(1)

I oktober 2005 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1631/2005 (2) en endelig antidumpingtold (»den oprindelige forordning«) på importen af trichlorisocyanursyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Amerikas Forenede Stater (»USA«). Antidumpingtolden på importen fra Kina varierede fra 7,3 % til 40,5 % for individuelle virksomheder, mens den landsdækkende told blev fastsat til 42,6 %.

(2)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 855/2010 (3) sænkede Rådet antidumpingtoldsatsen for en eksporterende producent fra 14,1 % til 3,2 %.

(3)

Efter en udløbsundersøgelse indførte Rådet endelige antidumpingforanstaltninger bestående af individuelle toldsatser på mellem 3,2 % og 40,5 % samt en resttold på 42,6 % på importen af trichlorisocyanursyre med oprindelse i Kina ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1389/2011 (4).

(4)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 569/2014 (5) indførte Kommissionen en antidumpingtoldsats på 32,8 % for en ny eksporterende producent. For en anden eksporterende producent afsluttede Kommissionen undersøgelsen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/392 (6).

(5)

Efter endnu en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen indførte Kommissionen endelige antidumpingforanstaltninger bestående af individuelle toldsatser på mellem 3,2 % og 40,5 % samt en resttold på 42,6 % på importen af trichlorisocyanursyre med oprindelse i Kina ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2230 (7).

(6)

Kommissionen har modtaget tre anmodninger om fornyede undersøgelser (ny eksportør) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4. Anmodningerne blev indgivet af Hebei Xingfei Chemical Co., Ltd (Hebei Xingfei) den 13. juli 2020, af Inner Mongolia Likang Bio-Tech Co., Ltd (Mongolia Likang) den 29. juli 2019 og ajourført den 12. februar 2021, og af Shandong Lantian Disinfection Technology Co., Ltd (Shandong Lantian) den 13. april 2021 (»ansøgerne«), hvis eksport til Unionen er pålagt en endelig antidumpingtold på 42,6 %.

(7)

Ansøgerne hævdede, at de ikke eksporterede trichlorisocyanursyre til Unionen i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, dvs. fra den 1. april 2003 til den 31. marts 2004 (»UP«).

(8)

Ansøgerne hævdede også, at de ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter af trichlorisocyanursyre, som er omfattet af de gældende foranstaltninger. Endelig hævdede ansøgerne, at de havde eksporteret trichlorisocyanursyre til Unionen efter udløbet af undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse.

(9)

Kommissionen undersøgte de foreliggende oplysninger og konkluderede, at der er tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af fornyede undersøgelser (ny eksportør), jf. grundforordningens artikel 11, stk. 4. Efter at have givet EU-producenterne mulighed for at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1209 (8) tre fornyede undersøgelser af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2230, for så vidt angik ansøgerne.

(10)

Den undersøgte vare er trichlorisocyanursyre og tilberedninger heraf, også kaldet »symclosen« i den internationale fællesbenævnelse (INN), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2933 69 80 og ex 3808 94 20 (Taric-kode 2933698070 og 3808942020) og med oprindelse i Kina (»den pågældende vare«).

(11)

Trichlorisocyanursyre er et kemisk produkt, der anvendes som et bredspektret organisk desinfektions- og blegemiddel baseret på klor, navnlig til desinficering af vand i svømmebassiner og kurbade. Det anvendes bl.a. også til behandling af vand i septiktanke eller køletårne og til rengøring af køkkenudstyr. Trichlorisocyanursyre sælges i form af pulver, granulat, tabletter eller flager. Alle former for trichlorisocyanursyre og tilberedninger heraf har de samme grundlæggende egenskaber (desinfektionsmiddel) og betragtes derfor som én og samme vare.

(12)

Kommissionen underrettede officielt ansøgerne, EU-erhvervsgrenen og repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af de fornyede undersøgelser. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt.

