BILAG

ANSØGNING OM REGISTRERING AF EN GTS

Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer (1)

»HEUMILCH«/»HAYMILK«/»LATTE FIENO«/»LAIT DE FOIN«/»LECHE DE HENO«

EF-Nr.: AT-TSG-0007-01035 — 27.8.2012

1.   Navn og adresse på den ansøgende sammenslutning

Navn	:	ARGE Heumilch Österreich
Adresse	:	Grabenweg 68, 6020 Innsbruck, ØSTRIG
Telefon	:	+43 512345245
E-mail	:	office@heumilch.at

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Østrig

3.   Varespecifikation

3.1.   Betegnelser, der skal registreres

»Heumilch« (de), »Haymilk« (en), »Latte fieno« (it), »Lait de foin« (fr), »Leche de heno« (es).

3.2.   Det drejer sig om en betegnelse, der

☐	i sig selv er specifik

☒	gengiver landbrugsproduktets eller fødevarens specifikke egenskaber

Produktion af hømælk er den mest naturlige form for produktion af mælk. Mælken produceres af dyr i traditionelle bæredygtige mælkebedrifter. Den væsentligste forskel mellem almindelig mælk og hømælk og sidstnævntes traditionelle karakter består i, at der ved produktion af hømælk, lige som det var tilfældet i den oprindelige mælkeproduktion, ikke fodres med fermenteret foder. På grund af industrialiseringen og mekaniseringen har landbruget siden 1960'erne i stigende grad fokuseret på produktion af ensilage (fermenteret foder), hvorved produktion af hø er faldet. Desuden indeholder retningslinjerne for produktion af hømælk et forbud mod brug af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal betegnes som genetisk modificerede.

Fodringen er tilpasset årstiderne: i grønfoderperioden fodres dyrene med frisk græs, urter og hø og visse former for hø og tilladte fodermidler, jf. punkt 3.6, og i vinterperioden fodres med hø eller andre former for tilladte fodermidler, jf. punkt 3.6.

3.3.   Ansøgning om forbehold af betegnelsen i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 509/2006

☒	Registrering med forbehold af betegnelsen

☐	Registrering uden forbehold af betegnelsen

3.4.   Produkttype

Kategori 1.4. Andre animalske produkter

3.5.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren med betegnelsen i punkt 3.1

Komælk i overensstemmelse med gældende lovgivning.

3.6.   Beskrivelse af metoden til produktion af landbrugsproduktet eller fødevaren med betegnelsen i punkt 3.1

Hømælk produceres i henhold til traditionelle produktionsbetingelser, som er i overensstemmelse med det såkaldte »Heumilchregulativ« (regler for hømælksproduktion). Denne form for mælk adskiller sig fra andre mælketyper ved regler, der forbyder anvendelse af fermenteret foder, f.eks. ensilage, og regler, der forbyder anvendelse af dyr og fodermidler, som i henhold til gældende lov skal klassificeres som genetisk modificeret.

»Heumilchregulativ« (regler for hømælksproduktion)

Hømælk er komælk, der produceres af køer, som er i malkeperioden, på mælkeproducerende brug, der har forpligtet sig til at efterleve følgende kriterier. For at sikre at hømælkens traditionelle karakter bibeholdes, må der ikke anvendes dyr eller fodermidler, som i henhold til gældende lovgivning skal klassificeres som genetisk modificeret.

Hele landbrugsbedriften skal drives i overensstemmelse med reglerne for produktion af hømælk.

a)	En bedrift kan dog inddeles i tydeligt adskilte produktionsenheder, som ikke alle nødvendigvis skal drives efter disse regler. Det skal i så fald dreje sig om forskellige produktionssektorer, som klart kan lade sig adskille fra hinanden.

b)	Hvis ikke alle enheder på bedriften drives efter reglerne for produktion af hømælk, jf. litra a), skal landbrugeren holde de dyr, der anvendes i den enhed, hvor der produceres hømælk, adskilt fra de dyr, der anvendes i de øvrige enheder, og dokumentere adskillelsen på passende vis.

Tilladte fodermidler

—	Der fodres hovedsagelig med frisk græs, bælgplanter og urter i grønfoderperioden og med hø i vinterperioden.

—	Følgende fodermidler regnes og er tilladt som supplerende grovfoder: grønraps, grønmajs, grønrug og foderroer samt hø-, lucerne- og majspiller og lignende typer foder.

—	Grovfoderet skal udgøre minimum 75 % af tørstoffet i den årlige foderration.

—	Korntyper som hvede, byg, havre, triticale, rug og majs er tilladt som foderafgrøder, enten i den form, de normalt markedsføres i, eller i blandinger med klid, foderpiller osv.

—	Hestebønner, markærter, lupiner, olieholdige frugter, ekstraheret skrå og ekstraherede foderkager kan også anvendes som fodermidler.

Forbudte fodermidler

—	Anvendelse af følgende typer foder er forbudt: ensilage (fermenteret foder), fugtigt hø og fermenteret hø.

—

Fodring med biprodukter fra bryggerier, brænderier, mosterier og andre biprodukter fra fødevareindustrien som for eksempel våd mask eller vådt afskåret materiale er forbudt, med undtagelse af tørt foder i udskårne stykker, melasse som biprodukt fra sukkerproduktion og tørt proteinfoder fra restprodukter fra kornforarbejdning.

—	Køer, som er i malkeperioden, må ikke fodres med vådfoder.

—	Der må ikke fodres med foder af animalsk oprindelse (mælk, valle, kød- og benmel osv.) med undtagelse af ungkvæg, som må fodres med mælk og valle.

—	Fodring med haveaffald, nedfaldsfrugt, kartofler eller urea er forbudt.

Gødningsbestemmelser

—	Spildevandsslam, produkter af spildevandsslam og kompost fra kommunale rensningsanlæg, med undtagelse af grøn kompost, må ikke tilføres på arealer, som mælkeproducenten udnytter i jordbrugsmæssig henseende.

—	Mindst tre uger skal forløbe mellem spredning af staldgødning på mælkeproducenternes jordbrugsareal og anvendelse heraf til afgræsning.

Anvendelse af kemiske hjælpestoffer

—	Kun selektiv anvendelse af kemisk-syntetiske plantebeskyttelsesmidler under faglig vejledning fra landbrugskonsulenter og punktbekæmpelse på alle mælkeproducentens grønfoderarealer er tilladt.

—	Anvendelse af tilladte sprøjtemidler til bekæmpelse af fluer i stalde til malkekvæg må kun foregå, når de mælkegivende køer ikke er til stede.

Leveringsforbud

—	Levering af hømælk må tidligst ske ti dage efter kælvning.

—	Hvad angår køer, som fodres med ensilage (fermenteret foder), skal en ventetid på mindst 14 dage overholdes.

—

Hvad angår dyr på alpebrug, som på bedriften normalt fodres med ensilage (fermenteret foder), skal omstilles til ensilagefri fodring 14 dage, før de drives op i alpegræsgangene. I modsat fald kan mælken først anvendes som hømælk efter 14 dages græsning på alpegræsgange (som tilhører hømælksleverandøren). På alpegræsgangene må der hverken produceres eller fodres med ensilage.

Forbud mod genetisk modificerede fødevarer og fodermidler

—	For at sikre at hømælkens traditionelle karakter bibeholdes, må der ikke anvendes dyr eller fodermidler, som i henhold til gældende lovgivning skal klassificeres som genetisk modificeret.

Andre forskrifter

—	Produktion og lagring af ensilage (fermenteret foder) er forbudt.

—	Produktion og opbevaring af rundballer indpakket i plastfolie er forbudt.

—	Produktion af fugtigt hø eller fermenteret hø er forbudt.

3.7.   Landbrugsproduktets eller fødevarens særlige egenskaber

Hømælk adskiller sig fra almindelig komælk på grund af de specielle produktionsbetingelser, som er fastlagt i det såkaldte »Heumilchregulativ«, jf. punkt 3.6.

Ved undersøgelser foretaget af Dr. Ginzinger m.fl. fra Bundesanstalt für alpenländische Milchwirtschaft i Rotholz i 1995 og 2001 kunne det konstateres, at der i 65 % af ensilagemælksprøverne var 1 000 Clostridium-sporer pr. liter. Ved en analyse af mælk leveret til en stor ostefabrik viste det sig, at 52 % af prøverne indeholdt over 10 000 Clostridium-sporer pr. liter. Det fremgik af analyser, at for 85 % af de ensilagefri hømælksprøver lå værdien for sporer pr. liter på under 200, og for 15 % af prøverne lå værdien for sporer på mellem 200 og 300 pr. liter. Hømælk har på grund den særlige fodringsmetode et betydeligt lavere indhold af Clostridium-sporer. Produktion af hårde oste fremstillet af rå hømælk fører dermed til færre alvorlige defekter, hvad angår huldannelse og smag.

I forbindelse med forskningsprojektet »Einfluss der Silage auf die Milchqualität« (ensilages indvirkning på mælkekvaliteten) blev smagen af mælk fra dyr, som blev produceret med og uden fodring med ensilage, undersøgt (Ginzinger og Tschager, BAM Rotholz, 1993). I 77 % af mælkeprøverne fra køer fodret med høfoder blev der ikke konstateret problemer med smagen. Selv ved mælkeprøverne fra køer fodret med ensilagefoder (almindelig mælk) var andelen uden smagsdefekter kun 29 % af den undersøgte mælk. Også i mælkeprøver fra mælketankbiler blev der konstateret en betydelig forskel. I 94 % af prøverne af den ensilagefri hømælk blev der ikke konstateret smagsdefekter. Ved mælk produceret med fodring med ensilage var andelen uden smagsdefekter derimod kun 45 %.

I en afhandling fra universitetet i Wien (Schreiner, Seiz, Ginzinger, 2011) kunne det påvises, at hømælk takket være fodring med grovfoder og grønfoder har et indhold af omega-3-fedtsyrer og konjugerede linolsyrer, der er cirka dobbelt så højt som almindelig mælk.

3.8.   Landbrugsproduktets eller fødevarens traditionelle egenskaber

Produktionen af hømælk og den videre forarbejdning er lige så gammel som traditionen med hold af malkekøer inden for jordbruget (ca. 5. årh. f. Kr.). Allerede i Middelalderen blev der i Foralperne og i bjergene i Tyrol fremstillet ost af hømælk på de såkaldte Schwaig-gårde (små alpebrug med mælkeproduktion). Ordet »Schwaig« stammer fra middelhøjtysk og betegner en speciel form for bebyggelse, og navnlig særlig driftsform i alpeområdet. Schwaig-gårde blev ofte opført af jordejerne som permanent bebyggelsesform, og deres kvæghold blev fortrinsvis anvendt til mælkeproduktion (især med henblik på osteproduktion). I Tyrol og Salzburg har de eksisteret siden det 12. århundrede. I bjergområderne var hømælk oprindelig knyttet til produktionen af hårde oste fremstillet af rå mælk. Allerede omkring 1900 blev der fastlagt forskrifter (»Milchregulative«) for ensilagefri mælk, der egner sig til fremstilling af hårde oste. På baggrund af disse tekster blev der i Østrig omkring 1950 udarbejdet »Milchregulative« for mælkeproduktion i delstaterne Vorarlberg, Tyrol og Salzburg. I 1975 blev disse »Milchregulative« gjort mere tidssvarende og fastlagt som krav gældende for mælk, der egner til til produktion af hårde oste, af den østrigske myndighed for mælkeproduktion (se: »Bestimmungen über die Übernahme von hartkäsetauglicher Milch«, Österreichische Milchwirtschaft, hæfte 14, bilag 6, nr. 23c, af 21. juli 1975). Den tidligere myndighed for mælkeproduktion i Østrig fastlagde frem til 1993 såkaldte ensilagefri områder for bestemte produktionsområder med henblik på at sikre forsyningen af råvaren hømælk (også kendt som »ensilagefri mælk« eller »mælk, der egner sig til fremstilling af hårde oste«) for de osteproducenter, der anvender rå mælk. I 1995 blev det ensilagefri område yderligere beskyttet, da forbundsministeriet for jord- og skovbrug, vand og miljøforvaltning indførte særlige områder med ensilageforbud i retningslinjerne for fremme af et miljøvenligt og ekstensivt landbrug, der beskytter det naturlige miljø (Österreichisches Programm für umweltgerechte Landwirtschaft, ÖPUL).

Traditionelt er fodringen af dyrene i Alperegionerne altid sket i overensstemmelse med hømælkskriterierne. At der længe har fundet osteproduktion sted i alpeområdet fremgår af dokumenter og attester fra 1544 fra alpegræsgangene Wildschönauer Holzalm i Tyrol.

Siden begyndelsen af 1980'erne har et antal producenter af hømælk også drevet deres brug i overensstemmelse med biologiske/økologiske principper.

3.9.   Minimumkrav og metoder til kontrol af de særlige egenskaber

—

4.   Myndigheder eller organer, der kontroller overholdelsen af produktspecifikationen

4.1.   Navn og adresse

—

4.2.   Myndighedens eller organets særlige opgaver

—

---

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 1. Erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012.