6.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 210/17

(1)

Artikel 4 og 5 i Kommissionens forordning (EF) Nr. 555/2008 (2) fastsætter støttekriterierne for salgsfremstød for vin på tredjelandsmarkeder, der indgår i nationale støtteprogrammer, og for udvælgelsen af sådanne foranstaltninger.

(2)

På baggrund af den særlige karakter af foranstaltningen vedrørende salgsfremstød på tredjelandsmarkeder og i lyset af erfaringerne med gennemførelsen af de nationale støtteprogrammer bør der fastsættes regler for støtteberettigelse for personaleomkostninger og generalomkostninger, som modtageren har afholdt i forbindelse med gennemførelsen af sådanne foranstaltninger.

(3)

Artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 555/2008 fastsætter den finansielle forvaltning af investeringsstøtte. For at lette gennemførelsen af investeringsprojekter i programperioden 2014 til 2018 bør lofterne for forskudsbetalinger forhøjes i 2014 og 2015. Det samme princip bør også gælde for gennemførelsen af investeringsprojekter i forbindelse med udløbet af den første programmeringsperiode fra 2009 til 2013. Derfor bør loftet for forskudsbetalinger også forhøjes for 2013.

(4)

Det er hensigtsmæssigt at indføre foranstaltninger, som sikrer en forsvarlig finansiel forvaltning og en bedre kontrol med de EU-midler, der udbetales som forskud til støttemodtagerne inden for rammer af de nationale støtteprogrammer. I betragtning af den tid, som medlemsstaterne har brug for til at iværksætte disse foranstaltninger, bør disse anvendes fra 2014, medmindre medlemsstaterne beslutter at udbetale øgede forskud i 2013 inden for de maksimale lofter, der fastlægges i artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 555/2008.

(5)

Afsnit III, kapitel II, afdeling 2, i forordning (EF) nr. 555/2008 fastsætter de betingelser, der skal opfyldes ved import af vin, druesaft og druemost til Unionen. Den indeholder bl.a. bestemmelser om forpligtelsen til at udarbejde et V I 1-dokument, som udfærdiges på en V I 1-blanket som vist i bilag IX til samme forordning, underskrives af en ansat ved et officielt organ og af en ansat ved et anerkendt laboratorium, eller et forenklet V I 1- papirdokument for vinavlsprodukter, der indføres i Unionen. Under hensyntagen til udviklingen af elektroniske systemer for denne sektor og for at lette overvågningen af vinavlsprodukters bevægelser og kontrollen med dem er det hensigtsmæssigt også at godkende brugen af EDB-systemer og dermed af elektroniske dokumenter. Brugen af EDB-systemer bør dog være underlagt visse betingelser og Unionens godkendelse af, at det kontrolsystem, der er etableret i et tredjeland, giver tilstrækkelige garantier for så vidt angår art, oprindelse og sporbarhed af de vinavlsprodukter, der importeres til Unionen fra dette tredjeland. Det er derfor nødvendigt at fastsætte minimumskrav for Unionens officielle godkendelse af ækvivalensen af det pågældende tredjelands kontrolsystem med EU-kontrolsystemet.

(6)

Af klarhedshensyn bør tredjelande, der har indført et kontrolsystem, som Unionen har anerkendt som ækvivalent, optages på en liste.

(7)

Efter gennemgangen af ansøgningen fra Chiles ansvarlige myndigheder om at nyde godt af den forenklede procedure, der er fastsat i artikel 45 i forordning (EF) nr. 555/2008, og Unionens anerkendelse af, at det eksisterende kontrolsystem i den chilenske vinsektor giver særlige garantier for kontrol og sporbarhed af vin produceret i Chile, bør V I 1-dokumenter udfærdiget af vinproducenter i Chile, som har modtaget en individuel godkendelse fra deres ansvarlige myndigheder og blevet underkastet inspektion af sidstnævnte, betragtes som en attest eller analyseerklæring udarbejdet af organer og laboratorier, der er opført på listen i forordningens artikel 48. Den liste over tredjelande, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, og artikel 45 i forordning (EF) nr. 555/2008 og fastsat i forordningens bilag XII, bør suppleres i overensstemmelse hermed.

(8)

Forordning (EF) nr. 555/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

1)

I afsnit II, kapitel II, afdeling 1, indsættes følgende som artikel 5a:

»Artikel 5 a

Støtteberettigede udgifter

1.   Personaleudgifter afholdt af støttemodtageren, jf. artikel 4, skal anses for at være støtteberettigede, hvis de er afholdt i forbindelse med forberedelsen, gennemførelsen og opfølgningen af det pågældende støttede salgsfremmende projekt, herunder også evalueringen. Det omfatter omkostninger til personale, som støttemodtageren ansætter specifikt i forbindelse med det salgsfremmende projekt, og de omkostninger, der svarer til den andel af arbejdstiden, som fastansat personale hos støttemodtageren bruger på det salgsfremmende projekt.

