9.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/1

1.1

Observatoriet for Det Indre Marked blev oprettet af EØSU for at overvåge gennemførelsen af det indre marked, og det har gennem årene udarbejdet en række udtalelser som svar på anmodninger om sonderende udtalelser fra andre institutioner, bl.a. Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet, men også EU's formandskaber (1), og den seneste udtalelse er en reaktion på Kommissionens situationsrapport om »Revision af det indre marked« (2). Derudover har EØSU gennem årene udarbejdet en række initiativudtalelser.

1.2

Denne initiativudtalelse kommer på det rigtige tidspunkt, da Det Europæiske Råd på sit møde den 18.-19. oktober 2007 besluttede at gøre EU til international leder inden for regulering og markedsåbning. EU kan forme globaliseringen, hvis det sammenkæder sin udviklingsmodel med bæredygtig udvikling, social retfærdighed og miljøhensyn. Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse fremstår som et bedre svar på globaliseringen end et tilbagetog til protektionisme.

1.3

Arbejdsgivere og fagforeninger er enige om, at »flexicurity« (3), som er forhandlet på plads af arbejdsmarkedets parter, kan skabe en situation, som er til gavn for både virksomheder og arbejdstagere. Det skaber derfor de rette rammer for at modernisere det europæiske arbejdsmarked og dækker både arbejdsmarkedslovgivning, effektive ordninger for livslang almen og faglig læring og fastholdelsen af en forbedret socialsikring. Endvidere vil en effektiv arbejdsmarkedsdialog (navnlig i form af kollektive forhandlinger) bidrage til et velfungerende arbejdsmarked.

1.4

EØSU er opmærksomt på Kommissionens meddelelse, »Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder« (4), som blev forelagt på det uformelle møde i Det Europæiske Råd i Lissabon.

1.5

Det indre markeds succes inden for rigtigt mange interne EU-aktiviteter er blevet taget for givet af størstedelen af EU's borgere. Det indre marked er ikke et »fait accompli«, men er af kommissær Charlie McCreevy blevet beskrevet som »et område, hvor der stadig er plads til forbedringer« (5). Ud over at imødekomme behovet for at færdiggøre det indre marked skal EU nu også takle globaliseringsudfordringen og fremme EU's grundlæggende principper om åbne markeder og en verden med rimelige konkurrencevilkår, hvor protektionisme ikke hører hjemme.

1.6

En del af EU's overordnede formål er at skabe harmoniserede standarder med fri bevægelighed for kapital, varer, tjenesteydelser og personer. Det betyder, at tredjelande, der ønsker at drive erhvervsvirksomhed i EU, ikke får lov til at omgå de regler, der gælder på det indre marked, hverken hvad angår forbrugerbeskyttelse, tekniske standarder, arbejdsvilkår eller miljøhensyn.

1.7

En vigtig del af globaliseringsudfordringen ligger i den rolle, der spilles af Verdenshandelsorganisationen (WTO), ILO og de stadigt mere indbyrdes afhængige internationale finansmarkeder, hvilket er blevet understreget af finans- og børskrisen i den sidste halvdel af 2007.

1.8

EU's indre marked er ikke i sig selv nok. EU er afhængigt af samhandel og er nødt til at udvikle sine forbindelser til resten af verden. Det er også nødt til at blive ved med at være konkurrencedygtigt til gavn for arbejdstagere, arbejdsgivere og alle borgere. Lissabon-strategien er blevet udviklet for at nå dette mål og for at sætte EU i stand til at blive en mere konkurrencedygtig økonomi i international sammenhæng. EU selv er nødt til at sikre, at de resterende interne hindringer fjernes.

1.9

Sigtet med denne initiativudtalelse er at foranledige EU til at tage globaliseringsudfordringen op og til at udnytte de dermed forbudne muligheder. EU's økonomiske succes er ikke bygget på protektionisme, men på de fire friheder, som var grundlaget for det oprindelige Europæiske Økonomiske Fællesskab. (EU har fortsat behov for at fjerne nogle af sine egne handelsrestriktioner).

