Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TN0680

Sag T-680/14: Sag anlagt den 19. september 2014 — Lupin mod Kommissionen

EUT C 439 af 8.12.2014, p. 33–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 439/33


Sag anlagt den 19. september 2014 — Lupin mod Kommissionen

(Sag T-680/14)

(2014/C 439/43)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Lupin Ltd (Maharashtra, Indien) (ved solicitors M. Pullen, R. Fawcett-Feuillette og M. Boles, barrister V. Wakefield og M. Hoskins, QC)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen annulleres, for så vidt som det deri fastslås, at Lupin har overtrådt artikel 101 TEUF, og/eller

den bøde, Lupin er blevet pålagt, annulleres eller nedsættes, og

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har med dette søgsmål nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse af 9. juli 2014 K(2014) 4955 endelig i sag AT.39612 — Perindopril (Servier).

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende om, at Kommissionen har begået en retlig fejl, for så vidt som den fastslog, at sagsøgeren havde begået en overtrædelse med konkurrencebegrænsende formål af artikel 101 TEUF. Sagsøgeren har gjort gældende, at

Kommissionens konklusion er ulovlig, fordi den anvender et helt nyt og ukorrekt retligt kriterium. Kriteriet er navnlig afhængig af betaling af en »væsentlig tilskyndelse«, hvilket ifølge sagsøgeren ikke afspejles i gældende retspraksis og er retligt forkert.

Ikke blot ses der ved Kommissionens fremgangsmåde bort fra konkurrencerettens formål, som ikke gives virkning, men dette gælder også for formålene med patentretten og moderne civilproces. Ifølge sagsøgeren burde Kommissionen have vurderet spørgsmålet om konkurrencebegrænsende formål i henhold til doktrinen om accessoriske begrænsninger og/eller i henhold til de principper, der blev fastslået i Wouters-dommen. Kommissionens undladelse af dette var retsstridig.

2.

Andet anbringende om, at Kommissionen har begået en retlig fejl, for så vidt som den fastslog, at sagsøgeren havde begået en overtrædelse med konkurrencebegrænsende virkning af artikel 101 TEUF. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionens fremgangsmåde ved afgørelsen af, om en patentaftale er en overtrædelse med konkurrencebegrænsende virkning, led under de samme mangler som dens fremgangsmåde ved overtrædelser med konkurrencebegrænsende formål.

3.

Tredje anbringende om, at det var med urette, at Kommissionen pålagde sagsøgeren en bøde, subsidiært at den pålagte bøde var for stor og bør nedsættes. Sagsøgeren har gjort gældende, at

den påståede overtrædelse var ny og ikke begrunder pålæggelse af en bøde, subsidiært kun en symbolsk bøde,

bøden afspejler ikke den relative grovhed og varighed af sagsøgerens påståede overtrædelse, og den er unfair,

Kommissionen har undladt at tage den retmæssige værdi af de intellektuelle ejendomsrettigheder, som sagsøgeren overdrog til Servier, i betragtning, og

Kommissionen har tilsidesat ligebehandlingsprincippet i forhold til den bøde, Krka er blevet pålagt.


Top