EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0019

2011/19/EU: Kommissionens afgørelse af 14. januar 2011 om proceduren for attestering af byggevarer i henhold til artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 89/106/EØF med hensyn til fugemasser til ikke-konstruktionsmæssig anvendelse i bygninger og gangstier (meddelt under nummer K(2011) 62) EØS-relevant tekst

EUT L 11 af 15.1.2011, p. 49–52 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/19(1)/oj

15.1.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 11/49


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 14. januar 2011

om proceduren for attestering af byggevarer i henhold til artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 89/106/EØF med hensyn til fugemasser til ikke-konstruktionsmæssig anvendelse i bygninger og gangstier

(meddelt under nummer K(2011) 62)

(EØS-relevant tekst)

(2011/19/EU)

EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (1), særlig artikel 13, stk. 4,

efter høring af Det Stående Byggeudvalg og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen skal i forbindelse med attestering af byggevarers overensstemmelse vælge mellem to procedurer, jf. artikel 13, stk. 3, i direktiv 89/106/EØF. Denne artikel foreskriver, at Kommissionen skal vælge den billigste procedure, der er forenelig med sikkerhedshensyn. Det er derfor for en given vare eller varegruppe nødvendigt at afgøre, om en produktionskontrolordning i fabrikken på fabrikantens ansvar er en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for attestering af overensstemmelse, eller om det er nødvendigt at inddrage et autoriseret organ af grunde, der vedrører kriterierne i artikel 13, stk. 4, i nævnte direktiv.

(2)

I henhold til artikel 13, stk. 4, skal den således fastlagte procedure anføres i mandaterne og i de tekniske specifikationer. Det er derfor ønskeligt at identificere de varer eller varegrupper, der henvises til, i de tekniske specifikationer.

(3)

De to procedurer, der er fastlagt i artikel 13, stk. 3, i direktiv 89/106/EØF er nærmere beskrevet i bilag III til direktivet. Det må derfor for hver vare eller varegruppe gøres klart ved henvisning til bilag III, hvilke metoder der skal anvendes ved gennemførelsen af de to procedurer, idet visse ordninger ifølge bilag III skal anvendes fortrinsvis.

(4)

Den procedure, der er anført i artikel 13, stk. 3, litra a), svarer til ordningerne i bilag III, afsnit 2, nr. ii), variant 1, uden løbende overvågning, samt varianterne 2 og 3, mens proceduren i artikel 13, stk. 3, litra b), svarer til ordningerne i bilag III, afsnit 2, nr. i), og bilag III, afsnit 2, nr. ii), variant 1, med løbende overvågning —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

For varer og varegrupper, der er anført i bilag I, attesteres overensstemmelsen ved en procedure, hvorefter der som supplement til produktionskontrolordningen i fabrikken, som gennemføres af fabrikanten, inddrages et autoriseret organ i bedømmelsen og overvågningen af produktionskontrollen eller af selve varen.

Artikel 2

I mandaterne for harmoniserede europæiske standarder anføres det, hvilken procedure der skal anvendes til attestering af overensstemmelse i henhold til bilag II.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. januar 2011.

På Kommissionens vegne

Antonio TAJANI

Næstformand


(1)  EFT L 40 af 11.2.1989, s. 12.


BILAG I

Følgende fugemasser til ikke-konstruktionsmæssig anvendelse i bygninger og gangstier:

1.

Fugemasser til yder- og/eller indervægge og skillevægge

2.

Fugemasser til ruder (undtagen fugemasser til akvarier, structural glazing, den første og ydre tætning til fremstilling af isolerede ruder, vandrette ruder (under 7° hældning) og organisk glas).

3.

Fugemasser til sanitære samlinger (undtagen til industriel brug, drikkevand eller under vand (svømmebassiner, kloaksystemer osv.) og kontakt med fødevarer.

4.

Fugemasser til gangstier (undtagen til kemisk inddæmning, under vand, veje og andre trafikområder, lufthavne og spildevandsbehandlingsanlæg).


BILAG II

Bemærk: For byggevarer, der har mere end en af de forudsatte anvendelser, der er anført for de følgende byggevaregrupper, er det autoriserede organs opgaver, som de afledes af de relevante ordninger for attestering af overensstemmelse, kumulative.