(13)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de tre ansøgere. Spørgeskemaerne var også blevet gjort tilgængelige online på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(14)

I lyset af udbruddet af covid-19 og de nedlukningsforanstaltninger, der er indført af flere medlemsstater og af flere tredjelande, kunne Kommissionen ikke aflægge kontrolbesøg i den foreløbige fase i henhold til grundforordningens artikel 16. Kommissionen krydstjekkede i stedet uden kontrolbesøg alle de oplysninger, den anså for nødvendige for sine afgørelser i overensstemmelse med sin meddelelse om konsekvenserne af covid-19-udbruddet for antidumping- og antisubsidieundersøgelser (9). Kommissionen foretog krydstjek uden kontrolbesøg af de tre ansøgere og af en virksomhed i referencelandet:

(15)

Undersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 2019 til den 30. juni 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode«).

(16)

Den 25. februar 2022 meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den havde til hensigt at afslutte de fornyede undersøgelser uden at fastsætte individuelle dumpingmargener for ansøgerne. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(17)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gjorde ansøgerne gældende, at deres ret til forsvar var blevet tilsidesat som følge af en utilstrækkelig fremlæggelse af oplysninger. Ansøgerne fremførte nærmere bestemt, at Kommissionen undlod at fremlægge oplysninger om den normale værdi, som ville gøre det muligt for ansøgerne at fremsætte yderligere bemærkninger til Kommissionens afgørelse.

(18)

Kommissionen mindede om, at den i henhold til grundforordningens artikel 20, stk. 2, bør fremlægge de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agter at træffe en afgørelse. I betragtning af undersøgelsesresultaterne var oplysninger om den normale værdi ikke et element, som Kommissionen lagde til grund for sine konklusioner. Fremlæggelsen af sådanne oplysninger var derfor ikke nødvendig for, at ansøgerne kunne udøve deres proceduremæssige rettigheder. Påstandene blev derfor afvist.

(19)

Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede ansøgerne om og blev indrømmet en høring med Kommissionens tjenestegrene. Ansøgerne anmodede desuden om en høring med høringskonsulenten, som blev afholdt den 11. marts 2022. Høringskonsulenten fandt, at ansøgernes proceduremæssige rettigheder var blevet respekteret fuldt ud.

(20)

I henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, skal en ny eksporterende producent opfylde følgende kriterier, nemlig at:

(21)

Undersøgelsen bekræftede, at de tre ansøgere ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode, og at de var begyndt at eksportere til Unionen efter denne periode.

(22)

Undersøgelsen bekræftede også, at ansøgerne ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen af de kinesiske eksporterende producenter, der var omfattet af de gældende antidumpingforanstaltninger over for den pågældende vare.

(23)

Med hensyn til kriteriet om, at ansøgerne var begyndt at eksportere til Unionen efter den oprindelige undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen, eftersom hver ansøger kun havde én enkelt eksporttransaktion af begrænset omfang i den nuværende undersøgelsesperiode (»NUP«), om denne eksporttransaktion kunne anses for at være tilstrækkelig til at give et nøjagtigt billede af ansøgernes nuværende og fremtidige eksportadfærd. Nærmere bestemt analyserede Kommissionen følgende for hver ansøger: andelen af den eksporterede mængde i forhold til den samlede eksport og produktion, salgspriserne til Unionen i forhold til priserne ved eksport til tredjelande og salgspriserne til Unionen i forhold til gennemsnitspriserne hos andre kinesiske eksporterende producenter, der eksporterede betydelige mængder til Unionen i NUP.

(24)

For så vidt angår Hebei Xingfei viste undersøgelsen, at der i undersøgelsesperioden kun blev registreret én salgstransaktion til Unionen for en mængde på 9 ton. Denne transaktion udgjorde i samme periode 0,09 % af virksomhedens samlede produktionsmængde og 0,63 % af dens samlede eksportmængde.

(25)

Hvad angår priserne, viste undersøgelsen, at eksportprisen for den eneste transaktion for de kvaliteter af trichlorisocyanursyre, der eksporteredes til Unionen, var mellem 115 % og 140 % højere end Hebei Xingfeis gennemsnitlige eksportpris til lande uden for Unionen i NUP.

(26)

Kommissionen foretog også en sammenligning af eksportpriserne til Unionen hos Hebei Xingfei og andre kinesiske eksporterende producenter ved levering til det specifikke EU-marked (10) i NUP. Det blev konstateret, at prisen på Hebei Xingfeis transaktion på cif-niveau var 53 % højere end gennemsnitsprisen på den øvrige kinesiske eksport. Efter tilføjelsen af den gældende antidumpingtold var prisen på Hebei Xingfeis transaktion 105 % højere.

