(1)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 (2) fastsættes reguleringsmæssige tekniske standarder for krav til centrale modparter (CCP'er) om at acceptere højlikvid sikkerhedsstillelse med minimal kredit- og markedsrisiko.

(2)

De seneste politiske og markedsmæssige udviklinger har ført til betydelige prisstigninger og øget volatilitet på energimarkederne, hvilket har udløst betydelige marginforøgelser fra CCP'ernes side for at dække de dermed forbundne eksponeringer. Disse marginforøgelser har skabt et likviditetspres på ikke-finansielle modparter, som typisk har færre og mindre likvide aktiver til opfyldelse af marginkravene. Som følge heraf er disse ikke-finansielle modparter blevet tvunget til enten at reducere deres positioner eller lade dem være utilstrækkeligt afdækket, hvilket udsætter dem for yderligere prisudsving.

(3)

For at sikre, at Unionens finans- og energimarkeder er velfungerende under de nuværende omstændigheder, og for at lette likviditetspresset på ikke-finansielle modparter, der er aktive på regulerede gas- og elektricitetsmarkeder, der cleares i CCP'er, der er etableret i Unionen, bør den pulje af anerkendt sikkerhedsstillelse, der er til rådighed for ikkefinansielle clearingmedlemmer, midlertidigt udvides til at omfatte bankgarantier uden sikkerhedsstillelse.

(4)

For at begrænse det likviditetspres, der observeres på energiderivatmarkederne, bør garantier, der er udstedt eller sikret af offentlige enheder også af CCP'en anses for at være sikkerhedsstillelse for finansielle og ikke-finansielle modparter, eftersom disse garantier har lav modpartskreditrisiko og er uigenkaldelige, ubetingede og kan indfries inden for likvidationsperioden for det misligholdende clearingmedlems portefølje, hvilket indebærer en begrænset likviditetsrisiko.

(5)

De risici, der er forbundet med en udvidelse af anerkendt sikkerhedsstillelse til at omfatte bankgarantier og offentlige garantier uden sikkerhedsstillelse, forventes fortsat at være begrænsede, da udvidelsen vil være underlagt CCP'ens risikostyringsforanstaltninger, og alle andre gældende krav som fastsat i delegeret forordning (EU) nr. 153/2013 fortsat vil finde anvendelse.

(6)

Delegeret forordning (EU) nr. 153/2013 bør derfor ændres.

(7)

For yderligere at begrænse de risici, der er forbundet med accept af bankgarantier uden sikkerhedsstillelse til ikkefinansielle clearingmedlemmer og offentlige garantier til finansielle og ikkefinansielle clearingmedlemmer som sikkerhedsstillelse, bør disse foranstaltninger være af midlertidig karakter og ydes for en periode på 12 måneder, hvilket yder hjælp til markedsdeltagere og tilskynder disse til at vende tilbage til markederne.

(8)

I lyset af de seneste markedsudviklinger er det nødvendigt at udvide den pulje af anerkendt sikkerhedsstillelse, der er til rådighed for ikke-finansielle clearingmedlemmer, så hurtigt som muligt. Denne forordning bør derfor træde i kraft snarest muligt.

(9)

Denne forordning er baseret på udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt Kommissionen efter høring af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og Det Europæiske System af Centralbanker.

(10)

ESMA har ikke afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige standarder, som ligger til grund for denne forordning, og har heller ikke analyseret de potentielle omkostninger og fordele, da dette ville have været meget uforholdsmæssigt i forhold til omfanget og virkningen af disse ændringer, under hensyntagen til at de primært vedrører de kompetente myndigheder og ESA'erne. I kraft af sagens hastende karakter har ESMA anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (3). Interessentgruppen for værdipapirer vil blive underrettet herom i henhold til denne bestemmelse —

1)

I artikel 39 indsættes som stk. 2:

»Indtil den 29. november 2023 og med henblik på artikel 46, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012, anses offentlige garantier, der opfylder betingelserne i bilag I, for at være højlikvid sikkerhedsstillelse.«

2)

I artikel 62, stk. 2, tilføjes følgende punktum:

»Afdeling 2, stk. 1, litra h), i bilag I finder dog ikke anvendelse på transaktioner med derivater som omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra b) og d), i forordning (EU) nr. 1227/2011 fra den 29. november 2022 til den 29. november 2023.«

3)

Bilag I ændres i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.