02018R0858 — DA — 06.12.2022 — 003.002

---

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EØS-relevant tekst) (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1)

Ændret ved:

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/2144 af 27. november 2019	L 325	1	16.12.2019
►M2	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1445 af 23. juni 2021	L 313	4	6.9.2021
►M3	KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2022/2236 af 20. juni 2022	L 296	1	16.11.2022

Berigtiget ved:

C1	Berigtigelse, EUT L 398, 11.11.2021, s.  29 (2019/2144)
►C2	Berigtigelse, EUT L 304, 24.11.2022, s.  103 (2022/2236)

---

▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/858

af 30. maj 2018

om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF

(EØS-relevant tekst)

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastlægger også bestemmelser om omsætning og ibrugtagning af dele og udstyr, der kan udgøre en alvorlig risiko for de væsentlige systemers korrekte funktion i de i artikel 2, stk. 1, omhandlede køretøjer.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Sådanne godkendelser berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF ( 3 ).

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning og de retsakter, der er opført i bilag II, forstås, medmindre andet er bestemt deri, ved:

1)	»typegodkendelse« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav

2)	»EU-typegodkendelse« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav i denne forordning

3)

»national typegodkendelse« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav, der er fastsat i en medlemsstats ret, idet gyldigheden af en sådan godkendelse er begrænset til den pågældende medlemsstats område

4)	»typegodkendelsesattest« : det dokument, hvorved den godkendende myndighed officielt attesterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed er typegodkendt

5)	»typeattest« : det dokument, der er udstedt af fabrikanten, og som attesterer, at et fremstillet køretøj er i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype og med alle de retsakter, der gjaldt på produktionstidspunktet

6)

»individuel godkendelse af køretøj« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at et bestemt køretøj, uanset om det er unikt eller ej, opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav med henblik på individuel EU-godkendelse af køretøjer eller national individuel godkendelse af køretøjer

7)	»typegodkendelse af et helt køretøj« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at en type ukomplet, komplet eller færdiggjort komplet køretøj opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav

8)	»etapevis typegodkendelse« : den procedure, hvorved en eller flere godkendende myndigheder attesterer, at en type ukomplet køretøj eller færdiggjort komplet køretøj alt efter køretøjets færdiggørelsesstadie opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav

9)	»trinvis typegodkendelse« : en trinvis indsamling af hele sættet af EU-typegodkendelsesattester eller FN-typegodkendelsesattester for de systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som indgår i køretøjet, og som i sidste etape fører til typegodkendelsen af et helt køretøj

10)	»enkelttrinstypegodkendelse« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed i en enkelt operation attesterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed i sin helhed opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav

11)	»blandet typegodkendelse« : en trinvis godkendelsesprocedure, hvor en eller flere systemtypegodkendelser er opnået i sidste etape i typegodkendelsen af et helt køretøj, og hvor det ikke er nødvendigt at udstede EU-typegodkendelsesattester for disse systemer

12)	»typegodkendelse af et system« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at en type system opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav

13)	»typegodkendelse af separat teknisk enhed« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at en type separat teknisk enhed opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav, for så vidt angår en eller flere nærmere bestemte køretøjstyper

14)	»typegodkendelse af en komponent« : den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at en type komponent uafhængigt af et køretøj opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav

15)	»køretøj« : ethvert motorkøretøj eller påhængskøretøj dertil

16)	»motorkøretøj« : ethvert motordrevet køretøj, der er udformet og konstrueret til at være selvkørende, som har mindst fire hjul, er komplet, færdiggjort komplet eller ukomplet, og har en konstruktivt bestemt største hastighed på over 25 km/h

17)

»påhængskøretøj« : ethvert køretøj på hjul, der ikke er selvkørende, men som er udformet og konstrueret til at blive trukket af et motorkøretøj, som i det mindste kan dreje omkring en vandret akse vinkelret på et lodret plan gennem længdeaksen og omkring en lodret akse parallelt med et lodret plan gennem det trækkende motorkøretøjs længdeakse

18)	»system« : en samling af anordninger kombineret til at udføre en eller flere specifikke funktioner i et køretøj, og som er underlagt kravene i denne forordning eller en af de i bilag II opførte retsakter

19)	»komponent« : en anordning, der er beregnet til at udgøre en del af et køretøj, og som kan typegodkendes uafhængigt af et køretøj og er underlagt kravene i denne forordning eller en af de i bilag II opførte retsakter, hvis den specifikke retsakt indeholder udtrykkelige bestemmelser herom

20)

»separat teknisk enhed« : en anordning, der er beregnet til at udgøre en del af et køretøj, og som kan typegodkendes separat, men kun i forbindelse med en eller flere nærmere bestemte køretøjstyper, og som er underlagt kravene i denne forordning eller en af de i bilag II opførte retsakter, hvis den specifikke retsakt indeholder udtrykkelige bestemmelser herom

21)	»dele« : produkter, der anvendes til samling, reparation og vedligeholdelse af et køretøj, samt reservedele

22)	»udstyr« : produkter ud over dele, der kan tilføjes eller monteres på et køretøj

23)	»reservedele« : produkter, der monteres i eller på et køretøj for at erstatte dette køretøjs originale dele, herunder produkter, der er nødvendige for brugen af et køretøj, dog med undtagelse af brændstof

24)	»basiskøretøj« : ethvert køretøj, som anvendes i den indledende etape i en etapevis typegodkendelsesprocedure

25)	»ukomplet køretøj« : ethvert køretøj, som skal gennem mindst én yderligere etape i færdiggørelsen for at opfylde de relevante tekniske krav i denne forordning

26)	»færdiggjort komplet køretøj« : et køretøj, som har gennemgået den etapevise typegodkendelse, og som opfylder de relevante tekniske krav i denne forordning

27)	»komplet køretøj« : et køretøj, som ikke behøver blive færdiggjort for at opfylde de relevante tekniske krav i denne forordning

28)	»restkøretøj« : et køretøj, som indgår i en lagerbeholdning, og som på grund af ikrafttrædelsen af nye tekniske krav, som det ikke er typegodkendt efter, ikke kan eller ikke længere kan gøres tilgængeligt på markedet, registreres eller ibrugtages

29)	»køretøj, som anvender alternative brændstoffer« : et køretøj, der er udformet, så det kan anvende mindst én form for brændstof, der er enten gasformigt ved atmosfærisk temperatur og tryk, eller som hovedsagelig er udledt af ikkemineralsk olie

30)	»køretøj fremstillet i små serier« : en type køretøj, for hvilket det gælder, at antallet af enheder, der gøres tilgængelige på markedet, registreres eller ibrugtages, ikke overstiger de kvantitative årlige grænser, der er fastsat i bilag V

31)	»køretøj til særlig anvendelse« : et køretøj i klasse M, N eller O med særlige tekniske karakteristika, der gør det muligt at udføre en funktion, som kræver særlige indretninger eller særligt udstyr

32)	»køretøjstype« : en særlig gruppe af køretøjer, der som minimum har de elementer, der er specificeret i bilag I, del B, til fælles, herunder en gruppe af køretøjer, som omfatter varianter og versioner, som der henvises til deri

33)	»sættevogn« : et køretøj, der trækkes, og hvis aksel eller aksler er placeret bag køretøjets tyngdepunkt (når køretøjet er ensartet belæsset), og som er udstyret med en tilkoblingsanordning, der muliggør, at horisontale og vertikale kræfter kan overføres til det trækkende køretøj

34)

»markedsovervågning« : aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes, af markedsovervågningsmyndigheder for at sikre, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder samt dele og udstyr, der gøres tilgængelige på markedet, opfylder kravene i den relevante EU-harmoniseringslovgivning og ikke udgør nogen risiko for sundheden, sikkerheden, miljøet eller noget andet aspekt af beskyttelsen af almene samfundshensyn

35)	»markedsovervågningsmyndighed« : den eller de nationale myndigheder, der har ansvaret for at udføre markedsovervågning på medlemsstatens område

36)

»godkendende myndighed« : den myndighed eller de myndigheder i en medlemsstat, der over for Kommissionen er udpeget af medlemsstaten, og som har kompetence med hensyn til alle aspekter af typegodkendelsen af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed eller af den individuelle godkendelse af et køretøj, med hensyn til godkendelsesproceduren for dele og udstyr, med hensyn til udstedelse og eventuel inddragelse af eller afslag på godkendelsesattester, med hensyn til at fungere som forbindelsesled til andre medlemsstaters godkendende myndigheder, med hensyn til udpegelse af de tekniske tjenester og med hensyn til at sikre, at fabrikanten opfylder sine forpligtelser vedrørende produktionens overensstemmelse

37)	»national myndighed« : en godkendende myndighed eller enhver anden myndighed, der beskæftiger sig med og er ansvarlig for markedsovervågning, grænsekontrol eller registrering i en medlemsstat af køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr

38)	»teknisk tjeneste« : en organisation eller et organ, der af den godkendende myndighed er udpeget til at fungere som prøvningslaboratorium, der skal udføre prøvninger, eller som overensstemmelsesvurderingsorgan, der skal udføre den indledende vurdering og andre prøvninger eller inspektioner

39)	»nationalt akkrediteringsorgan« : et nationalt akkrediteringsorgan som defineret i artikel 2, nr. 11), i forordning (EF) nr. 765/2008

40)

»fabrikant« : en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for alle aspekter af typegodkendelsen af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, eller for individuel godkendelse af køretøjer eller godkendelsesproceduren for dele og udstyr, for sikring af produktionens overensstemmelse og markedsovervågningsspørgsmål vedrørende køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret, der er produceret, uanset om denne person er direkte involveret i alle etaper af udformningen og konstruktionen af pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed

41)

»fabrikantens repræsentant« : enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen og behørigt udnævnt af fabrikanten til at repræsentere denne over for den godkendende myndighed eller markedsovervågningsmyndigheden og til at handle på fabrikantens vegne i anliggender, der er omfattet af denne forordning

42)	»importør« : enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som bringer et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som er fremstillet i et tredjeland, i omsætning

43)	»distributør« : en forhandler eller enhver anden fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, med undtagelse af fabrikanten eller importøren, der gør et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr tilgængelig(t) på markedet

44)	»erhvervsdrivende« : fabrikanten, fabrikantens repræsentant, importøren eller distributøren

45)

»uafhængig aktør« : en fysisk eller juridisk person, med undtagelse af en autoriseret forhandler eller reparatør, der er direkte eller indirekte involveret i reparation og vedligeholdelse af køretøjer, og som omfatter reparatører, fabrikanter eller distributører af reparationsudstyr, værktøj eller reservedele såvel som tekniske forlag, automobilklubber, vejservicevirksomheder, virksomheder, der tilbyder inspektion og afprøvning, og virksomheder, der tilbyder undervisning af installatører, fabrikanter og reparatører af udstyr til køretøjer, som anvender alternative brændstoffer; endvidere forstås autoriserede reparatører, forhandlere og distributører inden for en given køretøjsfabrikants distributionssystem, i det omfang de leverer reparations- og vedligeholdelsesydelser i forbindelse med køretøjer, hvor det gælder, at de ikke er medlem af køretøjsfabrikantens distributionssystem

46)	»autoriseret reparatør« : en fysisk eller juridisk person, der leverer reparations- og vedligeholdelsesydelser til køretøjer, og som opererer inden for fabrikantens distributionssystem

47)	»uafhængig reparatør« : en fysisk eller juridisk person, der leverer reparations- og vedligeholdelsesydelser til køretøjer, og som ikke opererer inden for fabrikantens distributionssystem

48)

»reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer« : alle de oplysninger, herunder alle efterfølgende ændringer og supplementer hertil, der er nødvendige til diagnosticering, service og syn af et køretøj, forberedelse af køretøjet til teknisk kontrol, reparation, omprogrammering eller reinitialisering af et køretøj, eller som er nødvendig for støtte til telediagnosticering af et køretøj eller til forsyning af et køretøj med dele og udstyr, og som fabrikanten stiller til rådighed for sine autoriserede partnere, forhandlere og reparatører, eller som fabrikanten anvender med henblik på reparation og vedligeholdelse

49)

»informationer fra køretøjets egendiagnosesystem (OBD)« : oplysninger genereret af et system, der er i et køretøj, eller som er tilsluttet en motor, og som er i stand til at detektere fejl og, hvis det er relevant, signalere disses forekomst ved hjælp af et alarmsystem, er i stand til at angive det sandsynlige fejlsted ved hjælp af oplysninger lagret i computerhukommelsen og er i stand til at kommunikere oplysningerne ud af køretøjet

50)	»bringe i omsætning« eller »omsætning« : første tilgængeliggørelse af et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr i Unionen

51)	»gøre tilgængelig på markedet« : enhver levering af et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr med henblik på distribution eller anvendelse på markedet som led i kommerciel aktivitet, hvad enten det sker mod eller uden vederlag

52)	»ibrugtagning« : første anvendelse til det beregnede formål af et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr i Unionen

53)	»registrering« : en administrativ tilladelse til ibrugtagning af et godkendt køretøj i vejtrafik, som omfatter identificering af køretøjet og tildeling til det af et løbenummer, det såkaldte registreringsnummer, hvad enten det gælder permanent eller midlertidigt

54)

»virtuel prøvningsmetode« : computersimulationer, herunder beregninger, med henblik på at påvise, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed opfylder de tekniske krav i en retsakt opført i bilag II, uden at det er nødvendigt at anvende et fysisk køretøj, et fysisk system, en fysisk komponent eller en fysisk separat teknisk enhed

55)	»alternative krav« : administrative bestemmelser og tekniske krav, der har til formål at sikre et niveau af funktionel sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, som i videst muligt omfang svarer til det niveau, der er sikret ved en eller flere af de retsakter, der er opført i bilag II

56)	»vurdering på stedet« : en verifikation hos en teknisk tjeneste eller en af dens underentreprenører eller dattervirksomheder

57)

»vurdering på stedet med henblik på tilsyn« : en periodisk rutinemæssig vurdering på stedet, som hverken er den vurdering på stedet, som foretages i forbindelse med den første udpegelse af den tekniske tjeneste eller en af dens underentreprenører eller dattervirksomheder, eller den vurdering på stedet, som foretages i forbindelse med forlængelse af denne udpegelse

58)	»køretøjets produktionsdato« : den dato, hvor produktionen af et køretøj blev afsluttet i henhold til den godkendelse, som fabrikanten har opnået.

Artikel 4

Køretøjsklasser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende ændring af bilag I for så vidt angår køretøjstyper og karrosserityper for at tage hensyn til den tekniske udvikling.

KAPITEL II

ALMINDELIGE FORPLIGTELSER

Artikel 5

Tekniske krav

Kun kontroller, prøvninger, inspektioner og vurderinger udført af eller foretaget på vegne af de godkendende myndigheder, markedsovervågningsmyndighederne eller Kommissionen skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af opfyldelse af kravene med henblik på dette stykke.

Artikel 6

Medlemsstaternes forpligtelser

Denne meddelelse skal omfatte navnet på disse myndigheder, deres adresse, herunder e-mailadresse, og deres ansvarsområder. Kommissionen offentliggør på sit websted en liste over og kontaktoplysninger for de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne.

Medlemsstaterne sikrer, at deres egne godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder følger en streng adskillelse af roller og ansvarsområder, og at de hver især fungerer uafhængigt af hinanden. Disse myndigheder kan være fra samme organisation, forudsat at deres aktiviteter forvaltes uafhængigt som del af separate strukturer.

Uanset dette stykkes første afsnit kan medlemsstaterne beslutte ikke at tillade kørsel på vej, omsætning, registrering eller ibrugtagning af køretøjer, der er blevet typegodkendt i overensstemmelse med nærværende forordning, men som overstiger de harmoniserede dimensioner, vægte og akseltryk, der er fastsat i bilag I til Rådets direktiv 96/53/EF ( 4 ).

Medlemsstaterne gør et sammendrag af resultaterne af den periodiske gennemgang og evaluering tilgængelige for offentligheden.

Medlemsstaterne rapporterer til Kommissionen og forummet om, hvordan de behandler eventuelle henstillinger fra forummet som omhandlet i artikel 11, stk. 5.

Medlemsstaterne gør et sammendrag af resultaterne af den periodiske gennemgang og evaluering tilgængelige for offentligheden.

Medlemsstaterne rapporterer til Kommissionen og forummet om, hvordan de behandler eventuelle henstillinger fra forummet som omhandlet i artikel 11, stk. 5.

Artikel 7

De godkendende myndigheders forpligtelser

De godkendende myndigheder skal samarbejde effektivt og udveksle oplysninger, der er relevante for deres rolle og funktioner.

Artikel 8

Markedsovervågningsmyndighedernes forpligtelser

I forbindelse med udførelsen af sådan kontrol tager markedsovervågningsmyndighederne hensyn til:

Hver prøvning skal verificere overholdelsen af de gældende retsakter, der er opført i bilag II.

Markedsovervågningsmyndighederne samarbejder med de erhvervsdrivende om tiltag, der kan forebygge eller begrænse risici forårsaget af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som disse erhvervsdrivende har gjort tilgængelige på markedet.

Artikel 9

Kommissionens verifikation af overholdelsen

Prøvningerne og inspektionerne foretages bl.a. ved hjælp af laboratorieundersøgelser og prøvninger på vej på grundlag af statistisk relevante prøveeksemplarer og suppleres af dokumentkontrol.

Ved udførelsen af disse prøvninger og inspektioner tager Kommissionen hensyn til:

Kommissionen kan overlade udførelsen af sådanne prøvninger eller inspektioner til tekniske tjenester, i hvilket tilfælde den tekniske tjeneste handler på Kommissionens vegne. Når Kommissionen overlader udførelsen af prøvninger eller inspektioner til tekniske tjenester med henblik på denne artikel, sikrer Kommissionen, at den tekniske tjeneste, der benyttes, ikke er den samme som den tekniske tjeneste, der foretog den oprindelige typegodkendelse.

Disse prøvninger og inspektioner kan finde sted:

Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen, når Kommissionen foretager prøvningerne og inspektionerne.

Sådanne oplysninger skal omfatte alle de parametre og indstillinger, der er nødvendige for nøjagtigt at genskabe de prøvningsbetingelser, der gjorde sig gældende ved prøvningen med henblik på typegodkendelse. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med nærmere angivelse af, hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed, jf. dog beskyttelsen af forretningshemmeligheder og beskyttelsen af personoplysninger i henhold til EU-retten og national ret. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Hvor prøvningerne og inspektionerne drager rigtigheden af selve typegodkendelsen i tvivl, underretter Kommissionen omgående den eller de pågældende godkendende myndigheder samt forummet.

Kommissionen underretter de relevante godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder, således at de kan træffe passende foranstaltninger til inden for en passende tidsramme at advare brugerne i Unionen om en eventuel manglende overholdelse, som den har identificeret i forhold til ethvert køretøj, ethvert system, enhver komponent eller enhver separat teknisk enhed for at undgå eller reducere risikoen for personskade eller andre skader.

Kommissionen gør en rapport om resultaterne af enhver verifikationsprøvning af overholdelsen, som den har gennemført, offentlig tilgængelig og fremsender sine resultater til medlemsstaterne og forummet. Denne rapport skal indeholde detaljerede oplysninger om de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der blev vurderet, og om den pågældende fabrikants identitet samt en kort beskrivelse af resultaterne, herunder arten af den manglende overholdelse, hvis der foreligger en sådan.

Artikel 10

Vurderinger, der foretages af Kommissionen

Uanset første afsnit kan vurderingen af en godkendende myndighed ske mindre hyppigt, hvis Kommissionen finder, at den første vurdering af den pågældende myndighed godtgør, at de indførte procedurer sikrer effektiv anvendelse af denne forordning, idet der tages hensyn til anvendelsesområdet for og omfanget af de meddelte EU-typegodkendelser.

Artikel 11

Forummet til udveksling af oplysninger om håndhævelse

Forummet består af repræsentanter, der udpeges af hver medlemsstat, og som repræsenterer deres godkendelsesmyndigheder og markedsovervågningsmyndigheder.

Når det er relevant, kan tekniske tjenester, anerkendte tredjeparter, som opfylder kravene i gennemførelsesretsakterne omhandlet i artikel 13, stk. 10, repræsentanter for Europa-Parlamentet, for industrien og for de relevante erhvervsdrivende såvel som for interessenter, der er involveret i sikkerheds- og miljøspørgsmål, indbydes som observatører i overensstemmelse i forummet i overensstemmelse med dets forretningsorden, jf. nærværende artikels stk. 7.

Forummets rådgivende opgaver har som deres formål at fremme bedste praksis med henblik på at lette en ensartet fortolkning og gennemførelse af denne forordning, udveksle oplysninger om problemer med håndhævelsen, samarbejde, navnlig vedrørende vurderingen, udpegelsen og overvågningen af tekniske tjenester, udvikle arbejdsmetoder og -værktøjer, udvikle en procedure for elektronisk udveksling af oplysninger, og evaluere harmoniserede håndhævelsesprojekter og sanktioner.

Forummet bestræber sig på at opnå konsensus, når det afgiver udtalelse eller udsteder en henstilling. Hvis en sådan konsensus ikke kan opnås, afgiver forummet udtalelse eller udsteder en henstilling med simpelt flertal blandt medlemsstaterne. Hver medlemsstat har én stemme. Medlemsstater med divergerende holdninger kan anmode om, at deres holdninger og begrundelserne herfor anføres i forummets udtalelse eller henstillinger.

Artikel 12

Onlineudveksling af oplysninger

Kommissionen og medlemsstaterne anvender systemet for hurtig udveksling af oplysninger (RAPEX), der blev etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF ( 5 ), og informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS), der blev etableret ved forordning (EF) nr. 765/2008, til markedsovervågning, tilbagekaldelser og andre relevante aktiviteter mellem markedsovervågningsmyndighederne, medlemsstaterne og Kommissionen.

Fra den 5. juli 2026 gør medlemsstaterne de oplysninger, der er indeholdt i typeattesten, bortset fra identifikationsnumre, offentligt tilgængelige som strukturerede data i elektronisk format i det fælles, sikre elektroniske udvekslingssystem i overensstemmelse med artikel 37.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter formatet og kriterierne for offentlig adgang til oplysningerne omhandlet i dette stykkes første og andet afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter formatet og kriterierne for offentlig adgang til de oplysningerne omhandlet i dette stykkes første afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Artikel 13

Fabrikanters almindelige forpligtelser

Ved en etapevis typegodkendelse er fabrikanter også ansvarlige for godkendelse og produktionens overensstemmelse, for så vidt angår de systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som de har tilføjet i køretøjets færdiggørelsesetape. Fabrikanter, der ændrer komponenter eller systemer, der allerede er blevet godkendt i tidligere etaper, er ansvarlig for typegodkendelse og produktionens overensstemmelse, for så vidt angår de ændrede komponenter, systemer eller separate tekniske enheder. Fabrikanter i den forudgående etape skal oplyse fabrikanter i den følgende etape om eventuelle ændringer, som kan påvirke komponenttypegodkendelsen, systemtypegodkendelsen eller typegodkendelsen af en separat teknisk enhed eller typegodkendelsen af et helt køretøj. Sådanne oplysninger fremsendes, så snart den nye udvidelse for en typegodkendelse af et helt køretøj er meddelt, og senest på startdatoen for produktion af det ukomplette køretøj.

