29.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 179/55

(1)

I sukkerproduktionsåret 2011/12 nåede EU-gennemsnitsprisen for sukker i løs ladning ab fabrik et niveau på 175 % af referenceprisen på 404 EUR/ton, og den var ca. 275 EUR højere pr. ton end prisen på verdensmarkedet. Prisen ligger nu stabilt på et niveau omkring 700 EUR/ton, hvilket er det højeste niveau siden reformen af den europæiske markedsordning for sukker og forhindrer en optimal smidighed i forsyningen på EU's sukkermarked. Den forventede stigning i dette allerede høje prisniveau i begyndelsen af produktionsåret 2012/13 udgjorde en risiko for alvorlige markedsforstyrrelser, hvilket der skulle træffes de fornødne foranstaltninger for at forhindre. Den 18. januar, den 15. februar og den 22. marts 2013 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) nr. 36/2013 (2), (EU) nr. 131/2013 (3) og (EU) nr. 281/2013 (4) om ekstraordinære foranstaltninger for at afhjælpe markedsforstyrrelserne. Til trods for de foranstaltninger, der er truffet, viser de nuværende priser, som er registreret på markedet, at det er nødvendigt at vedtage yderligere foranstaltninger for at håndtere de vedvarende markedsforstyrrelser.

(2)

På grundlag af det anslåede udbud og efterspørgsel for 2012/2013 forventes sukkermarkedets slutlagre at blive mindst 0,5 mio. ton mindre end i 2011/12. I dette tal er importen fra tredjelande, der har indgået visse præferenceaftaler, allerede medregnet.

(3)

På den anden side fører forventningerne om en god høst til en estimeret sukkerproduktion på næsten 4 600 000 tons ud over den kvote, der er fastsat i artikel 56 i forordning (EF) nr. 1234/2007. Under hensyntagen til skøn over sukkerproducenternes kontraktlige forpligtelser, for så vidt angår bestemte former for industriel anvendelse, jf. artikel 62 i den nævnte forordning, og eksportforpligtelser for 2012/2013 for sukker uden for kvoten, vil der stadig være store mængder sukker uden for kvoten på mindst 1 200 000 mio. tons til rådighed. For at afhjælpe det begrænsede udbud på EU's sukkermarked og undgå omfattende prisstigninger kunne en del af dette sukker blive stillet til rådighed.

(4)

For at sikre et smidigt marked er det nødvendigt at frigive sukker uden for kvoten. Det bør være muligt at iværksætte en sådan foranstaltning, hver gang behovet opstår i løbet af produktionsåret 2012/13.

(5)

I henhold til artikel 186 og 188 i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan der iværksættes foranstaltninger, når dette er nødvendigt for at modvirke markedsforstyrrelser eller risikoen for markedsforstyrrelser, særligt i tilfælde, hvor disse er en konsekvens af kraftige prisstigninger i EU, forudsat at dette mål ikke kan nås ved hjælp af andre foranstaltninger i denne forordning. Forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsætter imidlertid ingen specifikke foranstaltninger, der under de nuværende markedsforhold kan reducere de høje priser på sukkermarkedet og muliggøre en sukkerforsyning til rimelige priser, ud over de foranstaltninger, der er baseret på forordningens artikel 186.

(6)

Ved artikel 64, stk. 2 i forordning (EF) nr. 1234/2007 bemyndiges Kommissionen til for sukker og isoglucose, som produceres ud over kvoten, at fastsætte en overskudsafgift, der er så høj, at der ikke ophobes overskud. Ved artikel 3, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 967/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår produktion ud over kvoterne (5) inden for sukkersektoren fastsættes afgiften til 500 EUR/ton.

(7)

Der bør fastsættes en nedsat overskudsafgift på et givet niveau pr. ton for en begrænset mængde sukker, der produceres uden for kvoten, for at sikre en rimelig behandling af EU's sukkerproducenter og sørge for, at markedet fungerer smidigt, samt for at bidrage til at reducere forskellene mellem sukkerpriserne i EU og på verdensmarkedet uden at skabe risiko for ophobning af overskud i EU.

(8)

Da forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsætter kvoter for både sukker og isoglucose, bør der anvendes en tilsvarende foranstaltning for en passende mængde isoglucose, der er produceret ud over kvoten, fordi sidstnævnte produkt i et vist omfang kommercielt erstatter sukker.