PRODUKTFAMILIE

FUGEMASSER TIL IKKE-KONSTRUKTIONSMÆSSIG ANVENDELSE I BYGNINGER OG GANGSTIER (1/2)

Ordninger for attestering af overensstemmelse

For den eller de nedenfor anførte byggevarer og forudsatte anvendelser, anmodes CEN/Cenelec om at specificere følgende ordning eller ordninger for attestering af overensstemmelse i de relevante harmoniserede europæiske standarder:

Produkt

Påtænkt anvendelse

Niveau(er) eller klasse(r)

Ordning for attestering af overensstemmelse

Fugemasser til ydervægge

Udendørsanvendelse

3

Fugemasser til indervægge, skillevægge

Indendørsanvendelse

4

Fugemasser til ruder

Til brug i byggearbejder

3

Fugemasser til gangstier

3

Fugemasser til sanitære samlinger

3

Ordning 3: Se bilag III, afsnit 2, nr. ii), variant 2, til direktiv 89/106/EØF.

Ordning 4: Se bilag III, afsnit 2, nr. ii), variant 3, til direktiv 89/106/EØF.

Systemet bør specificeres således, at det også kan anvendes, når det ikke er nødvendigt at fastlægge ydeevnen for en bestemt egenskab, fordi der i mindst en medlemsstat ikke stilles lovbestemte krav for den pågældende egenskab (se direktiv 89/106/EØF, artikel 2, stk. 1 og — i givet fald — punkt 1.2.3 i basisdokumenterne). I sådanne tilfælde må fabrikanten ikke pålægges at kontrollere den pågældende egenskab, hvis han ikke ønsker at oplyse byggevarens ydeevne på det punkt.

PRODUKTFAMILIE

FUGEMASSER TIL IKKE-KONSTRUKTIONSMÆSSIG ANVENDELSE I BYGNINGER OG GANGSTIER (2/2)

Ordninger for attestering af overensstemmelse

For den eller de nedenfor anførte byggevarer og forudsatte anvendelser, anmodes CEN/Cenelec om at specificere følgende ordning eller ordninger for attestering af overensstemmelse i de relevante harmoniserede europæiske standarder:

Byggevare(r)

Forudsat(te) anvendelse(r)

Niveau(er) eller klasse(r)

(reaktion ved brand)

Ordninger(er) for attestering af overensstemmelse

Følgende fugemasser til ikke-konstruktionsmæssig anvendelse i bygninger og gangstier

Anvendelser, der er undergivet regler om reaktion ved brand

A1 (1), A2 (1), B (1), C (1)

1

A1 (2), A2 (2), B (2), C (2), D, E

3

(A1 til E) (3), F

4

Ordning 1: Se bilag III, afsnit 2, nr. i), til direktiv 89/106/EØF, uden auditprøvning af stikprøver.

Ordning 3: Se bilag III, afsnit 2, nr. ii), variant 2, til direktiv 89/106/EØF.

Ordning 4: Se bilag III, afsnit 2, nr. ii), variant 3, til direktiv 89/106/EØF.

Ordningen bør specificeres således, at den også kan anvendes, når det ikke er nødvendigt at fastlægge ydeevnen for en bestemt egenskab, fordi der i mindst en medlemsstat ikke stilles lovbestemte krav for den pågældende egenskab (se direktiv 89/106/EØF, artikel 2, stk. 1 og — i givet fald — punkt 1.2.3 i basisdokumenterne). I sådanne tilfælde må fabrikanten ikke pålægges at kontrollere den pågældende egenskab, hvis han ikke ønsker at oplyse byggevarens ydeevne på det punkt.


(1)  Byggevarer/-materialer, for hvilke der på et klart identificerbart punkt i fremstillingsprocessen sker en forbedring af klassifikationen vedrørende reaktion ved brand (f.eks. tilføjelse af et brandhæmmende middel eller en begrænsning af organisk materiale).

(2)  Byggevarer/-materialer, der ikke er omfattet af fodnote (*).

(3)  Byggevarer/-materialer, som ikke skal testes for reaktion ved brand (f.eks. byggevarer/-materialer i klasse A1 i henhold til Kommissionens beslutning 96/603/EF).


Top