(27)

Af ovennævnte årsager blev Hebei Xingfeis eneste eksportsalgstransaktion til Unionen i NUP ikke anset for at være tilstrækkeligt repræsentativ til at give et nøjagtigt billede af Hebei Xingfeis nuværende og fremtidige eksportadfærd.

(28)

For så vidt angår Shandong Lantian viste undersøgelsen, at der i undersøgelsesperioden kun blev registreret én salgstransaktion til Unionen for en mængde på 29 ton. Denne transaktion udgjorde i samme periode 0,07 % af virksomhedens samlede produktionsmængde og 0,02 % af dens samlede eksportmængde.

(29)

Hvad angår priserne, viste undersøgelsen, at eksportprisen for den eneste transaktion for de kvaliteter af trichlorisocyanursyre, der solgtes til Unionen, var mellem 60 % og 86 % højere end Shandong Lantians gennemsnitlige eksportpris til lande uden for Unionen i NUP.

(30)

Kommissionen foretog også en sammenligning af eksportpriserne til Unionen hos Shandong Lantian og andre kinesiske eksporterende producenter ved levering til det specifikke EU-marked i NUP. Det blev konstateret, at prisen på Shandong Lantians transaktion på cif-niveau var 43 % højere end gennemsnitsprisen på den øvrige kinesiske eksport. Efter tilføjelsen af den gældende antidumpingtold var prisen på Shandong Lantians transaktion 87 % højere.

(31)

Af ovennævnte årsager blev Shandong Lantians eneste eksporttransaktion til Unionen i NUP ikke anset for at være tilstrækkeligt repræsentativ til at give et nøjagtigt billede af Shandong Lantians nuværende og fremtidige eksportadfærd.

(32)

For så vidt angår Mongolia Likang viste undersøgelsen, at der i undersøgelsesperioden kun blev registreret én salgstransaktion til Unionen for en mængde på 9 ton. Denne transaktion udgjorde i samme periode 0,10 % af virksomhedens samlede produktionsmængde og 0,71 % af dens samlede eksportmængde.

(33)

Hvad angår priserne, viste undersøgelsen, at eksportprisen for den eneste transaktion for de kvaliteter af trichlorisocyanursyre, der solgtes til Unionen, var ca. 50 % højere end Mongolia Likangs gennemsnitlige eksportpriser til lande uden for Unionen i NUP.

(34)

Kommissionen foretog også en sammenligning af eksportpriserne til Unionen hos Mongolia Likang og andre kinesiske eksporterende producenter ved levering til det specifikke EU-marked i NUP. Det blev konstateret, at prisen på Mongolia Likangs transaktion på cif-niveau var 11 % højere end gennemsnitsprisen på den øvrige kinesiske eksport. Efter tilføjelsen af den gældende antidumpingtold var prisen på Mongolia Likangs transaktion 48 % højere.

(35)

Af ovennævnte årsager blev Mongolia Likangs eneste eksportsalgstransaktion til Unionen i NUP ikke anset for at være tilstrækkeligt repræsentativ til at give et nøjagtigt billede af Mongolia Likangs nuværende og fremtidige eksportadfærd.

(36)

Som svar på Kommissionens forespørgsler om, hvorfor priserne varierede mellem eksportmarkederne, pegede ansøgerne i forbindelse med undersøgelsen på forskelle i emballage, kvalitet og en højere merpris, som de kunne opnå på EU-markedet. Der blev imidlertid taget højde for forskelle i emballage og kvalitet ved hjælp af det varekontrolnummer, der var tildelt varerne i forhold til andre eksportdestinationer. Desuden viste sammenligninger med andre kinesiske producenters eksport i NUP, at EU-markedet ikke tiltrak en merpris, der kunne forklare den konstaterede prisforskel.

(37)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede ansøgerne, at Kommissionens konklusioner var uden retsgrundlag, da de var baseret på en vurdering af transaktionernes repræsentativitet, som ikke er omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 4. Desuden hævdede ansøgerne, at Kommissionens vurdering af transaktionernes repræsentativitet var i strid med WTO's retspraksis. De henviste til DS295 Mexico –— Antidumping Measures on Rice, hvor fastsættelsen af et yderligere krav i forbindelse med indledning af en fornyet undersøgelse, dvs. en repræsentativ mængde, blev fundet uforenelig med antidumpingaftalens artikel 9.5. Den samme påstand blev fremsat af en EU-importør.

(38)

Kommissionen fandt, at WTO-appelorganets konklusioner i DS295 ikke reelt var relevante for den foreliggende sag. Denne konklusion vedrørte andre omstændigheder, navnlig om en lovbestemmelse i den mexicanske nationale lovgivning, der begrænsede muligheden for at indlede en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør ved at kræve, at der fandtes repræsentative minimumsmængder, var i overensstemmelse med antidumpingaftalen. I den foreliggende sag havde Kommissionen ikke anvendt et sådant kriterium til at beslutte at indlede de nuværende fornyede undersøgelser for så vidt angår eksportører.

(39)

Hvad angår undersøgelsesfasen mindede Kommissionen endvidere om, at dens beslutning om at afslutte de fornyede undersøgelser ikke var baseret på manglende repræsentative mængder, men på en vurdering af, om ansøgernes eksportpris i betragtning af de lave mængder i kun én salgstransaktion for hver af ansøgerne var tilstrækkelig til at give et nøjagtigt billede af eksportørernes nuværende og fremtidige eksportadfærd. Som nævnt i betragtning 23 havde hver eksportør kun en enkelt eksporttransaktion i hele NUP, og dette fik Kommissionen til at foretage en tilbundsgående analyse af, om prisen på den pågældende eksporttransaktion var hensigtsmæssig. Dette skyldes, at det i forbindelse med en fornyet undersøgelse, og navnlig i forbindelse med en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør, er eksportøren, der anmoder om, at den fornyede undersøgelse indledes på grundlag af transaktioner, som denne er bekendt med normalt vil blive anvendt som grundlag for beregningen af dumpingmargenen, i modsætning til en oprindelig undersøgelse i henhold grundforordningens artikel 5. Kommissionen minder desuden om, at den er forpligtet til at sikre effektiviteten af den gældende told for ikke at modarbejde grundforordningens mål om at give EU-erhvervsgrenen et pusterum ved at kompensere for de skadelige virkninger af den dumpingimport, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelsesperiode. Når der kun forekommer en enkelt transaktion i NUP i forbindelse med en fornyet undersøgelse, kræves der på dette grundlag yderligere garantier for, at en sådan eksportpris er tilstrækkelig til at nå frem til en rimeligt nøjagtig konklusion om dumping, hvilket ville forhindre risikoen for, at den eksisterende told undergraves. Kommissionen besluttede derfor at undersøge og behandle alle de relevante beviser, der var modtaget fra ansøgerne, herunder priserne ved salg til andre eksportmarkeder og forklaringerne på den tilsyneladende afvigelse for så vidt angår priserne til EU-markedet for disse enkelte transaktioner. Som følge af denne undersøgelse fandt Kommissionen af ovennævnte årsager, at eksportpriserne for de tre eksportørers respektive transaktioner ikke var egnede til at nå frem til en rimeligt nøjagtig konklusion om dumping. På grundlag af alle de beviser, der blev indsamlet under undersøgelsen, og for at sikre effektiviteten af den gældende told fastslog Kommissionen derfor, at det var hensigtsmæssigt at anvende resttolden for så vidt angår ansøgerne i den foreliggende sag. Påstandene blev derfor afvist.

(40)

Efter fremlæggelsen af oplysninger var ansøgerne endvidere uenige i Kommissionens synspunkt om, at kvalitetsforskellene blev indregnet i de såkaldte varekontrolnumre, der blev anvendt i spørgeskemaerne, og ansøgerne påstod derfor, at prissammenligningerne mellem ansøgernes eksportpriser og andre kinesiske eksportørers priser var irrelevante.