(9)

For at få udbuddet til at stige bør sukker- og isoglucoseproducenterne ansøge medlemsstaternes ansvarlige myndigheder om attester, som giver dem mulighed for at sælge bestemte mængder, der er fremstillet ud over kvoten, på EU's marked med en nedsat overskudsafgift.

(10)

Den nedsatte overskudsafgift udbetales efter, at ansøgningen er imødekommet, og før attesten udstedes.

(11)

Attesternes gyldighed bør være tidsbegrænset for at tilskynde til, at der hurtigt rettes op på udbudssituationen.

(12)

Det forhold, at der fastsættes lofter over de mængder, som hver producent kan ansøge om inden for en given ansøgningsperiode, og at attesterne kun udstedes for ansøgerens egen produktion, skulle forhindre spekulation i den ordning, som indføres med denne forordning.

(13)

Sukkerproducenterne bør med deres ansøgning forpligte sig til at betale minimumsprisen for de sukkerroer, der anvendes til at producere den mængde sukker, som de ansøger om. Der bør fastsættes minimumsbetingelser for at kunne ansøge.

(14)

Medlemsstaternes myndigheder bør give Kommissionen meddelelse om de ansøgninger, som de modtager. For at forenkle og standardisere disse anmeldelser stilles der forlæg til rådighed.

(15)

Kommissionen bør sørge for, at der kun udstedes attester for de maksimumsmængder, der er fastsat i denne forordning. Derfor bør Kommissionen om nødvendigt kunne fastsætte en tildelingskoefficient for de ansøgninger, der modtages.

(16)

Medlemsstaterne bør straks underrette ansøgerne om, hvorvidt den mængde, der er ansøgt om, er helt eller delvis efterkommet.

(17)

Myndighederne giver Kommissionen meddelelse om de mængder, for hvilke der er udstedt attester med en nedsat overskudsafgift. Med henblik herpå bør Kommissionen stille forlæg til rådighed.

(18)

Hvis der på EU's marked bringes større mængder i omsætning end dem, der er udstedt attest for, skal der for disse mængder opkræves overskudsafgift, jf. artikel 64, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007. Det bør derfor fastsættes, at ansøgere, der ikke opfylder deres forpligtelse til på EU's marked at bringe den mængde i omsætning, de har fået udstedt attest for, også skal betale 500 EUR/ton. Denne sammenhængende tilgang skal forebygge misbrug af den mekanisme, der indføres ved denne forordning.

(19)

Med henblik på at fastsætte gennemsnitspriser for kvotesukker og sukker uden for kvoten på markedet i EU i henhold til artikel 13, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 952/2006 af 29. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår forvaltning af det indre marked for sukker og kvoteordningen (6), vil sukker, der er omfattet af en attest udstedt i henhold til denne forordning, blive betragtet som kvotesukker.

(20)

I artikel 2, stk. 1, litra a), i Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (7) er fastsat, at bidrag og andre afgifter, der er fastsat inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker, udgør egne indtægter. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en frist for bestemmelsen af de pågældende beløb, jf. artikel 2, stk. 2, og artikel 6, stk. 3, litra a), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 2007/436/EF, Euratom om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (8).

(21)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

a)

De skal indeholde:

b)

De mængder, der ansøges om i denne ansøgningsperiode, udtrykt i tons af hvidt sukker og isoglucose udtrykt i tørstof, må ikke overstige 50 000 tons, for så vidt angår sukker, og 2 500 tons, for så vidt angår isoglucose.

c)

Vedrører ansøgningen sukker, skal ansøgeren forpligte sig til at betale den minimumspris for sukkerroer, der er fastsat i artikel 49 i forordning (EF) nr. 1234/2007, for den mængde sukker, som der udstedes attester for i henhold til artikel 6 i denne forordning.

d)

Ansøgningen skal udfærdiges på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor den indsendes.

e)

Ansøgningen skal indeholde en henvisning til denne forordning og sidste frist for indgivelse af ansøgninger.

f)

Ansøgeren må ikke indføje andre betingelser end dem, der er fastsat i denne forordning.

a)

fastsætter en tildelingskoefficient, som medlemsstaterne anvender på de mængder, som er omfattet af de attestansøgninger, der er givet meddelelse om

b)

afviser ansøgninger, som der endnu ikke er givet meddelelse om.