Fabrikanter skal føre et register over sådanne klager, herunder for hver klage en beskrivelse af problemet og de detaljer, der er nødvendige for præcist at identificere den berørte type køretøj, system, komponent, separate tekniske enhed, del eller udstyr, og skal, hvis der er tale om begrundede klager, holde deres distributører og importører orienteret herom.

Med henblik på dette stykkes første afsnit vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der nærmere fastlægger, hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed uden vederlag, samt de krav, som tredjeparter skal opfylde for at dokumentere deres legitime interesser inden for offentlig sikkerhed og miljøbeskyttelse samt deres adgang til tilstrækkelige prøvningsfaciliteter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Artikel 14

Fabrikanters forpligtelser med hensyn til deres køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele og udstyr, der ikke er i overensstemmelse, eller som udgør en alvorlig risiko

Fabrikanten orienterer omgående den godkendende myndighed, der meddelte typegodkendelsen, og giver navnlig nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse og eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der er truffet.

Fabrikanter af et køretøj stiller et eksemplar af de i artikel 36 omhandlede typeattester til rådighed for de godkendende myndigheder i en periode på 10 år efter køretøjets produktionsdato.

Fabrikanter samarbejder efter begrundet anmodning fra en national myndighed med den denne nationale myndighed med hensyn til ethvert tiltag, der træffes i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 for at fjerne de risici, der er i forbindelse med et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som de har tilgængeliggjort på markedet.

Artikel 15

Forpligtelser, der påhviler fabrikantens repræsentanter

De oplysninger, der skal gives, skal mindst specificere:

Artikel 16

Importørers forpligtelser

For så vidt angår køretøjer sikrer importører, at køretøjet ledsages af den krævede typeattest.

Artikel 17

Importørers forpligtelser med hensyn til deres køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele og udstyr, der ikke er i overensstemmelse, eller som udgør en alvorlig risiko

Importører underretter ligeledes de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne om eventuelle trufne tiltag og giver dem nærmere oplysninger, navnlig om den alvorlige risiko og eventuelle foranstaltninger truffet af fabrikanten.

Importører samarbejder efter begrundet anmodning fra en national myndighed med denne myndighed med hensyn til ethvert tiltag, der træffes i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 for at fjerne de risici, der er i forbindelse med et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som de har gjort tilgængelig på markedet.

Artikel 18

Distributørers forpligtelser

Artikel 19

Distributørers forpligtelser med hensyn til deres køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele og udstyr, der ikke er i overensstemmelse eller som udgør en alvorlig risiko

Distributører underretter dem ligeledes om eventuelle trufne tiltag og giver dem nærmere oplysninger om eventuelle foranstaltninger truffet af fabrikanten.

Artikel 20

Tilfælde, hvor fabrikantens forpligtelser finder anvendelse på importører og distributører

En importør eller distributør anses med henblik på denne forordning for at være en fabrikant og er underlagt fabrikantens forpligtelser i artikel 8, 13 og 14 i følgende tilfælde:

Artikel 21

Identifikation af erhvervsdrivende

På anmodning fra en godkendende myndighed eller en markedsovervågningsmyndighed skal erhvervsdrivende i en periode på 10 år efter, at et køretøj er bragt i omsætning, og i en periode på fem år efter, at et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr er bragt i omsætning, give oplysninger om følgende:

KAPITEL III

EU-TYPEGODKENDELSESPROCEDURER

Artikel 22

EU-typegodkendelsesprocedurer

Derudover kan fabrikanten vælge en etapevis typegodkendelse for et ukomplet eller færdiggjort komplet køretøj.

Etapevis typegodkendelse finder desuden anvendelse på komplette køretøjer, der er ombygget eller ændret af en anden fabrikant efter færdiggørelse.

Artikel 23

Ansøgning om EU-typegodkendelse

Der må ikke indgives en ny ansøgning i en anden medlemsstat for den samme type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, hvis:

Den godkendende myndighed afviser en ansøgning om typegodkendelse af en anden typebetegnelse eller af en ændring for så vidt angår en tidligere ansøgning, hvis ændringerne ikke er tilstrækkelige til at udgøre en ny type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed.

Artikel 24

Informationsmappe

Artikel 25

Yderligere oplysninger, som skal indgives sammen med en ansøgning om EU-typegodkendelse

Hvis der er tale om typegodkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed i henhold til de retsakter, der er opført i bilag II, skal den godkendende myndighed have adgang til informationsmappen og, hvis det er relevant, EU-typegodkendelsesattesterne og deres bilag, indtil typegodkendelse af et køretøj enten meddeles eller afslås.

For systemer, for hvilke der ikke er forelagt EU-typegodkendelsesattest eller FN-typegodkendelsesattest, skal ansøgningen foruden den informationsmappe, der er omhandlet i artikel 24, være ledsaget af de oplysninger, der kræves til godkendelse af disse systemer i køretøjets godkendelsesfase, og af en prøvningsrapport i stedet for EU-typegodkendelsesattesten eller FN-typegodkendelsesattesten.

De i dette stykke anførte oplysninger forelægges i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3.

Den godkendende myndighed og de tekniske tjenester kan også kræve, at fabrikanten forelægger dokumentation eller enhver supplerende oplysning, der er nødvendig for at gøre det muligt for den godkendende myndighed eller de tekniske tjenester at udvikle en passende grad af forståelse af systemerne, herunder systemudviklingsprocessen og systemkonceptet, samt de software- og algoritmefunktioner, der er nødvendige for at verificere overensstemmelse med kravene i denne forordning, for at kunne beslutte, hvilke prøvninger der kræves, eller for at lette udførelsen af sådanne prøvninger.

KAPITEL IV

GENNEMFØRELSEN AF EU-TYPEGODKENDELSESPROCEDURERNE

Artikel 26

Almindelige bestemmelser om gennemførelsen af EU-typegodkendelsesprocedurerne

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 82 vedrørende ændring af bilag III og IX for at tage hensyn til den reguleringsmæssige og teknologiske udvikling ved at ajourføre procedurerne deri, for så vidt angår EU-typegodkendelse og etapevis typegodkendelse.

Informationspakken kan opbevares elektronisk. Den skal indeholde en indholdsfortegnelse med tydelig angivelse af alle sider og formatet for hvert dokument, og som kronologisk opregner eventuelle ændringer af EU-typegodkendelsen.

Den godkendende myndighed stiller informationspakken til rådighed i en periode på 10 år, efter at gyldigheden af den pågældende EU-typegodkendelse er ophørt.

Den godkendende myndighed anmoder de godkendende myndigheder, der har meddelt typegodkendelser for systemerne, komponenterne eller de separate tekniske enheder, om at handle i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2.

Artikel 27

Notifikation om meddelelse og ændring af, afslag på og inddragelse af EU-typegodkendelse

Artikel 28

EU-typegodkendelsesattest

Artikel 29

Særlige bestemmelser om EU-typegodkendelser af systemer, komponenter og separate tekniske enheder

På EU-typegodkendelsesattesten skal der i sådanne tilfælde anføres eventuelle begrænsninger i anvendelsen af komponenten eller den separate tekniske enhed, og de særlige forskrifter for at montere den pågældende komponent eller separate tekniske enhed i et køretøj skal angives.

Hvis komponenten eller den separate tekniske enhed er monteret i et køretøj, skal den godkendende myndighed på tidspunktet for godkendelse af køretøjet verificere, at komponenten eller den separate tekniske enhed stemmer overens med alle relevante begrænsninger i anvendelsen eller forskrifter for monteringen.

Artikel 30

Påkrævede prøvninger med henblik på EU-typegodkendelse

Artikel 31

Ordninger til sikring af produktionens overensstemmelse

I overensstemmelse med bilag IV skal den godkendende myndighed træffe de fornødne foranstaltninger til at udføre sådanne kontroller eller prøvninger med den hyppighed, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag II, eller, hvis der ikke er fastsat nogen hyppighed i disse retsakter, mindst én gang hvert tredje år.

Artikel 32

Gebyrer

Medlemsstaterne sikrer, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at dække omkostningerne til markedsovervågningsaktiviteter. Uden at det berører national ret, kan disse omkostninger dækkes via gebyrer, som kan opkræves af den medlemsstat, i hvilken køretøjerne bringes i omsætning.

KAPITEL V

ÆNDRINGER AF OG GYLDIGHED FOR EU-TYPEGODKENDELSER

Artikel 33

Almindelige bestemmelser om ændringer af EU-typegodkendelser

Den godkendende myndighed afgør, om denne ændring nødvendiggør ændring i form af enten en revision eller en udvidelse af EU-typegodkendelsen efter artikel 34, eller om ændringen kræver en ny EU-typegodkendelse.

Artikel 34

Revision og udvidelse af EU-typegodkendelser

I sådanne tilfælde skal den godkendende myndighed straks udstede de nødvendige rettelsesblade til informationspakken, idet hvert enkelt rettelsesblad mærkes tydeligt med ændringens art og datoen for den nye udstedelse, eller myndigheden skal udstede en konsolideret, ajourført version af informationspakken ledsaget af en detaljeret beskrivelse af ændringerne.

I tilfælde af en udvidelse udsteder den godkendende myndighed straks en ajourført EU-typegodkendelsesattest, der forsynes med et udvidelsesnummer, der stiger fortløbende i overensstemmelse med antallet af successive udvidelser, der allerede er meddelt. Godkendelsesattesten skal tydeligt angive årsagen til udvidelsen, datoerne for genudstedelse og, hvor det er relevant, gyldighedsperioden.

Artikel 35

Gyldighedens ophør

Hvis den godkendende myndighed foretager den verifikation, der er omhandlet i dette afsnits første stykke, er det ikke nødvendigt at gentage de i artikel 30 omhandlede prøvninger.

Inden for en måned efter modtagelse af den underretning, der er omhandlet i første afsnit, underretter den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse for den pågældende type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater herom.

For så vidt angår køretøjer skal underretningen omhandlet i nærværende stykkes første afsnit indeholde produktionsdatoen og køretøjets identifikationsnummer (»VIN-nummer«), som defineret i artikel 2, nr. 2), i Kommissionens forordning (EU) nr. 19/2011 ( 6 ), for det sidste køretøj, der er fremstillet.

KAPITEL VI

TYPEATTEST OG MÆRKNING

Artikel 36

Typeattest i papirformat

Typeattesten i papirformat skal i konkrete vendinger beskrive køretøjets vigtigste egenskaber samt dets tekniske ydeevne. Typeattesten i papirformat skal indeholde køretøjets produktionsdato. Typeattesten i papirformat skal udformes på en sådan måde, at forfalskning undgås.

Typeattesten i papirformat skal leveres gratis til køberen sammen med køretøjet. Dens levering må ikke gøres afhængig af en udtrykkelig anmodning eller af indsendelse af yderligere oplysninger til fabrikanten.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2. Den første sådanne gennemførelsesretsakt vedtages før den 1. september 2020.

Artikel 37

Typeattester i elektronisk format

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2. Den første sådanne gennemførelsesretsakt vedtages før den 1. september 2020.

Artikel 38

Fabrikantens foreskrevne og supplerende plader, mærkning og typegodkendelsesmærke på komponenter og separate tekniske enheder

Hvis et sådant typegodkendelsesmærke ikke er påkrævet, anbringer fabrikanten mindst sit handelsnavn eller varemærke samt typenummeret eller et identifikationsnummer på komponenten eller den separate tekniske enhed.

KAPITEL VII

NYE TEKNOLOGIER ELLER NYE PRINCIPPER

Artikel 39

Fritagelser for nye teknologier eller nye principper

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at afgøre, om den i dette stykkes første afsnit omhandlede tilladelse skal gives. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

EU-typegodkendelsens foreløbige karakter og begrænsede territoriale gyldighed skal fremgå af overskriften på EU-typegodkendelsesattesten og overskriften på typeattesten.

Køretøjer, der er fremstillet i overensstemmelse med den foreløbige EU-godkendelse, inden dens gyldighed ophørte, kan dog bringes i omsætning, registreres eller ibrugtages i enhver medlemsstat, der har accepteret den foreløbige EU-typegodkendelse i overensstemmelse med stk. 5.

Artikel 40

Efterfølgende tilpasning af retsakter

Hvis undtagelsen efter artikel 39 har relation til et FN-regulativ, foreslår Kommissionen en ændring af det relevante FN-regulativ efter den gældende procedure i overenskomsten af 1958 som revideret.

KAPITEL VIII

KØRETØJER FREMSTILLET I SMÅ SERIER

Artikel 41

EU-typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier

Artikel 42

National typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier

Artikel 43

Gyldigheden af en national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier

Den nationale myndighed i den anden medlemsstat tillader omsætningen, registreringen eller ibrugtagningen af et sådant køretøj, medmindre den har rimelig grund til at antage, at de nationale tekniske krav, efter hvilke køretøjstypen er godkendt, ikke svarer til dens egne krav.

KAPITEL IX

INDIVIDUELLE GODKENDELSER AF KØRETØJER

Artikel 44

Individuelle EU-godkendelser af køretøjer

Dette kapitel finder ikke anvendelse på ukomplette køretøjer.

Artikel 45

Nationale individuelle godkendelser af køretøjer

Artikel 46

Gyldighed af nationale individuelle godkendelser af køretøjer

Artikel 47

Særlige bestemmelser

KAPITEL X

TILGÆNGELIGGØRELSE PÅ MARKEDET, REGISTRERING ELLER IBRUGTAGNING

Artikel 48

Tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrugtagning af andre køretøjer end restkøretøjer

Registrering og ibrugtagning af ukomplette køretøjer kan afslås, så længe køretøjerne fortsat er ukomplette. Registrering og ibrugtagning af ukomplette køretøjer må ikke anvendes til at omgå anvendelsen af artikel 49.

Artikel 49

Tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrugtagning af restkøretøjer

Første afsnit finder kun anvendelse på køretøjer inden for Unionens område, der på produktionstidspunktet var omfattet af en gyldig EU-typegodkendelse, og som ikke var blevet registreret eller ibrugtaget, før den pågældende EU-typegodkendelse mistede sin gyldighed.

De berørte medlemsstater afgør inden for tre måneder efter modtagelse af en sådan ansøgning, om de tillader registrering eller ibrugtagning af køretøjerne inden for deres område, og i givet fald antallet af sådanne køretøjer.

Artikel 50

Tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af komponenter og separate tekniske enheder

KAPITEL XI

BESKYTTELSESKLAUSULER

Artikel 51

National vurdering vedrørende køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der mistænkes for at udgøre en alvorlig risiko eller for manglende overholdelse

Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en medlemsstat på grundlag af deres egne markedsovervågningsaktiviteter, eller på grundlag af oplysninger fra en godkendende myndighed eller en fabrikant eller på grundlag af klager har tilstrækkelig grund til at antage, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for varetagelsen af andre almene samfundshensyn omfattet af denne forordning eller ikke overholder kravene i denne forordning, skal de foretage en vurdering af den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed med hensyn til de relevante krav, der er fastsat i denne forordning. De relevante erhvervsdrivende og de relevante godkendende myndigheder skal samarbejde fuldt ud med markedsovervågningsmyndighederne, hvilket skal omfatte fremsendelse af resultaterne af alle relevante kontroller eller prøvninger udført i overensstemmelse med artikel 31.

Artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på risikovurderingen af den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed.

Artikel 52

Nationale procedurer vedrørende køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der udgør en alvorlig risiko eller ikke overholder kravene

Erhvervsdrivende skal i overensstemmelse med forpligtelserne fastsat i artikel 13-21 sikre, at der med hensyn til alle de pågældende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som vedkommende har bragt i omsætning, registreret eller ibrugtaget i Unionen, træffes alle passende korrigerende foranstaltninger.

Artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de i dette stykkes første afsnit omhandlede restriktive foranstaltninger.

Artikel 53

Korrigerende og restriktive foranstaltninger på EU-plan

De oplysninger, der gives, omfatter alle tilgængelige enkeltheder, navnlig de nødvendige data til identifikation af den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed, dens eller dets oprindelse, arten af den påståede manglende overholdelse og af den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale korrigerende og restriktive foranstaltninger samt de argumenter, som den relevante erhvervsdrivende har fremsat.

På grundlag af den i dette stykkes første afsnit omhandlede høring vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter for at fastlægge harmoniserede korrigerende eller restriktive foranstaltninger på EU-plan. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Kommissionen meddeler omgående den i andet afsnit omhandlede afgørelse til den eller de relevante erhvervsdrivende. Medlemsstaterne gennemfører sådanne retsakter straks og underretter Kommissionen herom.

Hvis Kommissionen finder, at en indberettet national foranstaltning er uberettiget, ophæver eller tilpasser den pågældende medlemsstat foranstaltningen i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse omhandlet i andet afsnit.

På grundlag af den i nærværende stykkes første afsnit omhandlede høring vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter for at fastlægge korrigerende eller restriktive foranstaltninger på EU-plan. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Kommissionen meddeler omgående den i andet afsnit omhandlede afgørelse til den eller de relevante erhvervsdrivende. Medlemsstaterne gennemfører straks sådanne retsakter og underretter Kommissionen herom.

Artikel 54

EU-typegodkendelse, der ikke overholder kravene

Kommissionen meddeler omgående den i første afsnit omhandlede afgørelse til de relevante erhvervsdrivende. Medlemsstaterne gennemfører sådanne retsakter straks og underretter Kommissionen herom.

På grundlag af høringerne omhandlet i dette stykkes første afsnit vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt for at træffe beslutning om nægtelse af anerkendelsen af den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede typegodkendelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtager efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Artikel 55

Omsætning og ibrugtagning af dele eller udstyr, der kan udgøre en alvorlig risiko for væsentlige systemers korrekte funktion

Disse krav kan baseres på de retsakter, der er opført i bilag II, eller kan bestå i, at der foretages en sammenligning mellem delenes eller udstyrets miljø- eller sikkerhedspræstationer og de originale deles og det originale udstyrs miljø- eller sikkerhedspræstationer, alt efter hvad der er relevant. I begge tilfælde skal kravene sikre, at delene eller udstyret ikke hæmmer funktionen af de systemer, der er væsentlige for køretøjets sikkerhed eller for dets miljøpræstationer.

Med henblik på denne artikel forstås ved »originale dele eller originalt udstyr« dele eller udstyr, der er fremstillet i overensstemmelse med de specifikationer og produktionsstandarder, som køretøjsfabrikanten har fastlagt for samlingen af det pågældende køretøj.

Artikel 56

Relaterede krav til dele eller udstyr, der kan udgøre en alvorlig risiko for væsentlige systemers korrekte funktion

Den godkendende myndighed tillader omsætning og ibrugtagning af delene eller udstyret, hvis den under hensyntagen til den i denne artikels stk. 1 omhandlede prøvningsrapport og anden dokumentation finder, at de pågældende dele eller det pågældende udstyr overholder kravene omhandlet i artikel 55, stk. 3.

Den godkendende myndighed udsteder straks en tilladelsesattest til fabrikanten.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger modellen og nummereringssystemet for den i dette stykkes tredje afsnit omhandlede tilladelsesattest. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Fabrikanten skal sikre, at delene eller udstyret fremstilles og fortsætter med at blive fremstillet under de betingelser, hvorunder tilladelsen er udstedt.

Hvis den godkendende myndighed finder, at betingelserne for at udstede tilladelsen ikke længere er opfyldt, anmoder myndigheden fabrikanten om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at delene eller udstyret bringes i overensstemmelse. Den inddrager om nødvendigt tilladelsen.

KAPITEL XII

INTERNATIONALE REGULATIVER

Artikel 57

FN-regulativer, der er påkrævede for EU-typegodkendelse

Disse delegerede retsakter specificerer datoerne, fra hvilke anvendelse af det pågældende FN-regulativ eller de pågældende ændringer skal være obligatorisk, og omfatter, hvor det er relevant, overgangsbestemmelser og, hvis det er relevant med henblik på EU-typegodkendelse, første registrering og ibrugtagning af køretøjer og tilgængeliggørelse på markedet af systemer, komponenter og separate tekniske enheder.

Artikel 58

FN-regulativers ækvivalens med henblik på EU-typegodkendelse

KAPITEL XIII

LEVERING AF TEKNISKE OPLYSNINGER

Artikel 59

Oplysninger beregnet for brugerne

Artikel 60

Oplysninger beregnet for fabrikanter

Fabrikanter af køretøjer kan pålægge de fabrikanter af systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr en bindende aftale om fortrolig behandling af oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige, herunder oplysninger vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder.

KAPITEL XIV

ADGANG TIL INFORMATIONER FRA KØRETØJETS OBD OG REPARATIONS- OG VEDLIGEHOLDELSESINFORMATIONER OM KØRETØJER

Artikel 61

Fabrikantens forpligtelse til at give informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

Fabrikanten stiller en standardiseret, sikker teletjeneste til rådighed for at sætte uafhængige reparatører i stand til at udføre indgreb, der kræver adgang til køretøjernes sikkerhedssystem.

Informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationerne om køretøjer gøres tilgængelige på fabrikanternes websteder i et standardiseret format eller, hvis dette på grund af oplysningerne karakter ikke er muligt, i et andet passende format. For andre uafhængige aktører end reparatører gives oplysningerne også i et maskinlæsbart format, der kan behandles elektronisk med almindeligt tilgængelige IT-værktøjer og software, og som gør det muligt for uafhængige aktører at udføre den opgave, der er forbundet med deres virksomhed, i forsyningskæden på eftermarkedet.

Fabrikanter stiller eventuelle efterfølgende ændringer af eller supplementer til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer til rådighed på deres websted, så snart de stilles til rådighed for autoriserede reparatører.

Artikel 62

Forpligtelser i forhold til indehavere af flere typegodkendelser

Artikel 63

Gebyrer for adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

Udover tidsbaseret adgang kan fabrikanterne tilbyde transaktionsbaseret adgang, hvor der opkræves gebyrer pr. transaktion og ikke på grundlag af varigheden af den periode, hvor adgang gives.

Hvis fabrikanten tilbyder begge adgangssystemer, vælger uafhængige reparatører adgangssystemer, der kan være enten tidsbaserede eller transaktionsbaserede.

