteten, herunder den finansielle støtte, er det vigtigt, at samtlige parter gør sig klart, hvilke fordele den indebærer, og anerkender disse. Koblingen mellem læringsmobilitet og beskæftigelsesegnethed bør ekspliciteres og fremhæves yderligere.

At fremme mobiliteten blandt unge europæere og tiltrække de bedst begavede unge til Europa fra tredjelande er vigtigt for opretholdelsen af EU's konkurrenceevne og centrale position som ledende på det teknologiske område. EØSU slår kraftigt til lyd for, at der omgående findes en løsning på visumproblemerne, eftersom disse hindrer mobiliteten. Udvalget er også overbevist om, at en gradvis udvidelse af programmerne for læringsmobilitet til på lang sigt at omfatte tredjelande som Kina, Indien, Japan og USA er en fornuftig investering.

1.4.1   EØSU henstiller kraftigt, at der gøres an alvorlig indsats for at hindre hjerneflugt fra Europa og for at gøre EU attraktiv for forskere fra så vel Europa som tredjelande.

1.5   EU og medlemsstaterne vil ikke kunne høste de sociale og økonomiske fordele af øget læringsmobilitet, hvis ikke midlerne til støtte herfor øges betydeligt. I krisetider bør der foretages strukturelle investeringer i en bedre uddannet og mere konkurrencedygtig Union. Med henblik på at forbedre finansieringen og integrere mobilitet i alle relevante sektorpolitikker bør EU mobilisere samtlige eksisterende mekanismer og partnere og dermed sikre støtte via strukturfondene og rammeprogrammet for forskning og udvikling. Den Europæiske Socialfond kan blive en yderligere finansieringskilde, navnlig på efter- og videreuddannelsesområdet, og supplere de eksisterende midler fra programmet for livslang læring 2007-2013.

1.6   Øget læringsmobilitet giver kun resultater, hvis kvaliteten af undervisningstilbuddene i udlandet er høj nok. Udvalget henstiller derfor, at samtlige mobilitetsprogrammer overholder kravene i det europæiske kvalitetscharter for mobilitet.

1.7   EØSU henstiller ligeledes, at de nuværende mobilitetsprogrammer (Erasmus, Leonardo, Comenius, Grundtvig, Marie Curie) revideres for at forenkle procedurerne og sikre, at der er så få administrative hindringer som muligt. Det er især vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne, de lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer inddrages i denne proces.

1.8   Mobilitetsindsatsen bør komme til udtryk i et ambitiøst benchmark for mobilitet inden for den nye strategiske ramme for europæisk samarbejde om almen og faglig uddannelse (ET2020). Dette benchmark bør skelne mellem forskellige målgrupper (studerende under erhvervsfaglig uddannelse, lærere, ikke-formel uddannelse, videregående uddannelse og grundskoleelever) og bør baseres på langt mere fyldestgørende statistiske data.

1.9   For at øge kendskabet til læringsmobilitetsprogrammerne og antallet af unge mennesker, der tager på uddannelsesophold i udlandet, bør der i langt højere grad end hidtil stilles information til rådighed herom.

1.10   EØSU bakker op om oprettelsen af en europæisk internetportal, hvor al information om læringsmobilitetsprogrammer i hele EU vil være lettilgængelig, og hvor virksomheder kan finde oplysninger om de unge (de studerendes CV'er), der leder efter muligheder for en lærlingeuddannelse eller et praktikophold og omvendt. De europæiske virksomhedsnetværk (herunder SMV-organisationer) og europæiske erhvervsdrivende skal tilskyndes til at tilføje oplysninger om læringsmobilitetsprogrammer på deres respektive websider og gøre opmærksom herpå over for deres medlemmer.

1.11   For at fremme den politiske proces i kølvandet på grønbogen skal udvalget henstille, at begrebet læringsmobilitet defineres, og at det specificeres, hvilke aldersgrupper det omfatter.

1.12   EØSU er overbevist om, at et ønske om at fremme læringsmobiliteten forudsætter, at fremmedsprogsundervisningen prioriteres højere i samtlige uddannelsesinstitutioners læseplaner. Efter EØSU's mening bør mulighederne for at gøre udlandsophold af et års varighed obligatorisk for sproglærere på alle videregående uddannelsesinstitutioner undersøges, og medlemsstaterne bør opfordres til gennem uddannelsespolitikken at gøre mere for at imødekomme målsætningen om, at hver EU-borger ud over sit modersmål skal beherske mindst to andre EU-sprog.