1.10

EU bør også passe på ikke at gå i den amerikanske fælde med at subsidiere produktionen af biobrændsel. Medmindre disse ødsle subsidier kontrolleres via Verdenshandelsorganisationen, vil de med usvigelig sikkerhed føre til stigende fødevarepriser og hungersnød i udviklingslandene og de underudviklede dele af verden (6).

1.11

EØSU noterer sig arbejdsmarkedets anbefalinger, som det indtrængende opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage med i betragtning i deres fælles gennemgang og analyse af de vigtigste udfordringer, som EU's arbejdsmarkeder står over for (7).

1.12

EØSU hilser Kommissionens meddelelse til det uformelle Europæiske Råd i Lissabon (8) velkommen. Udvalgets støtter især de fire strategier, som man ved den lejlighed enedes om for såvel EU som medlemsstaterne: F&U og innovation, et gunstigt erhvervsmiljø, investering i menneskelig kapital og energi og klimaforandringer. Der er imidlertid behov for at udvide reformdagsordenen på alle fire områder, hvis man skal udnytte det reelle potentiale for vækst og beskæftigelse.

1.13

EØSU opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at arbejdsmarkedsparterne i høj grad inddrages i udformningen og implementeringen af politikforanstaltningerne vedrørende flexicurity på nationalt plan.

1.14

EU's virksomheder og arbejdstagere må ikke stilles dårligere end konkurrenterne fra tredjelande, bare fordi EU gerne vil være i front med avanceret miljøpraksis.

1.15

Løsningen er, at EU i de internationale forhandlinger om global opvarmning vedholdende og konsekvent taler med en stemme, og at der lægges stærkere pres på de lande, der ikke overholder deres forpligtelser.

2.1

Kommissionens meddelelse til mødet i oktober mellem stats- og regeringscheferne er en opfølgning af det uformelle møde i Hampton Court i oktober 2005, hvor man behandlede de udfordringer, som globaliseringen medførte på områder som innovation, energi, migration, uddannelse og demografi. I 2007 blev der indgået en aftale om at bringe EU frem i førerfeltet, hvad angår global indsats for at takle klimaændringerne, og om at lancere en europæisk politik vedrørende sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi — eller sagt med andre ord at anbringe Europa på tærsklen til den tredje industrielle revolution.

2.2

Den offentlige opmærksomhed omkring globaliseringen og fordelene og vanskelighederne herved er vokset. Hilst velkommen af nogle, frygtet af andre, har globaliseringen ændret visse efterkrigstidsantagelser vedrørende verdensøkonomien (f.eks. USA's dominans) og den måde, hvorpå regeringer kan hjælpe borgerne til at acceptere forandringer. »Globaliseringen« er en chance såvel som en udfordring for EU.

2.3

50 års europæisk integration har betydet, at medlemsstaternes økonomiske perspektiver er forbundet som aldrig før. Den næste fase bør have til formål at sætte EU i stand til at sætte sig i spidsen for skiftende tendenser i den globale økonomi.

2.4

Den monetære union og euroens succes har været og vil fortsat være en katalysator for større markedsintegration og en styrkelse af det indre marked. Et klima, der er karakteriseret af lav inflation, lave rentesatser, billige og gennemsigtige transaktioner og større finansiel integration, er befordrende for grænseoverskridende handel og investeringer i EU, og hjælper europæiske virksomheder til at klare sig i den internationale konkurrence. Udadtil yder euroen beskyttelse mod de aktuelle uroligheder på finansmarkederne, og dens styrke afbøder til en vis grad konsekvenserne af de voldsomme prisstigninger på de internationale fødevare- og energimarkeder, som skyldes stor efterspørgsel ikke mindst fra de nye giganter, der nu dukker op. Euroens styrke er imidlertid nødt til at afspejle den økonomiske situation. En hurtig revaluering af euroen på valutamarkederne, som befordres af en rentesats fra ECB's side, der er for høj, og som er kædet sammen med en pengepolitik, der indbyder til konkurrerende devalueringer i andre dele af verden, udgør en fare for EU's fremgang. Det skaber en særdeles ugunstig situation for de europæiske virksomheder, der producerer i euro, men som sælger i dollars, og der opstår således fare for virksomhedsudflytninger.

3.2

Ud over de gængse frihandelsaftaler mener EØSU, at der kan findes andre innovative metoder til at takle de løbende problemer, man støder på i en bilateral kontekst, ved at se på diskussionerne i Det Transatlantiske Økonomiske Råd, der blev nedsat efter topmødet mellem EU og USA den 30. april. På det første møde i ovennævnte råd den 9. november blev der gjort et første, vigtigt fremskridt mod at løse de hindringer, der ligger i vejen for at opnå bedre handels- og investeringsvilkår hos EU's største handelspartner. De spørgsmål, der er til diskussion, er ikke nødvendigvis af interesse for andre handelsblokke, og derfor er sådanne bilaterale aftaler vigtige. (Det forlyder, at de to parter siden april måned har gjort væsentlige fremskridt med at fjerne handels- og investeringshindringer og med at mindske regelbyrden).

Aftalen vedrører følgende spørgsmål og områder:

3.3

Derudover bør EU også udvide og styrke sit økonomiske samarbejde med nabolande som Ukraine og med Rusland. Ruslands tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen, Det Fælles Økonomiske Rum for EU og Rusland og den nye rammetraktat mellem EU og Rusland er vigtige milepæle på vej mod et ægte, strategisk og økonomisk partnerskab. Dette styrkede samarbejde burde gøde jorden for fremtidige forhandlinger om et Fælles Økonomisk Område, som ville fremme den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital, mennesker, viden og teknologi.

3.3.1

Eftersom de bredere spørgsmål i forbindelse med et strategisk økonomisk partnerskab kun delvist kan behandles gennem tiltrædelse af WTO, bør EU og Rusland så vidt muligt bygge deres fremtidige økonomiske forbindelser på strukturer, der også går videre end WTO, for at skabe et fælles økonomisk område for et udvidet Europa. Det kræver et stærkt engagement fra EU's og Ruslands side at tage fat på en meget bredere og mere omfattende række spørgsmål, end man tidligere har behandlet i traditionelle frihandelsaftaler.

3.3.2

Aftalen mellem EU og Rusland bør bl.a. indeholde fælles bestemmelser for national behandling af grænseoverskridende investeringer, afskaffelse af told, fjernelse af ikke-toldmæssige hindringer, tilnærmelse af lovgivninger, gensidig anerkendelse af standarder og overensstemmelsesvurderinger, fremme af samhandel og toldbehandling, samarbejde om konkurrence, liberalisering af tjenesteydelser, offentlige indkøb, sundheds- og plantesundhedsbestemmelser, beskyttelse af intellektuel ejendomsret, bilæggelse af tvister og anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Eksempler på spørgsmål, der er dækket af en så bred aftale, er f.eks. at finde i aftalerne om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

3.5

Globaliseringen har sat farten op på forandringerne — på teknologien, på ideerne og på den måde, hvorpå vi arbejder og lever vort liv. EØSU har hele tiden støttet disse målsætninger, og tror, at hvis EU kan frigøre sit innovative og kreative potentiale, kan det bestemme kursen for de verdensomspændende forandringer og give dem et klart præg af europæiske værdier og kulturel mangfoldighed.

1.

Den globale opvarmning kan ikke vendes af EU alene, og det endelige resultat af EU's foranstaltninger vil helt sikkert blive neutraliseret, hvis andre lande ikke tager skridt til at sænke energiforbruget og emissionerne.

2.

EU bør undgå at skabe en skæv konkurrencesituation for EU's vareproducenter, som ville være tvunget til at øge deres driftsomkostninger pga. højere miljøafgifter, hvorved de bliver mindre konkurrencedygtige på det internationale marked. Dertil kommer, at det ville bane vejen for omdirigering af investeringer, som kunne være af strategisk betydning for EU's indre marked.

3.

EØSU er ikke sikker på, at påstanden om, at højere miljøstandarder udløser ny efterspørgsel efter mere forskning i miljøvenlige produkter, er korrekt. Der må nødvendigvis gå meget lang tid, før sådanne produkter udvikles og markedsføres. I mellemtiden risikerer andre EU-producenter af energiintensive varer at blive skubbet ud af markedet pga. unfair konkurrence fra producenter i lande, som ikke er så entusiastiske, når det gælder om at træffe foranstaltninger til at mindske deres emissioner.

3.10.1

Løsningen er, at EU i de internationale forhandlinger om global opvarmning vedholdende og konsekvent taler med en stemme, og at der lægges stærkere pres på de lande, der ikke overholder deres forpligtelser. Hvis EU beslutter sig for at fortsætte sit sololøb med at skærpe visse miljøstandarder, bør det overveje at indføre grænseforanstaltninger, som overholder WTO-bestemmelserne, over for produkter fra lande, som er kendt for at være store miljøsyndere.

3.10.2

Et åbent internationalt handelssystem er i EU's interesse. Der var engang, hvor EU var nødt til at beskytte sine borgere, sine interesser og sine værdier. I dag kan protektionisme ikke være løsningen. Som verdens førende inden for handel og investeringer giver vores åbenhed mulighed for lavere omkostninger for erhvervslivet, lavere forbrugerpriser, og er et konkurrencemæssigt incitament for erhvervslivet og nye investeringer. Samtidig er det vigtigt, at EU bruger sin indflydelse i internationale forhandlinger til at søge åbenhed fra andre: der er kun politisk grundlag for åbenhed, hvis andre gengælder med indrømmelser.

3.10.3

Kommissionen er nødt til at sikre sig, at tredjelandene tilbyder en tilsvarende åbenhed over for eksportører og investorer fra EU, og at der findes nogle grundregler, som ikke underminerer vores evne til at beskytte vore interesser og til at sikre vort høje beskyttelsesniveau på områderne sundhed, sikkerhed, sociale spørgsmål, miljø og forbrugerbeskyttelse.

4.1

Globaliseringen og teknologiske forandringer risikerer at øge ulighederne og at øge afstanden mellem de faglærte og de ufaglærte og mellem de rige og de fattige lande. Den bedste løsning er at hjælpe de enkelte personer og de enkelte lande til at tilpasse sig ved at øge kvaliteten og udbuddet af almen og faglig uddannelse til alle aldersgrupper.

4.2

EØSU og arbejdsmarkedets parter har udtalt sig om, hvordan flexicurity bør udformes for at hjælpe mennesker til at håndtere en ændret beskæftigelsessituation bedre i en tid med hastige økonomiske ændringer.

4.3

På mødet i Rådet (arbejds- og socialministre) den 5. december 2007 (13) vedtog man et sæt fælles principper for flexicurity, hvilket banede vejen for, at medlemsstaterne kan indarbejde flexicurity i deres nationale reformprogrammer og efterfølgende gennemføre det i nært samarbejde med de hjemlige arbejdsmarkedsparter.

4.4

EØSU ser gerne, at der sættes større fokus på aktive politikker for at fremme inddragelse af så mange som muligt og for at skabe lige muligheder for de grupper, der diskrimineres på arbejdsmarkedet — personer over 50 år, kvinder, etniske mindretal og underkvalificerede personer, der er gået tidligt ud af skolen.

5.1

EU oplever lige nu konsekvenserne af en verdensomspændende finans- og børskrise. Den monetære union og Den Europæiske Centralbanks prompte reaktion på urolighederne har spillet en positiv rolle. For det første har Den Europæiske Centralbank ved at tilføre pengemarkederne store mænger likviditet bidraget til at mindske en tillidskrise i banksektoren og har dermed mindsket risikoen for en væsentlig stramning af lånevilkårene for virksomheder og husholdninger. For det andet har den manglende kursrisiko og de lave landespecifikke risikopræmier bevirket, at de mere skrøbelige økonomier i EU har været i stand til at stå igennem urolighederne på finansmarkederne relativt upåvirket.

5.2

Urolighederne på de internationale finansmarkeder og den svækkede dollarkurs påvirker Europa, bl.a. via en betydelig opskrivning af euroen, som skyldes, at EBC fastholder renten på et for højt niveau, og at der føres en pengepolitik, som indbyder til konkurrerende devalueringer i andre dele af verden, hvilket vil have skadelige virkninger på EU's økonomi og dets mellemsigtede fremtidsudsigter.

5.3

Den senere tids begivenheder på de internationale finansmarkeder viser, at der er behov for at styrke tilsynsreglerne, forbedre koordineringen og kommunikationen mellem tilsynsmyndighederne og centralbankerne samt styrke gennemsigtigheden og rapporteringen.