15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 468/190

—

der henviser til det syvende miljøhandlingsprogram,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om »Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital« (COM(2013)0249),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »EUROPA 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

—

der henviser til køreplanen for et ressourceeffektivt Europa (COM(2011)0571),

—

der henviser til EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 (COM(2011)0244),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (1),

—

der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (2),

—

der henviser til Miljørådets konklusioner fra mødet i juni 2011 og fra mødet den 17. december 2012 (punkt 14),

—

der henviser til sin beslutning af 20. april 2012 om »Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020« (3), navnlig punkt 50,

—

der henviser til undersøgelsen »De økonomiske aspekter af økosystemer og biodiversitet« (TEEB) (4),

—

der henviser til Kommissionens hvidbog fra 2009 »Tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag« (COM(2009)0147) og dens meddelelse »En EU-strategi for tilpasning til klimaændringer« (COM(2013)0216),

—

der henviser til forespørgsel til Kommissionen om Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital (O-000094/2013 — B7-0525/2013),

—

der henviser til »EU's territoriale dagsorden 2020 — på vej mod et mere konkurrencedygtigt og bæredygtigt Europa med forskelligartede regioner«,

—

der henviser til Aichimålene i den globale strategiske plan for biodiversitet 2011-2020, der blev vedtaget af parterne i biodiversitetskonventionen (CBD) i oktober 2010,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at tilbagegangen i biodiversitet og i vores økosystemer skal standses for at sikre den fortsatte levering af økosystemtjenester og beskyttelse af naturkapital for nuværende og kommende generationer;

B.

der henviser til, at grøn infrastruktur bidrager til at udnytte det fulde potentiale fra de økosystemtjenester, naturen kan yde samfundet;

C.

der henviser til, at tabet af biodiversitet skal bremses for at bevare naturkapitalen for både nuværende og kommende generationer;

D.

der henviser til, at menneskeskabt pres truer den biologiske mangfoldighed og økosystemernes integritet i Den Europæiske Union, herunder gennem fragmentering og ødelæggelse af naturlige levesteder, klimaforandringer og intensiveret brug af delvist naturlige levesteder;

E.

der henviser til, at biodiversitet og menneskers trivsel i samfundet er tæt forbundne;

F.

der henviser til, at det for at bevare og styrke biodiversiteten i EU er afgørende at minimere niveauet af fragmentering og forbedre den økologiske sammenhæng;

G.

der henviser til, at Aichimål 11 går ud på at sikre, at »i 2020 er mindst 17 % af landarealet inkl. ferskvandsområder samt 10 % af havarealet og kystområderne, især områder, som er særlig vigtige for biologisk mangfoldighed og økosystemtjenester, beskyttet gennem effektivt og ligeligt forvaltede, økologisk repræsentative og velforbundne systemer af beskyttede områder og andre effektive områdebaserede foranstaltninger, og integreret i bredere hav- og landskaber«;

H.

der henviser til, at grøn infrastruktur og landbrug er meget tæt forbundne, for så vidt angår landbrugsproduktivitet og beskyttelse af landbrugsarv, og som følge af landbrugsaktiviteternes indvirkning på fysisk planlægning og planlægning af arealanvendelse;

I.

der henviser til, at erfaringen viser, at grønne infrastrukturprojekter er en glimrende anledning til at integrere naturen i samfundet, herunder bymiljøer, hvor en stigende del af befolkningen bor, og hvor beboerne udsættes for de alvorlige konsekvenser af »varme-ø-effekten«;

J.

der henviser til, at oplysninger om, hvordan man opretter, beskytter, forbedrer og på effektiv vis anvender grøn infrastruktur mellem landskaber bør udveksles blandt de relevante aktører og offentliggøres;

K.

der henviser til, at erfaringen viser, at planlægning og udvikling af infrastrukturprojekter er vigtige faser, hvor integrationen af økologiske, økonomiske og samfundsmæssige behov skal sikres, både i byen og på landet;

L.

der henviser til, at programmer og projekter om infrastruktur- og byplanlægning eller regional planlægning, som er medfinansieret af EU, skal integrere elementer af grøn infrastruktur samt afbøde indvirkningerne på de eksisterende økosystemer med henblik på at øge de miljømæssige, sociale og økonomiske fordele ved sådanne programmer og projekter;

M.

der henviser til, at grøn infrastruktur vil medføre en lang række økologiske, økonomiske og sociale fordele som følge af naturlige løsninger, der generelt vil være mindre omkostningstunge, mere bæredygtige og desuden kan bidrage til jobskabelse;

N.

der henviser til, at investeringer i grøn infrastruktur normalt har et højt afkast;

1.

glæder sig over meddelelsen om grøn infrastruktur og over, at Kommissionen agter aktivt at forfølge de mål, der er fastsat heri;

2.

anerkender grøn infrastrukturs afgørende betydning for effektivt at beskytte Europas naturkapital og bevare naturlige levesteder og arter samt en god miljøtilstand for vandområder;

3.

understreger det bidrag, grøn infrastruktur kan yde til Unionens mange 2020-mål, og understreger nødvendigheden af at gennemføre infrastrukturen og integrere den i værktøjerne til gennemførelse af den flerårige finansielle ramme, således at den kan bidrage effektivt til at nå Unionens mål for biodiversitet;

4.

påpeger, at udviklingen af grøn infrastruktur vil hjælpe Unionen til at leve op til sine internationale forpligtelser i henhold til Aichi-biodiversitetsmålene og strategiplanen for biodiversitet for perioden 2011-2020;

5.

glæder sig over grøn infrastrukturs innovative tilgang, der tilstræber omkostningseffektivitet via en række fordele og løsninger, som kan forene miljømæssige, sociale og økonomiske mål;

6.

understreger behovet for at integrere grøn infrastruktur i alle EU's sektorpolitikker og de tilsvarende finansieringsordninger og benytte medlemsstaternes bedste praksis som eksempler;

7.

påpeger, at grøn infrastruktur kan spille en særlig vigtig rolle i byerne, hvor en stigende andel af befolkningen lever i dag, og hvor det kan levere tjenester som ren luft, temperaturkontrol, begrænsning af den lokale »varme-ø-effekt«, rekreative områder, beskyttelse mod oversvømmelse, opsamling af regnvand, forebyggelse af oversvømmelser, vedligeholdelse af grundvandsstand, genoprettelse eller standsning af tabet af biodiversitet, afdæmpning af ekstremt vejr og dets konsekvenser, forbedring af borgernes sundhed og af livskvaliteten i almindelighed, bl.a. ved at give adgang til områder for fysisk aktivitet, der er til at betale; understreger sammenhængen mellem grøn infrastruktur og folkesundhed og mener, at investering i grøn infrastruktur også er en investering i folkesundheden;

8.

understreger at grøn infrastruktur bidrager som et bærende element i Natura 2000-netværket ved at sigte på at understøtte sammenhæng og robusthed i netværket, der tjener til at bevare vigtige arter og levesteder i Europas natur, og samtidig leverer økosystemtjenester, der anslås at have en værdi på flere hundrede milliarder EUR om året; peger i denne forbindelse på komplementariteten mellem Natura 2000-lovgivningen og initiativet for grøn infrastruktur;

9.

opfordrer medlemsstaterne til at integrere og prioritere grøn infrastruktur i fysisk planlægning og planlægning af arealanvendelse ved at rådføre sig med og at bevidstgøre de stedlige interessenter og lokale indbyggere gennem oplysningskampagner, der involverer alle beslutningstagningsniveauer (lokale, regionale og nationale), og anmoder Kommissionen om at støtte vejledning og benchmarking på dette område for at sikre, at grøn infrastruktur bliver en fast bestanddel af fysisk planlægning og territorial udvikling i hele EU; påpeger, at godkendelsesprocedurerne for nye udviklinger eller grå infrastruktur skal sikre fuldstændig vurdering af eventuelle negative indvirkninger på økosystemerne og eksisterende grøn infrastruktur for at undgå og afbøde disse indvirkninger og sikre reelle langsigtede, samfundsmæssige fordele;

10.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende alle EU's finansieringsinstrumenter, herunder de, der hører under samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik, navnlig de økologiske fokusområder, for om nødvendigt at fremme grøn infrastruktur med henblik på at sikre levering af en bred vifte af økosystemfunktioner og beskyttelse af naturlige processer i landdistrikterne og byområderne; anmoder Kommissionen om at rapportere regelmæssigt til Parlamentet om anvendelsen af midler fra den fælles landbrugspolitik til støtte af grøn infrastruktur; fremhæver i den forbindelse grøn infrastrukturs betydningsfulde rolle for beskyttelsen af bier og dermed for en hensigtsmæssig bestøvningsfunktion;

11.

understreger grøn infrastrukturs positive virkninger på modvirkning af klimaændringerne, da den har en positiv indflydelse på kulstoflagre og drivhusgasbalancer, navnlig med hensyn til bevarelse af tørvemoser, delvist naturlige og naturlige skovområder og skove samt andre kulstofrige økosystemer, og derfor bidrager til gennemførelsen af EU's klimapolitik;

12.

støtter bestræbelser på at kombinere fysisk planlægning og udvikling af grøn infrastruktur ved kystområder med henblik på at beskytte biodiversiteten og sikre bæredygtig udvikling af områder med kystlandskab;

13.

bemærker den afgørende rolle, som grøn infrastruktur har spillet i forbindelse med tilpasning til klimaændringer, da den skaber større økologisk sammenhæng mellem Natura 2000-lokaliteter, fremmer øget bevægelse og ændringer af fordelingen af arter mellem og blandt Natura 2000-lokaliteter, tilpasser biodiversitet på landskabsplan; grøn infrastruktur bidrager således til gennemførelsen af EU's naturpolitikker samt tilskynder til og leverer økosystembaseret tilpasning til andre sektorer, herunder vandforvaltning og fødevaresikkerhed;

14.

finder det afgørende, at medlemsstaterne, og navnlig medlemsstater med grænser mod havet, gennemfører grøn infrastruktur omkring havneområder og udvikler transportsystemer, der fremmer forgrønnelsen af disse områder;

15.

