Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Det fastlægger mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
HOVEDPUNKTER
Udover at fastlægge krav med hensyn til at beskyttelse af svin fastlægger direktivet også regler for smertefulde operationer, især: kastrering, haleklipning (kupering), formindskelse af hjørnetænder osv.
Anvendelsesområde
Der gælder mindstekrav for alle kategorier af avls- og fedesvin:
pattegrise (fra fødsel til fravænning)
pattegrise (fra fravænning til 10 uger gamle)
fedesvin (over 10 uger gamle)
Søer og gylte (et hundyr efter puberteten, som endnu ikke har faret)
orner (handyr efter puberteten, bestemt til avl) og så videre.
Disse dyr skal holdes i flok, med visse undtagelser (diegivende søer, orner). Svineavlerne skal gennemføre foranstaltninger for at opfylde svinenes grundlæggende behov og forebygge aggression i flokken. Navnlig skal svinene have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde berigelsesmateriale, som stimulerer udforskende adfærd.
Søer og gylte
Drægtige søer og gylte skal om nødvendigt behandles mod parasitter. Det har været forbudt at binde søer og gylte siden den .
Søer og gylte kan isoleres en uge før faring. Der skal være et frit areal tilgængeligt ved naturlig eller hjulpen faring. Stier skal være forsynet med beskyttelsesanordninger til pattegrise.
Pattegrise (ikke-fravænnede)
Pattegrise må ikke vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle, medmindre det ellers ville gå ud over moderdyrets eller pattegrisens velfærd eller sundhed.
Fravænnede pattegrise og avls-/fedesvin
Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at dyrene ikke slås.
Svin skal holdes i flokke og må ikke blandes (bortset fra inden fravænning eller i ugen efter fravænning, hvis det er nødvendigt).
Aggressive dyr skal holdes adskilt fra flokken; det samme gælder sårede dyr.
Beroligende medikamenter må kun anvendes for at lette blanding i helt særlige situationer og efter konsultation af en dyrlæge.
Smertefulde operationer på dyr
En dyrlæge eller »svinepasser«, der er uddannet i forhold vedrørende dyrevelfærd, må udføre følgende:
formindskelse af pattegrises hjørnetænder
afklipning af haler (senest på syvendedagen efter fødslen; eventuelt senere, hvis indgrebet udføres af en dyrlæge og under bedøvelse samt med efterfølgende yderligere længerevarende analgesi)
kastrering af hansvin (senest på syvendedagen efter fødslen; eventuelt senere, hvis indgrebet udføres af en dyrlæge og under bedøvelse samt med efterfølgende yderligere længerevarende analgesi)
næseringning i udendørs opdrætssystemer.
Haleklipning eller formindskelse af hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis der er vidnesbyrd om, at der er forårsaget skader på sopatter eller andre svins ører eller haler. Inden udførelsen af disse procedurer skal der træffes andre foranstaltninger til at forhindre halebidning og andre uvaner under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige miljøforhold eller driftsledelsessystemer skal derfor ændres.
Sundhed
Syge eller skadede svin skal opstaldes i individuelle stier.
Foder
Direktivet fastlægger krav vedrørende foder i »passende mængder« og »permanent« adgang til drikkevand. Alle svin skal have adgang til foder på samme tidspunkt som andre dyr i flokken. Dyrene skal fodres mindst en gang om dagen.
Opstaldning
Kravene til gulvareal fastlægges efter dyrets vægt:
mellem 0,15 m2 for svin med en vægt under 10 kg og 1 m2 pr. dyr over 110 kg
1,64 m2 pr. gylt
2,25 m2 pr. so
6 m2 for en orne (10 m2, hvis ornen anvendes til naturlig bedækning).
Visse opstaldningskrav har kun været gældende siden den (for bygninger opført før 2003 eller efter datoen for tiltrædelse af EU).
Gulvene skal være jævne men ikke glatte for at undgå, at svinene kommer til skade.
Lejearealet skal være behageligt, rent og tørt.
Miljø
Vedvarende støjniveauer så høje som 85 dB skal undgås. Belysningsstyrken skal være mindst 40 lux i 8 timer pr. dag.
Tilsyn
EU-landene skal foretage tilsyn hvert år af en statistisk repræsentativ stikprøve.
Europa-Kommissionen kan sende veterinærsagkyndige for at foretage kontrol på stedet på bedrifter i samarbejde med de nationale tilsynsførende.
Særlige regler
EU-landene må anvende strengere regler end dem, der er fastlagt i dette direktiv. I sådanne tilfælde skal Kommissionen informeres om alle foranstaltninger på forhånd.
Forordningen om offentlig kontrol
Forordning (EU) 2017/625, som er EU’s nye lovgivning om offentlig kontrol af levnedsmidler og foder, ændrer visse mindre tekniske detaljer i direktivet. Disse ændringer træder i kraft den .
HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?
Det trådte i kraft den . Direktiv 2008/120/EF er den kodificerede udgave af direktiv 91/630/EØF og efterfølgende ændringer. EU-landene skulle indarbejde det oprindelige direktiv 91/630/EØF i den nationale lovgivnings bestemmelser inden 1994 (og ændringerne inden 2003).
Rådets direktiv 2008/120/EF af om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (EUT L 47 af , s. 5-13)
TILHØRENDE DOKUMENTER
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af , s. 1-142)
Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 2017/625 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.