(41)

Kommissionen mindede om, at de varekontrolnumre, der blev anvendt i sagen, var de samme som i den oprindelige undersøgelse og i alle efterfølgende undersøgelser vedrørende denne vare. Kommissionen bemærkede, at varekontrolnumre klassificerer de forskellige varetyper, der falder ind under definitionen af den pågældende vare, på grundlag af de forskellige tekniske egenskaber. Denne klassificering gør det muligt at sammenligne samme varer med samme varer, da de sammenlignes på grundlag af deres tilsvarende særlige egenskaber. Ansøgerne dokumenterede ikke, at de påståede kvalitetsforskelle blev taget i betragtning ved fastsættelsen af priserne og dermed påvirkede prissammenligneligheden. Påstandene blev derfor afvist.

(42)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede ansøgerne, at sammenligningen af deres eksportpriser til Unionen med andre kinesiske eksporterende producenters gennemsnitspris ikke førte til meningsfulde konklusioner, eftersom 1) de er resultatet af en blanding af eksportstrategier, 2) eksportørerne er underlagt forskellige toldsatser, hvilket kan påvirke priserne, og 3) den betragtede periode er for lang, og prisudsvingene kan fordreje vurderingen. Desuden fremlagde ansøgerne et sæt Eurostat-importdata, hvor de gennemsnitlige importpriser for den pågældende vare angiveligt var højere end ansøgernes priser, og de hævdede således, at der var tale om en EU-merpris.

(43)

Analysen af importpriserne i Unionen gav imidlertid Kommissionen mulighed for at fastsætte et referenceprisniveau, hvortil den pågældende vare blev markedsført i Unionen. Den gjorde det således også muligt at vurdere, om ansøgernes eksportpriser til Unionen var en reaktion på EU-markedsvilkårene. Analysen af importoplysningerne på Taric-niveau viste, at priserne hos de fleste af de andre kinesiske eksporterende producenter, som eksporterede i NUP, og som kan have forskellige eksportstrategier, ikke desto mindre konvergerede inden for et specifikt og begrænset prisinterval på cif-niveau og som endda var snævrere efter tilføjelsen af tolden. Som nævnt i betragtning 26, 30 og 34 afveg ansøgernes priser betydeligt fra det således fastsatte referenceprisniveau, der blev betragtet som kommercielle markedspriser i Unionen. Denne afvigelse kunne ikke forklares med rimelighed. Endelig var resultatet af analysen det samme ved en sammenligning af priserne i den måned, hvor transaktionen fandt sted (11).

(44)

Med hensyn til de Eurostat-importdata, som ansøgerne havde fremlagt, bemærkede Kommissionen, at disse statistikker var på ottecifret KN-kodeniveau og derfor vedrørte en bredere kurv af varer. I denne bredere kurv udgjorde den pågældende vare mindre end 30 % udtrykt i mængde og mindre end 25 % udtrykt i værdi. Kommissionens vurdering var imidlertid baseret på data på ticifret Taric-kodeniveau, som udelukkende vedrørte den pågældende vare og derfor var en mere nøjagtig informationskilde. Påstandene blev derfor afvist.

(45)

På baggrund af ovenstående fandt Kommissionen, at de transaktioner, som ansøgerne havde fremlagt, ikke udgjorde et tilstrækkeligt repræsentativt grundlag og ikke gav et tilstrækkeligt præcist billede af deres nuværende og fremtidige prisadfærd ved eksport, som kunne danne grundlag for fastsættelsen af en individuel dumpingmargen. På den baggrund bør de fornyede undersøgelser afsluttes.

(46)

I betragtning af de konklusioner, der er opridset ovenfor, konkluderede Kommissionen, at de fornyede undersøgelser vedrørende importen af trichlorisocyanursyre fremstillet af ansøgerne og med oprindelse i Kina bør afsluttes. Tolden for »alle andre virksomheder« i henhold til artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2230 bør finde anvendelse på varer fremstillet af ansøgerne. Følgelig bør registreringen af ansøgernes import ophøre, og den landsdækkende told for alle andre virksomheder (42,6 %), som blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/2230, bør opkræves på denne import fra datoen for indledningen af disse fornyede undersøgelser. Dette berører ikke importørernes muligheder for at anmode om tilbagebetaling i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 8.

(47)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —