Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R1069

Animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum

Animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Den fastsætter folkesundheds- og dyresundhedsbestemmelser foranimalske biprodukter1 og afledte produkter2 i Den Europæiske Union (EU).
  • Disse bestemmelser er udformet for at forebygge og minimere risici for menneskers og dyrs sundhed og for at sikre fødevare- og foderkædens sikkerhed.

HOVEDPUNKTER

  • Lovgivningen gælder for:
    • animalske biprodukter og afledte produkter, som i henhold til lovgivningen ikke må anvendes til konsum;
    • animalske produkter, som kan anvendes til konsum, men i stedet anvendes til andre formål;
    • råvarer af animalsk oprindelse, der er anvendt til fremstilling af animalske produkter, som ikke er bestemt til konsum.
  • Producenter af animalske biprodukter og afledte produkter skal sikre, at de overholder lovgivningen i hele fremstillingskæden.
    • De skal føre fortegnelser over de produkter, de sender, transporterer eller modtager, sammen med den krævede dokumentation.
    • De skal underrette de nationale myndigheder om de produkter og steder, de anvender i løbet af fremstillingskæden. Sidstnævnte skal overholde visse hygiejnestandarder og kræver formel godkendelse.
  • EU-medlemslande anvender offentlige kontroller for at sikre, at producenterne indsamler, identificerer og transporterer animalske biprodukter uden forsinkelse og behandler, anvender eller bortskaffer dem i henhold til reglerne.
  • Afledte produkter, såsom kosmetik, medicinsk udstyr og veterinærlægemidler, der over holder anden EU-lovgivning (henholdsvis forordning (EF) Nr. 1223/2009, forordning (EU) 2017/745 og forordning (EU) 2019/6) kan udbydes til salg, når de når enden af fremstillingskæden.
  • Animalske biprodukter inddeles i tre kategorier, alt efter hvor stor en risiko de udgør for folke- og dyresundheden. Disse bestemmer, hvordan de skal bortskaffes eller nyttiggøres.
  • Der er restriktioner for anvendelse af animalske biprodukter og afledte produkter. For eksempel må de ikke anvendes til fodring af dyr eller opdrættede fisk af samme art.
  • Import af både animalske biprodukter og afledte produkter skal opfylde EU-standarder.
  • Der gælder et eksportforbud for både animalske biprodukter og afledte produkter til forbrænding eller deponeringsanlæg eller til lande, som ikke er medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, til anvendelse i et biogas- eller komposteringsanlæg.
  • Definitionerne i forordningen blev tilpasset dem, der er brugt i forordning (EU) 2017/625forordningen om offentlig kontrol«), der fastsætter bestemmelserne for kontrol i hele fødevarekæden. Forordning (EU) 2017/625 sikrer desuden, at de animalske biprodukter og afledte produkter, der tidligere ikke var omfattet af EU’s lovgivning om offentlig kontrol, nu er en del af dens anvendelsesområde.
  • En ændring introduceret under forordning (EU) 2019/1009, der fastsætter EU-reglerne for gødningsprodukter betyder, at afledte produkter, der ikke længere udgør en væsentlig risiko for dyresundheden, nyder fri bevægelighed på EU-markedet som gødningsprodukter.
  • En yderligere ændring, en delegeret retsakt vedtaget af Europa-Kommissionen, supplerer forordning (EF) nr. 1069/2009: Delegeret forordning (EU) 2023/1605. Retsakten fastlægger endepunkter i produktionskæden for organisk gødning og jordforbedringsmidler fremstillet i EU, hvorefter de ikke længere er underlagt kravene i forordning (EF) nr. 1069/2009, forudsat at de anvendes som komponentmateriale i EU-gødningsprodukter i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1009.

Gennemførelsesakt

En gennemførelsesakt, forordning (EU) nr. 142/2011, fastlægger gennemførelsesforanstaltninger for forordning (EF) nr. 1069/2009. Den er blevet ændret ved flere lejligheder og fastsætter detaljerede regler for bortskaffelse og anvendelse af animalske biprodukter og afledte produkter.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Forordning (EC) nr. 1069/2009 trådte i kraft den .

De ændringer, der blev indført med ændringsforordning (EU) 2019/1009 har været gældende siden .

De ændringer, der blev indført med ændringsforordning (EU) 2023/1605 har været gældende siden .

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

  1. Animalske biprodukter. Hele kroppe eller dele af dyr, der ikke er bestemt til konsum.
  2. Afledte produkter. Produkter, der fremstilles i forarbejdningen af animalske biprodukter.

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af , s. 1-33).

Efterfølgende ændringer af forordning (EF) nr. 1069/2009 er blevet integreret i den originale tekst. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring

Op