EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R1291

Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2006 af 30. august 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 795/2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003

EUT L 236 af 31.8.2006, p. 20–21 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 312M af 22.11.2008, p. 117–118 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2009

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/1291/oj

31.8.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 236/20


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1291/2006

af 30. august 2006

om ændring af forordning (EF) nr. 795/2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (1), særlig artikel 145, litra c) og d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 (2) indføres der gennemførelsesbestemmelser til den enkeltbetalingsordning, der skal anvendes fra 2005.

(2)

Erfaringer fra den administrative og operationelle gennemførelse af denne ordning på nationalt plan har vist, at der på nogle områder er behov for yderligere gennemførelsesbestemmelser, mens der på andre er behov for at præcisere og justere de gældende bestemmelser.

(3)

For at lette overdragelsen af betalingsrettigheder til landbrugerne bør der fastsættes bestemmelser om indførelse af dele af rettigheder uden jord og om overdragelse af disse dele.

(4)

Når betalingsrettigheder, hvis enhedsværdi er forhøjet med over 20 % gennem referencebeløbet fra den nationale reserve, ikke er udnyttet i overensstemmelse med artikel 42, stk. 8, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, bør alene værdiforhøjelsen straks tilbageføres til den nationale reserve.

(5)

Betalingsrettigheder, der som følge af forvaltningsbeslutninger eller domstolsafgørelser tildeles landbrugeren fra den nationale reserve som kompensation, bør ikke være omfattet af restriktionerne i artikel 42, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

(6)

For at lette betalingsrettighedernes cirkulation bør landbrugerne frivilligt kunne overdrage betalingsrettigheder til den nationale reserve.

(7)

Forordning (EF) nr. 795/2004 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Da de tilfælde, der omhandles i artikel 1, stk. 2 og 4, kan have fundet sted fra 1. januar i henholdsvis 2005 og 2006, bør disse stykker gælde med tilbagevirkende kraft fra disse datoer.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 795/2004 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Er størrelsen af en parcel, som overdrages med en rettighed i overensstemmelse med artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, lig med en del af en hektar, lægges værdien af denne del til grund ved overdragelsen af den pågældende rettighed med jord. Den resterende del af rettigheden forbliver til landbrugerens disposition til en til denne del svarende værdi.

Med forbehold af artikel 46, stk. 2, i nævnte forordning beregnes værdien af de to dele proportionalt, hvis landbrugeren overdrager en del af en rettighed uden jord.«

b)

Stk. 4 udgår.

2)

Artikel 6, stk. 3, tredje afsnit, affattes således:

»Artikel 42, stk. 8, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 finder anvendelse på betalingsrettigheder, hvis enhedsværdi er forhøjet med over 20 % i overensstemmelse med nærværende stykkes andet afsnit. Artikel 42, stk. 8, andet afsnit, i nævnte forordning finder kun anvendelse for den forhøjede værdi af betalingsrettigheder, hvis enhedsværdi er forhøjet med mere end 20 % i overensstemmelse med nærværende stykkes andet afsnit.«

3)

I artikel 23a tilføjes følgende punktum:

»Artikel 42, stk. 8, i nævnte forordning finder ikke anvendelse på betalingsrettigheder, der er tildelt i henhold til nærværende artikel.«

4)

I artikel 24 indsættes følgende som stk. 3:

»3.   Landbrugeren kan frivilligt overdrage betalingsrettigheder til den nationale reserve, dog ikke udtagningsrettigheder.«

5)

Artikel 50 affattes således:

»Artikel 50

1.   Medlemsstaterne giver ad elektronisk vej hvert år Kommissionen meddelelse om følgende:

a)

senest 15. september i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår og senest 1. september i de følgende år: det samlede antal ansøgninger om deltagelse i enkeltbetalingsordningen i det indeværende år, det hertil svarende samlede beløb for de betalingsrettigheder, for hvilke der er ansøgt om betaling, og det samlede antal ledsagende støtteberettigede hektarer

b)

senest 1. september: endelige oplysninger om det samlede antal ansøgninger om deltagelse i enkeltbetalingsordningen, der er godkendt for det foregående år, og det hertil svarende samlede beløb for ydede betalinger efter anvendelse i givet fald af de foranstaltninger, der omhandles i henholdsvis artikel 6, 10, 11, 24 og 25 i forordning (EF) nr. 1782/2003, og det samlede resterende beløb i den nationale reserve pr. 31. december i det foregående år.

2.   Ved regional gennemførelse af enkeltbetalingsordningen, jf. artikel 58 i forordning (EF) nr. 1782/2003, fremsender medlemsstaterne senest 15. september i det første gennemførelsesår den tilsvarende del af det loft, der er fastsat ifølge stk. 3 i nævnte artikel.

I enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår skal de oplysninger, der omhandles i stk. 1, litra a), baseres på foreløbige betalingsrettigheder. Samme oplysninger på grundlag af endelige betalingsrettigheder meddeles senest 1. marts i det følgende år.

3.   Ved anvendelse af foranstaltninger i henhold til artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 meddeler medlemsstaterne senest 1. september det samlede antal ansøgninger for det indeværende år og det dertil svarende samlede beløb for hver af de sektorer, hvor der foretages tilbageholdelse i henhold til nævnte artikel.

Senest 1. september: endelige oplysninger om det samlede antal ansøgninger i henhold til artikel 69 i nævnte forordning, der er godkendt for det foregående år, og det hertil svarende samlede beløb for betalinger, der er ydet for hver af de sektorer, hvor der foretages tilbageholdelse i henhold til nævnte artikel.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra ikrafttrædelsesdatoen, dog ikke artikel 1, stk. 2, der anvendes fra 1. januar 2005, og artikel 1, stk. 4, der anvendes fra 1. januar 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. august 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 953/2006 (EUT L 175 af 29.6.2006, s. 1).

(2)  EUT L 141 af 30.4.2004, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1134/2006 (EUT L 203 af 26.7.2006, s. 4).


Top