This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32013R0629
Commission Implementing Regulation (EU) No 629/2013 of 28 June 2013 laying down further exceptional measures as regards the release of out-of-quota sugar and isoglucose on the Union market at reduced surplus levy during the 2012/13 marketing year
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 629/2013 af 28. juni 2013 om yderligere ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU's marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2012/13
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 629/2013 af 28. juni 2013 om yderligere ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU's marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2012/13
EUT L 179 af 29.6.2013, p. 55–59
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2014
29.6.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 179/55 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 629/2013
af 28. juni 2013
om yderligere ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU's marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2012/13
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 64, stk. 2, og artikel 186 sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I sukkerproduktionsåret 2011/12 nåede EU-gennemsnitsprisen for sukker i løs ladning ab fabrik et niveau på 175 % af referenceprisen på 404 EUR/ton, og den var ca. 275 EUR højere pr. ton end prisen på verdensmarkedet. Prisen ligger nu stabilt på et niveau omkring 700 EUR/ton, hvilket er det højeste niveau siden reformen af den europæiske markedsordning for sukker og forhindrer en optimal smidighed i forsyningen på EU's sukkermarked. Den forventede stigning i dette allerede høje prisniveau i begyndelsen af produktionsåret 2012/13 udgjorde en risiko for alvorlige markedsforstyrrelser, hvilket der skulle træffes de fornødne foranstaltninger for at forhindre. Den 18. januar, den 15. februar og den 22. marts 2013 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) nr. 36/2013 (2), (EU) nr. 131/2013 (3) og (EU) nr. 281/2013 (4) om ekstraordinære foranstaltninger for at afhjælpe markedsforstyrrelserne. Til trods for de foranstaltninger, der er truffet, viser de nuværende priser, som er registreret på markedet, at det er nødvendigt at vedtage yderligere foranstaltninger for at håndtere de vedvarende markedsforstyrrelser. |
(2) |
På grundlag af det anslåede udbud og efterspørgsel for 2012/2013 forventes sukkermarkedets slutlagre at blive mindst 0,5 mio. ton mindre end i 2011/12. I dette tal er importen fra tredjelande, der har indgået visse præferenceaftaler, allerede medregnet. |
(3) |
På den anden side fører forventningerne om en god høst til en estimeret sukkerproduktion på næsten 4 600 000 tons ud over den kvote, der er fastsat i artikel 56 i forordning (EF) nr. 1234/2007. Under hensyntagen til skøn over sukkerproducenternes kontraktlige forpligtelser, for så vidt angår bestemte former for industriel anvendelse, jf. artikel 62 i den nævnte forordning, og eksportforpligtelser for 2012/2013 for sukker uden for kvoten, vil der stadig være store mængder sukker uden for kvoten på mindst 1 200 000 mio. tons til rådighed. For at afhjælpe det begrænsede udbud på EU's sukkermarked og undgå omfattende prisstigninger kunne en del af dette sukker blive stillet til rådighed. |
(4) |
For at sikre et smidigt marked er det nødvendigt at frigive sukker uden for kvoten. Det bør være muligt at iværksætte en sådan foranstaltning, hver gang behovet opstår i løbet af produktionsåret 2012/13. |
(5) |
I henhold til artikel 186 og 188 i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan der iværksættes foranstaltninger, når dette er nødvendigt for at modvirke markedsforstyrrelser eller risikoen for markedsforstyrrelser, særligt i tilfælde, hvor disse er en konsekvens af kraftige prisstigninger i EU, forudsat at dette mål ikke kan nås ved hjælp af andre foranstaltninger i denne forordning. Forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsætter imidlertid ingen specifikke foranstaltninger, der under de nuværende markedsforhold kan reducere de høje priser på sukkermarkedet og muliggøre en sukkerforsyning til rimelige priser, ud over de foranstaltninger, der er baseret på forordningens artikel 186. |
(6) |
Ved artikel 64, stk. 2 i forordning (EF) nr. 1234/2007 bemyndiges Kommissionen til for sukker og isoglucose, som produceres ud over kvoten, at fastsætte en overskudsafgift, der er så høj, at der ikke ophobes overskud. Ved artikel 3, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 967/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår produktion ud over kvoterne (5) inden for sukkersektoren fastsættes afgiften til 500 EUR/ton. |
(7) |
Der bør fastsættes en nedsat overskudsafgift på et givet niveau pr. ton for en begrænset mængde sukker, der produceres uden for kvoten, for at sikre en rimelig behandling af EU's sukkerproducenter og sørge for, at markedet fungerer smidigt, samt for at bidrage til at reducere forskellene mellem sukkerpriserne i EU og på verdensmarkedet uden at skabe risiko for ophobning af overskud i EU. |
(8) |
Da forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsætter kvoter for både sukker og isoglucose, bør der anvendes en tilsvarende foranstaltning for en passende mængde isoglucose, der er produceret ud over kvoten, fordi sidstnævnte produkt i et vist omfang kommercielt erstatter sukker. |
(9) |
For at få udbuddet til at stige bør sukker- og isoglucoseproducenterne ansøge medlemsstaternes ansvarlige myndigheder om attester, som giver dem mulighed for at sælge bestemte mængder, der er fremstillet ud over kvoten, på EU's marked med en nedsat overskudsafgift. |
(10) |
Den nedsatte overskudsafgift udbetales efter, at ansøgningen er imødekommet, og før attesten udstedes. |
(11) |
Attesternes gyldighed bør være tidsbegrænset for at tilskynde til, at der hurtigt rettes op på udbudssituationen. |
(12) |
Det forhold, at der fastsættes lofter over de mængder, som hver producent kan ansøge om inden for en given ansøgningsperiode, og at attesterne kun udstedes for ansøgerens egen produktion, skulle forhindre spekulation i den ordning, som indføres med denne forordning. |
(13) |
Sukkerproducenterne bør med deres ansøgning forpligte sig til at betale minimumsprisen for de sukkerroer, der anvendes til at producere den mængde sukker, som de ansøger om. Der bør fastsættes minimumsbetingelser for at kunne ansøge. |
(14) |
Medlemsstaternes myndigheder bør give Kommissionen meddelelse om de ansøgninger, som de modtager. For at forenkle og standardisere disse anmeldelser stilles der forlæg til rådighed. |
(15) |
Kommissionen bør sørge for, at der kun udstedes attester for de maksimumsmængder, der er fastsat i denne forordning. Derfor bør Kommissionen om nødvendigt kunne fastsætte en tildelingskoefficient for de ansøgninger, der modtages. |
(16) |
Medlemsstaterne bør straks underrette ansøgerne om, hvorvidt den mængde, der er ansøgt om, er helt eller delvis efterkommet. |
(17) |
Myndighederne giver Kommissionen meddelelse om de mængder, for hvilke der er udstedt attester med en nedsat overskudsafgift. Med henblik herpå bør Kommissionen stille forlæg til rådighed. |
(18) |
Hvis der på EU's marked bringes større mængder i omsætning end dem, der er udstedt attest for, skal der for disse mængder opkræves overskudsafgift, jf. artikel 64, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007. Det bør derfor fastsættes, at ansøgere, der ikke opfylder deres forpligtelse til på EU's marked at bringe den mængde i omsætning, de har fået udstedt attest for, også skal betale 500 EUR/ton. Denne sammenhængende tilgang skal forebygge misbrug af den mekanisme, der indføres ved denne forordning. |
(19) |
Med henblik på at fastsætte gennemsnitspriser for kvotesukker og sukker uden for kvoten på markedet i EU i henhold til artikel 13, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 952/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltning af det indre marked for sukker og kvoteordningen (6), vil sukker, der er omfattet af en attest udstedt i henhold til denne forordning, blive betragtet som kvotesukker. |
(20) |
I artikel 2, stk. 1, litra a), i Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (7) er fastsat, at bidrag og andre afgifter, der er fastsat inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker, udgør egne indtægter. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en frist for bestemmelsen af de pågældende beløb, jf. artikel 2, stk. 2, og artikel 6, stk. 3, litra a), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 2007/436/EF, Euratom om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (8). |
(21) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Midlertidig nedsættelse af overskudsafgiften
1. Uanset artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 967/2006 fastsættes overskudsafgiften til 148 EUR/ton for højst 150 000 ton sukker udtrykt i hvidt sukker og 8 000 ton isoglucose udtrykt i tørstof, som er produceret ud over den kvote, som er fastsat i bilag VI til forordning (EF) nr. 1234/2007, og som afsættes på EU's marked i produktionsåret 2012/13.
