This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32014R0519
Commission Regulation (EU) No 519/2014 of 16 May 2014 amending Regulation (EC) No 401/2006 as regards methods of sampling of large lots, spices and food supplements, performance criteria for T-2, HT-2 toxin and citrinin and screening methods of analysis Text with EEA relevance
Kommissionens forordning (EU) nr. 519/2014 af 16. maj 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 401/2006 for så vidt angår udtagning af prøver fra store partier, krydderier og kosttilskud, kriterier for pålideligheden af metoden for T-2-toksin, HT-2-toksin og citrinin samt screeningsanalysemetoder EØS-relevant tekst
Kommissionens forordning (EU) nr. 519/2014 af 16. maj 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 401/2006 for så vidt angår udtagning af prøver fra store partier, krydderier og kosttilskud, kriterier for pålideligheden af metoden for T-2-toksin, HT-2-toksin og citrinin samt screeningsanalysemetoder EØS-relevant tekst
EUT L 147 af 17.5.2014, p. 29–43
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 31/03/2024; stiltiende ophævelse ved 32023R2782
17.5.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 147/29 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 519/2014
af 16. maj 2014
om ændring af forordning (EF) nr. 401/2006 for så vidt angår udtagning af prøver fra store partier, krydderier og kosttilskud, kriterier for pålideligheden af metoden for T-2-toksin, HT-2-toksin og citrinin samt screeningsanalysemetoder
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (1), særlig artikel 11, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (2) fastsættes der grænseværdier for visse mykotoksiner i visse fødevarer. |
(2) |
Prøveudtagning er afgørende for at kunne præcisere bestemmelsen af mykotoksinindholdet, som er uensartet fordelt i et parti. Det er derfor nødvendigt at fastsætte kriterier, som prøveudtagningsmetoderne skal opfylde. |
(3) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 (3) fastsættes kriterierne for prøveudtagning til kontrol af indholdet af mykotoksiner. |
(4) |
Det er nødvendigt at ændre reglerne vedrørende udtagning af prøver fra krydderier for at tage hensyn til forskellene i partikelstørrelse, der fører til en uensartet fordeling af mykotoksinkontaminering i krydderier. Endvidere bør der fastsættes regler for udtagning af prøver fra store partier for at sikre en ensartet håndhævelse i hele Unionen. Ligeledes bør det præciseres, hvilken prøveudtagningsmetode der skal anvendes i forbindelse med udtagning af prøver af æblesaft. |
(5) |
Det er nødvendigt at ajourføre kriterierne for pålideligheden for metoden for T-2-toksin og HT-2-toksin for at tage højde for de videnskabelige og teknologiske fremskridt. Kriterierne for pålideligheden for metoden for citrinin bør fastsættes henset til grænseværdierne for citrinin i kosttilskud, der er baseret på ris fermenteret med rød gær Monascus purpureus. |
(6) |
I forbindelse med analysen af mykotoksiner anvendes i stigende grad screeningsmetoder. Der bør fastsættes kriterier, som skal overholdes i forbindelse med de screeningsmetoder, der anvendes i reguleringsøjemed. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 401/2006 foretages følgende ændringer:
1) |
I bilag I foretages følgende ændringer:
|
2) |
Bilag II, punkt 4.2 »Generelle krav«, punkt 4.3 »Særlige krav« og punkt 4.4 »Estimering af analyseusikkerhed, genfindingsberegning og indberetning af resultater« erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. juli 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. maj 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EUT L 364 af 20.12.2006, s. 5).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 af 23. februar 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 12).
(4) Afhængigt af partiets vægt — jf. tabel 2.«
BILAG I
»L. PRØVEUDTAGNINGSMETODE FOR MEGET STORE PARTIER ELLER PARTIER, SOM OPBEVARES ELLER TRANSPORTERES PÅ EN MÅDE, SÅ PRØVEUDTAGNING I HELE PARTIET IKKE ER MULIG
L.1. Generelle principper
Hvis transporten eller opbevaringen af et parti forhindrer, at der kan udtages enkeltprøver i hele partiet, bør prøveudtagning af sådanne partier foretages, når partiet er i flow (dynamisk prøveudtagning).
I tilfælde af store lagerbygninger, der er bestemt til oplagring af fødevarer, opfordres virksomhedslederne til at installere udstyr i lagerbygningerne, der (automatisk) foretager prøveudtagning i hele det oplagrede parti.
