Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006E0029

    Rådets fælles holdning 2006/29/FUSP af 23. januar 2006 om ophævelse af fælles holdning 96/184/FUSP vedrørende eksport af våben til det tidligere Jugoslavien

    EUT L 19 af 24.1.2006, p. 34–35 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 270M af 29.9.2006, p. 60–61 (MT)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/compos/2006/29/oj

    24.1.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 19/34


    RÅDETS FÆLLES HOLDNING 2006/29/FUSP

    af 23. januar 2006

    om ophævelse af fælles holdning 96/184/FUSP vedrørende eksport af våben til det tidligere Jugoslavien

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 26. februar 1996 vedtog Rådet fælles holdning 96/184/FUSP (1) vedrørende eksport af våben til det tidligere Jugoslavien, som er blevet ændret adskillige gange. Derfor gælder den våbenembargo, der blev indført i 1996, kun for Bosnien-Hercegovina.

    (2)

    Udviklingen i Bosnien-Hercegovina, herunder den kendsgerning, at Bosnien-Hercegovina nu har vedtaget og er i færd med at gennemføre lovgivning om eksport, import og transit af våben, der opfylder de relevante EU-standarder, berettiger en ophævelse af de restriktive foranstaltninger, der blev truffet over for denne stat i fælles holdning 96/184/FUSP.

    (3)

    Desuden bemyndigede Rådet den 21. november 2005 Kommissionen til at indlede forhandlinger med Bosnien-Hercegovina om en stabiliserings- og associeringsaftale.

    (4)

    Fælles holdning 96/184/FUSP bør derfor ophæves under den forudsætning, at medlemsstaterne nøje følger Den Europæiske Unions adfærdskodeks for våbeneksport, der blev vedtaget den 8. juni 1998, og for så vidt angår det tidligere Jugoslavien tager hensyn til målene for EU's politik i området, hvis grundlæggende sigte er fredeliggørelse og stabilisering af området, herunder nødvendigheden af våbenkontrol og våbenreduktion til det lavest mulige niveau samt tillidsskabende foranstaltninger —

    VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

    Artikel 1

    Fælles holdning 96/184/FUSP ophæves.

    Artikel 2

    Denne fælles holdning får virkning på datoen for vedtagelsen.

    Artikel 3

    Denne fælles holdning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2006.

    På Rådets vegne

    Formand

    J. PRÖLL


    (1)  EFT L 58 af 7.3.1996, s. 1. Senest ændret ved fælles holdning 2001/719/FUSP (EFT L 268 af 9.10.2001, s. 49).


    Top