(1)

Den ændrede konvention om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder (»Barcelonakonventionen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 1999/802/EF (1) og trådte i kraft den 9. juli 2004.

(2)

I henhold til Barcelonakonventionens artikel 18, stk. 2, nr. vi), skal enhver foranstaltning, der er nødvendig for at nå målene i Barcelonakonventionen og protokollerne hertil, overvejes og træffes på mødet mellem de kontraherende parter i Barcelonakonventionen og protokollerne hertil. I henhold til regel 43 i forretningsordenen for mødet mellem de kontraherende parter skal væsentlige afgørelser vedtages med et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende kontraherende parter, medmindre andet er fastsat i Barcelonakonventionen, protokollerne hertil eller de finansielle mandater.

(3)

De kontraherende parter i Barcelonakonventionen og protokollerne hertil forventes på deres 22. møde fra den 7. til den 10. december 2021 at vedtage en afgørelse (»de kontraherende parters afgørelse«) om i 2022 at forelægge den 78. samling i Den Internationale Søfartsorganisations Komité til Beskyttelse af Havmiljøet (»MEPC 78«) et forslag om at udpege Middelhavet som helhed som et SOx-emissionskontrolområde (Med SOx ECA) og at fastsætte ikrafttrædelsesdatoen.

(4)

De kontraherende parters afgørelse vedrører miljøbeskyttelse, som er en delt kompetence mellem Unionen og dens medlemsstater i henhold til traktatens artikel 4, stk. 2, litra e). De kontraherende parters afgørelse falder ikke ind under et område, der i vid udstrækning er omfattet af EU-reglerne om en sådan beskyttelse. Unionen agter ikke at gøre brug af muligheden for at udøve sin eksterne kompetence på områder, der er omfattet af de kontraherende parters afgørelse, og med hensyn til hvilke dens kompetence endnu ikke er udøvet internt.

(5)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på mødet mellem de kontraherende parter i Barcelonakonventionen og protokollerne hertil, da de kontraherende parters afgørelse vedrører forelæggelsen af et forslag til MEPC 78 på vegne af en organisation, som Unionen er part i, om at udpege Middelhavet som helhed som et SOx-emissionskontrolområde (»Med SOx ECA«), og nævnte afgørelse udgør derfor en retsakt, der har retsvirkninger.

(6)

Eftersom formålet med de kontraherende parters afgørelse er at ajourføre kravene vedrørende beskyttelse af Middelhavet i overensstemmelse med Unionens ambition om at nedbringe forureningen af havmiljøet og beskytte menneskers sundhed bør Unionen støtte vedtagelsen af de kontraherende parters afgørelse —