(1)

Den 25. september 2015 vedtog FN's Generalforsamling en ny global ramme for bæredygtig udvikling: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (»2030-dagsordenen«), der er centreret omkring målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne). I Kommissionens meddelelse af 22. november 2016 om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid knyttes SDG'erne til Unionens politikramme for at sikre, at alle EU-tiltag og ‐politikinitiativer, både inden for Unionen og globalt, fra starten tager hensyn til SDG'erne. I sine konklusioner af 20. juni 2017 bekræftede Rådet, at Unionen og medlemsstaterne er fuldt ud engageret i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde og i tæt samarbejde med partnere og andre interessenter.

(2)

Omstilling til en kulstoffattig, mere bæredygtig, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi i overensstemmelse med SDG'erne er afgørende for at sikre EU-økonomiens konkurrenceevne på lang sigt. Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (»Parisaftalen«), der blev godkendt af Unionen den 5. oktober 2016 (3), og som trådte i kraft den 4. november 2016, har til formål at styrke indsatsen over for klimaændringer ved bl.a. at bringe finansieringsstrømme i overensstemmelse med en tilgang hen imod lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling.

(3)

For at nå Parisaftalens mål og væsentligt reducere risiciene ved og virkningerne af klimaændringer er det overordnede mål at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (4), 2009/138/EF (5), 2011/61/EU (6), 2013/36/EU, (7) 2014/65/EU (8), (EU) 2016/97 (9) og (EU) 2016/2341 (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 (11), (EU) nr. 346/2013 (12), (EU) 2015/760 (13) og (EU) 2019/1238 (14) deler det fælles mål at lette adgangen til og udøvelsen af virksomhed for institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS), kreditinstitutter, forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er), der forvalter eller markedsfører alternative investeringsfonde, herunder europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF'er), forsikringsselskaber, investeringsselskaber, forsikringsformidlere, arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORP'er), forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde (EuVECA-forvaltere), forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde (EuSEF-forvaltere) og leverandører af paneuropæiske personlige pensionsprodukter (PEPP-produkter). Nævnte direktiver og forordninger sikrer en mere ensartet beskyttelse af slutinvestorer og gør det lettere for dem at nyde godt af en lang række finansielle produkter, samtidig med at de fastsætter regler, der gør det muligt for slutinvestorer at træffe kvalificerede investeringsbeslutninger.

(5)

Oplysning til slutinvestorer om integration af bæredygtighedsrisici, om hensynet til negative bæredygtighedsvirkninger, om bæredygtige investeringsmål eller om fremme af miljømæssige eller sociale karakteristika i investeringsbeslutningstagning og i rådgivningsprocesser er ikke tilstrækkeligt udviklet, da sådan oplysning endnu ikke er underlagt harmoniserede krav.

(6)

Undtagelsen fra denne forordning for finansielle rådgivere, der har færre end tre ansatte, bør ikke berøre anvendelsen af de bestemmelser i national ret, der gennemfører direktiv 2014/65/EU og (EU) 2016/97, navnlig reglerne om investerings- og forsikringsrådgivning. Selv om sådanne rådgivere ikke er forpligtet til at give oplysninger i overensstemmelse med denne forordning, er de derfor forpligtet til at overveje og tage hensyn til bæredygtighedsrisici i deres rådgivningsprocesser.

(7)

Enheder, der er omfattet af denne forordning, bør afhængigt af deres aktiviteters art overholde reglerne om finansielle markedsdeltagere, hvor de producerer finansielle produkter, og bør overholde reglerne om finansielle rådgivere, hvor de yder investeringsrådgivning eller forsikringsrådgivning. Hvor sådanne enheder samtidig udøver aktiviteter som både finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere, bør sådanne enheder derfor betragtes som finansielle markedsdeltagere, hvor de handler som producenter af finansielle produkter, herunder porteføljepleje, og som finansielle rådgivere, hvor de yder investerings- eller forsikringsrådgivning.

(8)

Efterhånden som Unionen i stigende grad konfronteres med de katastrofale og uforudsigelige følger af klimaændringer, udtømning af ressourcer og andre bæredygtighedsrelaterede problemer, er der behov for en hasteindsats for at mobilisere kapital ikke blot gennem offentlige politikker, men også fra sektoren for finansielle tjenesteydelsers side. Derfor bør der stilles krav om, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere giver bestemte oplysninger vedrørende deres tilgange til integrationen af bæredygtighedsrisici og hensynet til negative bæredygtighedsvirkninger.