2. Den nedsatte overskudsafgift, der er omhandlet i stk. 1, udbetales efter, at den ansøgning, der er omhandlet i artikel 2, er imødekommet, og før at den attest, der er nævnt i artikel 6, udstedes.
Artikel 2
Ansøgning om attest
1. Sukker- og isoglucoseproducenter skal ansøge om en attest for at kunne gøre brug af betingelserne i artikel 1.
2. Der modtages kun ansøgninger fra virksomheder, der producerer roe- og rørsukker eller isoglucose, og som er godkendt i henhold til artikel 57 i forordning (EF) nr. 1234/2007 og har fået tildelt en produktionskvote for produktionsåret 2012/13 i henhold til samme forordnings artikel 56.
3. Hver ansøger kan højst indgive én ansøgning for sukker og én for isoglucose pr. ansøgningsperiode.
4. Ansøgninger om attest sendes pr. fax eller e-mail til myndighederne i den medlemsstat, hvor virksomheden er godkendt. Medlemsstaternes myndigheder kan kræve, at elektroniske ansøgninger ledsages af en avanceret elektronisk signatur, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF (9).
5. Ansøgningerne skal for at kunne antages opfylde følgende betingelser:
a) |
De skal indeholde:
|
b) |
De mængder, der ansøges om i denne ansøgningsperiode, udtrykt i tons af hvidt sukker og isoglucose udtrykt i tørstof, må ikke overstige 50 000 tons, for så vidt angår sukker, og 2 500 tons, for så vidt angår isoglucose. |
c) |
Vedrører ansøgningen sukker, skal ansøgeren forpligte sig til at betale den minimumspris for sukkerroer, der er fastsat i artikel 49 i forordning (EF) nr. 1234/2007, for den mængde sukker, som der udstedes attester for i henhold til artikel 6 i denne forordning. |
d) |
Ansøgningen skal udfærdiges på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor den indsendes. |
e) |
Ansøgningen skal indeholde en henvisning til denne forordning og sidste frist for indgivelse af ansøgninger. |
f) |
Ansøgeren må ikke indføje andre betingelser end dem, der er fastsat i denne forordning. |
6. Ansøgninger, der ikke er indgivet i henhold til stk. 1-5, tages ikke i betragtning.
7. En ansøgning kan ikke trækkes tilbage eller ændres, efter at den er indsendt, selv om der kun tildeles en del af den mængde, der ansøges om.
Artikel 3
Indgivelse af ansøgninger
Ansøgningsperioden udløber den 10. juli 2013 kl. 12.00 (belgisk tid).
Artikel 4
Medlemsstaternes fremsendelse af ansøgninger
1. Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder træffer beslutning om, hvorvidt ansøgningerne kan antages, på grundlag af betingelserne i artikel 2. Beslutter myndighederne, at en ansøgning ikke kan antages, underretter de straks ansøgeren herom.
2. Myndighederne giver senest fredagen efter ansøgningsperiodens udløb Kommissionen meddelelse pr. fax eller e-mail om de ansøgninger, der er indsendt og kan antages. Meddelelsen skal ikke indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, litra a), nr. i). Også medlemsstater, der ikke har modtaget nogen ansøgninger, men som har fået tildelt sukker- eller isoglucosekvoter i produktionsåret 2012/13, giver inden for samme frist Kommissionen meddelelse om, at de ikke har modtaget nogen ansøgninger.