Fødevarevirksomhedslederen eller dennes repræsentant informeres om prøveudtagningsproceduren, når der anvendes prøveudtagningsprocedurer, som fastsat i denne del L. Hvis fødevarevirksomhedslederen eller dennes repræsentant anfægter denne prøveudtagningsprocedure, skal fødevarevirksomhedslederen eller dennes repræsentant give den kompetente myndighed mulighed for at udtage prøver af hele det pågældende parti for vedkommendes egen regning.
Prøveudtagning fra en del af partiet er tilladt på den betingelse, at mængden af den del, der udtages prøver fra, udgør mindst 10 % af det parti, der skal udtages prøver fra. Hvis der er blevet udtaget en prøve fra en del af et fødevareparti af samme klasse eller betegnelse, og det konstateres, at denne del ikke opfylder EU-kravene, antages det, at det samme gør sig gældende for hele partiet, medmindre en yderligere indgående undersøgelse viser, at der ikke er beviser for, at resten af paritet ikke opfylder kravene.
De relevante bestemmelser, som enkeltprøvens vægt, er anført i andre dele i dette bilag og anvendes til udtagning af prøver fra meget store partier eller partier, som opbevares eller transporteres på en sådan måde, at det ikke er muligt at udtage prøver af hele partiet.
L.2. Antal enkeltprøver, der skal udtages i tilfælde af meget store partier
I tilfælde af store partier, hvoraf der udtages prøver (> 500 ton), er antallet af enkeltprøver, der skal udtages = 100 enkeltprøver + kvadratroden af antal ton. Hvis partiet er mindre end 1 500 ton, og det kan opdeles i delpartier i henhold til tabel 1 i del B, og hvis delpartierne kan adskilles fysisk, skal der dog udtages det antal enkeltprøver, som er anført i del B.
L.3. Store partier, som transporteres med skib
L.3.1. Dynamisk prøveudtagning af store partier, som transporteres med skib
Prøveudtagning af store partier i skibe foretages bedst, mens produktet er i flow (dynamisk prøveudtagning).
Prøveudtagningen skal foretages pr. lastrum (enhed, der fysisk kan adskilles). Lastrummene tømmes dog delvis det ene efter det andet, hvorfor den oprindelige fysiske adskillelse ikke længere eksisterer, når overførslen til lagerfaciliteterne har fundet sted. Derfor kan prøveudtagningen foretages på baggrund af den oprindelige fysiske adskillelse eller på baggrund af adskillelsen efter overførslen til lagerfaciliteterne.
Losningen af et skib kan vare flere dage. Normalt gennemføres prøveudtagningen med regelmæssige mellemrum under hele losningens varighed. Det er dog ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt, at en officiel inspektør er til stede under hele lossearbejdet, når der udtages prøver. Af den grund er det tilladt at foretage prøveudtagningen fra en del af partiet (parti, der er udtaget prøver af). Antallet af enkeltprøver bestemmes ud fra størrelsen på det parti, der er udtaget prøver af.
Selv om den officielle prøve udtages automatisk, skal der være en inspektør til stede. Såfremt den automatiske prøveudtagning gennemføres med forudindstillede parametre, som ikke kan ændres under prøveudtagningen, og enkeltprøverne indsamles i en plomberet beholder, som forhindrer eventuelt svig, er inspektørens tilstedeværelse kun nødvendig ved påbegyndelsen af prøveudtagningen, hver gang prøvebeholderen skal udskiftes og ved prøveudtagningens afslutning.
L.3.2. Prøveudtagning af partier, som transporteres med skib ved statisk prøveudtagning
Hvis prøveudtagningen udføres statisk, anvendes den samme fremgangsmåde som den, der gælder for lagerfaciliteter (siloer), som er tilgængelige ovenfra (jf. punkt L.5.1.).
Prøveudtagningen gennemføres på den tilgængelige del (ovenfra) af partiet/lastrummet. Antallet af enkeltprøver bestemmes ud fra størrelsen på det parti, der er udtaget prøver af.
L.4. Prøveudtagning af store partier, der er oplagret i lagerbygninger
Prøveudtagningen gennemføres på den tilgængelige del af partiet. Antallet af enkeltprøver bestemmes ud fra størrelsen på det parti, der er udtaget prøver af.
L.5. Prøveudtagning fra lagerfaciliteter (siloer)
L.5.1. Prøveudtagning fra siloer, som er (let) tilgængelige ovenfra
Prøveudtagningen gennemføres på den tilgængelige del af partiet. Antallet af enkeltprøver bestemmes ud fra størrelsen på det parti, der er udtaget prøver af.
L.5.2. Prøveudtagning fra siloer, som ikke er tilgængelige ovenfra (lukkede siloer)
L.5.2.1.
Der kan ikke udtages statiske prøver af fødevarer, der er oplagret i sådanne siloer. Hvis der skal udtages prøver af fødevarer i en sådan silo, og det ikke er muligt at flytte partiet, træffes der aftale med virksomhedslederen om, at vedkommende informerer inspektøren, hvornår den pågældende silo helt eller delvis vil blive tømt, så der kan udtages prøver, mens fødevarerne er i flow.
L.5.2.2.
Modsat bestemmelsen i punkt L.1 (del, der udtages prøver fra, udgør mindst 10 %) indebærer prøveudtagningsproceduren, at fødevarerne overføres til en beholder med en størrelse på 50 til 100 kg, hvorfra prøven udtages. Størrelsen på den samlede prøve skal svare til hele partiet, og antallet af enkeltprøver skal beregnes ud fra mængden af fødevarer, som overføres fra siloen til beholderen med henblik på prøveudtagning.
L.6. Udtagning af prøver af uemballerede fødevarer i store lukkede beholdere
Der kan som regel kun udtages prøver af sådanne partier, når beholderne aflæsses. I visse tilfælde er det ikke muligt at aflæsse beholderne på import- eller kontrolstedet, og prøveudtagningen bør derfor gennemføres, når disse beholdere aflæsses. Virksomhedslederen skal informere kontrolløren om det sted og tidspunkt, hvor beholderne aflæsses.
M. PRØVEUDTAGNINGSMETODE FOR KOSTTILSKUD, DER ER BASERET PÅ RIS FERMENTERET MED RØD GÆR MONASCUS PURPUREUS
Denne prøveudtagningsmetode anvendes ved offentlig kontrol af de fastsatte grænseværdier for citrinin i kosttilskud, der er baseret på ris fermenteret med rød gær Monascus purpureus.
Prøveudtagningsprocedure og prøvestørrelse
Prøveudtagningsproceduren anvendes ud fra den antagelse, at kosttilskud, der er baseret på ris fermenteret med rød gær Monascus purpureus, markedsføres i detailsalgspakninger, der normalt indeholder 30 til 120 kapsler pr. detailsalgspakning.
Partistørrelse (antal detailsalgspakninger) |
Antal detailsalgspakninger, der skal udtages prøver fra |
Prøvestørrelse |
1-50 |
1 |
Alle kapsler |
51-250 |
2 |
Alle kapsler |
251-1 000 |
4 |
En halv kapsel fra hver detailsalgspakning, som der udtages prøve fra |
> 1 000 |
4 + 1 detailsalgspakning pr. 1 000 detailsalgspakninger med maks. 25 detailsalgspakninger |
≤ 10 detailsalgspakninger: En halv kapsel fra hver detailsalgspakning. > 10 detailsalgspakninger: Der udtages et lige antal kapsler fra hver detailsalgspakning, for at prøven kan sidestilles med 5 detailsalgspakningers indhold« |
BILAG II
»4.2. Generelle krav
De verifikationsanalysemetoder, der anvendes ved fødevarekontrol, skal opfylde kriterierne i punkt 1 og 2 i bilag III til forordning (EF) nr. 882/2004.
4.3. Særlige krav
4.3.1. Særlige krav til verifikationsmetoder
4.3.1.1.
Det anbefales, at der anvendes fuldt validerede verifikationsmetoder (dvs. metoder valideret ved fællesafprøvning for relevante matrixer), hvis det er relevant, og hvis sådanne foreligger. Andre passende validerede verifikationsmetoder (dvs. metoder, der er valideret internt på baggrund af relevante matrixer, der tilhører den relevante varegruppe) kan også anvendes, såfremt de opfylder de kriterier for pålideligheden af metoden, der er anført i de følgende tabeller.
Ved valideringen af internt validerede metoder inddrages der om muligt certificeret referencemateriale.
a) |
Kriterier for pålideligheden af metoden for aflatoksiner
Bemærkning:
|
b) |
Kriterier for pålideligheden for metoden for ochratoksin A
|
c) |
Kriterier for pålideligheden for metoden for patulin
|
d) |
Kriterier for pålideligheden for metoden for deoxynivalenol
|
e) |
Kriterier for pålideligheden for metoden for zearalenon
|
f) |
Kriterier for pålideligheden for metoden for fumonisin B1 og B2 enkeltvis
|
g) |
Kriterier for pålideligheden for metoden for T-2- og HT-2-toksin
|
h) |
Kriterier for pålideligheden for metoden for citrinin
|
i) |
Bemærkninger til kriterierne for pålidelighed for metoden for mykotoksiner
|
4.3.1.2.