(9)

I mangel af harmoniserede EU-regler om bæredygtighedsrelaterede oplysninger til slutinvestorer, er det sandsynligt, at der fortsat vil blive vedtaget forskellige foranstaltninger på nationalt niveau, og at der i de forskellige sektorer for finansielle tjenesteydelser stadig vil anvendes forskellige tilgange. Sådanne forskellige foranstaltninger og tilgange ville fortsætte med at forårsage betydelige konkurrenceforvridninger som følge af væsentlige forskelle i oplysningsstandarder. Paralleludviklingen af markedsbaseret praksis, der er baseret på kommercielt drevne prioriteter, og som fører til forskellige resultater, forårsager endvidere i øjeblikket yderligere opsplitning af markedet og kunne endda forværre ineffektiviteten i det indre markeds funktion yderligere i fremtiden. Forskellige oplysningsstandarder og forskellig markedsbaseret praksis gør det meget vanskeligt at sammenligne forskellige finansielle produkter, skaber ulige vilkår for sådanne produkter og for distributionskanaler og opstiller yderligere hindringer inden for det indre marked. Sådanne forskelle kunne også være forvirrende for slutinvestorer og fordreje deres investeringsbeslutninger. Der er en risiko for, at medlemsstaterne i forbindelse med at sikre overholdelse af Parisaftalen vedtager forskellige nationale foranstaltninger, der kunne skabe hindringer for et velfungerende indre marked og være til skade for finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere. Manglen på harmoniserede regler vedrørende gennemsigtighed gør det desuden vanskeligt for slutinvestorer effektivt at sammenligne forskellige finansielle produkter i forskellige medlemsstater med hensyn til deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici og bæredygtige investeringsmål. Det er derfor nødvendigt at imødegå eksisterende hindringer for et velfungerende indre marked og at øge sammenligneligheden af finansielle produkter med henblik på at undgå sandsynlige fremtidige hindringer.

(10)

Denne forordning tager sigte på at reducere informationsasymmetrien i forhold mellem principaler og agenter med hensyn til integration af bæredygtighedsrisici, hensyn til negative bæredygtighedsvirkninger, fremme af miljømæssige eller sociale karakteristika og bæredygtige investeringer ved at kræve, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere giver oplysninger til slutinvestorer forud for indgåelse af en aftale og løbende, når de handler som agenter for disse slutinvestorer (principaler).

(11)

Denne forordning supplerer oplysningskravene i direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2014/65/EU, (EU) 2016/97 og (EU) 2016/2341 og forordning (EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013, (EU) 2015/760 og (EU) 2019/1238 samt i national ret om personlige og individuelle pensionsprodukter. For at sikre et ordentligt og effektivt tilsyn med opfyldelsen af denne forordning bør medlemsstaterne gøre brug af de kompetente myndigheder, der allerede er udpeget i henhold til nævnte regler.

(12)

Denne forordning opretholder kravene til finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere om at handle i slutinvestorernes bedste interesse, herunder, men ikke begrænset til, kravet om at udvise passende due diligence forud for foretagelse af investeringer, fastsat i direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/65/EU, (EU) 2016/97 og (EU) 2016/2341 og forordning (EU) nr. 345/2013 og (EU) nr. 346/2013 samt i national ret om personlige og individuelle pensionsprodukter. Med henblik på at opfylde deres forpligtelser i henhold til nævnte regler bør finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere i deres processer, herunder i deres due diligence-processer, integrere og løbende vurdere ikke blot alle relevante finansielle risici, men også alle bæredygtighedsrisici, der kunne have en relevant væsentlig negativ indvirkning på det finansielle afkast af en investering eller rådgivning. Derfor bør finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere angive i deres politikker, hvordan de integrerer disse risici, og offentliggøre disse politikker.

(13)

Denne forordning kræver, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere, der yder investeringsrådgivning eller forsikringsrådgivning med hensyn til forsikringsbaserede investeringsprodukter (IBIP'er), uanset udformningen af de finansielle produkter og målmarkedet, offentliggør skriftlige politikker om integration af bæredygtighedsrisici og sikrer gennemsigtigheden af sådan integration.

(14)

Ved bæredygtighedsrisiko forstås en miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed, som, hvis den indtræffer, kan have negativ væsentlig indvirkning på værdien af investeringen som angivet i sektorspecifik lovgivning, navnlig direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/65/EU, (EU) 2016/97 og (EU) 2016/2341, eller delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedtaget i medfør heraf.

(15)

Denne forordning bør ikke berøre reglerne om risikointegration i henhold til direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/65/EU, (EU) 2016/97 og (EU) 2016/2341 og forordning (EU) nr. 345/2013 og (EU) nr. 346/2013 samt i henhold til national ret om personlige og individuelle pensionsprodukter, herunder, men ikke begrænset til, de relevante gældende proportionalitetskriterier såsom størrelse, intern organisation og de pågældende aktiviteters art, omfang og kompleksitet. Nærværende forordning søger at opnå større gennemsigtighed med hensyn til, hvordan finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere integrerer bæredygtighedsrisici i deres investeringsbeslutninger og investerings- og forsikringsrådgivning. Hvor vurderingen af bæredygtighedsrisici fører til den konklusion, at der ikke er bæredygtighedsrisici, der anses for relevante for det finansielle produkt, bør der redegøres for årsagerne. Hvor vurderingen fører til den konklusion, at disse risici er relevante, bør der gives oplysninger om, i hvilket omfang disse bæredygtighedsrisici kunne indvirke på det finansielle produkts resultater, hvad angår enten kvalitet eller kvantitet. Finansielle markedsdeltageres vurderinger af bæredygtighedsrisici og videregivelse af oplysninger forud for indgåelse af en aftale i tilknytning hertil bør indgå i finansielle rådgiveres videregivelse af oplysninger forud for indgåelse af en aftale. Finansielle rådgivere bør, inden de yder rådgivning, oplyse, hvordan de tager hensyn til bæredygtighedsrisici i processen for udvælgelse af det finansielle produkt, der forelægges slutinvestorer, uanset slutinvestorernes bæredygtighedspræferencer. Dette bør ikke berøre anvendelsen af de bestemmelser i national ret, der gennemfører direktiv 2014/65/EU og (EU) 2016/97, navnlig de forpligtelser, der påhviler finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere for så vidt angår produktstyring, egnetheds- og hensigtsmæssighedsvurderinger samt testen af krav og behov.

(16)

Investeringsbeslutninger og -rådgivning kunne forårsage, bidrage til eller være direkte forbundet med konsekvenser for bæredygtighedsfaktorer, som er negative, er væsentlige eller sandsynligvis er væsentlige.

(17)

For at sikre, at denne forordning anvendes på sammenhængende og konsekvent vis, er det nødvendigt at fastlægge en harmoniseret definition af »bæredygtige investeringer«, i henhold til hvilken de virksomheder, der investeres i, følger god ledelsespraksis, og forsigtighedsprincippet om »ikke at gøre væsentlig skade« sikres, således at hverken det miljømæssige eller det sociale mål skades væsentligt.

(18)

Hvor finansielle markedsdeltagere under behørig hensyntagen til deres størrelse, arten og omfanget af deres aktiviteter samt typerne af de finansielle produkter, de udbyder, tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, hvad enten disse indvirkninger er væsentlige eller sandsynligvis er væsentlige, bør de i deres processer, herunder i deres due diligence-processer, integrere procedurerne for hensyntagen til de vigtigste negative indvirkninger på lige fod med de relevante finansielle risici og relevante bæredygtighedsrisici. Oplysningerne om sådanne procedurer kan beskrive, hvordan finansielle markedsdeltagere varetager deres bæredygtighedsrelaterede forvaltningsansvar eller andre forpligtelser over for aktionærer. Finansielle markedsdeltagere bør på deres websteder medtage oplysninger om disse procedurer og beskrivelser af de vigtigste negative indvirkninger. I denne forbindelse bør Det Fælles Udvalg af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), der er etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (15), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), der er etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (16), og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), der er etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (17), (»Det Fælles Udvalg«) og finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere tage hensyn til de due diligence-retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd, som er udarbejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og de principper for ansvarlige investeringer, der er støttet af De Forenede Nationer.

(19)

Hensyntagen til bæredygtighedsfaktorer i investeringsbeslutnings- og rådgivningsprocesser kan medføre fordele, der rækker ud over finansielle markeder. Det kan øge realøkonomiens modstandsdygtighed og det finansielle systems stabilitet. Derved kan det i sidste ende indvirke på finansielle produkters risiko og afkast. Det er derfor afgørende, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere leverer de oplysninger, som er nødvendig for, at slutinvestorer kan træffe kvalificerede investeringsbeslutninger.

(20)

Finansielle markedsdeltagere, som tager hensyn til investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, bør for hvert finansielt produkt forud for indgåelsen af en aftale give koncise oplysninger i kvalitative eller kvantitative termer om, hvordan der tages hensyn til sådanne indvirkninger, samt en erklæring om, at oplysninger om de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer er tilgængelige i den løbende rapportering. Ved vigtigste negative indvirkninger bør forstås de indvirkninger af investeringsbeslutninger og -rådgivning, som har negative konsekvenser for bæredygtighedsfaktorer.