3. Meddelelsernes form og indhold fastsættes på grundlag af forlæg, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne.
Artikel 5
Overskridelse af lofter
Hvis det af de oplysninger, medlemsstaternes ansvarlige myndigheder har sendt i henhold til artikel 4, stk. 2, fremgår, at de mængder, der er ansøgt om, overstiger lofterne i artikel 1, gør Kommissionen følgende:
a) |
fastsætter en tildelingskoefficient, som medlemsstaterne anvender på de mængder, som er omfattet af de attestansøgninger, der er givet meddelelse om |
b) |
afviser ansøgninger, som der endnu ikke er givet meddelelse om. |
Artikel 6
Udstedelse af attester
1. Fra den tiende arbejdsdag efter den uge, hvor en ansøgningsperiode udløber, udsteder den kompetente myndighed attester på grundlag af de ansøgninger, som Kommissionen har fået meddelelse om, i henhold til artikel 4, stk. 2, i ansøgningsperioden, jf. dog artikel 5.
2. Hver mandag giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om, hvor store mængder sukker og/eller isoglucose de har udstedt attester for i den foregående uge.
3. I bilaget findes et forlæg til, hvordan attesten skal se ud.
Artikel 7
Attesternes gyldighed
Attesterne er gyldige indtil udgangen af den anden måned, der følger efter udstedelsesmåneden.
Artikel 8
Attesternes overdragelighed
De rettigheder eller forpligtelser, der er forbundet med attesterne, kan ikke overdrages.
Artikel 9
Indberetning af priser
Med henblik på artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 952/2006 skal den solgte mængde sukker, som der er udstedt en attest for i henhold til denne forordning, betragtes som kvotesukker.
Artikel 10
Overvågning
1. Ansøgerne tilføjer til deres månedlige meddelelser, jf. artikel 21, stk. 1, i forordning (EF) nr. 952/2006, de mængder, som de har modtaget attest for i henhold til denne forordnings artikel 6.
2. Inden den 31. oktober 2013 indgiver hver indehaver af en attest i henhold til denne forordning til medlemsstatens kompetente myndigheder bevis for, at alle de mængder, der er udstedt attest for, er bragt i omsætning på EU's marked. For hvert ton der er udstedt attest for, men som ikke er bragt i omsætning på EU's marked af andre årsager end force majeure, skal der betales 352 EUR/ton.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om, hvor store mængder der ikke er bragt i omsætning på EU's marked.
4. Medlemsstaterne beregner og giver Kommissionen meddelelse om forskellen mellem den samlede mængde sukker og isoglucose, som hver producent har produceret ud over kvoten, og de mængder, producenterne har afsat i henhold til artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 967/2006. Hvis en producents resterende mængder sukker eller isoglucose uden for kvoten er mindre end de mængder, der er tildelt producenten i henhold til nærværende forordning, betaler producenten 500 EUR/ton for forskellen.
5. De meddelelser, der er omhandlet i stk. 3 og 4, indsendes senest den 30. juni 2014.
Artikel 11
Fastlæggelsesdato
Med henblik på artikel 2, stk. 2, og artikel 6, stk. 3, litra a), i forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 er datoen for fastlæggelse af EU's fordring den dato, hvor overskudsafgiften betales af ansøgerne i henhold til artikel 1, stk. 2.
Artikel 12
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den udløber den 30. juni 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 16 af 19.1.2013, s. 7.
(3) EUT L 45 af 16.2.2013, s. 1.
(4) EUT L 84 af 23.3.2013, s. 19.
(5) EUT L 176 af 30.6.2006, s. 22.
(6) EUT L 178 af 1.7.2006, s. 39.
(7) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.
(8) EFT L 130 af 31.5.2000, s. 1.
(9) EFT L 13 af 19.1.2000, s. 12.
BILAG
Forlæg til attest, jf. Artikel 6, stk. 3