2.   Sammenfatning af Kommissionens grønbog

2.1   Den 8. juli 2009 offentliggjorde Kommissionen en grønbog med titlen »Flere unge i læringsmobilitet«. Formålet med grønbogen er at sætte gang i en debat om, hvordan unge europæeres muligheder for at øge deres viden og kompetencer gennem ophold i andre lande i erhvervs- eller studieøjemed, for at udføre frivilligt arbejde eller efter- eller videreuddanne sig som led i livslang læring bedst udvides.

2.2   Grønbogens sigte er bredt: Den retter sig mod alle unge mennesker i alle mulige forskellige læringssituationer, dvs. i skolen, på de højere læreanstalters bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau, i praktikophold, under lærlingeuddannelse, i forbindelse med ungdomsudvekslinger, frivilligt arbejde eller erhvervsuddannelse og i eller uden for EU (1). Grønbogen søger at fremme organiseret læringsmobilitet ved at fokusere på unges (dvs. de 16-35-åriges) fysiske mobilitet samtidig med, at den anerkender værdien af den virtuelle mobilitet (dvs. udvikling af partnerskaber, erhvervsuddannelse, partnerskaber via internettet). Den lægger op til at udforske, hvordan eksisterende og nye mekanismer og instrumenter kan udnyttes bedre til at fremme mobiliteten blandt unge, og hvordan de offentlige myndigheder på forskellige niveauer – EU, nationale, regionale og lokale myndigheder – og andre berørte parter – erhvervslivet, civilsamfundet, private – kan inddrages. Den fremhæver en række områder, hvor der er behov for yderligere tiltag, og fremsætter forslag til mulige fremgangsmåder. Eksempler på god praksis anføres, hvor dette er relevant. Der findes støttemuligheder, programmer og praktisk vejledning for mobile unge under uddannelse, men kendskabet hertil skal udbredes, og oplysningerne skal gøres lettere tilgængelige.

2.3   De tyve års erfaring med Erasmus-programmet dokumenterer de positive effekter af mobilitet på det videregående uddannelsesområde. Kommissionen opfordrede i sin Lissabonrapport fra december 2007 til, at mobilitet af Erasmus-typen blev en naturlig bestanddel af en universitetsuddannelse (2). Kommissionen har understreget betydningen af investering i uddannelse og erhvervsuddannelse, dvs. fremme af viden og kompetencer som middel i bekæmpelsen af den nuværende økonomiske krise. Læringsmobilitet bør blive en mulighed for alle unge europæere med henblik på at fremtidssikre konkurrencedygtigheden og samhørigheden i EU. Den bør være reglen og ikke undtagelsen (3). Vidensmobilitet bør betragtes som den femte frihed i EU.

2.4   Leuvenkommunikéet, der blev vedtaget den 29. april 2009 af ministrene med ansvar for videregående uddannelse i de lande, der deltager i Bolognaprocessen, indeholder en bestemmelse om, at 20 % af alle, der tager en videregående uddannelse i Europa, i 2020 skal have gennemført et uddannelsesophold i udlandet (4).

2.5   Grønbogen igangsætter derfor en offentlig høring og indkalder svar på følgende spørgsmål:

—	Hvordan kan unge tilskyndes til at studere, videreuddanne sig, udføre frivilligt arbejde eller indsamle erhvervserfaring i udlandet?

—	Hvad er de vigtigste hindringer for mobilitet?

—

Hvorledes kan de involverede – skoler, universiteter, virksomheder, erhvervsorganisationer, ministerier, lokale myndigheder, civilsamfundets organisationer og andre – arbejde tættere og mere effektivt sammen navnlig om at tilskynde unge til at tage til udlandet for at samle erfaringer i deres regi? Hvordan kan virksomheder motiveres til at blive værter for deltagere i mobilitetsprogrammer, herunder unge iværksættere og lærlinge?

3.   Mobilitet: fordele, forhindringer og trusler

3.1   Som det med rette påpeges i grønbogen, er læringsmobilitet en af de grundlæggende måder, hvorpå personer, især unge mennesker, kan udvikle sig personligt og ruste sig til livet som erhvervsaktiv.

Ved at tage til et andet land for at studere (som led i deres arbejde), samle yderligere erhvervserfaring eller udføre volontørarbejde får de unge en reel mulighed for at udvide deres horisont. Ifølge de statistiske oplysninger i grønbogen drog omkring 310 000 unge, svarende til knap 0,3 % af alle i aldersgruppen 16-29-årige i EU, i 2006 fordel af de mobilitetsmuligheder, som de eksisterende mobilitetsprogrammer giver (5). Eurostats data viser, at yderligere 550 000 universitetsstuderende hvert år studerer i udlandet uden for disse programmer.

3.2.1   Mobiliteten er imidlertid fortsat lav på trods af EU-institutionernes og andres ihærdige bestræbelser i form af støtteprogrammer og andre muligheder. Nogle studerende har bedre mobilitetsmuligheder end andre – herunder erhvervspraktikanter og lærlinge, der stadig er konfronteret med mange praktiske problemer – ikke mindst eftersom ca. 80 % af de finansielle midler afsættes til højere uddannelse.

3.3   Grønbogen skal bidrage til, at det snarere bliver reglen end undtagelsen for de unge i Europa at overveje udlandsophold med henblik på at studere eller arbejde som en naturlig ting. Det er vigtigt, at de unge får et klarere billede af de mange fordele, som et udlandsophold kan give dem, herunder bedre sprogkundskaber og andre færdigheder samt øgede interkulturelle kompetencer, som de vil kunne få gavn af gennem hele deres liv i en stadig mere multikulturel verden. Mobilitet inden for erhvervsuddannelsen giver de unge den rigtige mentalitet, f.eks. evnen til selv at tage initiativer, hvilket gør dem udadvendte og selvsikre. Erfaringerne viser, at de mennesker, der har læst i udlandet, ofte er mere mobile i deres arbejdsliv.

3.4   EØSU støtter fuldt ud bestræbelserne på at fremme mobiliteten blandt de unge i uddannelses- og erhvervserfaringsmæssig øjemed, da dette vil øge samtlige aldersgruppers mobilitet. Hvis målsætningen om øget mobilitet skal realiseres, er det nødvendigt at tilskynde potentielle værtslande til at tiltrække de unge til deres lande og byer.

De største vindere ved uddannelsesrelateret mobilitet er de unge selv, uddannelses- og forskningsinstitutionerne samt virksomhederne. På lang sigt vil mobiliteten forbedre EU's konkurrenceevne gennem opbyggelsen af et vidensintensivt samfund og fremme det europæiske medborgerskab gennem en styrkelse af den europæiske identitet og skabelsen af en mere positiv indstilling til EU blandt borgerne. Mobilitet fremmer sprogindlæring og flersprogethed.

3.5.1   Læringsmobilitet bidrager til den frie bevægelighed for viden, der kan betragtes som den femte frihed i EU. Vil man fremme læringsmobiliteten samt uddannelsessystemerne og -institutionerne, er man nødt til at være mere åben, ikke mindst over for et øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, hvilket vil effektivisere deres arbejde. Mobiliteten mellem virksomhederne samt mellem virksomhederne og uddannelses- og forskningsinstitutionerne vil ligeledes få langt større indvirkning på virksomhedsgrupper og teknologiske partnerskaber, hvilket vil styrke Europas konkurrence- og innovationsevne.

3.5.2   Især de ledende akademiske institutioner vil få gavn af øget mobilitet takket være den heraf følgende større kulturelle mangfoldighed og mulighed for at rekruttere fremragende forskere. Øget mobilitet vil også være en fordel for de virksomheder, der har et multikulturelt og flersproget værdigrundlag, og alle de virksomheder, som handler internationalt. I en verden, hvor EU's konkurrenceevne er under øget pres fra hurtigt voksende økonomier (Kina, Indien Brasilien og Sydafrika og med tiden endnu flere), vil de europæiske virksomheders fremtid (og frem for alt bevarelsen af arbejdspladser af høj kvalitet) afhænge af, hvorvidt virksomhederne indtager en ledende position, når det gælder nye teknologier og nicheproduktion, der i høj grad afhænger af, om EU bevarer sin ledende rolle på forsknings- og udviklingsområdet eller på tjenesteydelsesområdet i bred forstand.

Der vil dog være hindringer og farer, som man må gardere sig imod:

—	Topforskningen og den hermed forbundne undervisning og læring risikerer at blive koncentreret i mindre elite- og excellencecentre i Europa, eftersom de bedste studerende strømmer til disse på bekostning af mindre kendte institutioner.

—	Undervisningen vil i langt højere grad foregå på de største verdenssprog (navnlig engelsk, fransk, spansk og tysk) på bekostning af de medlemsstater, hvis sprog ikke er udbredt hinsides landegrænserne.

—

Mobile studerende og forskere kan som følge af det engelske sprogs øgede dominans blive fristet til at flytte til andre steder i den engelsksprogede verden, herunder USA, Kina, Japan og andre dele af Østasien osv. Det kan blive vanskeligt at overtale disse mennesker til at flytte tilbage til Europa senere hen. Enhver udvikling på EU-plan vedrørende mobilitet skal omfatte tilstrækkelige incitamenter til at overbevise akademikerne om at slå sig ned i EU på lang sigt.

—	Der vil ske yderligere hjerneflugt i takt med, at der skabes jobmuligheder andre steder i de såkaldte »mellemindkomst«-udviklingslande (6).

—	Det er frem for alt de nyuddannede inden for humanistiske, ikke-videnskabelige fag, som drager fordel af mobiliteten, ikke mindst fordi de mindre virksomheder kun har råd til at betale for de tekniske kernekvalifikationer, mens sproglige og andre færdigheder erhverves eksternt.

3.6.1   Skal Europa bevare sin ledende position på det teknologiske område, er det vigtigt, at der tages hånd om de bedst begavede talenter. USA anses stadig i dag for at være det land, der er førende i den såkaldte »krig om talenter«. Omkring 400 000 europæere med en videnskabelig og teknisk uddannelse bor og arbejder i USA. Ud af verdens top 50-universiteter er de 36 beliggende i USA sammenlignet med kun 10 i EU. USA's ledende position vil dog heller ikke være ubestridt. Talenterne er ikke længere forbeholdt den vestlige verden. Kina, Indien, Brasilien, Rusland og andre lande dominerer det globale kapløb om innovation og talenter. De europæiske virksomheder vil komme til at stå over for en skarp konkurrence om uddannelse, tiltrækning og fastholdelse af talenter.

På trods af flere tidligere forsøg på at fremme læringsmobiliteten gennem støtteprogrammer (7) og andre værktøjer (8) skal man også være på vagt over for følgende hindringer:

—	juridiske hindringer (administrative byrder)

—	praktiske hindringer (sprogfærdigheder, kulturelle forskelle, utilstrækkelige finansielle midler, økonomisk ulighed, vanskeligheder med at overføre finansielle midler, manglen på lettilgængelig information om mobilitetsprogrammer, navnlig som følge af manglen på effektive websider)

—	problemer med den gensidige anerkendelse af kvalifikationer

—	anerkendelse af læringsmobilitet i de nationale læseplaner og problemer med opnåelse af opholdsret

—	meget forskellige støttepraksisser og metoder til kontrol med universiteterne i hele Europa, hvoraf nogle (ligesom i Storbritannien) er uafhængige, og andre er underlagt en vis statskontrol

—	ringe engagement i medlemsstaterne (9) og i den private sektor (10).

3.7.1   Sproget er en væsentlig barriere for læringsmobiliteten (11), eftersom de studerendes uddannelsesmuligheder og sociale liv begrænses betydeligt af, at de ikke taler det pågældende værtslands sprog. Det er bemærkelsesværdigt, at kun 18 % af europæerne er flyttet fra deres region, mens kun 4 % er flyttet til en anden medlemsstat end den, de er født i, og 3 % er flyttet uden for EU. I USA bor 32 % af befolkningen uden for den stat, som de er født i. Dette kan hænge sammen med EU's sprogmangfoldighed (12).

En væsentlig udfordring bliver imidlertid at sikre, at udlandsopholdet ikke af den ene eller anden grund bliver en dårlig oplevelse for den enkelte studerende. Dårlige oplevelser vil blive kontraproduktive – navnlig hvis de mere sårbare studerende, det være sig på grund af handicap, en anden seksuel orientering, beskedne økonomiske midler, tilhørsforhold til et etnisk mindretal osv., får en dårlig oplevelse – og vil gøre mere skade end gavn. Udlandsopholdet skal også være langt nok til, at man kan udvikle nye idéer og blive mere fleksibel i sit tankesæt og sin adfærd. Virtuel mobilitet kan blive et værdifuldt værktøj for unge med handicap. De unge, for hvem fysisk mobilitet ikke er mulig, kan deltage i virtuel læringsmobilitet ved hjælp af it-værktøjer. Virtuel læringsmobilitet må ikke træde i stedet for fysisk læringsmobilitet.

