Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D0604

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/604 af 11. april 2019 om ændring af bilag I og III til afgørelse 2010/472/EU for så vidt angår opførelse af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og visse af dets kronbesiddelser på listerne over tredjelande eller dele deraf, som er godkendt med hensyn til indførsel i Unionen af sæd, æg og embryoner fra fåre- og gedearter (meddelt under nummer C(2019) 2838) (EØS-relevant tekst.)

    C/2019/2838

    EUT L 103 af 12.4.2019, p. 47–49 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32021R0404

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2019/604/oj

    12.4.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 103/47


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/604

    af 11. april 2019

    om ændring af bilag I og III til afgørelse 2010/472/EU for så vidt angår opførelse af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og visse af dets kronbesiddelser på listerne over tredjelande eller dele deraf, som er godkendt med hensyn til indførsel i Unionen af sæd, æg og embryoner fra fåre- og gedearter

    (meddelt under nummer C(2019) 2838)

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (1), særlig artikel 17, stk. 2, litra b), artikel 17, stk. 3, artikel 18, stk. 1, første led, og artikel 19, hovedet, og litra b), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Den 22. marts 2019 vedtog Det Europæiske Råd afgørelse (EU) 2019/476 (2) om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU efter aftale med Det Forenede Kongerige. Det fastsættes i afgørelsen, at fristen i artikel 50, stk. 3, i TEU forlænges til den 12. april 2019, hvis udtrædelsesaftalen ikke godkendes i Underhuset senest den 29. marts 2019. Hvis udtrædelsesaftalen ikke er blevet godkendt senest den 29. marts 2019, ophører EU-retten med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige fra 13. april 2019 (»udtrædelsesdatoen«).

    (2)

    Bilag I til Kommissionens afgørelse 2010/472/EU (3) indeholder en liste over tredjelande og dele deraf, hvorfra medlemsstaterne tillader import af sæd fra fåre- og gedearter, mens bilag III indeholder en liste over tredjelande eller dele deraf, hvorfra medlemsstaterne tillader import af æg og embryoner fra fåre- og gedearter.

    (3)

    Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har fremsat de nødvendige garantier for, at landet og visse af dets kronbesiddelser kan opfylde betingelserne i afgørelse 2010/472/EU for indførsel i Unionen af sendinger af sæd, æg og embryoner fra fåre- og gedearter fra udtrædelsesdatoen ved fortsat at overholde EU-lovgivningen i en indledende periode på mindst 9 måneder.

    (4)

    I betragtning af de særlige garantier fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og for at undgå unødige forstyrrelser af handelen efter udtrædelsesdatoen bør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og visse af dets kronbesiddelser derfor opføres på listerne over tredjelande eller dele deraf i bilag I og III til afgørelse 2010/472/EU, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af sæd, æg og embryoner fra fåre- og gedearter i Unionen.

    (5)

    Bilag I og III til afgørelse 2010/472/EU bør derfor ændres.

    (6)

    Nærværende afgørelse bør anvendes fra den 13. april 2019, medmindre EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den dato.

    (7)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Bilag I og III til afgørelse 2010/472/EU ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse anvendes fra den 13. april 2019.

    Den anvendes dog ikke, hvis EU-retten fortsat finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den dato.

    Artikel 3

    Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 11. april 2019.

    På Kommissionens vegne

    Jyrki KATAINEN

    Næstformand


    (1)  EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54.

    (2)  Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 22. marts 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 80 I af 22.3.2019, s. 1).

    (3)  Kommissionens afgørelse 2010/472/EU af 26. august 2010 om import til Unionen af sæd, æg og embryoner fra fåre- og gedearter (EUT L 228 af 31.8.2010, s. 74).


    BILAG

    I bilag I og III til afgørelse 2010/472/EU foretages følgende ændringer:

    1)

    I tabellen i bilag I til afgørelse 2010/472/EU foretages følgende ændringer:

    a)

    Efter oplysningerne om Chile indsættes følgende rækker:

    »GB

    Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

     

     

    GG

    Guernsey«.

     

     

    b)

    Efter oplysningerne om Island indsættes følgende række:

    »JE

    Jersey«.

     

     

    2)

    I tabellen i bilag III til afgørelse 2010/472/EU foretages følgende ændringer:

    a)

    Efter oplysningerne om Chile indsættes følgende rækker:

    »GB

    Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

     

     

    GG

    Guernsey«.

     

     

    b)

    Efter oplysningerne om Island indsættes følgende række:

    »JE

    Jersey«.

     

     


    Top