(1)

Ved forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer gældende for ledere af fødevarevirksomheder.

(2)

Forordning (EF) nr. 853/2004 tillader slagtning på bedriften af fjerkræ, der er underlagt visse krav, herunder kravet om, at de slagtede dyr skal ledsages af et certifikat i overensstemmelse med modellen i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2235 (3). I bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 henvises der imidlertid til det forkerte certifikat, og denne henvisning bør derfor berigtiges.

(3)

Forordning (EU) 2017/625, som ændret ved forordning (EU) 2021/1756 (4), udvider muligheden for at fravige kravet om klassificering af produktions- og genudlægningsområder til alle pighuder, der ikke er filtrerende dyr, og ikke kun søpølser. Afsnit VII, kapitel IX og X, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 bør derfor ændres for at tage hensyn til denne mulighed.

(4)

Desuden er der i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 fastsat temperaturkrav og transportbetingelser for fiskevarer. Det fastsættes bl.a., at fiskevarer skal transporteres ved temperaturen for smeltende is, hvis den er nedkølet, eller ved –18 °C, hvis de er frosset. Der findes nu nye transportteknikker som superkøling, der indebærer, at fiskens temperatur sænkes til mellem fiskenes oprindelige frysepunkt og ca. 1-2 °C lavere, og at det bliver muligt at transportere den i kasser uden is. Disse nye teknikker bør fastsættes i forordning (EF) nr. 853/2004, og anvendelsen heraf bør tillades under hensyntagen til den videnskabelige udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) af 28. januar 2021 om anvendelsen af den såkaldte superkølingsteknik til transport af ferske fiskevarer (5).

(5)

I henhold til afsnit VIII, kapitel III, del A, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 skal ferske fiskevarer opbevares i is under passende forhold, hvor der tilføres is så ofte, det er nødvendigt. Desuden kan hele og rensede ferske fiskevarer transporteres og opbevares i koldt vand, indtil de ankommer til den første virksomhed på land, der udøver anden virksomhed end transportvirksomhed eller sortering.

(6)

Ledere af fødevarevirksomheder, der har aktiviteter i fiskevaresektoren, anmodede om, at bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 ændres for at tillade transport af hele og rensede ferske fiskevarer i koldt vand, efter at de er ankommet til den første virksomhed på land. Denne transport bør foregå i »baljer«, dvs. kasser med trelags polyethylen fyldt med vand og is.

(7)

Den 19. marts 2020 vedtog EFSA en videnskabelig udtalelse om anvendelse af baljer til transport og opbevaring af ferske fiskevarer (6). I udtalelsen konkluderede EFSA, at der for så vidt angår folkesundheden ikke er væsentlige forskelle mellem opbevaring og transport af ferske fiskevarer i overensstemmelse med kravene i afsnit VIII, kapitel III, del A, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 og anvendelsen af baljer, og fremsatte nogle anbefalinger vedrørende anvendelsen af dem. Bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 bør derfor ændres for at tillade anvendelse af baljer til transport af hele og rensede ferske fiskevarer i vand og is efter ankomsten til den første virksomhed på land, der udøver anden virksomhed end transportvirksomhed eller sortering.

(8)

I afsnit VIII, kapitel VIII, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat nærmere bestemmelser om transport af fiskevarer. Ferske fiskevarer skal under transporten opbevares ved en temperatur, der nærmer sig temperaturen for smeltning af is, og frosne fiskevarer skal opbevares under transporten ved en temperatur på højst –18 °C i alle dele af varen, eventuelt med kortvarige stigninger på højst 3 °C.

(9)

Den 10. december 2020 vedtog EFSA en videnskabelig udtalelse om anvendelsen af den såkaldte superkølingsteknik til transport af ferske fiskevarer (7). I udtalelsen foretog EFSA en sammenligning mellem temperaturen af superkølede ferske fiskevarer i kasser uden is og varer, der er omfattet af den nuværende godkendte praksis, i kasser med is. EFSA konkluderede, at der under passende forhold ikke er nogen forskelle ud fra et folkesundhedsmæssigt synspunkt mellem de traditionelle transporttemperaturer og superkølingsteknikkerne. For så vidt angår analysemetoder, der kan påvise, om en tidligere frosset fisk markedsføres som superkølet, identificerede EFSA fem metoder, der kunne anses for egnede til formålet. Det bør derfor på visse betingelser være tilladt at anvende superkøleteknik til transport af ferske fiskevarer som omhandlet i afsnit VIII, kapitel VIII, punkt 1, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004.

(10)

I afsnit X, kapitel I, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat hygiejnebestemmelser om produktion af æg. Det vigtigste patogen, der udgør en stor risiko for ægbårne sygdomme i Unionen, er Salmonella Enteritidis, og dets vækst i æg påvirkes positivt af temperaturen under opbevaring og transport af æg. Da der i mange medlemsstater ikke er nogen krav vedrørende tid og temperaturforhold under opbevaring og transport af æg, er det vigtigt, at der i forordning (EF) nr. 853/2004 fastsættes en »dato for mindste holdbarhed« som defineret i artikel 2, stk. 2, litra r), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (8) for æg for at skabe et ensartet grundlag for, at de endelige forbrugere kan træffe informerede valg og anvende deres fødevarer på sikreste vis. I EFSA's udtalelse af 10. juli 2014 om de folkesundhedsmæssige risici ved konsumæg som følge af forringelse og udvikling af patogener (9) konkluderes det, at datoen for mindste holdbarhed for æg produceret af høner af arten Gallus gallus bør fastsættes til højst 28 dage, da enhver forlængelse af disse ægs holdbarhed over 28 dage medfører en stigning i den relative risiko for sygdom. Det nuværende krav i afsnit X, kapitel I, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 om, at æg skal leveres til forbrugeren senest 21 dage efter lægningen, er en handelsnorm med kun begrænset indflydelse på sikkerheden ved æggene, samtidig med at det bidrager til madspild i detailleddet. En forlængelse af denne periode fra 21 dage til 28 dage ville reducere dette madspild betydeligt, navnlig for æg produceret af høner af arten Gallus gallus, da disse æg ville blive fjernet fra salg, når deres dato for mindste holdbarhed ville udløbe.

(11)

I afsnit XVI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat særlige krav til fremstilling af visse højt forarbejdede produkter til konsum, når en behandling af råvaren fjerner enhver risiko for folke- eller dyresundheden. Visse fedtderivater, som f.eks. kolesterol og vitamin D3 fremstillet af lanolin, er også genstand for særlige behandlinger, der fjerner sådanne risici, og bør derfor betragtes som højt forarbejdede produkter.

(12)

Der anvendes aromaer i fødevarer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 (10). Deres fremstillingsproces omfatter en kompleks fysisk, enzymatisk eller mikrobiologisk proces, der på grundlag af den foreliggende videnskabelige dokumentation fjerner enhver risiko for folke- eller dyresundheden. Aromaer, der er fremstillet af animalske produkter, bør derfor betragtes som højt forarbejdede produkter.

(13)

Bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 bør derfor ændres.

(14)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/624 (11) er der fastsat særlige regler for gennemførelse af offentlig kontrol som omhandlet i artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2017/625. Nærmere bestemt vedrører artikel 1, litra a), nr. v), og artikel 11 i nævnte delegerede forordning regler om undtagelser fra artikel 18, stk. 6, i forordning (EU) 2017/625 vedrørende klassificering af produktions- og genudlægningsområder for så vidt angår kammuslinger, havsnegle og søpølser. Artikel 18 i forordning (EU) 2017/625, som ændret ved forordning (EU) 2021/1756, udvider muligheden for at fravige kravet om klassificering af produktions- og genudlægningsområder til alle ikke-filtrerende pighuder og ikke kun søpølser. Delegeret forordning (EU) 2019/624 bør derfor ændres, således at klassificeringen af produktions- og genudlægningsområder ikke er påkrævet i forbindelse med høst af ikke-filtrerende pighuder.

(15)

Forordning (EF) nr. 853/2004 og delegeret forordning (EU) 2019/624 bør ændres ved en enkelt delegeret forordning, da en række af ændringerne af dem er knyttet til de nylige ændringer af forordning (EU) 2017/625 ved forordning (EU) 2021/1756. Desuden er den ændring, der skal foretages af delegeret forordning (EU) 2019/624 vedrørende pighuder, af accessorisk karakter, da den blot er en tilpasning til en ændring af forordning (EU) 2017/625 ved forordning (EU) 2021/1756. Desuden bør de ændringer, der skal foretages af forordning (EF) nr. 853/2004 og delegeret forordning (EU) 2019/624, af hensyn til sammenhængen i EU-bestemmelserne træde i kraft på samme dato.

(16)

Forordning (EF) nr. 853/2004 og delegeret forordning (EU) 2019/624 bør derfor ændres —