(21)

Der er til dato udviklet bæredygtige produkter med forskellige grader af ambitionsniveau. Det er derfor med henblik på oplysninger, der gives forud for indgåelse af en aftale, og oplysninger, der gives i periodiske rapporter, nødvendigt at sondre mellem krav til finansielle produkter, som fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika, og krav til finansielle produkter, der har en positiv indvirkning på miljøet og samfundet som mål. Følgelig bør finansielle markedsdeltagere for så vidt angår finansielle produkter med miljømæssige eller sociale karakteristika give oplysninger om, hvorvidt og hvordan det angivne indeks, bæredygtighedsindeks eller mainstreamindeks er tilpasset disse karakteristika, og, hvor der ikke anvendes et benchmark, oplysninger om, hvordan de bæredygtighedsrelaterede karakteristika for de finansielle produkter er opfyldt. For så vidt angår finansielle produkter, der har en positiv indvirkning på miljøet og samfundet som mål, bør finansielle markedsdeltagere give oplysninger om, hvilket bæredygtighedsbenchmark de anvender til at måle bæredygtighedsresultater, og, hvor der ikke anvendes et benchmark, redegøre for, hvordan bæredygtighedsmålet nås. Disse oplysninger bør gives i deres årlige rapporter.

(22)

Denne forordning berører ikke reglerne om aflønning eller vurdering af finansielle markedsdeltageres og finansielle rådgiveres personales resultater i henhold til direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/65/EU, (EU) 2016/97 og (EU) 2016/2341 og forordning (EU) nr. 345/2013 og (EU) nr. 346/2013 og ej heller gennemførelsesretsakter og national ret om personlige og individuelle pensionsprodukter, herunder, men ikke begrænset til, de relevante gældende proportionalitetskriterier såsom størrelse, intern organisation og de pågældende aktiviteters art, omfang og kompleksitet. Det er dog hensigtsmæssigt at opnå større gennemsigtighed, hvad angår kvalitative eller kvantitative termer, om finansielle markedsdeltageres og finansielle rådgiveres aflønningspolitikker for så vidt angår deres investerings- eller forsikringsrådgivning, der fremmer en sund og effektiv risikostyring med hensyn til bæredygtighedsrisici, mens aflønningsstrukturen ikke tilskynder til overdreven risikotagning med hensyn til bæredygtighedsrisici og er forbundet med risikojusterede resultater.

(23)

For at øge gennemsigtigheden og informere slutinvestorer bør adgangen til oplysninger om, hvordan finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere integrerer relevante bæredygtighedsrisici, hvad enten disse er væsentlige eller sandsynligvis er væsentlige, i henholdsvis deres investeringsbeslutningsprocesser, herunder sådanne processers organisatoriske aspekter, risikostyrings- og forvaltningsaspekter, og deres rådgivningsprocesser være reguleret ved at pålægge disse enheder at sikre, at koncise oplysninger om disse politikker opretholdes på deres websteder.

(24)

De nuværende oplysningskrav, der er fastsat i EU-retten, kræver ikke, at der gives alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne oplyse slutinvestorer ordentligt om den bæredygtighedsrelaterede indvirkning af deres investeringer i finansielle produkter med miljømæssige eller sociale karakteristika eller finansielle produkter, der forfølger bæredygtighedsmål. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte mere specifikke og standardiserede oplysningskrav for så vidt angår sådanne investeringer. Der bør f.eks. aflægges regelmæssig rapport om den samlede bæredygtighedsrelaterede indvirkning af finansielle produkter ved hjælp af indikatorer, som er relevante for måling af det valgte bæredygtige investeringsmål. Hvor et egnet indeks er blevet angivet som referencebenchmark, bør disse oplysninger også gives for dette angivne indeks og for et bredt markedsindeks for at muliggøre sammenligning. Hvor EuSEF-forvaltere stiller oplysninger til rådighed om den positive sociale indvirkning, som er målet for en given fond, om de opnåede generelle sociale resultater og om de metoder, der er anvendt i forbindelse hermed i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 346/2013, kan de, hvor det er hensigtsmæssigt, gøre brug af sådanne oplysninger med henblik på at give oplysninger i henhold til nærværende forordning.