Artikel 64

Dokumentation for overholdelse af forpligtelser vedrørende informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

Artikel 65

Overholdelse af forpligtelserne vedrørende adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

Disse foranstaltninger kan omfatte inddragelse eller suspension af typegodkendelsen, bøder eller andre foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 84.

Artikel 66

Forummet om adgang til køretøjsinformationer

Det udøver sin virksomhed i overensstemmelse med bilag X til nærværende forordning.

Kommissionen kan beslutte at holde forummet om adgang til køretøjsinformationers drøftelser og resultater fortrolige.

KAPITEL XV

VURDERING, UDPEGELSE, NOTIFIKATION OG OVERVÅGNING AF TEKNISKE TJENESTER

Artikel 67

Typegodkendende myndighed med ansvar for tekniske tjenester

Peerevalueringer omfatter de vurderinger af tekniske tjenesters samlede eller delvise drift, som de typegodkendende myndigheder har foretaget i overensstemmelse med artikel 73, stk. 4, herunder vurderinger af personalets kompetencer, korrektheden af prøvnings- og inspektionsmetoden og korrektheden af prøvningsresultater på grundlag af et defineret anvendelsesområde for de retsakter, der er opført i bilag II, del I.

Aktiviteter i forbindelse med vurdering og overvågning af tekniske tjenester, der kun beskæftiger sig med nationale individuelle godkendelser meddelt i overensstemmelse med artikel 45 eller med nationale typegodkendelser af køretøjer fremstillet i små serier meddelt i overensstemmelse med artikel 42, er undtaget fra peerevaluering.

Typegodkendende myndigheders vurderinger af akkrediterede tekniske tjenester er undtaget fra peerevaluering.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger modellen for afgivelse af oplysninger om medlemsstaternes procedurer som omhandlet i nærværende stykkes første afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Kommissionen kan beslutte at deltage i peerevalueringsholdet på grundlag af en risikoanalyse.

Peerevalueringen foretages under ansvar af den godkendende myndighed, som er genstand for evalueringen, og omfatter et besøg på lokaliteterne hos en teknisk tjeneste, der udvælges af peerevalueringsholdet.

Typegodkendende myndigheder, der ikke er underkastet peerevaluering i henhold til stk. 3, deltager ikke i nogen af aktiviteterne vedrørende peerevalueringsholdet.

Artikel 68

Udpegelse af tekniske tjenester

Artikel 69

Tekniske tjenesters uafhængighed

En organisation eller et organ, der tilhører en brancheorganisation eller erhvervssammenslutning, som repræsenterer virksomheder, der er involveret i udformning, fremstilling, levering eller vedligeholdelse af de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som organisationen eller organet vurderer, prøver eller inspicerer, kan anses for at opfylde de i første afsnit omhandlede krav, forudsat at dets uafhængighed og fravær af enhver interessekonflikt er påvist for den typegodkendende myndighed i den relevante medlemsstat.

Artikel 70

Tekniske tjenesters kompetencer

Artikel 71

Dattervirksomheder af og underentreprise i tilknytning til tekniske tjenester

Artikel 72

Fabrikantens interne tekniske tjeneste

Artikel 73

Vurdering og udpegelse af tekniske tjenester

Hvis den tekniske tjeneste anmoder om at blive udpeget i en anden medlemsstat end den, hvori den er etableret, skal en af repræsentanterne fra det fælles vurderingshold være fra den typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvori den tekniske tjeneste er etableret, medmindre den pågældende typegodkendende myndighed beslutter ikke at deltage i det fælles vurderingshold.

Det fælles vurderingshold deltager i vurderingen af den ansøgende tekniske tjeneste, herunder vurderingen på stedet. Den udpegende typegodkendende myndighed i den medlemsstat, hvor den ansøgende tekniske tjeneste har anmodet om at blive udpeget, yder det fælles vurderingshold al nødvendig bistand og giver rettidig adgang til al dokumentation, der er nødvendig for at vurdere den ansøgende tekniske tjeneste.

Artikel 74

Notifikation til Kommissionen vedrørende udpegelsen af tekniske tjenester

Sådan notifikation foretages forud for de udpegede tekniske tjenesters gennemførelse af enhver aktivitet som omhandlet i artikel 68, stk. 1.

Artikel 75

Ændring og fornyelse af udpegelsen af tekniske tjenester

Den typegodkendende myndighed underretter omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstaters typegodkendende myndigheder om enhver begrænsning, suspension eller inddragelse af en udpegelse.

Kommissionen ajourfører listen omhandlet i artikel 74, stk. 3, i overensstemmelse hermed.

Senest to måneder efter, at den har givet meddelelse om ændring af udpegelsen, indsender den typegodkendende myndighed en rapport om sine resultater vedrørende den manglende overholdelse til Kommissionen og de øvrige typegodkendende myndigheder. Hvis det er nødvendigt for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau for køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der allerede er bragt i omsætning, giver den udpegende typegodkendende myndighed de pågældende typegodkendende myndigheder instrukser om inden for en rimelig frist at suspendere eller inddrage alle attester, der er uretmæssigt udstedt.

Udvidelser af anvendelsesområdet for den tekniske tjenestes udpegelse alene for de retsakter, der er opført i bilag II, kan foretages i overensstemmelse med fremgangsmåden fastsat i tillæg 2 til bilag III og med forbehold af den notifikation, der er omhandlet i artikel 74.

Artikel 76

Overvågning af tekniske tjenester

Nærværende stykkes første afsnit finder ikke anvendelse på aktiviteter, der udføres af tekniske tjenester, som overvåges af akkrediteringsorganer i overensstemmelse med artikel 67, stk. 1, med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 68-72, artikel 80 og 81 og tillæg 2 til bilag III.

Tekniske tjenester forelægger på anmodning alle de relevante oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for, at den pågældende udpegende typegodkendende myndighed eller det pågældende nationale akkrediteringsorgan kan verificere overholdelsen af disse krav.

Tekniske tjenester underretter straks den udpegende typegodkendende myndighed eller det pågældende nationale akkrediteringsorgan om eventuelle ændringer, navnlig for så vidt angår deres personale, faciliteter, dattervirksomheder eller underentreprenører, som kan påvirke overensstemmelsen med de krav, der er fastsat i artikel 68-72, artikel 80 og 81 og tillæg 2 til bilag III, eller deres evne til at udføre overensstemmelsesvurderingsopgaver, der vedrører de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, for hvilke de er blevet udpeget.

Hvor den pågældende typegodkendende myndighed anerkender en legitim grund, underretter den Kommissionen herom.

Kommissionen hører medlemsstaterne straks. På grundlag af høringen vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter for at fastslå, om den legitime grund er berettiget eller ej. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2.

Den tekniske tjeneste og den udpegende typegodkendende myndighed kan anmode om, at enhver oplysning, der fremsendes til den typegodkendende myndighed i en anden medlemsstat eller til Kommissionen, behandles fortroligt.

Senest to måneder efter afslutningen af denne vurdering af den tekniske tjeneste aflægger hver medlemsstat rapport til Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sine overvågningsaktiviteter. Disse rapporter skal indeholde en sammenfatning af vurderingerne, som gøres offentligt tilgængelig.

Artikel 77

Anfægtelse af tekniske tjenesters kompetencer

Kommissionen undersøger den tekniske tjenestes ansvar, hvis det er påvist, eller hvis der er berettiget grund til at antage, at en typegodkendelse er udstedt på grundlag af urigtige oplysninger, at prøvningsresultater er blevet forfalsket, eller at oplysninger eller tekniske specifikationer, som ville have ført til afslag på meddelelse af typegodkendelse, er blevet tilbageholdt.

Kommissionen anmoder medlemsstaten om at træffe restriktive foranstaltninger, herunder begrænsning, suspension eller inddragelse af udpegelsen, hvis det er nødvendigt.

Hvis en medlemsstat ikke træffer de nødvendige restriktive foranstaltninger, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter for at beslutte at begrænse, suspendere eller inddrage udpegelsen af den pågældende tekniske tjeneste. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 83, stk. 2. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat om disse gennemførelsesretsakter og ajourfører de offentliggjorte oplysninger omhandlet i artikel 74, stk. 3, i overensstemmelse hermed.

Artikel 78

Udveksling af oplysninger om vurdering, udpegelse og overvågning af tekniske tjenester

Udvekslingen af oplysninger koordineres af forummet.

Artikel 79

Samarbejde med nationale akkrediteringsorganer

Artikel 80

Tekniske tjenesters operationelle forpligtelser

Artikel 81

Tekniske tjenestes oplysningspligter

KAPITEL XVI

DELEGEREDE BEFØJELSER OG GENNEMFØRELSESBEFØJELSER

Artikel 82

Udøvelse af de delegerede beføjelser

Artikel 83

Udvalgsprocedure

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

KAPITEL XVII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 84

Sanktioner

Artikel 85

Administrative bøder til støtte for korrigerende og restriktive foranstaltninger på EU-plan

De administrative bøder, som Kommissionen pålægger, kumuleres ikke med de sanktioner, der af medlemsstaterne er pålagt i henhold til artikel 84 for samme overtrædelse. De administrative bøder, som Kommissionen pålægger, må ikke overstige 30 000  EUR pr. køretøj, system, komponent eller separat tekniske enhed, der ikke overholder kravene.

Kommissionen kan ikke over for en erhvervsdrivende indlede, på ny påbegynde eller fortsætte en procedure i henhold til nærværende artikel vedrørende overtrædelser af denne forordning, for hvilke den pågældende erhvervsdrivende er blevet pålagt en sanktion, eller med hensyn til hvilke den pågældende erhvervsdrivende i henhold til artikel 84 er blevet erklæret ansvarsfri ved en tidligere afgørelse, der ikke længere kan anfægtes.

Artikel 86

Ændringer af forordning (EF) nr. 715/2007

Artikel 87

Ændringer af forordning (EF) nr. 595/2009

Artikel 88

Ophævelse af direktiv 2007/46/EF

Direktiv 2007/46/EF ophæves med virkning fra den 1. september 2020.

Henvisninger til direktiv 2007/46/EF gælder som henvisninger til denne forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag XI, punkt 3, til denne forordning.

Artikel 89

Overgangsbestemmelser

Udpegelsen af tekniske tjenester, der allerede er udpeget, før 4. juli 2018, fornyes inden den 5. juli 2022, hvis de tekniske tjenester opfylder de relevante krav i denne forordning.

Gyldigheden af udpegelsen af tekniske tjenester, der er foretaget inden den 4. juli 2018, ophører senest den 5. juli 2022.

Artikel 90

Rapportering

Artikel 91

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 1. september 2020.

Fra den 5. juli 2020 må de nationale myndigheder, hvis en fabrikant anmoder om sådan godkendelse, dog ikke afslå at meddele EU-typegodkendelse eller national typegodkendelse for en ny type køretøj eller forbyde registrering, omsætning eller ibrugtagning af et nyt køretøj, såfremt det pågældende køretøj er i overensstemmelse med denne forordning.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

---

LISTE OVER BILAG

Bilag I	Almindelige definitioner, kriterier for køretøjsklassificering, køretøjstyper og karrosserityper
Tillæg 1:	Procedure til kontrol af, om et køretøj kan klassificeres som terrængående (off-road)
Tillæg 2:	Tal til supplering af koderne for de forskellige karrosseriarter
Bilag II	Krav i forbindelse med EU-typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder
Del I	Retsakter, der finder anvendelse i forbindelse med EU-typegodkendelse af køretøjer, der fremstilles i ubegrænsede serier
Tillæg 1:	Retsakter, der finder anvendelse i forbindelse med EU-typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier i henhold til artikel 41
Tillæg 2:	Krav til individuel EU-godkendelse af et køretøj i henhold til artikel 44
Del II	Liste over FN-regulativer, der anerkendes som alternativ til de direktiver eller forordninger, der er omhandlet i del I
Del III	Liste over retsakter, der fastlægger kravene i forbindelse med EU-typegodkendelse af køretøjer til særlig anvendelse
Tillæg 1:	Campingbiler, ambulancer og rustvogne
Tillæg 2:	Pansrede køretøjer
Tillæg 3:	Køretøjer med adgang for kørestole
Tillæg 4:	Andre køretøjer til særlig anvendelse (herunder særlig gruppe, køretøj til flere slags udstyr og campingvogne)
Tillæg 5:	Mobilkraner
Tillæg 6:	Køretøjer til særtransport
Bilag III	Procedurer, som skal følges ved EU-typegodkendelse
Tillæg 1:	Standarder, som tekniske tjenester omhandlet i artikel 68 skal overholde
Tillæg 2:	Procedure for vurdering af de tekniske tjenester
Bilag IV	Procedurer i forbindelse med produktionens overensstemmelse
Bilag V	Grænser for små serier og restkøretøjer
Bilag VI	Fortegnelse over dele eller udstyr, der kan udgøre en betydelig risiko for den korrekte funktion af systemer, der er afgørende for køretøjets sikkerhed eller dets miljøpræstationer, krav til sådanne deles eller udstyrs præstationer, relevante prøvningsprocedurer, bestemmelser om mærkning og emballering
Bilag VII	Retsakter, med hensyn til hvilke en fabrikant kan udpeges som teknisk tjeneste
Tillæg:	Udpegelse af en intern teknisk tjeneste hos en fabrikant som teknisk tjeneste og underentreprise
Bilag VIII	Betingelser for fabrikanters eller tekniske tjenesters brug af virtuelle prøvningsmetoder
Tillæg 1:	Almindelige betingelser for anvendelse af virtuelle prøvningsmetoder
Tillæg 2:	Særlige betingelser for anvendelse af virtuelle prøvningsmetoder
Tillæg 3:	Valideringsproces
Bilag IX	Procedurer, som skal følges ved etapevis typegodkendelse
Tillæg:	Model for supplerende fabrikationsplade
Bilag X	Adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer
Tillæg 1:	Fabrikantens attest om adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer
Tillæg 2:	Informationer fra køretøjets OBD
Bilag XI	Sammenligningstabel

---

BILAG I

ALMINDELIGE DEFINITIONER, KRITERIER FOR KØRETØJSKLASSIFICERING, KØRETØJSTYPER OG KARROSSERITYPER

INDLEDENDE DEL

Definitioner og almindelige bestemmelser

1.   Definitioner

1.1.	Ved »siddeplads« forstås enhver plads, hvor der kan sidde én person, der mindst er så stor som: a)  en dukke svarende til den 50. percentil for en mand, hvis der er tale om føreren. b)  en dukke svarende til den 5. percentil for en kvinde i alle andre tilfælde.

1.2.	Ved »sæde« forstås en komplet konstruktion, uanset om den er en integreret del af køretøjets konstruktion eller ej, med sædeudstyr og beregnet til at tjene som siddeplads for en person. Et sæde omfatter både et enkeltsæde og et bænkesæde samt foldesæder og udtagelige sæder.

1.3.	Ved »gods« forstås først og fremmest alle ting, der kan flyttes. Betegnelsen omfatter produkter i løs vægt, fremstillede varer, væsker, levende dyr, afgrøder og udelelig last.

1.4.	Ved »totalmasse« forstås »teknisk tilladt totalmasse«.

2.   Almindelige bestemmelser

2.1.   Antal siddepladser

2.1.1.

Kravene med hensyn til antallet af siddepladser finder anvendelse på sæder, der er udformet til anvendelse, når køretøjet kører på vejen.

2.1.2.

De finder ikke anvendelse på sæder, der er udformet til anvendelse, når køretøjet er stillestående, og som er tydeligt afmærket for brugerne, enten ved hjælp af et piktogram eller et skilt med en egnet tekst.

2.1.3.

Følgende krav finder anvendelse ved tælling af siddepladser: a)  Hvert enkeltsæde tælles som én siddeplads b)  Hvis der er tale om et bænkesæde, tælles enhver sektion af sædet med en bredde på mindst 400 mm målt i sædehyndens højde som en siddeplads. Denne betingelse er ikke til hinder for, at fabrikanten kan anvende de almindelige bestemmelser i punkt 1.1. c)  En sektion som omhandlet i litra b) tælles ikke som en siddeplads, hvis: i)  bænkesædet omfatter dele, der forhindrer dukkens underside i at sidde på en naturlig måde — for eksempel: tilstedeværelsen af en fastgjort konsolboks, et ikke beklædt område eller indvendigt sædeudstyr, der bryder den nominelle sædeflade ii)  vognbundens konstruktion umiddelbart foran en teoretisk siddeplads (f.eks. tilstedeværelsen af en kardantunnel) forhindrer, at dukkens fødder kan placeres på en naturlig måde.

2.1.4.

For så vidt angår køretøjer, der er omfattet af FN-regulativ nr. 66 og 107, afstemmes den dimension, der er omhandlet i punkt 2.1.3, litra b), med den nødvendige mindsteplads til én person i de forskellige klasser af køretøjer.

2.1.5.

Når der i et køretøj findes sædeforankringer for et udtageligt sæde, tælles det udtagelige sæde med ved bestemmelsen af antallet af siddepladser.

2.1.6.

Et område beregnet til kørestol med bruger anses for at være én siddeplads. 2.1.6.1. Nærværende bestemmelse berører ikke kravene i punkt 3.6.1 og 3.7 i bilag 8 til FN-regulativ nr. 107.

2.2.   Totalmasse

2.2.1.

Hvis der er tale om en sættevognstrækker, skal totalmassen ved klassificering af køretøjet omfatte den totale masse af sættevognen, som bæres af sættevognens skammelkobling.

2.2.2.

Hvis et motorkøretøj kan trække en kærre eller et påhængskøretøj med trækstang, omfatter totalmassen til klassificering af motorkøretøjet den maksimale masse, der overføres af koblingen til det trækkende køretøj.

2.2.3.

Hvis der er tale om en sættevogn, en kærre eller et påhængskøretøj med trækstang, skal den totalmasse, der anvendes ved klassificering af køretøjet, svare til den totale masse, der overføres til jorden af hjulene på en aksel eller gruppe af aksler, når påhængskøretøjet et koblet til det trækkende køretøj.

2.2.4.

Hvis der anvendes en dolly, skal totalmassen ved klassificering af køretøjet omfatte den totale masse af sættevognen, som bæres af skammelkoblingen.

2.3.   Særligt udstyr

2.3.1.

Køretøjer, der fra starten er forsynet med fast udstyr såsom maskiner eller apparater, anses for at være i klasse N eller O.

2.4.   Enheder

2.4.1.

Medmindre andet er angivet, skal alle måleenheder og tilhørende symboler være i overensstemmelse med Rådets direktiv 80/181/EØF ( 8 ).

3.   Klassificering i køretøjsklasser

3.1.	Fabrikanten er ansvarlig for klassificering af et køretøj i en bestemt klasse. Med henblik herpå skal alle relevante kriterier beskrevet i dette bilag være opfyldt.

3.2.	Den godkendende myndighed kan anmode fabrikanten om relevante yderligere oplysninger for at godtgøre, at en køretøjstype skal klassificeres som et køretøj til særlig anvendelse i den særlige gruppe (»SG-kode«).

DEL A

Kriterier for klassificering af køretøjer

1.   Køretøjsklasser

Med hensyn til EU-typegodkendelse og national typegodkendelse samt individuel godkendelse af køretøjer såvel i EU-regi som i nationalt regi klassificeres køretøjer i overensstemmelse med den i artikel 4 omhandlede klassifikation:

Godkendelse kan kun meddeles for de klasser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1.

2.   Underklasser

2.1.   Terrængående (off-road) køretøjer

Ved et »terrængående (off-road) køretøj« forstås et køretøj i enten klasse M eller N med særlige tekniske karakteristika, der gør det muligt at anvende det uden for de normale veje.

For disse klasser af køretøjer tilføjes bogstavet »G« som suffiks til det bogstav og det tal, der identificerer køretøjsklassen.

Kriterierne for underopdeling af køretøjer som terrængående (off-road) køretøjer er angivet nærmere i denne dels punkt 4.

2.2.   Køretøjer til særlig anvendelse

2.2.1.

For ukomplette køretøjer, der er beregnet til at indgå i underklassen køretøjer til særlig anvendelse, tilføjes bogstavet »S« som suffiks til det bogstav og det tal, der identificerer køretøjsklassen. De forskellige typer af køretøjer til særlig anvendelse er defineret og opført i punkt 5.

2.3.   Terrængående (off-road) køretøjer til særlig anvendelse

2.3.1.

Ved »terrængående (off-road) køretøj til særlig anvendelse« forstås et køretøj, der hører ind under enten klasse M eller N og har de særlige tekniske karakteristika, der er omhandlet i punkt 2.1 og 2.2. For disse klasser af køretøjer tilføjes bogstavet »G« som suffiks til det bogstav og det tal, der identificerer køretøjsklassen. Desuden tilføjes bogstavet »S« som andet suffiks for ukomplette køretøjer, der er beregnet til at indgå i underklassen køretøjer til særlig anvendelse.

3.   Kriterier for klassificering af køretøjer i klasse N

3.1.	Klassificeringen af et køretøj i klasse N skal baseres på køretøjets tekniske karakteristika som omhandlet i punkt 3.2-3.6.

3.2.	I princippet skal det eller de rum, hvor alle siddepladserne befinder sig, være fuldstændig adskilt fra lastarealet.

3.3.	Som undtagelse fra kravene i punkt 3.2 kan personer og gods transporteres i samme rum, hvis lastarealet er udstyret med fastgørelsesanordninger udformet til at beskytte passagerer mod forskubning af lasten under kørslen, herunder ved hård opbremsning og svingning.

3.4.

Fastgørelsesanordninger — fastsurringsanordninger — der er beregnet til fastgørelse af lasten som påkrævet i punkt 3.3 samt adskillelsesanordninger beregnet til køretøjer på indtil 7,5 ton, skal udformes i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 3 og 4 i international standard ISO 27956:2009 »Road vehicles — securing of cargo in delivery vans — Requirements and test methods«. 3.4.1. Kravene omhandlet i punkt 3.4 kan verificeres i form af en erklæring om overensstemmelse afgivet af fabrikanten. 3.4.2. Som et alternativ til kravene i punkt 3.4 kan fabrikanten over for den godkendende myndighed på tilfredsstillende vis påvise, at de monterede fastgørelsesanordninger viser et ækvivalent beskyttelsesniveau i forhold til niveauet i nævnte standard.

3.5.	Antallet af siddepladser, eksklusive førerens siddeplads, må ikke overstige: a)  6, hvis der er tale om N1-køretøjer b)  8, hvis der er tale om N2- eller N3-køretøjer.

3.6.

Køretøjerne skal have en lastkapacitet svarende til eller større end passagerkapaciteten udtrykt i kg. 3.6.1. Med henblik herpå skal følgende ligninger være opfyldt i alle konfigurationer, navnlig når alle siddepladser er besat: a)  Når N = 0: P – M ≥ 100 kg b)  Når 0 < N ≤ 2: P – (M + N × 68) ≥ 150 kg c)  Når N > 2: P – (M + N × 68) ≥ N × 68 hvor bogstaverne har følgende betydning: »P« er den teknisk tilladte totalmasse »M« er massen i køreklar stand »N« er antallet af siddepladser foruden førerens. 3.6.2. Massen af udstyr monteret på køretøjet for at rumme gods (f.eks. tank, karrosseri osv.), for at håndtere gods (f.eks. kran, lift osv.) og for at fastgøre gods (f.eks. anordning til fastgørelse af last) skal være inkluderet i M. 3.6.3. Massen af udstyr, som ikke anvendes til det i punkt 3.6.2 omhandlede formål (som f.eks. en kompressor, et spil, en elgenerator, sendeudstyr osv.), er ikke inkluderet i M for så vidt angår anvendelsen af den i punkt 3.6.1 omhandlede formel.

3.7.	Kravene omhandlet i punkt 3.2-3.6 skal være opfyldt for alle varianter og versioner inden for køretøjstypen.

3.8.

Kriterier for klassificering af køretøjer i klasse N1. 3.8.1. Et køretøj klassificeres som N1, når alle de relevante kriterier er opfyldt. Hvis et eller flere kriterier ikke er opfyldt, klassificeres køretøjet som M1. 3.8.2. Ud over de almindelige kriterier omhandlet i punkt 3.2-3.6 skal de kriterier, der er angivet i nærværende punkt, opfyldes ved klassificering af køretøjer, hvor rummet, hvor føreren befinder sig, og lasten er placeret i samme enhed (dvs. karosseri »BB«). 3.8.2.1. Det forhold, at der er monteret en hel eller delvis væg eller adskillelse mellem en sæderække og lastarealet, fritager ikke fra forpligtelsen til at opfylde de krævede kriterier. 3.8.2.2. Kriterierne er som følger: a)  indlæsning af gods skal kunne finde sted gennem en bagdør, en hækklap eller en sidedør, der er udformet og konstrueret til dette formål b)  hvis der er tale om en bagdør eller en hækklap, skal lasteåbningen opfylde følgende krav: i)  hvis køretøjet kun er udstyret med én række sæder eller kun med førersædet, skal lasteåbningens højde være mindst 600 mm ii)  hvis køretøjet er udstyret med to eller flere sæderækker, skal lasteåbningens højde være mindst 800 mm, og åbningens areal skal mindst være 12 800  cm2 c)  Lastarealet skal opfylde følgende krav: Ved »lastareal« forstås den del af køretøjet, der befinder sig bag ved sæderækken/sæderækkerne eller bag ved førersædet, hvis køretøjet kun er udstyret med et førersæde. i)  lastarealets overflade skal i det store og hele være plant ii)  hvis køretøjet kun er udstyret med én række sæder eller med et sæde, skal lastarealets længde være mindst 40 % af akselafstanden. iii)  hvis køretøjet er udstyret med to eller flere sæderækker, skal lastarealets længde være mindst 30 % af akselafstanden. Hvis sæderne i den bageste sæderække let kan udtages af køretøjet uden brug af specialværktøj, skal kravene med hensyn til lastarealets længde være opfyldt i forhold til alle sæder monteret i køretøjet iv)  kravene med hensyn til lastarealets længde skal være opfyldt, når sæderne i forreste eller i givet fald bageste sæderække er opretstående i deres normale brugsposition. 3.8.2.3. Særlige betingelser for målinger 3.8.2.3.1.   Definitioner a)  Ved »lasteåbningens højde« forstås den lodrette afstand mellem to horisontale planer, der tangerer henholdsvis det højeste punkt i døråbningens underside og det laveste punkt i dens overside. b)  Ved »lasteåbningens flade« forstås den største flade af den retvinklede projektion på et vertikalt plan vinkelret på køretøjets midterlinje af den størst mulige åbning, når bagdør(e) eller hækklap er helt åbne. c)  Ved »akselafstand« forstås med henblik på anvendelsen af formlerne i punkt 3.8.2.2 og 3.8.3.1 afstanden mellem: i)  forakslens midterlinje og den anden aksels midterlinje, hvis der er tale om et køretøj med to aksler, eller ii)  forakslens midterlinje og midterlinjen af en virtuel aksel med lige stor afstand til anden og tredje aksel, hvis der er tale om et køretøj med tre aksler. 3.8.2.3.2.   Justering af sæder a)  Sæderne justeres til deres bageste og yderste positioner. b)  Ryglænet skal, hvis det er justerbart, justeres, så det passer til den tredimensionale H-punkt-maskine med en torsovinkel på 25 grader. c)  Hvis ryglænet ikke kan justeres, skal det befinde sig i den af fabrikanten udformede position. d)  Hvis sædet kan højdejusteres, justeres det til laveste position. 3.8.2.3.3.   Forhold ved køretøjet a)  Køretøjet skal være lastet til sin totalmasse. b)  Køretøjets hjul skal vende lige fremad. 3.8.2.3.4. Kravene i punkt 3.8.2.3.2 finder ikke anvendelse, hvis køretøjet er udstyret med en væg eller adskillelse. 3.8.2.3.5. Måling af lastarealets længde a)  Hvis køretøjet ikke er udstyret med en adskillelse eller en væg, måles længden fra et vertikalt plan, der tangerer det bageste, yderste punkt af ryglænets overside, til det bageste indvendige panel eller dør eller hækklap i lukket stilling. b)  Hvis køretøjet er udstyret med en adskillelse eller en væg, måles længden fra et vertikalt plan, der tangerer det bageste, yderste punkt af adskillelsen eller væggen, til henholdsvis det bageste indvendige panel eller dør eller hækklap i lukket stilling. c)  Kravene med hensyn til længde skal være opfyldt mindst langs en horisontal linje beliggende i det langsgående vertikale plan, der går gennem køretøjets midterlinje, i niveau med gulvet i lastarealet. 3.8.3. Ud over de almindelige kriterier omhandlet i punkt 3.2-3.6 skal de kriterier, der er angivet i nærværende punkt, opfyldes ved klassificering af køretøjer, hvor rummet, hvor føreren befinder sig, og lasten ikke er placeret i samme enhed (dvs. karosseri »BE«). 3.8.3.1. Hvis køretøjet er udstyret med et lukket karrosseri, gælder følgende: a)  indlæsning af gods skal kunne finde sted gennem en bagdør, en hækklap eller et panel eller på anden måde b)  lasteåbningens mindstehøjde skal være mindst 800 mm, og åbningen skal have en flade på mindst 12 800  cm2 c)  lastarealets mindstelængde skal være mindst 40 % af akselafstanden. 3.8.3.2. Hvis køretøjet er udstyret med et åbent lastareal, er det kun bestemmelserne i punkt 3.8.3.1, litra a) og c), der finder anvendelse. 3.8.3.3. For så vidt angår bestemmelserne omhandlet i punkt 3.8.3 finder definitionerne i punkt 3.8.2.3.1 anvendelse. 3.8.3.4. Kravene med hensyn til lastarealets længde skal dog være opfyldt langs en horisontal linje beliggende i det langsgående vertikale plan, der går gennem køretøjets midterlinje, i niveau med gulvet i lastarealet.

4.   Kriterier for klassificering af køretøjer i underklassen terrængående (off-road) køretøjer

4.1.

Køretøjer i klasse M1 og N1 klassificeres i underklassen terrængående (off-road) køretøjer, hvis de samtidigt opfylder følgende betingelser: a)  mindst én foraksel og mindst én bagaksel er udformet til at trække samtidig, uanset om trækket på den ene aksel kan frakobles b)  køretøjerne er udstyret med mindst én differentialespærre eller mekanisme med tilsvarende virkning c)  køretøjet kan forcere en stigning på mindst 25 % som enkeltkøretøj d)  køretøjet skal opfylde fem af følgende seks krav: i)  en mindste frigangsvinkel fortil på 25 grader ii)  en mindste frigangsvinkel bagtil på 20 grader iii)  en rampevinkel på mindst 20 grader iv)  en frihøjde under forakslen på mindst 180 mm v)  en frihøjde under bagakslen på mindst 180 mm vi)  en frihøjde mellem akslerne på mindst 200 mm.

4.2.

Køretøjer i klasse M2, N2 eller M3 med en totalmasse på ikke over 12 ton klassificeres i underklassen terrængående (off-road) køretøjer, hvis de opfylder enten betingelsen i litra a) eller betingelserne i både litra b) og c): a)  alle køretøjernes aksler trækker samtidigt, uanset om trækket på en eller flere drivaksler kan frakobles b)  i)  mindst én foraksel og mindst én bagaksel er udformet til at trække samtidigt, uanset om trækket på den ene aksel kan frakobles ii)  køretøjerne er udstyret med mindst én differentialespærre eller mekanisme med samme virkning iii)  køretøjerne kan forcere en stigning på 25 % som enkeltkøretøj. c)  køretøjerne opfylder mindst fem af følgende seks krav, hvis deres totalmasse ikke overstiger 7,5 ton, og mindst fire af kravene, hvis deres totalmasse er over 7,5 ton: i)  en mindste frigangsvinkel fortil på 25 grader ii)  en mindste frigangsvinkel bagtil på 25 grader iii)  en rampevinkel på mindst 25 grader iv)  en frihøjde under forakslen på mindst 250 mm v)  en frihøjde mellem akslerne på mindst 300 mm vi)  en frihøjde under bagakslen på mindst 250 mm.

4.3.

Køretøjer i klasse M3 eller N3 med en totalmasse på over 12 ton klassificeres i underklassen terrængående (off-road) køretøjer, hvis de opfylder enten betingelsen i litra a) eller betingelserne i både litra b) og c): a)  alle køretøjernes aksler trækker samtidigt, uanset om trækket på en eller flere drivaksler kan frakobles b)  i)  mindst halvdelen af akslerne (eller to ud af tre aksler, hvis køretøjet har tre aksler, og tre ud af fem aksler, hvis køretøjet har fem aksler) er udformet til at trække samtidigt, uanset om trækket på en aksel kan frakobles ii)  køretøjerne er udstyret med mindst én differentialespærre eller mekanisme med tilsvarende virkning iii)  køretøjerne kan forcere en stigning på 25 % som enkeltkøretøj c)  køretøjerne opfylder fire af følgende seks krav: i)  en mindste frigangsvinkel fortil på 25 grader ii)  en mindste frigangsvinkel bagtil på 25 grader iii)  en rampevinkel på mindst 25 grader iv)  en frihøjde under forakslen på mindst 250 mm v)  en frihøjde mellem akslerne på mindst 300 mm vi)  en frihøjde under bagakslen på mindst 250 mm.

4.4.	Metoden til kontrol af overensstemmelse med de geometriske bestemmelser omhandlet i denne del er beskrevet i tillæg 1.

4.5.

Kravene i punkt 4.1, litra a), 4.2, litra a), 4.2, litra b), 4.3, litra a), og 4.3, litra b), om aksler, der trækker samtidigt, anses for at være opfyldt, hvis en af følgende betingelser er overholdt: a)  overførslen af trækkraft til alle aksler sker udelukkende ved hjælp af mekaniske midler, hvilket skaber trækkraft ved tung terrænkørsel, eller b)  hvert af hjulene i den pågældende aksel er drevet af en individuel hydraulisk eller elektrisk motor. Hvis akslerne, jf. kravene i punkt 4.1, litra a), 4.2, litra a), 4.2, litra b), 4.3, litra a), og 4.3, litra b), om aksler, der trækker samtidigt, ikke udelukkende er drevet ved hjælp af mekaniske midler, skal fremdriften af de individuelle hjul være udformet til tung terrænkørsel. I så fald skal det sikres, at mindst 75 % af den samlede trækkraft kan overføres til det pågældende hjul, når trækbetingelserne under de andre hjul ikke gør det muligt at overføre trækkraften ordentligt via disse hjul. Hjælpefremdriftssystemet, jf. punkt 4.5, litra b), må ikke automatisk frakoble trækkraften, før køretøjet når 75 % af den konstruktivt bestemte maksimalhastighed eller 65 km/t.

5.   Køretøjer til særlig anvendelse

6.   Bemærkninger

6.1.	Der meddeles ikke typegodkendelse: a)  til en dolly som defineret i denne dels punkt 5.9 b)  til et påhængskøretøj med trækstang som defineret i del C, punkt 5.4 c)  til et påhængskøretøj, som kan transportere personer, når det kører på vej.

6.2.	Punkt 6.1 berører ikke artikel 42 om nationale typegodkendelser af små serier.

DEL B

Kriterier for køretøjstyper, varianter og versioner

1.   Klasse M1

1.1.   Køretøjstype

1.1.1.

En »køretøjstype« består af køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles: a)  fabrikantens firmanavn. En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse b)  konstruktion og samling af karrosseriets væsentlige dele, hvis der er tale om et selvbærende karrosseri. Det samme gælder for køretøjer, hvor karrosseriet er fastboltet eller påsvejset en separat ramme.

1.1.2.

Uanset kravene i punkt 1.1.1, litra b), kan disse køretøjer anses for at tilhøre samme type, når fabrikanten bruger gulvdelen af karrosserikonstruktionen samt de væsentlige elementer, der udgør den forreste del af karrosserikonstruktionen, der befinder sig umiddelbart foran forrudepanelet, til konstruktionen af forskellige karrosserier (f.eks. sedan og coupe). Dette skal godtgøres af fabrikanten.

1.1.3.

En type består af mindst én variant og én version.

1.2.   Variant

1.2.1.

En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har følgende konstruktionskarakteristika til fælles: a)  antal sidedøre eller karrosseritype som defineret i del C, punkt 2, når fabrikanten anvender kriterierne i punkt 1.1.2 b)  motor med hensyn til følgende konstruktionskarakteristika: i)  energiforsyning (forbrændingsmotor, elektrisk motor eller andet) ii)  arbejdsprincip (styret tænding, kompressionstænding eller andet) iii)  antal cylindre og cylinderarrangement, hvis der er tale om forbrændingsmotorer (L4, V6 eller andet) c)  antal aksler d)  antal og indbyrdes forbindelse af drivaksler e)  antal styrede aksler f)  færdiggørelsesetape (f.eks. komplet/ukomplet) g)  hvis der er tale om etapevist opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet i den forudgående etape.

1.3.   Version

1.3.1.

En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles: a)  den største teknisk tilladte totalmasse b)  motorens slagvolumen, hvis der er tale om en forbrændingsmotor c)  maksimal motoreffekt eller maksimal kontinuerlig nominel effekt (elektrisk motor) d)  arten af brændstof (benzin, diesel, LPG, bi-fuel eller andet) e)  det maksimale antal siddepladser f)  støjniveau ved forbikørsel g)  niveau af udstødningsemissioner (f.eks. Euro 5, Euro 6 eller andet) h)  blandede eller vægtede, blandede CO2-emissioner i)  elektrisk energiforbrug (vægtet, blandet) j)  blandet eller vægtet, blandet brændstofforbrug Som alternativ til kriterierne i litra h), i) og j) skal køretøjer, der er grupperet i en version, have alle prøvninger udført til beregning af deres CO2-emissioner, elektriske energiforbrug og brændstofforbrug til fælles i overensstemmelse med underbilag 6 til bilag XXI til Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 ( 9 ).

2.   Klasse M2 og M3

2.1.   Køretøjstype

2.1.1.

En »køretøjstype« består af køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles: a)  fabrikantens firmanavn. En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse b)  klasse c)  følgende konstruktions- og udformningsaspekter: i)  udformningen og konstruktionen af de vigtigste elementer, der udgør chassiset ii)  udformningen og konstruktionen af karrosseriets væsentlige dele, hvis der er tale om et selvbærende karrosseri d)  antal dæk (enkelt- eller dobbeltdækker) e)  antal sektioner (stiv/leddelt) f)  antal aksler g)  energitilførselsmåde (i køretøjet eller ekstern)

2.1.2.

En type af køretøjer består af mindst én variant og én version.

2.2.   Variant

2.2.1.

En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har alle følgende konstruktionskarakteristika til fælles: a)  karrosseritypen som defineret i del C, punkt 3 b)  køretøjets gruppe eller kombination af grupper som defineret i punkt 2.1.1 i FN-regulativ nr. 107 (kun for komplette og færdiggjorte komplette køretøjer) c)  færdiggørelsesetape (f.eks. komplet/ukomplet/færdiggjort komplet) d)  motor med hensyn til følgende konstruktionskarakteristika: i)  energiforsyning (forbrændingsmotor, elektrisk motor eller andet) ii)  arbejdsprincip (styret tænding, kompressionstænding eller andet) iii)  antal cylindre og cylinderarrangement, hvis der er tale om forbrændingsmotorer (L6, V8 eller andet). e)  hvis der er tale om etapevist opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet i den forudgående etape.

2.3.   Version

2.3.1.

En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har alle følgende karakteristika til fælles: a)  den største teknisk tilladte totalmasse b)  hvorvidt køretøjet kan trække et påhængskøretøj eller ej c)  motorens slagvolumen, hvis der er tale om en forbrændingsmotor d)  maksimal motoreffekt eller maksimal kontinuerlig nominel effekt (elektrisk motor) e)  arten af brændstof (benzin, diesel, LPG, bi-fuel eller andet) f)  støjniveau ved forbikørsel g)  niveau af udstødningsemissioner (f.eks. Euro 4, Euro 5 eller andet).

3.   Klasse N1

3.1.   Køretøjstype

3.1.1.

En »køretøjstype« består af køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles: a)  fabrikantens firmanavn. En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse b)  udformningen og samlingen af karrosseriets væsentlige dele, hvis der er tale om et selvbærende karrosseri c)  udformningen og konstruktionen af chassisets væsentlige dele, hvis der er tale om et ikke-selvbærende karrosseri.

3.1.2.

Uanset kravene i punkt 3.1.1, litra b), kan disse køretøjer anses for at tilhøre samme type, når fabrikanten bruger gulvdelen af karrosserikonstruktionen samt de væsentlige elementer, der udgør den forreste del af karrosserikonstruktionen, der befinder sig umiddelbart foran forrudepanelet, til konstruktionen af forskellige karrosserier (f.eks. en varevogn og chassis med førerhus, forskellige akselafstande og forskellige lofthøjder). Dette skal godtgøres af fabrikanten.

3.1.3.

En køretøjstype består af mindst én variant og én version.

3.2.   Variant

3.2.1.

En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har følgende konstruktionskarakteristika til fælles: a)  antal sidedøre eller karrosseritype som defineret i del C, punkt 4, (for komplette og færdiggjorte komplette køretøjer), når fabrikanten anvender kriteriet i punkt 3.1.2 b)  færdiggørelsesetape (f.eks. komplet/ukomplet/færdiggjort komplet) c)  motor med hensyn til følgende konstruktionskarakteristika: i)  energiforsyning (forbrændingsmotor, elektrisk motor eller andet) ii)  arbejdsprincip (styret tænding, kompressionstænding eller andet) iii)  antal cylindre og cylinderarrangement, hvis der er tale om forbrændingsmotorer (L6, V8 eller andet) d)  antal aksler e)  antal og indbyrdes forbindelse af drivaksler f)  antal styrede aksler. g)  hvis der er tale om etapevist opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet i den forudgående etape.

3.3.   Version

3.3.1.

En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles: a)  den største teknisk tilladte totalmasse b)  motorens slagvolumen, hvis der er tale om en forbrændingsmotor c)  maksimal motoreffekt eller maksimal kontinuerlig nominel effekt (elektrisk motor) d)  arten af brændstof (benzin, diesel, LPG, bi-fuel eller andet) e)  det maksimale antal siddepladser f)  støjniveau ved forbikørsel g)  niveau af udstødningsemissioner (f.eks. Euro 5, Euro 6 eller andet) h)  blandede eller vægtede, blandede CO2-emissioner i)  elektrisk energiforbrug (vægtet, blandet) j)  blandet eller vægtet, blandet brændstofforbrug. k)  tilstedeværelsen af et unikt sæt innovative teknologier som specificeret i artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 ( 10 ). Som alternativ til kriterierne i litra h), i) og j) skal køretøjer, der er grupperet i en version, have alle prøvninger udført til beregning af deres CO2-emissioner, elektriske energiforbrug og brændstofforbrug til fælles i overensstemmelse med underbilag 6 til bilag XXI til forordning (EU) 2017/1151.

4.   Klasse N2 og N3

4.1.   Køretøjstype

4.1.1.

En »køretøjstype« består af køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles: a)  fabrikantens firmanavn. En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse b)  klasse c)  chassisudformning og -konstruktion, der er fælles for en enkelt produktionslinje d)  antal aksler

4.1.2.

En køretøjstype består af mindst én variant og én version.

4.2.   Variant

4.2.1.

En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har følgende konstruktionskarakteristika til fælles: a)  karrosseriets konstruktionskoncept som defineret i del C, punkt 4, og i tillæg 2 (kun for komplette og færdiggjorte komplette køretøjer) b)  færdiggørelsesetape (f.eks. komplet/ukomplet/færdiggjort komplet) c)  motor med hensyn til følgende konstruktionskarakteristika: i)  energiforsyning (forbrændingsmotor, elektrisk motor eller andet) ii)  arbejdsprincip (styret tænding, kompressionstænding eller andet) iii)  antal cylindre og cylinderarrangement, hvis der er tale om forbrændingsmotorer (L6, V8 eller andet) d)  antal og indbyrdes forbindelse af drivaksler e)  antal styrede aksler f)  hvis der er tale om etapevist opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet i den forudgående etape.

4.3.   Version

4.3.1.

En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles: a)  den største teknisk tilladte totalmasse b)  er i stand til eller er ikke i stand til at trække et påhængskøretøj som følger: i)  et påhængskøretøj uden bremser ii)  et påhængskøretøj med påløbsbremsning som defineret i punkt 2.12 i FN-regulativ nr. 13 iii)  et påhængskøretøj med kontinuerlig bremsning eller semikontinuerlig bremsning som defineret i punkt 2.9 og 2.10 i FN-regulativ nr. 13 iv)  et påhængskøretøj i klasse O4, som fører til en totalmasse for vogntoget på ikke over 44 ton v)  et påhængskøretøj i klasse O4, som fører til en totalmasse for vogntoget på over 44 ton c)  motorens slagvolumen d)  maksimal motoreffekt e)  arten af brændstof (benzin, diesel, LPG, bi-fuel eller andet) f)  støjniveau ved forbikørsel g)  niveau af udstødningsemissioner (f.eks. Euro 4, Euro 5 eller andet).

5.   Klasse O1 og O2

5.1.   Køretøjstype

5.1.1.

En »køretøjstype« består af køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles: a)  fabrikantens firmanavn. En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse b)  klasse c)  konceptet som defineret i del C, punkt 5 d)  følgende konstruktionsaspekter: i)  udformningen og konstruktionen af de vigtigste elementer, der udgør chassiset ii)  udformningen og konstruktionen af karrosseriets væsentlige dele, hvis der er tale om et selvbærende karrosseri e)  antallet af aksler.

5.1.2.

En køretøjstype består af mindst én variant og én version.

5.2.   Variant

5.2.1.

En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har følgende konstruktionskarakteristika til fælles: a)  arten af karrosseri som omhandlet i tillæg 2 (for komplette og færdiggjorte komplette køretøjer) b)  færdiggørelsesetape (f.eks. komplet/ukomplet/færdiggjort komplet) c)  bremsesystemets type (f.eks. ubremset/påløbsbremse/servobremse) d)  hvis der er tale om etapevist opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet i den forudgående etape.

5.3.   Version

5.3.1.

En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles: a)  den største teknisk tilladte totalmasse b)  ophængningskoncept (luft-, stål- eller gummiophæng, torsionsstang eller andet) c)  trækstangskoncept (trekant, rør eller andet).

6.   Klasse O3 og O4

6.1.   Køretøjstype

6.1.1.

En »køretøjstype« består af køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles: a)  fabrikantens firmanavn. En ændring i virksomhedens juridiske ejendomsform indebærer ikke, at der skal meddeles en ny godkendelse b)  klasse c)  påhængskøretøjets koncept i henhold til definitionerne i del C, punkt 5 d)  følgende udformnings- og konstruktionsaspekter: i)  udformningen og konstruktionen af de vigtigste elementer, der udgør chassiset ii)  udformningen og konstruktionen af karrosseriets væsentlige dele, hvis der er tale om et påhængskøretøj med selvbærende karrosseri e)  antallet af aksler.

6.1.2.

En køretøjstype består af mindst én variant og én version.

6.2.   Varianter

6.2.1.

En »variant« inden for en køretøjstype omfatter de køretøjer, som har følgende udformning- og konstruktionskarakteristika til fælles: a)  arten af karrosseri som omhandlet i tillæg 2 (for komplette og færdiggjorte komplette køretøjer) b)  færdiggørelsesetape (f.eks. komplet/ukomplet/færdiggjort komplet) c)  ophængningskoncept (stålophæng, luftophæng eller hydraulisk ophæng) d)  følgende tekniske karakteristika: i)  om chassiset kan forlænges eller ej ii)  dækkets højde (normal, lavt lad, halvt sænket lad osv.) e)  hvis der er tale om etapevist opbyggede køretøjer, fabrikanten og typen af køretøjet i den forudgående etape.

6.3.   Versioner

6.3.1.

En »version« inden for en variant omfatter de køretøjer, som har følgende karakteristika til fælles: a)  den største teknisk tilladte totalmasse b)  de underinddelinger eller kombinationer af underinddelinger, der er omhandlet i punkt 3.2 og 3.3 i bilag I til direktiv 96/53/EF, som akselafstanden mellem to på hinanden følgende aksler hører ind under c)  definitionen af akslerne med hensyn til følgende: i)  løftbare aksler (antal og placering) ii)  belastbare aksler (antal og placering) iii)  styrede aksler (antal og placering).

7.   Fælles krav for alle køretøjsklasser

7.1.

Hvis et køretøj falder ind under flere klasser som følge af sin totalmasse eller antallet af siddepladser eller begge dele, kan fabrikanten vælge at bruge kriterierne fra enten den ene eller den anden køretøjsklasse til definition af varianter og versioner. 7.1.1. Eksempler: a)  Et køretøj »A« kan typegodkendes som N1 (3,5 ton) og N2 (4,2 ton) ud fra sin totalmasse. I et sådant tilfælde kan de parametre, der er nævnt i klasse N1, også anvendes for det køretøj, der falder ind under klasse N2 (eller omvendt). b)  Et køretøj »B« kan typegodkendes som M1 og M2 ud fra antallet af siddepladser (7 + 1 eller 10 + 1), og de parametre, der er nævnt i klasse M1 kan også anvendes for det køretøj, der falder ind under klasse M2 (eller omvendt).

7.2.

Et køretøj i klasse N kan typegodkendes ud fra de bestemmelser, der er påkrævet for henholdsvis klasse M1 eller M2, når det er hensigten, at det skal konverteres til et køretøj i denne klasse i næste etape af en etapevis typegodkendelsesprocedure. 7.2.1. Denne mulighed kan kun anvendes på ukomplette køretøjer. Sådanne køretøjer skal være identificeret ved en særlig kode for varianten, som gives af fabrikanten af basiskøretøjet.

7.3.

Betegnelser for typer, varianter og versioner 7.3.1. Fabrikanten tildeler en alfanumerisk kode til hver køretøjstype, variant og version, og denne består af latinske bogstaver og/eller arabiske tal. Brug af parenteser og bindestreger er tilladt, hvis de ikke erstatter et bogstav eller et tal. 7.3.2. Hele koden betegnes: type-variant-version eller »TVV-kode«. 7.3.3. TVV-koden skal klart og utvetydigt identificere en unik kombination af tekniske karakteristika ud fra de kriterier, der er fastlagt i nærværende del. 7.3.4. Samme fabrikant kan anvende samme kode til at definere en køretøjstype, hvis denne falder ind under to eller flere klasser. 7.3.5. Samme fabrikant må ikke anvende samme kode til at definere en køretøjstype i forbindelse med mere end én typegodkendelse inden for samme køretøjsklasse.

7.4.

Antal tegn i TVV-koden 7.4.1. Antallet af tegn må ikke overstige: a)  15 for koden for køretøjstypen b)  25 for koden for en variant c)  35 for koden for en version. 7.4.2. Den fuldstændige alfanumeriske TVV-kode må ikke indeholde mere end 75 tegn. 7.4.3. Når TVV-koden anvendes i sin helhed, skal der være et mellemrum mellem type, variant og version. Eksempel på en sådan TVV-kode: 159AF[…mellemrum]0054[…mellemrum]977k(BE).

DEL C

Definition af karrosseritype

1.   Generelt

1.1.	Typen af karrosseri samt koden for karrosseri angives ved hjælp af koder. Koderne finder som udgangspunkt anvendelse på komplette og færdiggjorte komplette køretøjer.

1.2.	For så vidt angår køretøjer i klasse M skal karrosseritypen bestå af to bogstaver som nærmere angivet i punkt 2 og 3.

1.3.	For så vidt angår køretøjer i klasse N og O skal karrosseritypen bestå af to bogstaver som nærmere angivet i punkt 4 og 5.

1.4.	Hvis det er nødvendigt (navnlig for de karrosserityper, der er omhandlet i henholdsvis punkt 4.1 og 4.6 samt i punkt 5.1-5.4), suppleres de med to tal. 1.4.1. Fortegnelsen over tal fastsættes i tillæg 2.

1.5.	For køretøjer til særlig anvendelse skal den type karrosseri, der skal anvendes, være relateret til køretøjets klasse.

2.   Køretøjer i klasse M1

3.   Køretøjer i klasse M2 eller M3

4.   Motorkøretøjer i klasse N1, N2 eller N3

5.   Køretøjer i klasse O

---

Tillæg 1

Procedure til kontrol af, om et køretøj kan klassificeres som terrængående (off-road)

1.   Generelt

1.1.	For så vidt angår klassificering af et køretøj som et terrængående (off-road) køretøj finder den i dette tillæg beskrevne procedure anvendelse.

2.   Prøvningsbetingelser ved geometriske målinger

2.1.	Køretøjer i klasse M1 eller N1 skal være ulæssede med en 50-percentil mandlig dukke monteret i førersædet og med kølervæske, smøremidler, værktøj og reservehjul (hvis dette er monteret som originaludstyr (OEM-udstyr)). Dukken kan erstattes af en lignende anordning med samme masse.

2.2.	Andre køretøjer end de i punkt 2.1 omhandlede skal lastes til deres største teknisk tilladte totalmasse. Fordelingen af masse på akslerne skal være den fordeling, der repræsenterer den mest ugunstige situation med hensyn til opfyldelse af de respektive kriterier.

2.3.

Et køretøj, der er repræsentativt for typen, indleveres til den tekniske tjeneste i den tilstand, der er specificeret i punkt 2.1 eller 2.2. Køretøjet skal holde stille, og dets hjul skal vende lige fremad. Det underlag, som målingerne foretages på, skal være så plant og vandret (maks. 0,5 % hældning) som muligt.

3.   Måling af frigangsvinkel fortil og bagtil samt af rampevinkel

3.1.	Frigangsvinkel fortil måles i overensstemmelse med punkt 6.10 i international standard ISO 612:1978.

3.2.	Frigangsvinkel bagtil måles i overensstemmelse med punkt 6.11 i international standard ISO 612:1978.

3.3.	Rampevinkel måles i overensstemmelse med punkt 6.9 i international standard ISO 612:1978.

3.4.	Ved måling af frigangsvinkel bagtil kan højdejusterbare beskyttelsesanordninger mod underkøring justeres til øverste position.

3.5.

Forskriften i punkt 3.4 må ikke fortolkes som en forpligtelse for basiskøretøjet til at være udstyret med beskyttelse bagtil mod underkøring som originaludstyr. Fabrikanten af basiskøretøjet skal dog underrette fabrikanten i næste etape om, at køretøjet skal opfylde kravene til frigangsvinkel bagtil, når det udstyres med beskyttelse bagtil mod underkøring.

4.   Måling af frihøjde

4.1.   Frihøjde mellem akslerne

4.1.1.

Ved »frihøjde mellem akslerne« forstås den korteste afstand mellem jordplanet og det laveste faste punkt på køretøjet. Ved anvendelsen af definitionen anvendes afstanden mellem den bageste aksel i den forreste akselgruppe og den forreste aksel i den bageste akselgruppe.

4.1.2.

Ingen fast del af køretøjet må rage ind i det skraverede område på tegningen.

4.2.   Frihøjde under en aksel

4.2.1.

Ved »frihøjde under en aksel« forstås afstanden under det højeste punkt på en cirkelbue, der går gennem midten af dækkenes trædeflade på en aksels hjul (de indvendige hjul i tilfælde af tvillingdæk), og som rører det laveste faste punkt på køretøjet mellem hjulene.

4.2.2.

Hvis det er relevant, skal måling af frihøjde foretages for hver aksel i en gruppe aksler.

5.   Stigeevne

5.1.	Ved »stigeevne« forstås et køretøjs evne til at forcere en stigning.

5.2.	For at kontrollere stigeevnen for et ukomplet køretøj og et komplet køretøj i klasse M2, M3, N2 og N3 skal der udføres en prøvning.

5.3.	Prøvningen skal udføres af den tekniske tjeneste med et køretøj, der er repræsentativt for den type, der skal prøves.

5.4.	På fabrikantens anmodning og på de betingelser, der er nærmere angivet i bilag VIII, kan et køretøjs stigeevne påvises ved virtuel prøvning.

6.   Prøvningsbetingelser og godkendelses-/afvisningskriterium

6.1.	Betingelserne i bilag II til Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 ( 11 ) finder anvendelse.

6.2.	Køretøjet skal forcere hældningen med en konstant hastighed, uden at hjulene skrider i hverken længderetning eller sideretning.

---

Tillæg 2

Tal til supplering af koderne for de forskellige karrosseriarter

01.

Fladvogn

02.	Nedklappelige sider

03.	Lukket kasse

04.	Konditioneret karrosseri med isolerede vægge og udstyr til opretholdelse af indvendig temperatur

05.	Konditioneret karrosseri med isolerede vægge, men uden udstyr til opretholdelse af indvendig temperatur

06.

Gardin

07.	Veksellad (overbygning kan udskiftes)

08.

Container

09.	Køretøjer med kroghejs

10.

Tip

11.

Tank

12.	Tank til transport af farligt gods

13.	Kreaturtransport

14.	Biltransport

15.	Cementblander

16.	Køretøjer med cementpumpe

17.

Tømmer

18.	Renovationsvogn

19.	Gadefejer, rengøring og afløbsrensning

20.	Kompressor

21.	Bådtransport

22.	Svæveflytransport

23.	Køretøjer til detailhandel eller fremvisning

24.	Bjærgningskøretøj

25.

Stigevogn

26.	Kranbil (bortset fra en mobil kran som defineret i del A, punkt 5.7)

27.	Køretøj med personlift

28.

Borevogn

29.	Påhængskøretøj med lavt lad

30.	Glastransport

31.

Brandbil

▼M3

32.	Presenning på nedklappelig side

▼B

99.	Karrosseri, der ikke indgår i denne liste.

---

BILAG II

KRAV I FORBINDELSE MED EU-TYPEGODKENDELSE AF KØRETØJER, SYSTEMER, KOMPONENTER ELLER SEPARATE TEKNISKE ENHEDER

▼M3

DEL I

Retsakter, der finder anvendelse i forbindelse med EU-typegodkendelse af køretøjer, der fremstilles i ubegrænsede serier

FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

til tabellen for køretøjer fremstillet i ubegrænsede serier

X

:

Finder anvendelse på køretøjsklassen, den separate tekniske enhed eller komponenten i overensstemmelse med retsakten som angivet

IF

:

Finder kun anvendelse, hvis systemet, den separate tekniske enhed eller komponenten er monteret på køretøjet i den pågældende køretøjsklasse

Punktet og emnepunkterne i ovenstående tabel finder anvendelse med henblik på de oplysninger, der skal afgives i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/683, bilag II, del III, fra den 6. december 2022 for nye typegodkendelser af køretøjer og fra den 6. december 2024 for eksisterende godkendelser.

Der kræves overensstemmelse med forordning (EU) 2019/2144 er obligatorisk, men der er ikke fastsat en separat typegodkendelse i henhold til nævnte forordning, da der er tale om en samling af individuelle punkter.

Der kræves overensstemmelse med punkt G2 til G12, idet der dog kun skal være én typegodkendelse enten i henhold til forordning (EF) nr. 715/2007 eller forordning (EF) nr. 595/2009 afhængigt af anvendelsesområdet.

---

Tillæg 1

FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

til tabellerne for køretøjer fremstillet i små serier

Kravene i tabel 1 for »Små serier, ordning I« finder anvendelse, forudsat at:

I alle andre tilfælde finder kravene i tabel 1 for »Små serier, ordning II« og i tabel 2 anvendelse.

X

:

Fuldstændig anvendelse af retsakten som følger: a)  typegodkendelsesattest er påkrævet b)  prøvninger og kontrol udføres af den tekniske tjeneste eller fabrikanten på de betingelser, der er fastsat i artikel 67 til 81 c)  der udarbejdes en prøvningsrapport i overensstemmelse med bilag III d)  produktionens overensstemmelse skal sikres.

A

:

Anvendelse af retsakten som følger: a)  alle retsaktens krav skal opfyldes, medmindre andet er angivet b)  typegodkendelsesattest er ikke påkrævet c)  prøvninger og kontrol udføres af den tekniske tjeneste eller fabrikanten på de betingelser, der er fastsat i artikel 67 til 81 d)  der udarbejdes en prøvningsrapport i overensstemmelse med bilag III e)  produktionens overensstemmelse skal sikres.

B

:

Anvendelse af retsakten som følger: Samme som i de forklarende bemærkninger til »A« med den undtagelse, at fabrikanten kan udføre prøvningerne og kontrollerne selv, med forbehold af den godkendende myndigheds accept.

C

:

Anvendelse af retsakten som følger: a)  de tekniske krav i retsakten skal være opfyldt, men med en anden overgangsbestemmelse b)  typegodkendelsesattest er ikke påkrævet c)  prøvninger og kontrol udføres af den tekniske tjeneste eller fabrikanten på de betingelser, der er fastsat i artikel 67 til 81 d)  der udarbejdes en prøvningsrapport i overensstemmelse med bilag III e)  produktionens overensstemmelse skal sikres.

IF

:

Systemer, separate tekniske enheder eller komponenter skal opfylde kravene, hvis de er monteret på køretøjet

n/a

:

Ikke relevant

De specifikke bestemmelser i tabel 1 og tabel 2 kan ikke blandes eller kombineres.

▼B

---

Tillæg 2

Krav til individuel EU-godkendelse af et køretøj i henhold til artikel 44

1.   ANVENDELSE

I dette tillæg anses et køretøj for nyt, hvis:

2.   ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

2.1.   Køretøjets indplacering i klasse

Køretøjer indplaceres i klasser i overensstemmelse med kriterierne i bilag I som følger:

Hvis køretøjets klasse ikke let lader sig bestemme på grund af karrosseriets udformning, finder betingelserne i bilag I anvendelse.

2.2.   Krav til individuel godkendelse af køretøj

2.3.   Tekniske tjenester, der skal tage sig af individuelle godkendelser af køretøjer

2.4.   Prøvningsrapporter

2.5.   I proceduren for individuel EU-godkendelse af køretøjer skal hvert enkelt køretøj kontrolleres fysisk af den tekniske tjeneste.

Der tillades ingen undtagelser fra dette princip.

2.6.   Når den godkendende myndighed har forvisset sig om, at køretøjet overholder de tekniske forskrifter i dette tillæg og svarer til den beskrivelse, der er vedlagt ansøgningen, udsteder den en godkendelse i overensstemmelse med artikel 44.

2.7.   Godkendelsesattesten udfærdiges i overensstemmelse med artikel 44.

2.8.   Den godkendende myndighed fører en fortegnelse over alle godkendelser udstedt i henhold til artikel 44.

3.   REVISION AF DE TEKNISKE FORSKRIFTER

Listen over tekniske forskrifter i punkt 4 tages jævnligt op til revision for at tage hensyn til harmoniseringsarbejdet i verdensforummet for harmonisering af regulativer for motorkøretøjer (WP.29) i Genève og til lovgivningstiltag i tredjelande.

4.   TEKNISKE KRAV

Del I: Køretøjer i klasse M1

Del II: Køretøjer i klasse N1

Forklarende noter til tillæg 2

»OEM« : originalt udstyr leveret af fabrikanten

»FMVSS« : Federal Motor Vehicle Safety Standard of the U.S Department of Transportation

»JSRRV« : Japan Safety Regulations for Road Vehicles

»SAE« : Society of Automotive Engineers

»CISPR« : Comité international spécial des perturbations radioélectriques.

DEL II

Liste over FN-regulativer, der anerkendes som alternativ til de direktiver eller forordninger, der er omhandlet i del I

▼M2

Hvor der i tabellen i del I henvises til et særdirektiv eller en særskilt forordning, anses en typegodkendelse, der er udstedt i henhold til følgende FN-regulativer, eller en universel international typegodkendelse af køretøjer udstedt i henhold til FN-regulativ nr. 0 ( 13 ), som omfatter typegodkendelse af det relevante punkt i henhold til følgende FN-regulativer, som Unionen har tiltrådt som aftalepart i overenskomsten af 1958 som revideret under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa i medfør af Rådets afgørelse 97/836/EF ( 14 ) eller efterfølgende rådsafgørelser, jf. artikel 3, stk. 3 i nævnte afgørelse, for at være ækvivalent med en EU-typegodkendelse meddelt i henhold til det relevante særdirektiv eller den relevante særskilte forordning.

▼B

Enhver yderligere ændring af de i nedenstående liste anførte FN-regulativer ( 15 ) anses ligeledes for ækvivalent med en EU-typegodkendelse med forbehold af afgørelsen omhandlet i artikel 4, stk. 2, i afgørelse 97/836/EF.

▼M3

Monteringskrav fastsat i et direktiv eller en forordning i tabellen i del I finder også anvendelse på komponenter og separate tekniske enheder, der er godkendt i henhold til de FN-regulativer, der er opført i nedenstående tabel.

▼M3

DEL III

Liste over retsakter, der fastlægger kravene i forbindelse med EU-typegodkendelse af køretøjer til særlig anvendelse

FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

til tabellerne i tillæg 1-6

X

:

Overholdelse af retsakten er påkrævet i overensstemmelse med den køretøjsklasse, for hvilken der ansøges om typegodkendelse. Der skal tages hensyn til eventuelle særlige bestemmelser, der er anført ud over denne forklarende bemærkning.

G

:

I tilfælde af etapevis godkendelse accepteres overholdelse af den retsakt, i henhold til hvilken basiskøretøjet (f.eks. det køretøj, hvis chassis blev anvendt til at fremstille køretøjet til særlig anvendelse) er typegodkendt. I så fald kan køretøjssystemer, deres funktioner, dele, udstyr, komponenter og separate tekniske enheder, som er blevet ændret eller tilføjet af fabrikanten, vurderes i forhold til kravene til basiskøretøjet. Der skal tages hensyn til eventuelle særlige bestemmelser, der er anført ud over denne forklarende bemærkning.

A

:

Den godkendende myndighed kan vælge helt eller delvis at indrømme undtagelser, på betingelse af at fabrikanten over for den tekniske tjeneste godtgør, at køretøjet ikke kan opfylde samtlige krav på grund af dets særlige formål. Fabrikanten skal dog bestræbe sig på at opfylde kravene i videst muligt omfang under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Disse undtagelser skal beskrives i del 2 i køretøjets EU-typegodkendelsesattest og under »bemærkninger« i typeattesten. Der skal tages hensyn til eventuelle særlige bestemmelser, der er anført ud over denne forklarende bemærkning.

---

Tillæg 1

Campingbiler, ambulancer og rustvogne

---

Tillæg 2

Pansrede køretøjer

---

Tillæg 3

Køretøjer med adgang for kørestole

---

Tillæg 4

Andre køretøjer til særlig anvendelse

(herunder særlig gruppe, køretøj til flere slags udstyr og campingvogne)

---

Tillæg 5

Mobilkraner

---

Tillæg 6

Køretøjer til særtransport

▼B

---

BILAG III

PROCEDURER, SOM SKAL FØLGES VED EU-TYPEGODKENDELSE

1.   Mål og anvendelsesområde

1.1.	I dette bilag fastlægges procedurerne for korrekt udførelse af typegodkendelsen af køretøjer i overensstemmelse med artikel 26, 27 og 28.

1.2.

Bilaget indeholder også: a)  fortegnelse over internationale standarder med relevans for udpegelsen af tekniske tjenester i overensstemmelse med artikel 68 og 70 b)  beskrivelse af den procedure, der skal anvendes ved vurdering af tekniske tjenesters færdigheder i overensstemmelse med artikel 73 c)  generelle krav til de tekniske tjenesters udarbejdelse af prøvningsrapporter.

2.   Typegodkendelsesprocedure

Når den godkendende myndighed modtager en ansøgning om typegodkendelse af et køretøj, skal den:

3.   Kombination af tekniske specifikationer

Der skal til inspektionen indleveres tilstrækkeligt mange køretøjer til, at der kan ske passende kontrol af de forskellige kombinationer, der skal typegodkendes, efter følgende kriterier:

4.   Særlige bestemmelser

Hvis der ikke foreligger godkendelsesattester som foreskrevet i de relevante retsakter, skal den godkendende myndighed:

---

Tillæg 1

Standarder, som tekniske tjenester omhandlet i artikel 68 skal overholde

1.

Aktiviteter knyttet til prøvning med henblik på typegodkendelse, som skal udføres i overensstemmelse med de retsakter, der er opført i bilag II: 1.1. Kategori A (prøvninger, der udføres i egne faciliteter): Standard EN ISO/IEC 17025:2005 om de generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence. En teknisk tjeneste, der er udpeget med henblik på kategori A-aktiviteter, kan også udføre prøvninger, der er omhandlet i de retsakter, som tjenestens udpegelse omfatter, i en fabrikants eller tredjemands faciliteter. Under alle omstændigheder skal det personale, der er ansvarligt for at anvende professionel dømmekraft til bestemmelse af overensstemmelse med de retsakter, som udpegelsen af den tekniske tjeneste omfatter, overholde standard EN ISO/IEC 17020:2012. 1.2. Kategori B (tilsyn med prøvninger, hvilket omfatter forberedelse af prøvninger, hvis sådanne prøvninger udføres i fabrikantens eller tredjemands faciliteter): Standard EN ISO/IEC 17020:2012 om de generelle kriterier for drift af forskellige typer organer, der foretager inspektion. Den tekniske tjeneste skal, inden den udfører eller fører tilsyn med prøvninger i en fabrikants eller tredjemands faciliteter, verificere, at prøvefaciliteterne og måleudstyret opfylder de relevante krav i standard EN ISO/IEC 17025:2005.

2.

Aktiviteter knyttet til produktionens overensstemmelse 2.1. Kategori C (procedure for den indledende vurdering af fabrikantens kvalitetsstyringssystem og revision af tilsynet med det): Standard EN ISO/IEC 17021:2011 om krav til organer, der reviderer og certificerer forvaltningssystemer. 2.2. Kategori D (inspektion eller prøvning af produktionseksemplarer eller tilsyn hermed): Standard EN ISO/IEC 17020:2012 om de generelle kriterier for drift af forskellige typer organer, der foretager inspektion.

---

Tillæg 2

Procedure for vurdering af de tekniske tjenester

1.   Mål og anvendelsesområde

1.1.	Dette tillæg angiver vilkårene for, hvordan den i henhold til artikel 73 kompetente typegodkendende myndighed (»den kompetente myndighed«) skal foretage vurdering af de tekniske tjenester.

1.2.	Disse krav finder anvendelse på alle tekniske tjenester, uanset deres retlige status (uafhængig organisation, fabrikant eller godkendende myndighed i egenskab af teknisk tjeneste).

2.   Vurderinger

Gennemførelse af en vurdering er underlagt følgende:

Revisorerne skal udvise tillid og integritet. De skal overholde deres tavshedspligt og optræde med diskretion.

De skal aflægge sandfærdig og nøjagtig rapport om resultater og konklusioner.

3.   Kvalifikationskrav til revisorerne

3.1.	Vurderingerne må kun foretages af revisorer med de nødvendige tekniske og administrative kvalifikationer.

3.2.	Revisorenes uddannelse skal være målrettet mod vurderingsvirksomhed. Derudover skal de have specifikt fagligt kendskab til det tekniske område, hvor den tekniske tjeneste udøver sin virksomhed.

3.3.	Med forbehold af punkt 3.1 og 3.2 i dette tillæg skal vurderingen i artikel 73 foretages af revisorer, der er uafhængige af de aktiviteter, der vurderes.

4.   Ansøgning om udpegelse

4.1.

En behørigt bemyndiget repræsentant for den ansøgende tekniske tjeneste skal til den kompetente myndighed indgive en formel ansøgning, der skal indeholde følgende oplysninger: a)  almindelige data vedrørende den tekniske tjeneste, herunder juridisk enhed, navn, adresser, retlig status og tekniske ressourcer b)  en detaljeret beskrivelse, herunder CV'er for det personale, der forestår prøvningerne, og for det ledende personale, der angiver deres uddannelsesmæssige kvalifikationer og faglige færdigheder c)  tekniske tjenester, der anvender virtuelle prøvningsmetoder, skal dokumentere deres evne til at arbejde i et computerstøttet miljø d)  almindelige oplysninger om den tekniske tjeneste, såsom aktiviteter, eventuel placering inden for en større juridisk enhed samt adresser på alle de fysiske arbejdssteder, der skal omfattes af udpegelsen e)  tilsagn om at opfylde kravene til udpegelse og den tekniske tjenestes øvrige forpligtelser som fastsat i de pågældende retsakter, henhold til hvilke den er udpeget f)  en beskrivelse af den overensstemmelsesvurdering, som den tekniske tjeneste foretager inden for rammerne af de gældende retsakter, og en fortegnelse over de retsakter, i henhold til hvilke den tekniske tjeneste ansøger om udpegelse, herunder i givet fald kapacitetsgrænser g)  et eksemplar af den tekniske tjenestes kvalitetshåndbog.

4.2.	Den kompetente myndighed skal gennemgå oplysningerne fra den tekniske tjeneste for at kontrollere, at de er fyldestgørende.

4.3.	Den tekniske tjeneste underretter den kompetente myndighed om enhver ændring af de oplysninger, der er afgivet i overensstemmelse med punkt 4.1.

5.   Gennemgang af ressourcer

Den kompetente myndighed skal på grundlag af sin egen politik, sin kompetence og antallet af egnede revisorer og eksperter overveje, om den er i stand til at foretage vurderingen af den tekniske tjeneste.

6.   Udførelse af vurderingen i underentreprise

6.1.	Den kompetente myndighed kan give dele af vurderingen i underentreprise hos en anden kompetent myndighed eller anmode tekniske eksperter fra andre kompetente myndigheder om bistand. Underentreprenører og eksperter skal godkendes af den anmodende tekniske tjeneste.

6.2.	Den kompetente myndighed skal tage hensyn til akkrediteringsattester med tilstrækkelig bredde, når den foretager en samlet vurdering af den tekniske tjeneste.

7.   Forberedelse af bedømmelse

7.1.

Den kompetente myndighed skal formelt udpege et fælles vurderingshold. Den kompetente myndighed skal sikre, at den nødvendige ekspertise er til stede for hvert fælles vurderingshold. Det fælles vurderingshold skal som helhed navnlig have: a)  tilstrækkeligt kendskab til det specifikke område, som den ansøgte udpegelse vedrører, og b)  tilstrækkelig forståelse af området til at kunne foretage en pålidelig vurdering af den tekniske tjenestes kompetence inden for det område, som udpegelsen omfatter.

7.2.	Den kompetente myndighed skal klart definere vurderingsholdets opgave. Holdets arbejde består i at gennemgå de dokumenter, der er indsamlet fra den ansøgende tekniske tjeneste, og foretage en vurdering på stedet.

7.3.

Den kompetente myndighed skal aftale en dato og tidsplan for vurderingen med den tekniske tjeneste og det vurderingshold, der er udpeget. Det er imidlertid fortsat den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at få fastsat en dato, der er i overensstemmelse med planen for tilsyn og fornyet vurdering.

7.4.	Den kompetente myndighed skal sikre, at det fælles vurderingshold får udleveret de nødvendige kriterier, tidligere vurderinger samt den tekniske tjenestes relevante dokumenter og journaler.

8.   Vurdering på stedet

Det fælles vurderingshold skal foretage vurderingen af den tekniske tjeneste på det sted, hvor tjenesten er placeret, og hvorfra den udøver en eller flere nøgleaktiviteter, og den skal i givet fald vurdere den tekniske tjenestes arbejde på andre udvalgte lokaliteter som bevidnet.

9.   Analyse af resultaterne og vurderingsrapport

9.1.

Det fælles vurderingshold skal analysere alle relevante oplysninger og al relevant dokumentation, der indsamles under gennemgangen af dokumenter og journaler og vurderingen på stedet. Denne analyse skal være tilstrækkelig til, at holdet kan vurdere den tekniske tjenestes kompetence, og i hvor høj grad den opfylder betingelserne for udpegelse.

9.2.

Den kompetente myndigheds rapporteringsprocedurer skal sikre, at følgende betingelser er opfyldt. 9.2.1. Der skal afholdes et møde mellem det fælles vurderingshold og den tekniske tjeneste, inden holdet forlader lokaliteten. Det fælles vurderingshold skal på mødet fremlægge en skriftlig og/eller mundtlig rapport om resultaterne af analysen. Den tekniske tjeneste skal have mulighed for at stille spørgsmål vedrørende resultaterne, herunder eventuel manglende overensstemmelse, og om grundlaget for resultaterne. 9.2.2. Den tekniske tjeneste skal omgående modtage en skriftlig rapport om resultatet af vurderingen. Denne vurderingsrapport skal indeholde bemærkninger om kompetence og overensstemmelse og påpege eventuel manglende overensstemmelse, der skal afhjælpes for at opfylde alle betingelserne for udpegelse. 9.2.3. Den tekniske tjeneste skal opfordres til at reagere på vurderingsrapporten og beskrive, hvilke konkrete foranstaltninger den har truffet eller har planlagt at træffe inden for en nærmere fastsat tidsfrist, til afhjælpning af eventuel manglende overensstemmelse.

9.3.

Den kompetente myndighed skal sikre, at den tekniske tjenestes svar er tilstrækkelige og effektive til at løse manglende overensstemmelser. Hvis den tekniske tjenestes svar forekommer utilstrækkelige, skal der anmodes om flere oplysninger. Derudover kan der anmodes om dokumentation for, at foranstaltningerne er blevet gennemført i praksis, eller der kan foretages en opfølgende vurdering for at verificere, om de korrigerende foranstaltninger er blevet gennemført i praksis.

9.4.

Vurderingsrapporten skal mindst omfatte følgende oplysninger: a)  en unik identifikation af den tekniske tjeneste b)  den eller de dato(er), hvor vurderingen på stedet er foretaget c)  navnet eller navnene på den eller de revisor(er) og/eller ekspert(er), der har deltaget i vurderingen d)  en unik identifikation af samtlige vurderede lokaliteter e)  foreslået rækkevidde af den pågældende udpegelse f)  en erklæring, hvor den tekniske tjenestes interne organisation og procedurer, vurderet ud fra tjenestens opfyldelse af betingelserne for udpegelse, vurderes som tilstrækkelige til at skabe tillid til tjenestens kompetence g)  oplysning om afhjælpning af al manglende overensstemmelse h)  en anbefaling af, om ansøgeren bør udpeges eller bekræftes som teknisk tjeneste og i bekræftende fald udpegelsens rækkevidde.

10.   Tildeling, bekræftelse eller udvidelse af en udpegelse

10.1.

Den kompetente myndighed skal uden unødig forsinkelse træffe afgørelse om, hvorvidt den skal meddele, bekræfte eller udvide en udpegelse på grundlag af rapport(en)(erne) og andre relevante oplysninger.

10.2.

Den kompetente myndighed skal udstede en attest til den tekniske tjeneste. Attesten skal indeholde følgende oplysninger: a)  den kompetente myndigheds identitet og logo b)  den udpegede tekniske tjenestes unikke identitet c)  udpegelsens ikrafttrædelsesdato og udløbsdatoen d)  en kort angivelse af eller en henvisning til udpegelsens anvendelsesområde (relevante retsakter eller dele deraf) e)  en erklæring om overensstemmelse og en henvisning til denne forordning.

11.   Fornyet vurdering og tilsyn

11.1.

Fornyet vurdering svarer til en indledende vurdering, bortset fra at erfaringer fra tidligere vurderinger skal tages med i betragtning. Tilsyn i form af vurdering på stedet er mindre omfattende end fornyet vurdering.

11.2.

Den kompetente myndighed skal udarbejde sin plan for fornyet vurdering af og tilsyn med hver enkelt udpeget teknisk tjeneste på en sådan måde, at der regelmæssigt vurderes repræsentative prøveeksemplarer fra udpegelsens anvendelsesområde. Intervallet mellem vurderinger på stedet, hvad enten det drejer sig om fornyet vurdering eller tilsyn, afhænger af den tekniske tjenestes dokumenterede stabilitet.

11.3.

Hvis der ved tilsyn eller fornyet vurdering konstateres manglende overensstemmelse, skal den kompetente myndighed fastsætte stramme tidsfrister for iværksættelse af korrigerende foranstaltninger.

11.4.

Hvis de korrigerende foranstaltninger eller forbedringerne ikke er foretaget inden for den aftalte tidsramme eller skønnes at være utilstrækkelige, skal den kompetente myndighed vedtage passende foranstaltninger, såsom at foretage endnu en vurdering eller suspendere/inddrage udpegelsen for en eller flere af de aktiviteter, som udpegelsen af den tekniske tjeneste omfatter.

11.5.

Hvis den kompetente myndighed beslutter at suspendere eller inddrage udpegelsen af en teknisk tjeneste, skal den underrette tjenesten ved anbefalet brev. Den kompetente myndighed skal under alle omstændigheder vedtage alle nødvendige foranstaltninger for at sikre kontinuiteten i de aktiviteter, som allerede udføres af den tekniske tjeneste.

12.   Registrering af udpegede tekniske tjenester

12.1.

Den kompetente myndighed skal føre protokol over de tekniske tjenester for at dokumentere, at betingelserne for udpegelsen, bl.a. med hensyn til kompetence, faktisk er opfyldt.

12.2.

Den kompetente myndighed skal opbevare protokollerne over de tekniske tjenester sikkert, så fortroligheden sikres.

12.3.

Protokollerne over de tekniske tjenester skal mindst indeholde: a)  relevant korrespondance b)  registrering af vurderinger og vurderingsrapporter c)  kopier af udpegelsesattester.

---

BILAG IV

PROCEDURER I FORBINDELSE MED PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

1.   Mål

1.1.	Proceduren vedrørende produktionens overensstemmelse har til formål at sikre, at hvert køretøj, hvert system, hver komponent og hver separat enhed, del eller udstyr, der er fremstillet, er i overensstemmelse med den godkendte type.

1.2.

Proceduren vedrørende produktionens overensstemmelse omfatter altid vurdering af kvalitetsstyringssystemer, som i punkt 2 benævnes »den indledende vurdering«, samt verifikation af genstanden for typegodkendelsen og den produktrelaterede kontrol, som i punkt 3 benævnes »sikring af produkternes overensstemmelse«.

2.   Indledende vurdering

2.1.	Inden der meddeles typegodkendelse, skal den godkendende myndighed verificere, at fabrikanten har etableret tilfredsstillende ordninger og procedurer til at sikre, at køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder og dele og udstyr fremstilles i overensstemmelse med den godkendte type.

2.2.	Vejledning for udførelse af disse vurderinger kan findes i standard EN ISO 19011:2011 — Guidelines for auditing management systems (retningslinjer for revision af ledelsessystemer).

2.3.

Verifikation af, om kravet i punkt 2.1. er opfyldt, foretages til den godkendende myndigheds tilfredshed som følger: Den godkendende myndighed skal kunne godtage den indledende vurdering og sikringen af produkternes overensstemmelse, jf. punkt 3, idet der tages hensyn til en af de i punkt 2.3.1-2.3.3 beskrevne ordninger eller en kombination af disse ordninger eller dele deraf. 2.3.1. Den indledende vurdering og/eller verifikation af ordninger til sikring af produkternes overensstemmelse udføres af den godkendende myndighed eller et organ, som den godkendende myndighed har udpeget dertil. 2.3.1.1. Ved fastlæggelse af omfanget af den indledende vurdering kan den godkendende myndighed tage hensyn til følgende oplysninger: a)  hvorvidt fabrikanten har en certificering i lighed med den i punkt 2.3.3 nævnte, men ikke er kvalificeret eller anerkendt i henhold til nævnte punkt b)  hvis der er tale om typegodkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, oplysninger om vurdering af kvalitetssikringssystemer, der er gennemført af køretøjets fabrikant (er) hos fabrikanten af systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i henhold til en eller flere af denne industrisektors specifikationer, som opfylder kravene i standard EN ISO 9001:2015 eller ISO/TS 16949:2009 c)  om en eller flere af fabrikantens typegodkendelser for nylig er blevet inddraget i en af medlemsstaterne som følge af utilstrækkelig kontrol af produktionens overensstemmelse. I så tilfælde skal den indledende vurdering, som foretages af den godkendende myndighed, ikke være begrænset til at godkende certificeringen af fabrikantens kvalitetssystem, men skal omfatte verifikation af, om alle de nødvendige forbedringer for at sikre en effektiv kontrol er blevet gennemført, således at køretøjer, komponenter, systemer eller separate tekniske enheder produceres i overensstemmelse med den godkendte type. 2.3.2. Den indledende vurdering og verifikation af ordninger til sikring af produkternes overensstemmelse kan også udføres af en anden medlemsstats godkendende myndighed eller det organ, som den godkendende myndighed har udpeget dertil. 2.3.2.1. I sådanne tilfælde skal den anden medlemsstats godkendende myndighed afgive en erklæring om overensstemmelse med angivelse af, hvilke områder og produktionsfaciliteter med relevans for de(t) pågældende produkt(er) der er omfattet, og efter hvilke retsakter disse produkter skal typegodkendes. 2.3.2.2. Når den godkendende myndighed i en medlemsstat modtager en anmodning fra den myndighed i en anden medlemsstat, som meddeler typegodkendelse, om en erklæring om overensstemmelse, skal den omgående fremsende en sådan erklæring eller meddele, at den ikke kan levere en sådan erklæring. 2.3.2.3. Erklæringen om overensstemmelse skal mindst indeholde følgende: a)  Koncern eller virksomhed (f.eks. XYZ Automotive) b)  Nærmere angivelse af organisationen (f.eks. regional division) c)  Fabrikker/anlæg (f.eks. Motorfabrik 1 (i land A) — Køretøjsfabrik 2 (i land B)) d)  Køretøjs-/komponentsortiment (f.eks. alle modeller i klasse M1) e)  Områder, som er vurderet (f.eks. samling af motor, presning og samling af karrosseri, samling af køretøj) f)  Gennemgåede dokumenter (f.eks. virksomhedens og produktionsanlæggets kvalitetshåndbog og arbejdsprocedurer) g)  Tidspunkt for vurderingen (f.eks. revision udført fra dd/mm/åååå til dd/mm/åååå) h)  Kontrolbesøg planlagt til (f.eks. mm/åååå) 2.3.3. En godkendende myndighed kan også acceptere fabrikantens certificering til standard EN ISO 9001:2015 eller ISO/TS 16949:2009 (denne certificering skal i så fald dække det/de produkt(er), der søges godkendt), eller en tilsvarende standard som opfyldende kravene til den indledende vurdering i punkt 2.3, forudsat at produktionens overensstemmelse er omfattet af kvalitetssikringssystemet, og at fabrikantens typegodkendelse ikke er blevet inddraget, jf. punkt 2.3.1.1, litra c). Fabrikanten skal oplyse alle enkeltheder om certificeringen og forpligte sig til at underrette den godkendende myndighed om eventuelle ændringer i certificeringens gyldighed eller omfang.

2.4.

Når der er tale om typegodkendelse af køretøjer, er det ikke nødvendigt at gentage de oprindelige vurderinger, der er foretaget som led i typegodkendelsen af køretøjets systemer, komponenter og tekniske enheder; men disse skal suppleres af en vurdering af de lokaliteter og aktiviteter, som relaterer til samlingen af køretøjet, og som de oprindelige vurderinger ikke har omfattet.

3.   Ordninger til sikring af produkternes overensstemmelse

3.1.

Alle køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, dele eller udstyr, som er godkendt i henhold til et FN-regulativ som bilag til overenskomsten af 1958 som revideret og til denne forordning, skal være således fremstillet, at det svarer til den godkendte type, idet det opfylder forskrifterne i dette bilag, nævnte FN-regulativ og denne forordning.

3.2.

Før den godkendende myndighed meddeler typegodkendelse efter denne forordning og et FN-regulativ som bilag til overenskomsten af 1958 som revideret, skal den verificere, at der findes passende ordninger til sikring af produkternes overensstemmelse og dokumenterede kontrolplaner, som fastlægges i samråd med fabrikanten for hver enkelt godkendelse, og som består i, at der med bestemte tidsintervaller gennemføres sådanne prøvninger og tilhørende kontroller, som er nødvendige med henblik på verifikation af fortsat overensstemmelse med den godkendte type, herunder eventuelle prøvninger specificeret i denne forordning og nævnte FN-regulativ.

3.3.

Indehaveren af typegodkendelsen skal navnlig: 3.3.1.  sørge for, at der findes procedurer for effektiv kontrol med, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, dele eller udstyr er i overensstemmelse med den godkendte type, og at procedurerne anvendes 3.3.2.  have adgang til det udstyr, der er nødvendigt for at kunne kontrollere overensstemmelsen med hver godkendt type 3.3.3.  sørge for, at prøvningsresultater og kontroldata arkiveres, og at tilhørende dokumenter er tilgængelige i et tidsrum på op til 10 år, der fastsættes i samråd med den godkendende myndighed 3.3.4.  analysere resultaterne af alle prøvningstyper og dermed verificere og sikre, at produktets egenskaber er stabile inden for en industriproduktions normale variation 3.3.5.  sørge for, at der for hver enkelt produkttype udføres mindst de kontroller, der er foreskrevet i denne forordning, og de prøvninger, der er foreskrevet i de relevante retsakter opført i bilag II 3.3.6.  sørge for, at der, hvis der ved en given prøvning er tegn på manglende overensstemmelse, foretages en ny prøveudtagning og prøvning. Der skal træffes alle nødvendige foranstaltninger for at genoprette produktionsprocessen for at sikre overensstemmelse med den godkendte type.

3.4.

Hvis der er tale om trinvis, blandet eller etapevis typegodkendelse, kan den godkendende myndighed, der meddeler typegodkendelse af et køretøj, fra de myndigheder, som har typegodkendt relevante systemer, komponenter eller separate teknisk enheder, anmode om specifikke oplysninger vedrørende opfyldelse af kravene til produktionens overensstemmelse som fastsat i dette bilag.

3.5.

Den godkendende myndighed, der meddeler typegodkendelse af et køretøj og ikke er tilfreds med de indberettede oplysninger som omhandlet i punkt 3.4, og som har meddelt dette skriftligt til den pågældende fabrikant og til den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse for systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed, skal anmode om gennemførelse af supplerende revision eller kontrol af produktionens overensstemmelse hos fabrikanten/fabrikanterne af de pågældende systemer, komponenter eller separate tekniske enheder. Resultaterne af denne yderligere revision eller kontrol af produktionens overensstemmelse skal omgående stilles til rådighed for den godkendende myndighed.

3.6.

Hvis punkt 3.4 og 3.5 finder anvendelse, og den godkendende myndighed, der meddeler typegodkendelse af et køretøj, ikke er tilfreds med resultaterne af den supplerende revision eller kontrol, skal fabrikanten sikre, at produktionens overensstemmelse genoprettes så hurtigt som muligt over for den godkendende myndighed og den myndighed, der meddeler typegodkendelse af systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed.

4.   Ordninger til løbende verifikation

4.1.

Den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse, kan når som helst og ved periodisk revision verificere de metoder, der anvendes til kontrol af produktionens overensstemmelse på de enkelte produktionsanlæg. Fabrikanten skal i denne forbindelse give myndigheden adgang til produktions-, inspektions- og prøvningsanlæg samt lagerfaciliteter og distributionsanlæg og fremlægge alle de nødvendige oplysninger for så vidt angår dokumentation og rapporter vedrørende kvalitetsstyringssystemet. 4.1.1. Normalt vil sådan periodisk revision bestå i overvågning af, at de procedurer, der er fastlagt i punkt 2 og 3 (indledende vurdering og ordninger til sikring af produkternes overensstemmelse), faktisk følges til stadighed. 4.1.1.1. Tilsynsaktiviteter, der udføres af de tekniske tjenester (akkrediterede eller anerkendte som anført i punkt 2.3.3) skal anses for at tilfredsstille kravet i punkt 4.1.1 for så vidt angår de procedurer, der er fastlagt ved den indledende vurdering. 4.1.1.2. Hyppigheden af den godkendende myndigheds verifikation (fraset tilsyn som omhandlet i punkt 4.1.1.1) fastsættes således, at de relevante kontroller, jf. punkt 2 og 3, efterprøves med mellemrum på grundlag af en metodologi for risikovurdering, der er i overensstemmelse med den internationale standard ISO 31000:2018 — Risk Management — Principles and Guidelines, og en sådan verifikation skal udføres mindst én gang hvert tredje år. Denne metode tager navnlig hensyn til enhver manglende overensstemmelse, der rejses af andre medlemsstater i forbindelse med artikel 54, stk. 1.

4.2.	Ved hver inspektion skal rapporter om prøvninger eller kontroller samt produktionsjournaler, navnlig rapporter om de prøvninger eller den dokumenterede kontrol, som er påkrævet i henhold til punkt 2.2, være tilgængelige for inspektøren.

4.3.	Inspektøren kan på tilfældig vis udtage stikprøver til prøvning i fabrikantens laboratorium eller i den tekniske tjenestes faciliteter. Der udføres i så fald kun fysiske prøvninger. Det mindste antal prøveeksemplarer kan fastsættes på baggrund af resultaterne af fabrikantens egen verifikation.

4.4.

Den inspektør, der er af den opfattelse, at kontrolniveauet er tilfredsstillende, eller som finder det nødvendigt at verificere validiteten af prøvninger, der er udført i henhold til punkt 4.2, skal udtage prøveeksemplarer, der sendes til en teknisk tjeneste, hvor der foretages fysiske prøvninger i overensstemmelse med kravene til produktionens overensstemmelse som fastsat i de retsakter, der er opført i bilag II.

4.5.	Findes der utilfredsstillende resultater ved en inspektion eller ved et efterprøvningstilsyn, skal den godkendende myndighed tage ethvert skridt til sikring af, at fabrikanten hurtigst muligt genopretter produktionens overensstemmelse.

4.6.

I de tilfælde, hvor overensstemmelse med FN-regulativer kræves i henhold til denne forordning, kan fabrikanten vælge at anvende dette bilag som ækvivalent alternativ til kravene til produktionens overensstemmelse i de respektive FN-regulativer. Hvis punkt 4.4 eller 4.5 finder anvendelse, skal alle de særskilte krav til produktionens overensstemmelse i FN-regulativerne imidlertid opfyldes i et omfang, der godtages af den godkendende myndighed, indtil denne myndighed fastslår, at produktionens overensstemmelse er blevet genoprettet.

▼M3

5.   Ordninger vedrørende opdatering af software

Fabrikantens softwareopdateringsstyringssystem samt hele køretøjstypen skal opfylde kravene i FN-regulativ nr. 156.

▼B

---

BILAG V

GRÆNSER FOR SMÅ SERIER OG RESTKØRETØJER

A.   KVANTITATIVE ÅRLIGE GRÆNSER FOR SMÅ SERIER

1.

Det antal enheder af en type af køretøjer, der registreres, gøres tilgængelige på markedet eller ibrugtages pr. år i Unionen, må i henhold til artikel 41 ikke overstige de kvantitative årlige grænser, der er angivet i tabellen nedenfor for den pågældende klasse af køretøjer: ▼M3 Kategori Enheder M1 1 500 M2, M3 0 indtil anvendelsesdatoen for delegerede retsakter omhandlet i artikel 41, stk. 5. For fuldt automatiserede køretøjer fremstillet i små serier: 1 500 fra den 6. december 2022 N1 1 500 N2, N3 0 indtil anvendelsesdatoen for delegerede retsakter omhandlet i artikel 41, stk. 5. For fuldt automatiserede køretøjer fremstillet i små serier: 1 500 fra den 6. december 2022 O1, O2 0 O3, O4 0 ▼B

2.

Det antal enheder af en type af køretøjer, der registreres, gøres tilgængelige på markedet eller ibrugtages pr. år i en medlemsstat, fastsættes af den pågældende medlemsstat, men må i henhold til artikel 42 ikke overstige de kvantitative årlige grænser, der er angivet i tabellen nedenfor for den pågældende klasse af køretøjer: Kategori Enheder M1 250 M2, M3 250 N1 250 N2, N3 250 O1, O2 500 O3, O4 250

B.   GRÆNSER FOR RESTKØRETØJER

Det maksimale antal komplette og færdiggjorte komplette køretøjer, der må ibrugtages i hver medlemsstat i henhold til proceduren for restkøretøjer, skal begrænses af den enkelte medlemsstat på en af følgende måder:

---

BILAG VI

FORTEGNELSE OVER DELE ELLER UDSTYR, DER KAN UDGØRE EN BETYDELIG RISIKO FOR DEN KORREKTE FUNKTION AF SYSTEMER, DER ER AFGØRENDE FOR KØRETØJETS SIKKERHED ELLER DETS MILJØPRÆSTATIONER, KRAV TIL SÅDANNE DELE ELLER UDSTYRS PRÆSTATIONER, RELEVANTE PRØVNINGSPROCEDURER, BESTEMMELSER OM MÆRKNING OG EMBALLERING

I.   Dele eller udstyr, der har en betydelig indvirkning på køretøjets sikkerhed

II.   Dele eller udstyr, der har betydelig indvirkning på køretøjets miljøpræstationer

---

BILAG VII

RETSAKTER, MED HENSYN TIL HVILKE EN FABRIKANT KAN UDPEGES SOM TEKNISK TJENESTE

1.   Mål og anvendelsesområde

1.1.	I dette bilag fastlægges en fortegnelse over retsakter, med hensyn til hvilke en intern teknisk tjeneste hos en fabrikant kan udpeges som teknisk tjeneste i henhold til artikel 72, stk. 1.

1.2.	Det indeholder også passende bestemmelser vedrørende udpegelse af en intern teknisk tjeneste hos en fabrikant som teknisk tjeneste, der skal anvendes inden for rammerne af typegodkendelse af køretøjer, komponenter og separate tekniske enheder omfattet af bilag II, del I.

1.3.	Nærværende bilag finder imidlertid ikke anvendelse på fabrikanter, som ansøger om EU-typegodkendelse af køretøjer, der fremstilles i små serier som omhandlet i artikel 41.

2.   Udpegelse af en intern teknisk tjeneste hos en fabrikant som teknisk tjeneste

2.1.

En intern teknisk tjeneste hos en fabrikant, der er udpeget som en teknisk tjeneste, er en fabrikant, der af den typegodkendende myndighed er udpeget som prøvningslaboratorium til udførelse af godkendelsesprøvninger på vegne af myndigheden. Udtrykket »at udføre prøvninger« er ikke begrænset til måling af ydelser, men omfatter også registrering af prøvningsresultater, og indsendelse af en rapport til den typegodkendende myndighed, herunder relevante konklusioner. Det omfatter også kontrol af overensstemmelse med de bestemmelser, der ikke nødvendigvis kræver målinger. Dette gælder for vurdering af udformningen i forhold til de lovgivningsmæssige krav.

3.   Liste over retsakter og begrænsninger

---

Tillæg

Udpegelse af en intern teknisk tjeneste hos en fabrikant som teknisk tjeneste og underentreprise

1.   Generelt

1.1.	Udpegelse og notifikation af en intern teknisk tjeneste hos en fabrikant som teknisk tjeneste skal ske i overensstemmelse med artikel 68-81, og enhver underentreprise skal ske i overensstemmelse med dette tillæg.

2.   Underentreprise

2.1.	I henhold til bestemmelserne i artikel 71, stk. 1, kan en fabrikant udpege en underentreprenør til at udføre prøvninger på sine vegne.

2.2.

I dette tillæg forstås ved »underentreprenør«: enten et datterselskab af den tekniske tjeneste, som af denne har fået til opgave at udføre prøvningsaktiviteter inden for egen organisation, eller en tredjepart, som har indgået en kontrakt med denne tekniske tjeneste om udførelse af prøvningsaktiviteter.

2.3.	Anvendelse af en underentreprenørs tjenester fritager ikke den tekniske tjeneste for dens forpligtelse til at overholde bestemmelserne i artikel 69, 70, 80 og 81, navnlig de bestemmelser, der vedrører den tekniske tjenestes færdigheder og opfyldelse af standard EN ISO/IEC 17025:2005.

2.4.	Bilag VII, punkt 2, finder anvendelse på underentreprenøren.

3.   Prøvningsrapport

Prøvningsrapporter skal udarbejdes i overensstemmelse med de i artikel 30, stk. 3, omhandlede gennemførelsesretsakter.

---

BILAG VIII

BETINGELSER FOR FABRIKANTERS ELLER TEKNISKE TJENESTERS BRUG AF VIRTUELLE PRØVNINGSMETODER

1.   Mål og anvendelsesområde

I dette bilag fastlægges bestemmelser om virtuel prøvning i overensstemmelse med artikel 30, stk. 7.

2.   Liste over retsakter

---

Tillæg 1

Almindelige betingelser for anvendelse af virtuelle prøvningsmetoder

1.   Model for virtuel prøvning

Følgende skema skal anvendes som grundstruktur for beskrivelse og gennemførelse af virtuel prøvning:

2.   Grundlæggende elementer i computersimulering og -beregning

2.1.   Matematisk model

Fabrikanten skal levere den matematiske model. Denne skal afspejle kompleksiteten i konstruktionen af de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der skal prøves, sammenholdt med de relevante retsakters krav og grænsebetingelser.

De samme bestemmelser finder anvendelse på prøvning af komponenter eller tekniske enheder uafhængigt af køretøjet.

2.2.   Validering af den matematiske model

Den matematiske model skal valideres mod de faktiske prøvningsbetingelser.

I denne forbindelse skal der gennemføres en fysisk prøvning for at sammenligne resultaterne fra anvendelsen af den matematiske model med resultaterne fra en fysisk prøvning. Det skal påvises, at prøvningsresultaterne er sammenlignelige. Fabrikanten eller den tekniske tjeneste skal udarbejde en valideringsrapport og fremsende denne til den godkendende myndighed.

Enhver ændring i den matematiske model eller den anvendte software, der vil kunne ugyldiggøre valideringsrapporten, skal meddeles den godkendende myndighed, som kan kræve, at der gennemføres en ny validering.

Rutediagram for valideringsprocessen findes i tillæg 3.

2.3.   Dokumentation

Fabrikanten skal dokumentere og stille de data og hjælperedskaber, der anvendes til simulering og beregning, til rådighed for den tekniske tjeneste.

3.   Værktøjer og hjælp

Fabrikanten skal på den tekniske tjenestes anmodning forsyne denne med de nødvendige redskaber til at udføre virtuel prøvning, herunder relevant software, eller give den tekniske tjeneste adgang til disse værktøjer.

Desuden skal fabrikanten yde den tekniske tjeneste passende hjælp.

Den omstændighed, at fabrikanten giver adgang for og yder hjælp til en teknisk tjeneste, fjerner ikke den tekniske tjenestes forpligtelse med hensyn til sit personales kompetencer, betaling af licensrettigheder og overholdelse af tavshedspligten.

---

Tillæg 2

Særlige betingelser for anvendelse af virtuelle prøvningsmetoder

1.   Liste over retsakter

---

Tillæg 3

Valideringsproces

---

BILAG IX

PROCEDURER, SOM SKAL FØLGES VED ETAPEVIS TYPEGODKENDELSE

1.   Fabrikanternes forpligtelser

1.1.

For at proceduren for etapevis typegodkendelse kan fungere tilfredsstillende, er en samlet indsats af alle berørte fabrikanter nødvendig. Med dette for øje skal de godkendende myndigheder, inden de meddeler typegodkendelse i første og følgende etaper, påse, at de pågældende fabrikanter har truffet passende arrangementer til at udlevere og udveksle dokumenter og information, således at den færdiggjorte komplette køretøjstype opfylder de tekniske krav i alle de relevante retsakter, der er opført i bilag II. Sådan information omfatter oplysninger om relevante typegodkendelser af systemer, komponenter og separate tekniske enheder samt om køretøjsdele, der indgår i det ukomplette køretøj, men endnu ikke er typegodkendt.

1.2.

Den enkelte fabrikant i en etapevis typegodkendelse er ansvarlig for godkendelse af de systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som vedkommende fabrikant producerer eller tilføjer til den foregående færdiggørelsesetape, og for denne produktions overensstemmelse. Fabrikanten af den følgende etape er ikke ansvarlig for enheder, der er godkendt i en tidligere etape, undtagen i de tilfælde, hvor vedkommende fabrikantforetager så omfattende ændringer på de pågældende dele, at den tidligere meddelte typegodkendelse bliver ugyldig.

2.   De godkendende myndigheders forpligtelser

2.1.

Den godkendende myndighed skal: a)  verificere, at alle EU-typegodkendelsesattester udstedt i henhold til de retsakter, som finder anvendelse på typegodkendelse af køretøjer, omfatter køretøjstypen på dens færdiggørelsesstade og svarer til de fastlagte krav b)  sørge for, at alle data, der er relevante ud fra køretøjets færdiggørelsesstade, findes i informationsmappen c)  ved gennemgang af dokumentationsmaterialet sikre sig, at de køretøjsspecifikationer og -data, der gives i informationsmappen, også indgår i informationspakkerne og i EU-typegodkendelsesattesterne i henhold til de relevante retsakter; og i tilfælde af færdiggjorte komplette køretøjer, hvor et punkt i informationsmappenikke findes i informationspakken vedrørende en af retsakterne, kontrollere, at den pågældende del eller egenskab svarer til oplysningerne i informationsmappen d)  på et udvalgt prøveeksemplar af køretøjer af den type, der skal godkendes, foretage eller lade foretage inspektion af køretøjsdele og -systemer og dermed verificere, at køretøjerne er konstrueret i overensstemmelse med oplysningerne i de informationspakker, der hører til EU-typegodkendelser, der er udstedt i henhold til de relevante retsakter, og e)  om nødvendigt foretage eller lade foretage kontrol af monteringen af separate tekniske enheder.

2.2.

Der skal til inspektionen efter punkt 2.1, litra d), udtages tilstrækkelig mange køretøjer til, at der under hensyntagen til køretøjets færdiggørelsesstade kan ske behørig kontrol af de forskellige kombinationer, der skal EU-typegodkendes med hensyn til følgende kriterier: —  motor —  gearkasse —  drivaksler (antal, placering, indbyrdes forbindelse) —  styrende aksler (antal og placering) —  karrosseriform —  antal døre —  højre- eller venstrestyring —  antal sæder —  udstyrsniveau.

3.   Krav

3.1.	Der meddeles typegodkendelse på grundlag af køretøjstypen på dens færdiggørelsesstade, og den omfatter alle typegodkendelser i tidligere etaper.

3.2.

I forbindelse med typegodkendelse af et køretøj finder denne forordning (navnlig kravene i bilag I og de specifikke retsakter, der er opført i bilag II) anvendelse på samme måde som ved meddelelse (eller udvidelse) af godkendelse til fabrikanten af basiskøretøjet. 3.2.1. Hvis en type system, komponent eller separat teknisk enhed ikke er blevet ændret, skal typegodkendelse af systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er meddelt i den forudgående etape, forblive gyldige indtil udløbsdatoen for den første registrering, som angivet i den pågældende retsakt. 3.2.2. Hvis en type system er blevet ændret i en efterfølgende etape i færdiggørelsen af køretøjet, skal fornyet prøvning af systemet — i det omfang systemet skal prøves igen med henblik på typegodkendelse — begrænses til kun at omfatte de dele af systemet, som er blevet ændret eller berørt af ændringerne. 3.2.3. Hvis en type køretøj eller en type system er blevet ændret af en anden fabrikant i en efterfølgende etape i færdiggørelsen af køretøjet, kan — i det omfang, bortset fra fabrikantens navn, køretøjet eller i systemet, stadig kan betragtes som samme type — de krav, der gælder for eksisterende typer, stadig finde anvendelse, så længe datoen for første registrering i den relevante retsakt ikke er nået. 3.2.4. Ændringen af et køretøjs klasse medfører anvendelse af de relevante krav for den nye køretøjsklasse. EU-typegodkendelsesattesterne fra den tidligere klasse accepteres dog, forudsat at de krav, som køretøjet opfylder, svarer til eller er strengere end dem, der gælder for den nye klasse.

3.3.

Med forbehold af den godkendende myndigheds accept behøver en typegodkendelse af et køretøj, som er meddelt fabrikanten i en efterfølgende etape i færdiggørelsen af køretøjet, ikke blive udvidet eller revideret, hvis en udvidelse, som er meddelt i den forudgående etape, ikke berører den følgende etape eller køretøjets tekniske data. Imidlertid skal typegodkendelsesnummeret, herunder udvidelsesnummeret for køretøjet i de(n) forudgående etape(r), kopieres til typeattesten for køretøjet i den følgende etape.

3.4.

Hvis lastarealet i et komplet eller færdiggjort komplet køretøj i klasse N eller O er blevet ændret af en anden fabrikant med henblik på tilføjelse af aftageligt udstyr til lagring og sikring af lasten (f.eks. lastrumsunderlag, lagerreoler og tagbagagebærer), kan sådanne behandles som en del af nyttelasten, og der behøves ikke typegodkendelse, hvis begge følgende betingelser er opfyldt: a)  ud over en stigning i køretøjets reelle masse berører ændringerne på ingen måde køretøjets typegodkendelse b)  det tilføjede udstyr kan fjernes uden brug af specialværktøj.

4.   Identifikation af køretøjet

4.1.	Køretøjets VIN-kode, som foreskrevet ved forordning (EU) nr. 19/2011, skal anvendes i alle de efterfølgende etaper i typegodkendelsesprocessen for at sikre, at processen kan spores.

4.2.

I anden etape og alle følgende etaper skal hver fabrikant ud over den i forordning (EU) nr. 19/2011 foreskrevne lovpligtige fabrikationsplade forsyne køretøjet med en supplerende plade som vist i tillægget til dette bilag. Pladen skal være solidt fastgjort på et iøjnefaldende og let tilgængeligt sted, som indgår i en køretøjsdel, der normalt ikke udskiftes i køretøjets levetid. Pladen skal være let læselig og uudslettelig og indeholde følgende oplysninger i nævnte rækkefølge: —  fabrikantens navn —  del 1, 3 og 4 af EU-typegodkendelsesnummeret —  godkendelsesetapen —  basiskøretøjets VIN —  køretøjets teknisk tilladte totalmasse, hvis værdien er ændret under den aktuelle godkendelsesetape —  vogntogets teknisk tilladte totalmasse (hvis værdien er ændret under den aktuelle godkendelsesetape, og hvis køretøjet må trække et påhængskøretøj). »0« anvendes, hvis køretøjet ikke må trække et påhængskøretøj —  teknisk tilladt totalt akseltryk på hver aksel, i rækkefølge begyndende med forreste aksel, hvis værdien er ændret under den aktuelle godkendelsesetape —  for sættevogn eller kærre, teknisk tilladt totalt tryk på koblingspunktet, hvis værdien er ændret under den aktuelle godkendelsesetape. Medmindre andet er fastsat i punkt 4.1 og nærværende punkt, skal den supplerende plade overholde kravene i bilag I og II til forordning (EU) nr. 19/2011.

---

Tillæg

Model for supplerende fabrikationsplade

Eksemplet nedenfor er kun vejledende.

FABRIKANTENS NAVN (etape 3)

e2*201X/XX*2609

Etape 3

WD9VD58D98D234560

1 500  kg

2 500  kg

1-700 kg

2-810 kg

---

BILAG X

ADGANG TIL INFORMATIONER FRA KØRETØJETS OBD OG REPARATIONS- OG VEDLIGEHOLDELSESINFORMATIONER OM KØRETØJER

1.   Indledning

I dette bilag fastsættes de tekniske krav for adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.

2.   Adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

2.1.

Fabrikanter iværksætter de nødvendige foranstaltninger og procedurer i overensstemmelse med artikel 61 for at sikre, at informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer stilles til rådighed fra websteder i et standardiseret format, således at de er let og umiddelbart tilgængelige og på en sådan måde, at uafhængige aktører ikke forskelsbehandles i forhold til autoriserede forhandleres og reparatørers muligheder og adgang.

2.2.	En godkendende myndighed meddeler først typegodkendelse, når fabrikanten har indgivet en attest om adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.

2.3.	Attesten om adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer tjener som dokumentation for overensstemmelse med artikel 64.

2.4.	Attesten om adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer udarbejdes i overensstemmelse med den model, der er fastsat i tillæg 1.

2.5.

Adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer omfatter følgende: 2.5.1.  en utvetydig identifikation af det køretøj, system, den komponent eller separate teknisk enhed, som fabrikanten har ansvaret for 2.5.2.  servicehåndbøger, herunder service- og vedligeholdelsesoptegnelser 2.5.3.  tekniske manualer 2.5.4.  komponent- og diagnoseinformationer (f.eks. teoretiske min./maks.-værdier for målinger) 2.5.5.  kredsløbsdiagrammer 2.5.6.  diagnosefejlkoder (herunder fabrikantspecifikke koder) 2.5.7.  identifikationsnummer for køretøjstypens softwarekalibrering 2.5.8.  oplysninger, som vedrører og leveres ved hjælp af proprietært værktøj og udstyr 2.5.9.  dataregistreringsinformation og bidirektionelle overvågnings- og prøvningsdata 2.5.10.  standardarbejdsenheder eller -tidsrum for reparations- og vedligeholdelsesopgaver, hvis forhandlere og reparatører, der er autoriseret af fabrikanten, har adgang hertil enten direkte eller via en tredjepart 2.5.11.  i tilfælde af etapevis typegodkendelse, de oplysninger, der kræves ifølge punkt 3, og alle andre oplysninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i artikel 61.