Medlemsstaterne accepterer kun personaleudgifter som støtteberettigede, hvis støttemodtagerne fremlægger dokumentation med nærmere oplysninger om faktisk udført arbejde i forbindelse med et bestemt støttet salgsfremmende projekt.

2.   Generalomkostninger afholdt af støttemodtageren betragtes kun som støtteberettigede, hvis:

Medlemsstaterne kan beslutte, om disse omkostninger er støtteberettigede på grundlag af en fast sats eller på grundlag af forelagt støttedokumentation. I sidstnævnte tilfælde skal beregningen af disse omkostninger baseres på de regnskabsmæssige principper, regler og metoder, der anvendes i støttemodtagerens hjemland.«

2)

Artikel 19, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Forskuddet må ikke overstige 20 % af den offentlige støtte til investeringen, og betalingen er betinget af, at der er stillet bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for 110 % af forskuddet. I tilfælde af investeringer, for hvilke den enkelte beslutning om at yde støtte træffes i regnskabsårene 2013, 2014 eller 2015, kan forskuddet dog forhøjes indtil 50 % af den offentlige støtte til den pågældende investering. I forbindelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 (3) er det en forpligtelse at bruge det samlede forskud til gennemførelsen af den pågældende operation to år efter, at det er udbetalt.

3)

I afsnit II, kapitel III, indsættes som artikel 37b:

»Artikel 37b

Meddelelse vedrørende forskud

1.   Hvis forskud ydes i henhold til artikel 5, stk. 7, artikel 9, stk. 2, artikel 19, stk. 2, og artikel 24, stk. 3, opfordres støttemodtagerne til for hvert projekt årligt at meddele betalingsorganerne følgende oplysninger:

Medlemsstaterne fastlægger i deres nationale regler datoen for fremsendelsen af oplysningerne, således at de kan indgå i de aktuelle årsregnskaber for de betalingsorganer, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EF) nr. 885/2006, inden for den frist, der er fastsat i artikel 7, stk. 2, i nævnte forordning.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på årsregnskabet for 2013, undtagen hvis der er ydet forskud på over 20 % og op til 50 % af den offentlige støtte i forbindelse med investeringerne i henhold til artikel 19, stk. 2, andet afsnit.

3.   I forbindelse med artikel 18, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012, skal den dokumentation, der fremlægges som godtgørelse for endelig ret, være den seneste udgiftserklæring og bekræftelsen af det restbeløb, der er omhandlet i stk. 1.

For så vidt angår forskud i henhold til artikel 9, stk. 2, og artikel 19, stk. 2, i nærværende forordning, forelægges den seneste udgiftserklæring og bekræftelsen af restbeløbet, jf. stk. 1 og 2, inden udgangen af det andet regnskabsår efter deres udbetaling.«

4)

I afsnit III, kapitel II, indsættes som artikel 45a:

»Artikel 45 a

Elektronisk dokument

1.   V I 1-dokumenter, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 43 og 45, kan erstattes af et elektronisk dokument vedrørende import til Unionen af vinavlsprodukter fra tredjelande, der har etableret et kontrolsystem, som Unionen har accepteret som værende ækvivalent med det kontrolsystem, der er indført for de samme produkter i Unionens lovgivning.

Et kontrolsystem i et tredjeland kan blive accepteret som værende ækvivalent med det kontrolsystem, der er indført for de samme produkter i Unionen, hvis det mindst opfylder følgende betingelser:

Tredjelande, der har etableret et kontrolsystem, som Unionen anerkender som værende ækvivalent, jf. andet afsnit, optages på den liste, der er fastsat i bilag XII, del C.

2.   Det elektroniske dokument, der er omhandlet i stk. 1, skal mindst indeholde de oplysninger, der er nødvendige for oprettelsen af V I 1-dokumentet.

Det elektroniske dokument tildeles en unik administrativ referencekode af eller under tilsyn af den ansvarlige myndighed i eksporttredjelandet. Denne kode er angivet på de kommercielle dokumenter, der kræves ved indførsel til Unionens område.

3.   Adgang til det elektroniske dokument eller de nødvendige data til at generere det gives på enhver anmodning af de ansvarlige myndigheder i destinationsmedlemsstaten.

Der kan eventuelt blive anmodet om dataene i første afsnit i form af et papirdokument, hvori dataene skal vises i form af dataelementer og anføres på samme måde som i det elektroniske dokument.«

5)

Bilag XII affattes som anført i bilaget til nærværende forordning.