Delegerede retsakter

I henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan Den Europæiske Unions (EU) lovgiver give — Kommissionen — beføjelser gennem særlige regler, der er nedfældet i en retsakt (»basisretsakten«), til at vedtage »delegerede retsakter«. Delegerede retsakter er ikkelovgivningsmæssige retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen, og som har til formål at ændre eller supplere ikke-væsentlige elementer af lovgivningen.

Kommissionens beføjelse til at vedtage delegerede retsakter er dog underlagt strenge betingelser:

• basisretsakten skal fastlægge mål, indhold, omfang og varighed af delegationen af beføjelser
• den delegerede retsakt — som vedtages i medfør af denne delegation — må ikke ændre væsentlige elementer i basisretsakten
• delegerede retsakter må kun være af generel anvendelse (dvs. de må ikke være rettet mod enkelte situationer).

Kommissionen hører eksperter fra EU’s medlemsstater, før den vedtager delegerede retsakter. Derudover kan enten Europa-Parlamentet eller Rådet for Den Europæiske Union tilbagekalde delegationen af beføjelser til Kommissionen. Desuden kan en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen kun træde i kraft, hvis hverken Rådet eller Parlamentet fremsætter nogen indsigelser inden for den frist, der er fastsat i basisretsakten, og som sædvanligvis er to måneder.

Delegerede retsakter bruges typisk, når lovgivningsmæssige retsakter — inklusive bilag — skal tilpasses (løbende) for at tage højde for videnskabelige og tekniske fremskridt.