For internt validerede metoder kan der alternativt anvendes et egnethedsprincip (***) til at vurdere, om metoderne er egnet til offentlig kontrol. For at være egnet til offentlig kontrol skal en metode give resultater med en standardmåleusikkerhed (u), der er mindre end den maksimale standardmåleusikkerhed, som beregnes ved hjælp af følgende formel:
hvor:
— |
Uf er den maksimale standardmåleusikkerhed (μg/kg) |
— |
LOD er metodens detektionsgrænse (μg/kg) |
— |
α er en konstant numerisk faktor, der anvendes afhængigt af værdien af C. Det fremgår af tabellen nedenfor, hvilke værdier der skal anvendes |
— |
C er den relevante koncentration (μg/kg). |
Hvis analysemetoden giver resultater med en analyseusikkerhed, der er mindre end den maksimale standardusikkerhed, antages metoden at svare til andre metoder, der opfylder de under punkt 4.3.1.1 anførte kriterier for pålideligheden af metoden.
Tabel
Numeriske værdier, der skal anvendes for α som konstant værdi i den under dette punkt anførte formel, afhængigt af den relevante koncentration
C (μg/kg) |
α |
≤ 50 |
0,2 |
51-500 |
0,18 |
501-1 000 |
0,15 |
1 001-10 000 |
0,12 |
> 10 000 |
0,1 |
(***) |
Ref.: M. Thompson and R. Wood, Accred. Qual. Assur., 2006, 10, s. 471-478. |
4.3.2. Særlige krav til semikvantitative screeningsmetoder
4.3.2.1.
Anvendelsesområdet vedrører biolanalytiske metoder, der er baseret på immungenkendelse eller receptorbinding (som ELISA, teststrimler, analyseanordning baseret på lateral strømning, immunsensorer) og fysisk-kemiske metoder, der er baseret på kromatografi eller direkte påvisning ved massespektrometri (dvs. »ambient MS«). Andre metoder (dvs. tyndtlagskromatografi) er ikke udelukket, såfremt de frembragte signaler har direkte forbindelse med de gældende mykotoksiner og tillader, at det nedenfor beskrevne princip anvendes.
De specifikke krav gælder for metoder, hvor målingernes resultat er en numerisk værdi, f.eks. en (relativ) respons fra en aflæser af en teststrimmel, et signal fra LC-MS osv., og hvor normale statistikker anvendes.
Kravene gælder ikke for metoder, hvis resultater ikke er numeriske værdier (dvs. kun en synlig eller ikke synlig linje), og som kræver anden validering. Der er fastsat særlige krav for disse metoder i punkt 4.3.3.
I dette dokument beskrives valideringsprocedurerne for screeningsmetoder gennem en validering med deltagelse af flere laboratorier, kontrol af en metodes pålidelighed, der valideres ved deltagelse af flere laboratorier, og validering af en screeningsmetode på ét laboratorium.
4.3.2.2.
Screeningens målkoncentration (STC): Den relevante koncentration for påvisning af mykotoksinet i en prøve. Når målet er at teste overensstemmelsen med forskrevne grænseværdier, svarer STC til den gældende grænseværdi. Til andre formål, eller såfremt der ikke er fastsat nogen grænseværdi, prædefinerer laboratoriet STC.
Screeningsmetode: Metode, der anvendes ved udvælgelse af prøver med et mykotoksinindhold, der med et vist konfidensniveau overstiger screeningens målkoncentration (STC). For så vidt angår mykotoksinscreening anses et konfidensniveau på 95 % for at være egnet. Resultatet af screeningsanalysen er enten »negativ« eller »mistænkt«. Screeningsmetoder giver mulighed for omkostningseffektivitet og høj produktivitet med hensyn til antallet af screenede prøver, hvilket forbedrer mulighederne for at opdage nye hændelser med høj eksponering og sundhedsrisici for forbrugerne. Disse metoder baseres på bioanalytiske metoder, LC-MS- eller HPLC-metoder. Resultater fra prøver, der overstiger afskæringsværdien, skal verificeres ved en fuldstændig fornyet analyse fra den originale prøve ved hjælp af en verifikationsmetode.
»Negativ prøve« betyder, at mykotoksinindholdet i prøven er < STC med et konfidensniveau på 95 % (dvs. der er 5 % risiko for, at prøven fejlagtigt indberettes som negativ).
»Falsk negativ prøve« betyder, at mykotoksinindholdet i prøven er > STC, men at prøven er blevet identificeret som negativ.
»Mistænkt prøve« (positiv screening) betyder, at prøven overstiger afskæringsværdien (se nedenfor), og at mykotoksinniveauet kan være højere end STC. Ethvert mistænkt resultat udløser en verifikationsanalyse til utvetydig identifikation og kvantificering af mykotoksinet.
»Falsk mistænkt prøve« er en negativ prøve, der er blevet identificeret som mistænkt.
Ved »verifikationsmetoder« forstås metoder, der giver fuldstændige eller supplerende oplysninger, så mykotoksinet kan identificeres og kvantificeres entydigt på det relevante niveau.
Afskæringsværdi: Den respons, det signal eller den koncentration, som opnås ved screeningsmetoden, over hvilke prøven klassificeres som »mistænkt«. Afskæringen bestemmes ved valideringen og tager hensyn til målingens variabilitet.
Negativ kontrolprøve (blind-matrix): En prøve, som vides at være fri (1) for det mykotoksin, som der screenes for, dvs. på baggrund af tidligere konstatering ved brug af en verifikationsmetode, der er tilstrækkelig følsom. Hvis der ikke kan indsamles nogen blindprøver, kan der muligvis anvendes materiale med det lavest tilgængelige niveau, så længe det på baggrund af niveauet er muligt at komme frem til den konklusion, at screeningsmetoden er egnet.
Positiv kontrolprøve: Prøve, der indeholder mykotoksinet på samme niveau som screeningens målkoncentration, f.eks. et certificeret referencemateriale, materiale med kendt indhold (f.eks. testmateriale fra præstationsprøvninger) eller på anden måde tilstrækkelig defineret af en verifikationsmetode. Hvis der ikke foreligger nogen af ovenstående, kan man anvende en blanding af prøver med forskellige kontaminationsniveauer eller en spiket prøve, der er fremstillet i et laboratorium, og som er tilstrækkelig defineret, såfremt det kan bevises, at kontaminationsniveauet er blevet verificeret.
4.3.2.3.
Målet med valideringen er at vise screeningsmetodens egnethed. Dette sker ved at fastsætte afskæringsværdien og andelen af falsk negativ og falsk mistænkt. I disse to parametre indgår kvalitetskrav som følsomhed, selektivitet og præcision.
Screeningsmetoder kan valideres af flere laboratorier eller ét enkelt laboratorium. Hvis der allerede foreligger valideringsdata fra flere laboratorier for en vis kombination af mykotoksin/matrix/STC, er det tilstrækkeligt, at metodens pålidelighed kontrolleres i et laboratorium, der anvender metoden.
4.3.2.3.1. Første validering ved validering af ét enkelt laboratorium
Mykotoksiner:
Der skal udføres validering for hvert enkelt mykotoksin inden for anvendelsesområdet. I forbindelse med bioanalytiske metoder, der giver en kombineret respons for en vis mykotoksingruppe (dvs. aflatoksin B1, B2, G1 & G2, fumonisin B1 & B2), skal anvendeligheden bevises, og testens begrænsninger skal nævnes inden for metodens anvendelsesområde. Uønsket krydsreaktivitet (f.eks. DON-3-glycoside, 3- eller 15-acetyl-DON for immunbaserede metoder for DON) forventes ikke at øge andelen af falsk negativ for så vidt angår målmykotoksinerne men kan muligvis øge andelen af falsk mistænkt. Denne uønskede forøgelse mindskes ved verifikationsanalyse til utvetydig identifikation eller kvantificering af mykotoksinerne.
Matrixer:
Der bør gennemføres en indledende validering for hver enkel vare eller for hver varegruppe, hvis metoden vides at kunne anvendes på flere varer. I dette tilfælde udvælges der en repræsentativ og en relevant vare fra den gruppe (se tabel A).
Prøvesæt:
Det mindste antal af forskellige prøver, der kræves med henblik på validering, er 20 homogene negative kontrolprøver og 20 homogene positive kontrolprøver, der indeholder mykotoksinet i den STC, der er analyseret under intermediære præcisionsbetingelser (RSDRi) fordelt på 5 forskellige dage. Til valideringssættet kan der eventuelt tilføjes yderligere sæt bestående af 20 prøver, der indeholder mykotoksinet på andre niveauer, med henblik på at få kendskab til, i hvilket omfang metoden kan skelne mellem forskellige mykotoksinkoncentrationer.
Koncentration:
For hver STC, der anvendes i en rutinemæssig undersøgelse, skal der gennemføres en validering.
4.3.2.3.2. Indledende validering ved fællesafprøvning
Validering ved fællesafprøvning skal udføres i henhold til en international anerkendt protokol om fællesafprøvninger (f.eks. ISO 5725:1994 eller IUPAC International Harmonised Protocol), som forudsætter, at der inddrages gyldige data fra mindst otte forskellige laboratorier. Derudover er den eneste forskel sammenlignet med validering i ét enkelt laboratorium, at de ≥ 20 prøver pr. vare/indhold kan fordeles ligeligt mellem de deltagende laboratorier med mindst to prøver pr. laboratorium.
4.3.2.4.
De (relative) responser fra de negative og positive kontrolprøver anvendes som grundlag for beregningen af de påkrævede parametre.
Screeningsmetoder med en respons proportional med mykotoksinkoncentrationen
For så vidt angår screeningsmetoder med en respons proportional med mykotoksinkoncentrationen gælder følgende:
Afskæring = RSTC – t-værdi0,05 * SDSTC
RSTC = |
respons fra de positive kontrolprøver (på STC-niveau) |
t-værdi = |
ensidet t-værdi for en andel af falsk negative resultater på 5 % (se tabel B) |
SDSTC = |
standardafvigelseScreeningsmetoder med en respons omvendt proportional med mykotoksinkoncentrationen |
Lignende for screeningsmetoder med en respons omvendt proportional med mykotoksinkoncentrationen fastlægges afskæringen som:
Afskæring = RSTC + t-værdi0,05 * SDSTC
Ved at anvende denne specifikke t-værdi til at fastlægge afskæringsværdien er andelen af falsk negative resultater automatisk fastsat til 5 %.
Vurdering af egnethed
Resultater fra negative kontrolprøver anvendes til at skønne den tilsvarende andel af falsk mistænkte resultater. T-værdien beregnes svarende til det tilfælde, hvor et resultat af en negativ kontrolprøve ligger over afskæringsværdien, og således fejlagtigt klassificeret som mistænkt.
t-værdi= (afskæring — middelværdiblindprøve)/SDblindprøveved screeningsmetoder med en respons proportional med mykotoksinkoncentrationen
eller
t-værdi= (middelværdi blindprøve — afskæring)/SDblindprøveved screeningsmetoder med en respons omvendt proportional med mykotoksinkoncentrationen.
Fra den fremkomne t-værdi, baseret på frihedsgrader beregnet ud fra antal forsøg, kan sandsynligheden for falsk mistænkte prøver for så vidt angår ensidet fordeling enten beregnes (dvs. i form af regneark »TDIST«) eller tages fra en tabel over t-fordeling.
Den tilsvarende værdi for den ensidede t-fordeling specificerer andelen af falsk mistænkte resultater.
Dette er beskrevet nærmere med et eksempel i »Analytical and Bioanalytical Chemistry DOI 10.1007/s00216 -013-6922-1«.
4.3.2.5.
4.3.2.5.1. Udvidelse af anvendelsesområdet til andre mykotoksiner
Når der tilføjes nye mykotoksiner til en eksisterende screeningsmetodes anvendelsesområde, er en fuldstændig validering påkrævet for at bevise metodens egnethed.
4.3.2.5.2. Udvidelse til andre varer
Hvis screeningsmetoden vides eller forventes at blive anvendt til andre varer, skal disse andre varers validitet verificeres. Så længe den nye vare tilhører en varegruppe (se tabel A), for hvilken der allerede er gennemført en indledende validering, er en begrænset supplerende validering tilstrækkelig. Hertil skal mindst 10 homogene negative og 10 homogene positive kontrolprøver (på STC-niveau) analyseres under intermediære præcisionsbetingelser. De positive kontrolprøver skal ligge over afskæringsværdien. Hvis dette kriterium ikke opfyldes, er en fuldstændig validering påkrævet.
4.3.2.6.
For så vidt angår screeningsmetoder, der allerede er blevet valideret ved en fællesafprøvning i et laboratorium, skal pålideligheden valideres. Hertil skal mindst 6 negative og 6 positive kontrolprøver (på STC-niveau) analyseres. De positive kontrolprøver skal ligge over afskæringsværdien. Hvis dette kriterium ikke opfyldes, skal laboratoriet analysere de grundlæggende årsager med henblik på at fastslå, hvorfor det ikke kan opfylde de krav, der blev fastlagt i fællesafprøvningen. Kun når laboratoriet har truffet korrigerende foranstaltninger skal det igen verificere metodens pålidelighed i sit laboratorium. Hvis laboratoriet ikke kan verificere resultaterne fra fællesafprøvningen, skal det fastlægge sin egen afskæring ved en fuldstændig validering i ét enkelt laboratorium.
4.3.2.7.
Efter den indledende validering er yderligere valideringsdata nødvendige, idet der medtages mindst to positive kontrolprøver i hvert parti af screenede prøver. Den ene positive kontrolprøve er en kendt prøve (dvs. en, der er anvendt i den indledende validering), den anden omfatter en anden vare fra samme varegruppe (hvis kun én vare analyseres, anvendes en anden prøve af denne vare i stedet for). Det er valgfrit, om der medtages negative kontrolprøver. Resultaterne fra de to positive kontrolprøver føjes til det eksisterende valideringssæt.
Mindst én gang årligt fastlægges afskæringsværdien på ny, og metodens gyldighed revurderes. Den kontinuerlige metodekontrol tjener flere formål:
— |
kvalitetskontrol af partiet af screenede prøver |
— |
formidling af oplysninger om metodens robusthed i henhold til det laboratories betingelser, der anvender metoden |
— |
begrundelse for at anvende metoden på andre varer |
— |
mulighed for at justere afskæringsværdier i tilfælde af gradvise afvigelser i tidens løb. |
4.3.2.8.
Valideringsrapporten skal indeholde:
— |
Angivelse af STC |
— |
Angivelse af den fastlagte afskæring |
Bemærk: Afskæringen skal have samme antal betydende cifre som STC. Numeriske værdier, der anvendes til at beregne afskæringen, skal have mindst ét betydende ciffer mere end STC.
— |
Angivelse af den beregnede andel af falsk mistænkt |
— |
Angivelse af, hvordan andelen af falsk mistænkt er fremkommet. |
Bemærk: Angivelsen af den beregnede andel af falsk mistænk indikerer, om metoden er egnet, da den indikerer antallet af blinde (eller ringe kontaminerede) prøver, som verificeres.
Skema A
Varegruppe til valideringen af screeningsmetoder
Varegrupper |
Varekategorier |
Typiske repræsentative varer i kategorien |
Højt vandindhold |
Frugtsaft |
Æblesaft, druesaft |
Alkoholholdige drikkevarer |
Vin, øl, cider |
|
Rod- og knoldgrøntsager |
Frisk ingefær |
|
Puré baseret på korn eller frugt |
Puré til spædbørn eller småbørn |
|
Højt olieindhold |
Trænødder |
Valnød, hasselnød, kastanje |
Olieholdige frø og produkter heraf |
Rapsfrø, solsikkefrø, bomuldsfrø, sojabønner, jordnødder, sesam osv. |
|
Olieholdige frugter og produkter heraf |
Olier og pasta (dvs. jordnøddesmør, tahin) |
|
Højt indhold af stivelse og/eller proteiner og lavt indhold af vand og fedt |
Kerner af korn og produkter heraf |
Hvede, rug, byg, majs, ris, havre Fuldkornsbrød, hvedebrød, kiks, morgenmadscerealier, pasta |
Diætetiske produkter |
Pulver til forberedelse af mad til spædbørn eller småbørn |
|
Højt syreindhold og højt vandindhold (2) |
Citrusprodukter |
|
»Vanskelige eller unikke varer« (3) |
|
Kakaobønner og produkter heraf, kopra og produkter heraf kaffe, te Krydderier, lakrids |
Højt sukkerindhold, lavt vandindhold |
Tørrede frugter |
Figner, rosiner, korender, sultanas |
Mælk og mejeriprodukter |
Mælk |
Ko-, gede- og bøffelmælk |
Ost |
Ko-, gedeost |
|
Mejeriprodukter (f.eks. mælkepulver) |
Yoghurt, fløde |
Tabel B
Ensidet t-værdi for en falsk negativ andel på 5 %
Frihedsgrad |
Antal replikater |
t-værdi (5 %) |
10 |
11 |
1,812 |
11 |
12 |
1,796 |
12 |
13 |
1,782 |
13 |
14 |
1,771 |
14 |
15 |
1,761 |
15 |
16 |
1,753 |
16 |
17 |
1,746 |
17 |
18 |
1,74 |
18 |
19 |
1,734 |
19 |
20 |
1,729 |
20 |
21 |
1,725 |
21 |
22 |
1,721 |
22 |
23 |
1,717 |
23 |
24 |
1,714 |
24 |
25 |
1,711 |
25 |
26 |
1,708 |
26 |
27 |
1,706 |
27 |
28 |
1,703 |
28 |
29 |
1,701 |
29 |
30 |
1,699 |
30 |
31 |
1,697 |
40 |
41 |
1,684 |
60 |
61 |
1,671 |
120 |
121 |
1,658 |
∞ |
∞ |
1,645 |
4.3.3. Krav for kvalitative screeningsmetoder (metoder, hvis resultater ikke er numeriske værdier)
Udviklingen af valideringsretningslinjerne for binære testmetoder er på nuværende tidspunkt underlagt forskellige standardiseringsorganer (dvs. AOAC, ISO). AOAC har for nylig udfærdiget et udkast til retningslinjer i denne sag. Dette dokument kan betragtes som værende den seneste udvikling inden for dets område. Af den grund bør metoder med binære resultater (dvs. visuel inspektion af teststrimler) valideres i henhold til denne retningslinje.