2.6.

Fabrikanten skal stille følgende oplysninger til rådighed for interesserede parter: 2.6.1.  relevante oplysninger, der gør det muligt at udvikle udskiftningskomponenter, der er afgørende for, at OBD-systemet fungerer korrekt 2.6.2.  oplysninger, der gør det muligt at udvikle generiske diagnoseværktøjer.

2.7.

Med henblik på punkt 2.6.1 må udviklingen af udskiftningskomponenter ikke begrænses af nogen af følgende forhold: 2.7.1.  manglende relevante oplysninger 2.7.2.  de tekniske krav vedrørende strategierne for fejlindikation, hvis OBD-systemets grænseværdier overskrides, eller hvis OBD-systemet ikke kan opfylde de grundlæggende OBD-overvågningskrav, der er fastsat i denne forordning 2.7.3.  særlige ændringer vedrørende håndteringen af informationer fra køretøjets OBD, afhængigt af om køretøjet er benzin- eller gasdrevet 2.7.4.  typegodkendelse af gasdrevne køretøjer, som indeholder et begrænset antal mindre mangler.

2.8.

Der skal ved anvendelsen af punkt 2.6.2, når fabrikanter anvender diagnoseværktøj og prøveudstyr i overensstemmelse med ISO 22900 — Modular Vehicle Communication Interface (MVCI) — og ISO 22901 — Open Diagnostic Data Exchange (ODX) i deres franchiserede netværk — være ODX-filer tilgængelige for uafhængige aktører via fabrikantens websted.

2.9.

Med henblik på OBD, diagnosticering, reparation og vedligeholdelse af køretøjet skal den direkte datastrøm om køretøjet stilles til rådighed via den serielle dataport på standarddatastikket, der er angivet i stk. 6.5.1.4 i tillæg 1 til bilag 11 til FN-regulativ nr. 83 og stk. 4.7.3 i bilag 9B til FN-regulativ nr. 49. Når køretøjet er i bevægelse, må data kun gøres tilgængelige i forbindelse med funktioner med læseadgang.

3.   Etapevis typegodkendelse

3.1.	I tilfælde af en etapevis typegodkendelse er slutfabrikanten ansvarlig for at give adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer for egen/egne fremstillingsetape(r) og forbindelsen til den/de foregående etape(r).

3.2.

Desuden skal slutfabrikanten på sit websted stille følgende oplysninger til rådighed for uafhængige aktører: 3.2.1.  webadresse på den/de fabrikant(er), der er ansvarlig(e) for den/de forudgående etape(r) 3.2.2.  navn og adresse på alle fabrikanter, der er ansvarlige for den/de forudgående etape(r) 3.2.3.  typegodkendelsesnummer for den/de forudgående etape(r) 3.2.4.  motornummer.

3.3.

Hver fabrikant, som har ansvaret for en eller flere bestemte etaper i typegodkendelsen, skal via sit websted at give adgang til informationer fra køretøjets OBD samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer om, hvilke etaper i typegodkendelsen, fabrikanten har ansvaret for, og forbindelsen til den/de forudgående etape(r).

3.4.

Den fabrikant, der har ansvaret for en eller flere etaper i typegodkendelsen, forelægger følgende oplysninger for den fabrikant, der har ansvaret for den næste etape: 3.4.1.  typeattesten vedrørende den/de etape(r), den pågældende fabrikant har ansvaret for 3.4.2.  attesten om adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, herunder bilagene hertil 3.4.3.  typegodkendelsesnummeret svarende til den/de etape(r), den pågældende fabrikant har ansvaret for 3.4.4.  de dokumenter, der er nævnt i punkt 3.4.1, 3.4.2 og 3.4.3, og som er leveret af den/de fabrikant(er), der er involveret i de foregående etaper.

3.5.	Hver fabrikant bemyndiger den fabrikant, der har ansvaret for den næste etape, til at videregive dokumenterne til de fabrikanter, der er ansvarlige for eventuelle efterfølgende etaper og den endelige etape.

3.6.

Desuden skal den fabrikant, der har ansvaret for en eller flere bestemte etaper i typegodkendelsen, på et aftalemæssigt grundlag: 3.6.1.  give den fabrikant, der har ansvaret for den næste etape, adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og grænsefladeoplysninger, svarende til den/de pågældende etaper, den pågældende fabrikant har ansvaret for 3.6.2.  på anmodning fra den fabrikant, der har ansvaret for den næste etape i typegodkendelsen, give adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer og grænsefladeoplysninger, svarende til den/de pågældende etaper, den pågældende fabrikant har ansvaret for.

3.7.

En fabrikant, herunder en slutfabrikant, må kun opkræve gebyrer i overensstemmelse med artikel 63 for den/de etape(r), som fabrikanten har ansvaret for. Fabrikanten, herunder en slutfabrikant, må ikke opkræve gebyrer for levering af oplysninger vedrørende webstedets adresse eller kontaktoplysninger for nogen anden fabrikant.

4.   Kundetilpasninger

4.1.

Som undtagelse fra punkt 2 gælder, at, hvis antallet af systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omfattet af en given kundetilpasning, er mindre end 250 producerede enheder på verdensplan, skal reparations- og vedligeholdelsesinformationerne vedrørende kundetilpasningen gøres umiddelbart og let tilgængelige, således at uafhængige aktører ikke forskelsbehandles i forhold til autoriserede forhandleres og reparatørers muligheder og adgang. Til servicering og omprogrammering af de elektroniske styreenheder, som vedrører kundetilpasning, stiller fabrikanten det respektive proprietære specialiserede diagnoseværktøj eller prøveudstyr til rådighed for uafhængige operatører, som stilles til rådighed for autoriserede reparatører. Kundetilpasningerne opføres på fabrikantens websted for reparations- og vedligeholdelsesinformationer og angives i attesten om adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer på tidspunktet for typegodkendelsen.

4.2.	Til servicering af kundetilpassede systemer stiller fabrikanterne proprietært specialiseret diagnoseværktøj eller prøveudstyr til rådighed for uafhængige aktører via salg og udlejning.

4.3.

Fabrikanten skal i attesten om adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer i forbindelse med typegodkendelsen nævne de kundetilpasninger, for hvilke forpligtelsen i punkt 2 til at give adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer i et standardiseret format er fraveget, samt en eventuel hertil knyttet elektronisk styreenhed. Sådanne tilpasninger og eventuelle elektroniske styreenheder, der er knyttet til dem, skal også angives på fabrikantens websted for reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

5.   Fabrikanter af små mængder af køretøjer

5.1.

Som en undtagelse fra punkt 2, skal fabrikanter, hvis årlige produktion på verdensplan af en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, der er omfattet af denne forordning, for køretøjer i klasse M1 og N1 er mindre end 1 000 køretøjer eller for køretøjer i klasse M2, M3, N2, N3 og O er mindre end 250 enheder, give adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer på en lettilgængelig og hurtig måde og på en måde, der er ikkediskriminerende sammenlignet med de ordninger og den adgang der tilbydes autoriserede forhandlere og reparatører.

5.2.	Køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der er omfattet af punkt 5.1, skal være opført på fabrikantens websted for reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.

5.3.	Den godkendende myndighed underretter Kommissionen om hver enkelt typegodkendelse, der meddeles for fabrikanter af små mængder.

6.   Krav

6.1.

Informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, der er tilgængelige via websteder, skal følge den relevante fælles standard omhandlet i artikel 61. Personer, der ønsker at kopiere eller offentliggøre informationerne, skal gøre dette efter aftale med den pågældende fabrikant. Der skal ligeledes være adgang til oplysninger om undervisningsmateriale, hvilket dog kan stilles til rådighed gennem andre medier end websteder. Oplysninger om alle de dele af køretøjet — således som det er identificeret ved køretøjets identifikationsnummer (VIN) og eventuelle supplerende kriterier, f.eks. akselafstand, motorydelse, finish eller ekstraudstyr — som er monteret af køretøjsfabrikanten, og som kan udskiftes med reservedele, som køretøjsfabrikanten tilbyder sine autoriserede reparatører eller forhandlere eller tredjepart ved henvisning til nummeret på en original udstyrsdel, skal stilles til rådighed i form af maskinlæsbare datasæt, der kan behandles elektronisk, i en database, som uafhængige aktører har let adgang til. En sådan database skal omfatte VIN, numre og navne på originale udstyrsdele, gyldighedsdata (gyldig fra- og gyldig til-datoer), monteringsdata og strukturegenskaber, hvis det er relevant. Oplysningerne i databasen skal opdateres jævnligt. Hvis disse oplysninger er til rådighed for autoriserede forhandlere, skal opdateringerne navnlig omfatte alle modifikationer af enkeltkøretøjer efter produktionen.

6.2.

Adgangen til køretøjets sikkerhedselementer, der anvendes af autoriserede forhandlere og reparatører, skal stilles til rådighed for uafhængige aktører under beskyttende sikkerhedsteknologi i overensstemmelse med følgende krav: 6.2.1.  Oplysningerne skal udveksles således, at fortrolighed, integritet og beskyttelse mod gengivelse sikres. 6.2.2.  Standarden https//ssl-tls (RFC4346) skal anvendes. 6.2.3.  Sikkerhedscertifikater i henhold til international standard ISO 20828 skal anvendes til gensidig autentifikation af uafhængige aktører og fabrikanter. 6.2.4.  Den uafhængige aktørs private kode skal være beskyttet af sikker hardware.

6.3.

Det i artikel 66 omhandlede forum om adgang til køretøjsinformationer fastlægger parametrene for opfyldelse af kravene omhandlet i punkt 6.2 i overensstemmelse med det aktuelle tekniske niveau. Den uafhængige aktør skal godkendes og autoriseres til dette formål på grundlag af dokumentation, der viser, at den pågældende udøver en lovlig erhvervsaktivitet og ikke har været straffet for nogen relevant kriminel handling.

6.4.

Omprogrammering af styreenheder skal ske i overensstemmelse med international standard ISO 22900-2 eller SAE J2534 eller TMC RP1210B ved hjælp af ikkeproprietær hardware. Med henblik på validering af kompatibiliteten mellem den fabrikantspecifikke applikation og køretøjskommunikationsbrugerflader (vehicle communication interfaces (VCI)), som er i overensstemmelse med international standard ISO 22900-2 eller SAE J2534 eller TMC RP1210B, skal fabrikanten tilbyde enten en validering af uafhængigt udviklede VCI'er eller de oplysninger samt udlån af evt. særligt hardware, der kræves for at en VCI-fabrikant selv kan foretage en sådan validering. Betingelserne i artikel 63, stk. 1, finder anvendelse på gebyrer for en sådan validering eller sådanne informationer og hardware.

6.5.	Kravene i punkt 6.4 finder ikke anvendelse i forbindelse med omprogrammering af hastighedsbegrænsende anordninger og kontrolapparater.

6.6.	Alle emissionsrelaterede DTC'er skal være i overensstemmelse med bilag XI til forordning (EF) nr. 692/2008 og bilag X til forordning (EU) nr. 582/2011.

6.7.

For adgang til andre informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer end dem, der vedrører køretøjets sikre områder, skal de oplysninger, som uafhængige aktører skal angive for at anvende fabrikantens websted, kun omfatte de oplysninger, der er nødvendige til at bekræfte, hvorledes betalingen for oplysningerne finder sted. For informationer vedrørende adgang til køretøjets sikre områder skal den uafhængige aktør fremlægge en attest i overensstemmelse med international standard ISO 20828 med henblik på at identificere sig selv og det foretagende, aktøren tilhører, og fabrikanten skal svare med sin egen attest i overensstemmelse med international standard ISO 20828 med henblik på at bekræfte over for de uafhængige aktører, at fabrikanten har adgang til et lovligt websted tilhørende den ønskede fabrikant. Begge parter skal føre et register over transaktioner med angivelse af de køretøjer og de ændringer, der er foretaget heraf i henhold til denne bestemmelse.

6.8.	Fabrikanter skal på deres websted med reparationsinformationer angive modellens typegodkendelsesnummer.

6.9.

Hvis informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, der er tilgængelige på en fabrikants websted, ikke indeholder specifikke relevante oplysninger, der giver mulighed for at foretage egen udformning og fremstilling af alternative eftermonterede brændstofsystemer, skal eventuelle interesserede fabrikanter af alternative eftermonterede brændstofsystemer have adgang til de krævede oplysninger ved at kontakte fabrikanten direkte med en sådan anmodning. Kontaktoplysninger til dette formål skal klart angives på fabrikantens websted, og oplysningerne skal leveres inden for 30 dage. Det er kun nødvendigt at give sådanne oplysninger for alternative eftermonterede brændstofsystemer, der er omfattet af FN-regulativ nr. 115, eller alternative eftermonterede brændstofkomponenter, der er en del af et system, der er omfattet af FN-regulativ nr. 115. Derudover er det kun nødvendigt at give sådanne oplysninger som svar på en anmodning, der tydeligt specificerer den køretøjsmodel, for hvilken oplysningerne ønskes, og som specifikt bekræfter, at oplysningerne er nødvendige for udviklingen af alternative eftermonterede brændstofsystemer eller -komponenter, der er omfattet af FN-regulativ nr. 115.

7.   Typegodkendelseskrav

7.1.	For at opnå typegodkendelse skal fabrikanten indsende det udfyldte certifikat i henhold til modellen i tillæg 1.

7.2.	Hvis informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer ikke er tilgængelige eller ikke er i overensstemmelse med forskrifterne i dette bilag, skal fabrikanten fremlægge disse informationer inden for seks måneder efter typegodkendelsen.

7.3.

Forpligtelsen til at indgive oplysninger inden for den i punkt 7.2 omhandlede periode finder kun anvendelse, hvis køretøjet bringes i omsætning efter typegodkendelsen. Hvis køretøjet bringes i omsætning mere end seks måneder efter typegodkendelsen, indgives oplysningerne på den dato, det bringes i omsætning.

7.4.

Den godkendende myndighed kan på grundlag af en udfyldt attest om adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer antage, at fabrikanten har etableret tilfredsstillende ordninger og procedurer med hensyn til adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, forudsat at der ikke er indgivet nogen klager, og at fabrikanten fremlægger denne attest inden for den i punkt 7.2 omhandlede periode.

---

Tillæg 1

Fabrikantens attest om adgang til informationer fra køretøjets OBD og reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

---

BILAG A

WEBADRESSER, HVORTIL DER HENVISES I DENNE ATTEST:

---

BILAG B

KONTAKTOPLYSNINGER FOR FABRIKANTENS REPRÆSENTANT, HVORTIL DER HENVISES I DENNE ATTEST:

---

BILAG C

TYPE AF KØRETØJ, SYSTEM, KOMPONENT ELLER SEPARAT TEKNISK ENHED:

---

Tillæg 2

Informationer fra køretøjets OBD

1.	Køretøjsfabrikanten skal forelægge de i dette tillæg krævede oplysninger med henblik på at give mulighed for produktion af egendiagnosekompatible udskiftnings- eller servicekomponenter samt diagnoseværktøj og prøvningsudstyr.

2.

På anmodning skal følgende oplysninger stilles til rådighed uden forskelsbehandling for enhver interesseret fabrikant af komponenter, diagnoseværktøjer eller prøvningsudstyr: 2.1.  en beskrivelse af typen og antallet konditioneringscyklusser, som er anvendt ved den oprindelige typegodkendelse af køretøjet 2.2.  en beskrivelse af den type OBD-demonstrationscyklus, som er anvendt ved den oprindelige typegodkendelse af køretøjet for den komponent, som overvåges af OBD-systemet 2.3.  et fuldstændigt dokument, hvor alle overvågede komponenter er beskrevet med strategi for fejldetektion og aktivering af fejlindikator (MI) (fast antal kørecyklusser eller statistisk metode), med en liste over de relevante sekundære overvågede parametre for hver komponent, som overvåges af OBD-systemet, og en liste over alle anvendte OBD-koder og -formater (med forklaring af hver kode og hvert format), som er knyttet til de enkelte emissionsrelaterede komponenter i drivaggregatet og til de enkelte ikkeemissionsrelaterede komponenter, når overvågning af komponenten er bestemmende for aktivering af fejlindikatoren. Navnlig for køretøjer, der anvender et kommunikationslink i henhold til ISO 15765-4 »Road vehicles— Diagnostics on controller area network (CAN) — Part 4: Requirements for emissions-related systems«, skal der fremlægges en omfattende redegørelse for data, som afgives i service $ 05 Test ID $ 21 til FF, og data, som afgives i service $ 06, samt en omfattende redegørelse for data, som afgives i service $ 06 Test ID $ 00 to FF, for hver ID-supporteret OBD-monitor. Hvis der anvendes andre kommunikationsprotokoller, afgives tilsvarende omfattende redegørelser. Disse oplysninger kan afgives i en tabel med følgende kolonne- og rækkebetegnelser: Komponentfejlkode; Overvågningsstrategi; Kriterier for fejldetektion; Kriterier for aktivering af fejlindikator; Sekundære parametre og Forkonditionering af demonstrationsprøvning. Katalysators P0420-lambdasonde; 1- og 2-signaler; Forskel mellem signaler fra sonde 1 og sonde 2: Motorhastighed i 3. cyklus; Motorbelastning; A/F-arbejdsmodus; katalysatortemperatur og To type 1-cyklusser — Type 1.

3.

Oplysninger, der er nødvendige med henblik på fremstilling af diagnoseværktøjer For at gøre det muligt at udvikle generiske diagnoseværktøjer til multimærkereparatører skal køretøjsfabrikanter stille de i punkt 3.1, 3.2 og 3.3 anførte oplysninger til rådighed på deres websteder med reparationsinformationer. Disse oplysninger skal omfatte alle diagnoseværktøjsfunktioner og alle links til reparationsinformationer og fejlfindingsinstrukser. Der kan eventuelt pålægges et passende gebyr for at få adgang til disse oplysninger. 3.1.   Oplysninger om kommunikationsprotokol Nedenstående oplysninger skal leveres og systematiseres efter køretøjets mærke, model og variant eller andre egnede definitioner som f.eks. køretøjets VIN eller identifikation af dets system: 3.1.1.  ethvert yderligere protokolinformationssystem, som er nødvendigt for at give mulighed for fuldstændig diagnose som supplement til standarderne i punkt 4.7.3 i bilag 9B til FN-regulativ nr. 49 og i punkt 6.5.1.4 i bilag 11 til FN-regulativ nr. 83, herunder supplerende hardware- eller softwareprotokolinformation, parameteridentifikation, overførselsfunktioner, »keep alive«-krav eller fejlbetingelser 3.1.2.  detaljerede oplysninger om, hvorledes de fejlkoder, der ikke er i overensstemmelse med standarderne i punkt 4.7.3 i bilag 9B til FN-regulativ nr. 49 og i punkt 6.5.1.4 i bilag 11 til FN-regulativ nr. 83, indhentes og fortolkes 3.1.3.  en liste over alle tilgængelige live data-parametre inklusive kalibrerings- og adgangsoplysninger 3.1.4.  en liste over alle tilgængelige funktionsprøvninger inklusive aktivering af anordninger eller kontroller samt midler til anvendelse heraf 3.1.5.  detaljerede oplysninger om, hvorledes alle komponent- og statusinformationer, tidsstempler, indkommende selvtestfejlkoder og fryserammer indhentes 3.1.6.  nulstilling af parametre for tilpasset læring (adaptive learning), variantkodning og opsætning af udskiftningskomponenter samt kundepræferencer 3.1.7.  elektronisk styreenhed (ECU) — identifikation og variantkodning 3.1.8.  detaljerede oplysninger om nulstilling af serviceindikator 3.1.9.  placering af diagnosekonnektor og detaljerede konnektoroplysninger 3.1.10.  motorkodeidentifikation. 3.2.   Prøvning og diagnose af OBD-overvågede komponenter Der kræves følgende oplysninger: 3.2.1.  en beskrivelse af prøvningerne til bekræftelse af funktionsdygtigheden på komponent- eller kabelniveau 3.2.2.  oplysninger om prøvningsproceduren, herunder prøvningsparametre og komponentoplysninger 3.2.3.  tilslutningsdetaljer inklusive minimums- og maksimums-output og minimums- og maksimums–input samt køre- og belastningsværdier 3.2.4.  værdier, der forventes under bestemte køreforhold, herunder tomgang 3.2.5.  elektriske værdier for komponenten i statisk og dynamisk tilstand 3.2.6.  svigtværdier for hvert af ovenstående tilfælde 3.2.7.  svigtdiagnosesekvenser inklusive fejltræer og styret fejludbedring (guided diagnostic elimination). 3.3.   Nødvendige oplysninger med henblik på reparation Der kræves følgende oplysninger: 3.3.1.  ECU- og komponentinitialisering (ved montering af udskiftningskomponenter) 3.3.2.  initialisering af nye elektroniske styringsenheder eller elektroniske udskiftningsstyringsenheder, eventuelt ved anvendelse af »pass-through« (re-)programmeringsteknikker.

---

BILAG XI

SAMMENLIGNINGSTABEL

1.   Forordning (EF) nr. 715/2007

2.   Forordning (EF) nr. 595/2009

3.   Direktiv 2007/46/EF

---

( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 1).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 60 af 2.3.2013, s. 52).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24).

( 4 ) Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (EFT L 235 af 17.9.1996, s. 59).

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4).

( 6 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 19/2011 af 11. januar 2011 om krav til typegodkendelse af fabrikantens lovpligtige fabrikationsplade og af identifikationsnummer (VIN-nummer) til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 8 af 12.1.2011, s. 1).

( 7 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT L 199 af 28.7.2008, s. 1).

( 8 ) Rådets direktiv 80/181/EØF af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder og om ophævelse af direktiv 71/354/EØF (EFT L 39 af 15.2.1980, s. 40).

( 9 ) Kommissionens forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 (EUT L 175 af 7.7.2017, s. 1).

( 10 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 145 af 31.5.2011, s. 1).

( 11 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 1230/2012 af 12. december 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 for så vidt angår krav til typegodkendelse for masse og dimensioner for motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EUT L 353 af 21.12.2012, s. 31).

( 12 ) Hvis der ikke foreligger noget registreringsdokument, kan den kompetente myndighed henvise til foreliggende dokumentation for fremstillingsdato eller dokumentation for første anskaffelse.

( 13 ) EUT L 135 af 31.5.2018, s. 1.

( 14 ) EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78.

( 15 ) Med hensyn til yderligere ændringer henvises til FN/ECE TRANS/WP.29/343.