(25)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (18) pålægges gennemsigtighedsforpligtelser, hvad angår miljømæssige, sociale og virksomhedsledelsesmæssige spørgsmål i forbindelse med ikkefinansiel rapportering. Den form og præsentation, der kræves i henhold til dette direktiv, egner sig imidlertid ikke altid til, at finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere kan gøre direkte brug heraf, når de har at gøre med slutinvestorer. Finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere bør med henblik på denne forordning have mulighed for, hvor det er hensigtsmæssigt, at gøre brug af oplysninger i ledelsesberetninger og ikkefinansielle redegørelser i overensstemmelse med nævnte direktiv.

(26)

For at sikre, at de oplysninger, der offentliggøres på finansielle markedsdeltageres og finansielle rådgiveres websteder, er pålidelige, bør sådanne oplysninger holdes ajour, og der bør tydeligt redegøres for enhver revision eller ændring af sådanne oplysninger.

(27)

Selv om denne forordning ikke omfatter nationale sociale sikringsordninger, der er omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004 og (EF) nr. 987/2009, bør medlemsstaterne i betragtning af, at de i stadig større grad åbner dele af administrationen af obligatoriske pensionsordninger inden for deres sociale sikringsordninger for finansielle markedsdeltagere eller andre privatretlige enheder, og i betragtning af, at sådanne pensionsordninger er udsat for bæredygtighedsrisici og kunne tage hensyn til negative bæredygtighedsvirkninger, fremme miljømæssige eller sociale karakteristika eller forfølge bæredygtige investeringer, have mulighed for at anvende nærværende forordning med henblik på at mindske informationsasymmetrier.

(28)

Denne forordning bør ikke være til hinder for, at en medlemsstat vedtager eller opretholder strengere bestemmelser om offentliggørelse af klimatilpasningspolitikker og om yderligere oplysninger til slutinvestorer vedrørende bæredygtighedsrisici, forudsat at de berørte finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere har deres hovedsæde på dens område. Sådanne bestemmelser bør dog ikke hindre den effektive anvendelse af denne forordning eller virkeliggørelsen af dens mål.

(29)

I henhold til direktiv (EU) 2016/2341 er IORP'er allerede forpligtet til at anvende ledelses- og risikostyringsregler på deres investeringsbeslutninger og risikovurderinger med henblik på at sikre kontinuitet og regelmæssighed. Investeringsbeslutninger bør træffes, og vurdering af relevante risici, herunder miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, bør foretages, på en måde, der sikrer, at det sker i overensstemmelse med IORP-medlemmers og ‐begunstigedes interesser. EIOPA bør udstede retningslinjer for, hvordan IORP'er i deres investeringsbeslutninger og risikovurderinger nærmere skal tage hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i henhold til nævnte direktiv.

(30)

EBA, EIOPA og ESMA (samlet »ESA'erne«) bør gennem Det Fælles Udvalg bemyndiges til at udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for yderligere at præcisere indholdet af, metoderne for og præsentationen af oplysninger vedrørende bæredygtighedsindikatorer med hensyn til klima- og andre miljørelaterede negative indvirkninger, til sociale og personalemæssige spørgsmål, til respekt for menneskerettighederne og til bekæmpelse af korruption og bestikkelse samt for at præcisere præsentationen og indholdet af oplysninger med hensyn til fremme af miljømæssige eller sociale karakteristika og bæredygtige investeringsmål, som skal gives i finansielle markedsdeltageres dokumenter forud for indgåelse af en aftale, i deres årlige rapporter og på deres websteder, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010.

(31)

ESA'erne bør gennem Det Fælles Udvalg bemyndiges til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardpræsentationen af oplysninger om fremme af miljømæssige eller sociale karakteristika og bæredygtige investeringer i markedsføringskommunikation, Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, jf. artikel 291 i TEUF, og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.

(32)

Eftersom årlige rapporter i princippet sammenfatter de forretningsmæssige resultater for hele kalenderår, bør denne forordnings bestemmelser om gennemsigtighedskravene for sådanne rapporter ikke finde anvendelse før den 1. januar 2022.

(33)

Oplysningsreglerne indeholdt i nærværende forordning bør supplere bestemmelserne i direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2014/65/EU, (EU) 2016/97 og (EU) 2016/2341 og forordning (EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013, (EU) 2015/760 og (EU) 2019/1238.

(34)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt navnlig i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(35)

Målene for denne forordning, nemlig at styrke beskyttelsen af slutinvestorer og forbedre oplysningerne til dem, herunder i forbindelse med slutinvestorers grænseoverskridende handel, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for at fastsætte ensartede oplysningskrav bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —