(1)

Covid-19-pandemien har ført til en brat nedgang i jernbanetrafikken grundet et betydeligt fald i efterspørgslen og direkte foranstaltninger truffet af medlemsstaterne til at inddæmme pandemien.

(2)

Disse omstændigheder ligger uden for jernbaneselskabernes kontrol, og disse virksomheder har haft betydelige likviditetsproblemer og store tab og risikerer i nogle tilfælde at blive insolvente.

(3)

For at afbøde de negative økonomiske virkninger af covid-19-udbruddet og støtte jernbanevirksomhederne giver forordning (EU) 2020/1429 medlemsstaterne mulighed for at give infrastrukturforvalterne tilladelse til at nedsætte, give afkald på eller udsætte betalingen af afgifter for adgang til jernbaneinfrastrukturen. Denne mulighed var blevet indrømmet for en begrænset referenceperiode, der senest blev forlænget indtil 30. juni 2022 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/312 (2).

(4)

Begrænsninger af mobiliteten i løbet af pandemien havde betydelige virkninger på brugen af personbefordring med jernbane. Jernbanegodstransporten blev også påvirket i en knap så udstrakt grad. Det fremgår af de data, som jernbaneinfrastrukturforvalterne i EU har fremlagt, at pandemien ramte passagertrafiksegmentet hårdest. Det hårdest påvirkede segment var segmentet for kommerciel passagertransport, hvor udbuddet blev væsentligt reduceret i alle medlemsstater og stadig ikke er nået tilbage til 2019-niveauerne.

(5)

Der er sket en genopretning af antallet af godstog, der kører på nettet, hvor 2021-niveauerne kun var 0,1 % lavere sammenlignet med 2019. Antallet af passagertog, der var omfattet af forpligtelser til offentlig tjeneste (»PSO«), og som kørte på nettet i 2021, var 2 % højere end i 2019, mens det i 2020 var 5,1 % lavere sammenlignet med 2019. Da antallet af passagerer hverken i 2020 eller 2021 nåede op på to tredjedele af antallet af passagerer, der rejste i 2019, blev den reducerede virkning af pandemien og den efterfølgende genopretning dog formodentlig hjulpet af den fortsatte finansielle støtte fra de kompetente myndigheder i henhold til kontrakter om offentlig serviceforpligtelse. Faktisk var antallet af kommercielle passagertog i 2021 stadig 18,2 % lavere sammenlignet med antallet i 2019. I 2020 var det 22,9 % lavere sammenlignet med 2019. Der var således ikke tegn på nogen betydelig genopretning.

(6)

Lignende tendenser kan observeres, når trafikken udtrykkes i tog-km. Antallet af tog-km tilbagelagt af godstog, der kørte på nettet, viste tegn på genopretning og var kun 0,5 % lavere i 2021 sammenlignet med 2019. PSO-passagertjenesterne udtrykt i tog-km var 1,1 % højere i 2021 sammenlignet med 2019. I 2021 lå den kommercielle passagertransport udtrykt i tog-km imidlertid fortsat 18,7 % under 2019-niveauerne, hvilket er en lille forbedring, når der sammenlignes med 2020.

(7)

Det er derfor indlysende, at der er en vedvarende nedgang i jernbanetrafikkens omfang som følge af covid-19-pandemiens indvirkning på passagersegmentet, hvilket i 2018 udgjorde næsten 80 % af al trafik udtrykt i tog-km.

(8)

Data fra Verdenssundhedsorganisationen viser, at antallet af dagligt registrerede tilfælde af covid-19 i Europa steg kraftigt i begyndelsen af 2022 til et niveau, der aldrig tidligere var nået under pandemien. Derudover er antallet af dagligt registrerede tilfælde stadig meget højt.

(9)

Det er sandsynligt, at den vedvarende negative indvirkning på jernbanetrafikken og jernbanevirksomhedernes vanskelige finansielle situation vil vare ved indtil udgangen af 2022.

(10)

Det er derfor nødvendigt at forlænge den referenceperiode, der er fastsat i artikel 1 i forordning (EU) 2020/1429, indtil den 31. december 2022.

(11)

Hvis Europa-Parlamentet og Rådet gransker nærværende forordning i hele den indsigelsesperiode, der er fastsat i artikel 6, stk. 6, i forordning (EU) 2020/1429, vil nærværende forordning først træde i kraft efter udløbet af den referenceperiode, der i øjeblikket er fastsat i artikel 1 i forordning (EU) 2020/1429. For at undgå retsusikkerhed bør nærværende forordning vedtages efter hasteproceduren i artikel 7 i forordning (EU) 2020/1429, og den bør grundet sagens hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —