Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 52020AE4972

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner« (COM(2020) 663 final)

EESC 2020/04972

EUT C 220 af 9.6.2021, pp. 47–50 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

9.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 220/47

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en EU-strategi for reduktion af metanemissioner«

(COM(2020) 663 final)

(2021/C 220/05)

Ordfører:

Udo HEMMERLING

Anmodning om udtalelse

Kommissionen, 27.11.2020

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet

Vedtaget i sektionen

9.3.2021

Vedtaget på plenum

24.3.2021

Plenarforsamling nr.

559

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

252/5/4

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) støtter målsætningerne og det grundlæggende fokus i EU's metanstrategi, der er rettet mod en yderligere markant reduktion af metanemissioner til gavn for klimabeskyttelsen.

1.2.

 Fokuseringen på sektorerne med de væsentligste metanemissioner, nemlig landbrug, energisektoren og affaldssektoren, er logisk.

1.3.

 Metanstrategien bør knyttes sammen med strategierne for bioøkonomi og cirkulær økonomi.

1.4.

 Udvalget støtter udtrykkeligt, at der er fokus på bedre registrering af metanemissioner og på internationale afbødningsinitiativer. Metanemissioner kommer ofte fra decentrale, diffuse kilder langs internationale produktions- og forsyningskæder.

Der foreslås følgende tilføjelser til EU's metanstrategi:

1.5.

 De meget diffuse kilder til metan og den komplekse registrering af metanemissioner gør det ofte vanskeligt at overvåge emissionerne. Der bør udvikles en bedre overvågningsmekanisme på en konsekvent og sammenlignelig måde for relevante sektorer som f.eks. landbrug, energi, affald og den kemiske industri.

Den direkte inddragelse eller prisfastsættelse af diffuse metanemissioner i et system for handel med drivhusgasser er meget vanskelig og ofte umulig. Men så vidt det er muligt at registrere emissioner fra punktkilder skal dette tilstræbes under anvendelse af den samme tilgang for alle udledende sektorer.

1.6.

 I deres klimaplaner bør medlemsstaterne vise status og potentiale vedrørende udnyttelsen af biogas fra gylle og gødning, fra bioaffald, fra spildevand, fra lossepladser og minegas og træffe foranstaltninger til at øge brugen af denne.

1.7.

 I landbruget findes der stadig et betydeligt potentiale for at reducere metanemissionerne, især gennem gæring af gylle og gødning i biogasanlæg samt fremskridt med hensyn til fodring og opdræt af husdyr samt spredning af gødning med beskeden emission. Dette potentiale bør yderligere konkretiseres i forbindelse med gennemførelsen af EU's metanstrategi.

1.8.

 Inden for affaldssektoren bør separat indsamling og genanvendelse af biogent affald gradvis blive standarden i hele EU. Dette skaber betingelserne for at undgå yderligere metanemissioner i denne sektor.

2.   Et overblik over Kommissionens metanstrategi

2.1.

 Metan tegner sig for 10,5 % af EU's samlede drivhusgasemissioner på 3,76 mia. ton CO2-ækvivalenter (2018). Metanemissionerne er reduceret med næsten 34 % siden 1990.

2.2.

 Metanstrategien tager sigte på de vigtigste menneskeskabte metanemissioner og udledende sektorer såsom landbrug (53 % af EU's metanemissioner), affald (26 % af EU’s metanemissioner) og energi (19 % af metanemissionerne) og foreslår afbødende foranstaltninger inden for hver enkelt sektor. Naturlige metanemissioner, f.eks. fra vildtlevende drøvtyggere eller vådområder, indgår derfor ikke i strategien.

2.3.

 En global reduktion af metanemissioner kan yde et vigtigt bidrag til modvirkning af klimaændringer. En halvering af de nuværende globale metanemissioner ville have en global afkølende effekt på 0,18 oC i 2050.

2.4.

 EU er årsag til 5 % af den samlede metanemission på verdensplan. EU fremkalder i betydelig grad yderligere metanemissioner i tredjelande via import af fossil gas, olie og kul. Kommissionen foreslår derfor tiltag, der skal reducere disse emissioner langs internationale forsyningskæder.

2.5.

 Kommissionen foreslår en tydelig forbedring af registreringen og rapporteringen af metanemissioner.

2.6.

 Metanstrategien adresserer ikke specifikt det aktuelle videnskabelige kendskab til metanens særlige virkning som en kortlivet drivhusgas (se afsnit 3).

3.   Kendskabet til metanens klimapåvirkning og konsekvenser for en politik om klimaneutralitet

3.1.

 En af de grundlæggende egenskaber ved metan (CH4) som drivhusgas er, at den har en relativt kort levetid, og at den nedbrydes til vand (H2O) og CO2 i atmosfæren over en periode på ca. 12 år. Dette har afgørende konsekvenser for klimapåvirkningen og sammenligningen med CO2, der bruges som reference i klimabalancerne.

3.2.

 CO2 er stabil i atmosfæren og nedbrydes i modsætning til metan ikke, hvorfor CO2 også kaldes en langlivet drivhusgas (»stock gas«). Dette fører til, at CO2-emissioner f.eks. ved forbrænding af fossile brændstoffer (alt andet lige) akkumuleres stadig mere i atmosfæren og dermed til stadighed øger koncentrationen af CO2.

3.3.

 Til forskel herfra udlignes emissionerne af kortlivede drivhusgasser (»flow gasses«) som metan gennem deres naturlige nedbrydningsproces. Den korte levetid betyder altså, at emissionerne udlignes gennem nedbrydningen, hvilket ved stabile emissioner fører til en stabil atmosfærisk koncentration.

3.4.

 Ud over metans korte levetid er dens oprindelse også afgørende for dens klimapåvirkning, da der ved nedbrydningen af den opstår drivhusgassen CO2. Den CO2, der opstår ved nedbrydningen af biogen metan (f.eks. fra drøvtyggeres fordøjelse eller dyrkningen af våd ris) blev tidligere taget ud af atmosfæren i fotosyntesen gennem plantevæksten og befinder sig derfor som udgangspunkt i et kredsløb, i hvilket CO2-koncentrationen i atmosfæren ikke bliver ændret.

3.5.

 I modsætning hertil udgør nedbrydningen af fossil metan (f.eks. fra naturgas, olie eller kulproduktion) til CO2 og vand en yderligere CO2-kilde i atmosfæren og øger dermed dens CO2-koncentration.

3.6.

 Disse egenskaber ved metan har en række konsekvenser for klimapåvirkningen og udformningen af klimapolitikken. Dette gælder særligt for målet om klimaneutralitet. En konstant emission af (biogen) metan som kortlivet drivhusgas fører på mellemlang sigt til en konstant metankoncentration i atmosfæren, som har en konstant indvirkning på klimasystemet og dermed en konstant temperatureffekt. Hvis metanemissionerne falder, falder koncentrationen i atmosfæren, hvilket fører til et fald i påvirkningen og dermed et fald i temperaturen (afkølingsvirkning).

3.7.

 Heroverfor fører en konstant CO2-emission til en stigning i CO2-koncentrationen i atmosfæren, så længe CO2-kilden udleder. Også efter afslutningen af CO2-emissionen bliver den derigennem skabte CO2-koncentration i atmosfæren og resulterer således i fortsat påvirkning og en permanent opvarmningseffekt.

3.8.

 For at opnå en klimaneutral virkning er det derfor nødvendigt med forskellige tilgange til kortlivede og langlivede drivhusgasser. For at føre den permanente temperaturstigning udløst af den fortsatte CO2-påvirkning tilbage til temperaturniveauet før CO2-emissionen, er det nødvendigt med en aktiv reduktion af CO2-koncentrationen i atmosfæren gennem CO2-dræn, og for at holde temperaturniveauet stabilt ved vedvarende (uundgåelige) CO2-emissioner, skal der konstant udtrækkes den samme mængde CO2 af atmosfæren, som der tilføres (»netto nul« emissioner). Dette kommer til udtryk i målet om drivhusgasneutralitet. Ved (biogene) metankilder opnås der imidlertid allerede en klimaneutral effekt ved stabile emissioner, mens en udligning af metanemissionerne omregnet til CO2-ækvivalenter ved at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren fører til en afkølingsvirkning.

3.9.

 »Netto-nul« udtrykt i CO2-ækvivalenter er derfor ikke en passende politisk tilgang til metan som kortlivet drivhusgas. F.eks. indeholder New Zealands »Zero Carbon Act« en særlig betragtning om metanemissioner. Klimapåvirkningen fra kortlivede drivhusgasser bør dokumenteres med en passende måleenhed i drivhusgasbalancerne. (Jf. undersøgelser fra University of Oxford: https://iopscience.iop.org/article/10.1088/1748-9326/ab6d7e).

4.   Reduktion af metanemissioner — yderligere supplerende bemærkninger

4.1.

 En ændring i forbrugeradfærden har uden tvivl potentiale til at reducere drivhusgasemissionerne. Dette gælder også ernæring — konkret anbefalingen om at reducere forbruget af animalske produkter. I klimapolitikken må man imidlertid tage i betragtning, at der i et åbent samfund er tale om frivillige adfærdsmæssige ændringer i menneskers livsstil.

4.2.

 I landbruget skal der ud over muligheder for reduktion af metanemissioner i dyreholdet også tages hensyn til sammenhængen med arealanvendelsen. Konkret er drøvtyggere det afgørende grundlag for anvendelsen og bevarelsen af græsarealer. Set i et klimapolitisk perspektiv er det meget vigtigt at bevare disse på grund af den CO2, der er bundet i jordens humus.

4.3.

 For så vidt angår metangasser fra affaldsdepoter, fra spildevandsrensningsanlæg og fra lukkede kulminer findes der i nogle EU-lande fortsat ingen landsdækkende forholdsregler til indfangning og energimæssig anvendelse.

4.4.

 Med hensyn til affaldsindsamling har mange medlemsstater endnu ingen komplette systemer til separat indsamling og genanvendelse af biogent affald. Dette forhindrer den maksimale undgåelse af metanemissioner ved kompostering eller gæring (biogas) i behandlingen af bioaffald.

4.5.

 Ved import af fossile brændstoffer som naturgas, råolie og kul har EU hidtil ikke stillet særlige krav til natur-, miljø- og klimabeskyttelse. Den bebudede udvikling af krav til reduktion af metanemissioner bør være en del af et bredere initiativ til at reducere det økologiske fodaftryk af denne energiimport som en del af den grønne pagt.

4.6.

 I forbindelse med den udvidelse af overvågningen af menneskeskabte metanemissioner, der skal ske, bør de naturlige metanemissioner også vises vejledende for at få et samlet billede.

4.7.

 Forskningen i, udviklingen af og yderligere markedsindtrængning af teknologier til reduktion af metanemissioner bør fremmes i europæiske netværk under inddragelse af erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter.

Bruxelles, den 24. marts 2021.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Top