EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021TN0645

Sag T-645/21: Sag anlagt den 6. oktober 2021 — Bloom mod Parlamentet og Rådet

EUT C 481 af 29.11.2021, p. 39–40 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.11.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 481/39


Sag anlagt den 6. oktober 2021 — Bloom mod Parlamentet og Rådet

(Sag T-645/21)

(2021/C 481/54)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bloom (Paris, Frankrig) (ved advokaterne C. Saynac og L. Chovet-Ballester)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004 (EUT 2021, L 247, s. 1), særligt artikel 17, 18 og 19, annulleres delvist på grundlag af artikel 256 TEUF og 263 TEUF.

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af målsætningerne om et højt miljøbeskyttelsesniveau og bæredygtig udvikling. Sagsøgeren har gjort gældende, at artikel 17, 18 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1139 af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning (EU) 2017/1004 (herefter »EHFAF-forordningen«) genindfører tilskud, som er skadelige for havmiljøet, hvilket er i strid med målsætningerne om et højt miljøbeskyttelsesniveau og bæredygtig udvikling, som er blevet genbekræftet af EU-retsakterne.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af de almindelige EU-retlige principper om forsigtighed og proportionalitet. Artikel 17, 18 og 19 i EHFAF-forordningen er efter sagsøgerens opfattelse i strid med forsigtighedsprincippet, der er fastsat i artikel 191, stk. 2, TEUF. Desuden er virkningerne af de ovennævnte artikler i strid med det proportionalitetsprincip, der finder anvendelse på fiskeri.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982, af konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder af 9. juli 2004 og af princippet om loyal opfyldelse af aftaler. Sagsøgeren har anført, at artikel 17, 18 og 19 i EHFAF-forordningen er i strid med de i ovennævnte konventioner fastsatte forpligtelser på området for bekæmpelse af overfiskning og bevaring af marine ressourcer. Parlamentet og Rådet har tilsidesat princippet om opfyldelse af aftaler i god tro ved at vedtage de anfægtede artikler.


Top