3.8.1   Det vil især være vigtigt at sikre de yngre studerende, navnlig dem i den skolepligtige alder, tilstrækkelig assistance i forbindelse med flytning, sprogvanskeligheder, søgning efter en passende bolig for hele udlandsopholdets periode, opnåelse af fuld finansiel støtte – ud over de eksisterende stipendiers størrelse, såfremt et supplement viser sig at være nødvendigt. Derudover er det også vigtigt at sikre, at der bliver taget godt imod dem i deres nye omgivelser.

4.   Løsninger: svar på grønbogens spørgsmål

4.1   Det er vigtigt, at samtlige parter er bevidste om og anerkender de fordele, som følger af læringsmobiliteten. Arbejdsgiverne og navnlig SMV'erne skal overbevises om, at læringsmobilitet kan give deres virksomheder en merværdi, f.eks. ved at fremme grænseoverskridende lærlingeuddannelser og praktikophold eller ved at hjælpe dem ind på et nyt marked. Det er dog vigtigt, at man på et frit marked undgår enhver form for overregulering på EU-plan.

4.2   Forberedelse af et læringsmobilitetsophold: information og vejledning

4.2.1   Udvalget mener, at unge ofte aldrig selv overvejer, hvordan læringsmobilitet eventuelt kunne gavne dem, navnlig hvad angår forbedring af deres muligheder på arbejdsmarkedet. Selv om der – bl.a. af Kommissionen – er blevet oprettet online-informationsportaler om mobilitet (13), er det særdeles tvivlsomt, hvorvidt de er tilstrækkeligt brugervenlige og tilgængelige. EØSU bakker op om oprettelsen af en fælles europæisk internetportal, hvor al information om læringsmobilitetsprogrammer i hele EU er let tilgængelig, og hvor virksomhederne kan finde oplysninger (CV'er) om de unge, der søger efter et praktikophold eller en læreplads og omvendt.

4.2.2   De europæiske netværk af virksomheder og erhvervsdrivende (omfattende SMV'ers repræsentative organisationer) skal tilskyndes til at angive oplysninger om læringsmobilitetsprogrammer på deres respektive websider og gøre reklame herfor over for deres medlemmer.

»Informationskontorer« er vigtige, når det gælder at rådgive og tilskynde SMV'er og andre interesserede virksomheder til at gøre en ekstra indsats for at skabe praktikpladser til de unge.

4.2.3.1   Sprog og kultur

4.2.3.2   Hvis man virkelig ønsker at fjerne en af de største hindringer for læringsmobiliteten og opfylde målet om, at hver EU-borger skal beherske mindst to andre EU-sprog (14), bør man efter udvalgets mening undersøge mulighederne for at gøre udlandsophold af et års varighed obligatorisk for sproglærere på samtlige højere læreanstalter og anmode medlemsstaterne om at gøre meget mere for gennem uddannelsespolitikken at nå målet om, at hver EU-borger skal kunne beherske mindst to andre EU-sprog.

4.3   Retlige spørgsmål

4.3.1   Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre fællesskabsbestemmelserne korrekt og til desuden at fjerne hindringer på det administrative og retlige område: opholdstilladelser, socialsikringsrettigheder og anerkendelsen af studiekort fra andre lande. EØSU slår kraftigt til lyd for, at man omgående finder en løsning på visumproblemerne, eftersom de hindrer mobiliteten. For så vidt angår tredjelandsborgere, som rejser til EU med henblik på uddannelse, ulønnet praktikophold, skoleudveksling eller volontørarbejde i en periode på mere end tre måneder, er der i direktiv 2004/114 opstillet kriterier, der skal gøre procedurerne for opnåelse af et visum nemmere. De i direktivet opstillede kriterier vedrørende specifikke grupper kan faktisk hæmme mobiliteten (15). Udvalget mener, at EU-medlemsstaterne bør overveje at udvide anvendelsen af studenterdirektivet (direktiv 2004/114/EF) til også at omfatte unge, der deltager i Den Europæiske Volontørtjeneste, skoleudveksling og ulønnet praktikophold.

4.4   Hvordan kan mobiliteten til og fra EU fremmes?

4.4.1   Mobilitet bør spille en vigtig rolle i forbindelserne mellem EU og dets naboer, der bør inddrages i den politiske debat og tilrettelæggelsen af programmerne.

4.4.2   Som allerede nævnt, er den europæiske befolkning nødt til at opdatere deres færdigheder for at tackle de udfordringer, som følger i kølvandet på globaliseringen og den øgede konkurrence. De europæiske forskere skal have adgang til verdens bedste institutioner for at kunne bringe viden og ekspertise derfra ind i det europæiske forskningsrum, og de europæiske studerende bør have adgang til de bedste uddannelsesinstitutioner i verden. At fremme mobiliteten blandt unge europæere og tiltrække andre unge til Europa fra tredjelande er en vigtig faktor for EU's fremtidige konkurrenceevne. For at tiltrække de unge skal EU kunne tilbyde de bedste universiteter. De europæiske universiteter og iværksættere er på udkig efter muligheder for at forbedre samarbejdet med henblik på at skabe et konkurrenceforspring på forsknings- og udviklingsområdet (16).

4.4.3   Til dette formål finder EØSU det nødvendigt at øge antallet af lande, som deltager i EU's mobilitetsprogrammer på lang sigt. Udvalget mener, at udvidelsen af Erasmus Mundus-programmets geografiske dækning var en rigtig beslutning, og at man bør overveje en lignende udvidelse af Erasmus-programmet for unge iværksættere.

4.4.4   Udvalget er overbevist om, at en gradvis udvidelse af læringsmobilitetsprogrammerne på lang sigt til også at omfatte tredjelande som f.eks. Kina, Indien, Japan og USA vil være en god investering.

4.4.5   EØSU henstiller kraftigt, at der gøres en alvorlig indsats for at hindre hjerneflugt fra Europa og gøre EU attraktiv for forskere fra såvel Europa som tredjelande.

4.5   Anerkendelse og validering

4.5.1   Det forhold, at valideringen og anerkendelsen af såvel formel som ikke-formel læring stadig enten er mangelfuld eller savnes helt, er en væsentlig hindring for mobiliteten. ESN's PRIME-undersøgelse viser, at en tredjedel af de studerende har problemer med at få deres studieophold i udlandet anerkendt. Det står klart, at uddannelsesinstitutionerne og regeringerne stadig har langt vej endnu. Udvalget henstiller, at samtlige medlemsstater omgående anerkender, ratificerer og på behørig vis gennemfører Lissabonkonventionen om anerkendelse af videregående uddannelser.

4.5.2   Udvalget mener, at læringsmobiliteten bør være tilgængelig for unge inden for alle former for uddannelse og læring, det være sig formel, ikke-formel eller uformel. Man bør fremme uddannelsesmobiliteten mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Der bør skabes forbindelse mellem den almene uddannelse, erhvervsuddannelsen og den videregående uddannelse, og meritsystemerne bør anvendes fuldt ud med henblik på at øge mobiliteten i erhvervsuddannelsen, hvor de nationale strukturer adskiller sig betydeligt fra hinanden. Der bør desuden udvikles nye måder at forbinde grund- og videreuddannelsen på. En hurtig og sammenhængende gennemførelse af den europæiske referenceramme for kvalifikationer vil være afgørende for opnåelsen heraf.

4.5.3   Der bør i nødvendigt omfang fuldt ud tages højde for de enkelte landes forskellige krav til anerkendelse af andre landes højere eksamensbeviser og deres forskellige kriterier, hvad angår opkrævning af studieafgifter, tildeling af stipendier og andet. For eksempel er kravene til en europæisk masteruddannelse ikke de samme som til en japansk master, og en japansk studerende ville også være nødt til fortsat at betale studieafgift på sit eget universitet, hvilket ville gøre det uoverstigeligt dyrt at studere i Europa.

4.6   Et nyt partnerskab for mobilitet

4.6.1   Det er en forudsætning for at nå målsætningen om læringsmobilitet, at der samarbejdes fuldt ud og bredt på alle niveauer (i EU, medlemsstaterne, regionerne, uddannelsesinstitutionerne, arbejdsmarkeds- og civilsamfundsorganisationerne og blandt de unge selv). Det er yderst vigtigt, at medlemsstaterne erklærer sig parate til at handle, hvis der skal skabes læringsmobilitet.

4.7   Bør der fastsættes mobilitetsmål inden for EU?

4.7.1   Udvalget mener, at der skal lægges et større arbejde i de statistiske data, som anvendes i grønbogen, da kun faktiske statistiske oplysninger kan fortælle os, hvor effektive de nuværende læringsmobilitetsprogrammer er (17), og hjælpe os med at udforme solide fremtidige strategier med reelle mobilitetsmål (i procent) for de forskellige målgrupper.

4.7.2   Det er af afgørende betydning, at Bologna-processen fastsætter et klart mål for mobiliteten, og der bør fastsættes lignende mål på andre uddannelsesområder. EØSU går derfor ind for at fastsætte mål for erhvervsuddannelsesmobiliteten og efteruddannelsen, underviserne, skoleeleverne og den ikke-formelle uddannelse. Disse mål skal ikke blot fastsættes for EU som helhed, men også for de enkelte medlemsstater. Regionerne og uddannelsesinstitutionerne bør ydermere fastsætte deres egne mål. I den forbindelse bør det vigtigste kriterium altid være uddannelsestilbuddenes kvalitet.

---

(1)  Der kan være tale om formel læring – dvs. denne foregår inden for rammerne af uddannelsessystemet – eller uformel læring – dvs. denne foregår på ungdomsområdet eller som led i det frivillige arbejde.

(2)  Strategisk rapport om den fornyede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse: Igangsætning af den nye cyklus (2008-2010) (KOM(2007) 803 endelig).

(3)  Jf. Report of the High Level Expert Forum on Mobility, June 2008, http://ec.europa.eu/education/doc/2008/mobilityreport_en.pdf.

(4)  http://www.ond.vlaanderen.be/hogeronderwijs/bologna/conference/documents/Leuven_Louvain-la-Neuve_Communiqué_April_2009.pdf.

(5)  Erasmus, Leonardo, Comenius, Grundtvig, Marie Curie, Kulturprogrammet, Unge i aktion, Den Europæiske Volontørtjeneste inden for Unge i aktion-programmet og Europa for borgerne-programmet.

(6)  Tunesien, Brasilien og Sydafrika.

(7)  Erasmus, Leonardo, Comenius, Grundtvig, Marie Curie, Kultur-programmet, Unge i aktion, Den Europæiske Volontørtjeneste inden for Unge i aktion-programmet og Europa for borgerne-programmet.

(8)  Europass, det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECT-systemet for videregående uddannelse), tillægget til eksamensbevis, den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring, det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET), ungdomspasset, Euraxess, studentervisumdirektivet og forskervisumpakken.

(9)  Doktorgraderne er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, og de enkelte medlemsstaters erhvervsuddannelsessystem adskiller sig betydeligt fra hinanden.

(10)  Den private sektor mangler informationer om programmerne til fremme af læringsmobilitet, og det er tvivlsomt, om disse programmer kan give virksomhederne nogen umiddelbare fordele.

(11)  Ifølge statistiske oplysninger fra perioden 2002-2003 læser eleverne i grundskolen og på gymnasialniveau i gennemsnit 1,3-1,6 fremmedsprog i medlemsstaterne generelt. De studerende inden for erhvervsuddannelserne er endnu længere væk fra målet om at beherske to fremmedsprog.

(12)  Kun 3 % af de europæiske SMV'er har datterselskaber og jointventures i andre lande.

(13)  PLOTEUS (portalen om europæiske læringsmuligheder), Den Europæiske Ungdomsportal, Study in Europe, Euraxess – Researchers in Motion, Marie Curie-webstedet med alle Marie Curie-aktioner, Dit Europa, Euroguidance, jobmobilitetsportalen Eures, Eurodesk, Erasmus for unge iværksættere og Den Europæiske Portal for SMV'er.

(14)  Målet blev opstillet på Rådets møde i Barcelona i 2002.

(15)  Direktivet kræver f.eks., at studerende fra tredjelande har et minimum af finansielle midler til dækning af deres opholdsudgifter.

(16)  Se også Kommissionens meddelelse »Et nyt partnerskab til modernisering af universiteterne: EU-forummet for dialogen mellem universiteterne og erhvervslivet« (KOM(2009) 158 endelig).

(17)  Man bør også overveje komparative analyser med bilaterale ordninger for læringsmobilitet som f.eks. »Vulcanus« i Europa og Japan (for ingeniør- og naturvidenskabsstuderende), da de er effektive og har det rette fokus.

---