http://www.aoac.org/imis15_prod/AOAC_Docs/ISPAM/Qual_Chem_Guideline_Final_Approved_031412.pdf
4.4. Estimering af måleusikkerhed, genfindingsberegning og indberetning af resultater (4)
4.4.1. Verifikationsmetoder
Analyseresultatet skal indberettes som følger:
a) |
Ved korrigeret genfinding angives genfindingsprocenten. Ved en genfindingsprocent på 90-110 % er korrigeret genfinding ikke påkrævet |
b) |
Som »x +/- U«, hvor x er analyseresultatet og U er den ekspanderede måleusikkerhed, idet der anvendes en dækningsfaktor på 2, hvilket giver et konfidensniveau på ca. 95 %. |
For animalske fødevarer kan der tages hensyn til måleusikkerheden ved at fastlægge beslutningsgrænsen (CCα) i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2002/657/EF (5) (punkt 3.1.2.5 i bilag I — for stoffer, for hvilke der er fastsat et tilladt niveau).
Hvis resultatet af analysen dog er væsentligt (> 50 %) lavere end grænseværdien eller meget højere end grænseværdien (dvs. mere end 5 gange større end grænseværdien), og på den betingelse at der anvendes tilfredsstillende kvalitetsprocedurer, og hvis analysen udelukkende har til formål at kontrollere, at gældende lovgivning er overholdt, kan analyseresultatet indberettes ikke korrigeret for genfinding, ligesom det i sådanne tilfælde kan undlades at indberette genfindingsprocent og måleusikkerhed.
Disse fortolkningsregler gælder for analyseresultater af prøver udtaget ved offentlig kontrol med henblik på godkendelse eller afvisning af et parti. For analyser til beskyttelse eller til referenceformål anvendes nationale regler.
4.4.2. Screeningsmetoder
Resultatet af screeningen udtrykkes som værende overensstemmende eller som mistænkt for at være ikke-overensstemmende.
»Mistænkt for at være ikke-overensstemmende« betyder, at prøven overstiger afskæringsværdien og kan indeholde et højere mykotoksinniveau end STC. Et hvert mistænkt resultat udløser en verifikationsanalyse til utvetydig identifikation og kvantificering af mykotoksin.
»Overensstemmende« betyder, at mykotoksinindholdet i prøven er < STC med et konfidensniveau på 95 % (dvs. der er 5 % risiko for, at prøven fejlagtigt indberettes som negativ). Analyseresultatet indberettes som »< STC-niveau« med angivelse af STC-niveauet.«
(1) Prøver anses for at være fri for analyt, hvis den samlede mængde i prøven ikke overstiger 1/5 af STC. Hvis niveauet kan bestemmes kvantitativt ved hjælp af en verifikationsmetode, skal niveauet tages i betragtning, når vurderingen valideres.
(2) Hvis der anvendes en buffer til at stabilisere pH-værdien i forbindelse med ekstraktion, kan denne varegruppe lægges sammen med én varegruppe »Højt vandindhold«.
(3) »Vanskelige eller unikke varer« bør kun valideres fuldstændigt, hvis de analyseres jævnligt. Hvis de kun analyseres lejlighedsvis, kan valideringen indskrænkes til kun at undersøge indberetningsniveauet ved at anvende spikede blindmatrixer.
(4) En nærmere beskrivelse af metoder til estimering af måleusikkerhed og procedurer for vurdering af genfinding findes i rapporten »Report on the relationship between analytical results, measurement uncertainty, recovery factors and the provisions of EU food and feed legislation« — http://ec.europa.eu/food/food/chemicalsafety/contaminants/report-sampling_analysis_2004_en.pdf
(5) Kommissionens beslutning 2002/657/EF af 14. august 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 96/23/EF for så vidt angår analysemetoders ydeevne og fortolkning af resultater (EFT L 221 af 17.8.2002, s. 8).