henleder opmærksomheden på, at nedbringelse af risici i forbindelse med naturkatastrofer, såsom oversvømmelser eller skovbrand, er en af de positive virkninger af at skabe eller genskabe grøn infrastruktur såsom naturlige flodsletter, skove, vådområder etc., der kan forbedre modstandsdygtigheden over for katastrofer og hjælpe med at tilpasse sig klimaændringer, og som kan nedbringe de hermed forbundne omkostninger for samfundet betydeligt;

16.

fremhæver, at det er nødvendigt at medtage skovbruget fuldt ud i dette politikområde for at opnå de mange fordele, ud over tømmer og biomasseproduktion, der er i en bæredygtig skovforvaltning og bevaring af naturlige skove, og i at genoprette fragmenterede eller ødelagte skove;

17.

glæder sig over initiativet til at fremme grøn infrastruktur som et instrument, der bidrager til vandfiltrering, forebyggelse af erosion og bevarelse af grundvandet og dermed til den korrekte gennemførelse af vandrammedirektivet, oversvømmelsesdirektivet og relevant vandlovgivning, som foreslået i udkastet, samt integreret kystforvaltning og maritim fysisk planlægning;

18.

fremhæver vigtigheden af korrekt integrering af kravene om grøn infrastruktur i gennemførelsen af EU's strukturelle instrumenter og samhørighedspolitikkens instrumenter, navnlig til finansiering af grøn infrastruktur i byen, og opfordrer de kompetente myndigheder til at fremme relevante foranstaltninger;

19.

understreger, at det er nødvendigt at integrere grøn infrastruktur i operationelle programmer under EU's finansieringsinstrumenter for perioden 2014-2020;

20.

opfordrer indtrængende Kommissionen til rettidigt, dvs. inden udgangen af 2013, at færdiggøre det vejledende støttemateriale som bebudet i meddelelsen med henblik på at fremme forståelsen og promoveringen af grøn infrastruktur på relevante politikområder og at sikre finansieringsmuligheder via de operationelle programmer;

21.

opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at gøre god brug af de eksisterende finansieringsmuligheder ved at fremme investeringer i sammenhængende og koordinerede grønne infrastrukturprojekter;

22.

understreger, at det er nødvendigt at øge den private sektors deltagelse i investeringer i grøn infrastruktur og opfordrer Kommissionen og EIB til hurtigt at etablere en finansieringsfacilitet og gøre den operationel, herunder innovative finansieringsmekanismer til at støtte investeringer i grøn infrastruktur og andre naturkapitalrelaterede projekter og samtidig vurdere den reelle og langsigtede støtte til funktioner i økosystemet; påpeger, at yderligere finansieringskilder på lokalt, regionalt og nationalt plan også skal udforskes;

23.

er overbevist om, at udbygningen af grøn infrastruktur skal understøttes af solide data og dybdegående viden og opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur, medlemsstater og andre interessenter at sikre, at EU styrker sine kapaciteter i forbindelse med kortlægning og vurdering af økosystemer og de tilhørende økosystemtjenester, og at der tages behørigt hensyn til disse oplysninger og denne viden, herunder i forbindelse med planlægning og levering af EU-støttede projekter;

24.

opfordrer Kommissionen til at fremme projekter inden for forskning, innovation, kapacitetsopbygning, uddannelse, formidling og udbredelse af viden samt oplysninger til offentligheden på dette område og til at støtte udvekslingen af information og bedste praksis; påpeger, at udviklingen af grøn infrastruktur fremmes af, at personalet har færdigheder og en uddannelse, der gør dem i stand til at beskæftige sig med denne innovative tilgang og til ordentligt at værdsætte økosystemernes fordele, især i sektorerne for vandforsyning og vandrensning, affald, byggeri, katastrofehåndtering, landbrug, turisme og sundhed;

25.

er af den opfattelse, at det er en grundlæggende forudsætning for gennemførsel af en troværdig grøn infrastrukturpolitik, at grøn infrastruktur integreres i alle politikområder;

26.

understreger den rolle, som jordejere og administratorer, civilsamfundsorganisationerne, borger-/gruppevidenskab, borgeransvar og offentlig deltagelse kan spille i forbindelse med planlægning, gennemførelse, vedligeholdelse og overvågning af projekter inden for grøn infrastruktur på det lokale niveau og opfordrer medlemsstaterne til at fremme sådanne processer;

27.

bifalder udviklingen af en strategi, der består af opbygning af prioriterede akser for grønne infrastrukturprojekter i Europa og understreger behovet for flere interregionale strategier og projekter på tværs af grænserne;

28.

støtter TEN-G som bebudet i meddelelsen og opfordrer Kommissionen til at bidrage til udviklingen af en TEN-G-ordning inden 2015;

29.

understreger grøn infrastrukturs potentiale for innovation og den centrale rolle, som SMV'er kan spille på dette område; påpeger, at fælles standarder, certificering og mærkning er en støtte til investeringer i grøn infrastruktur, der skaber det nødvendige råderum til initiativtagere;

30.

ser frem til evalueringen af biodiversitetsstrategien i 2015, den efterfølgende evaluering af meddelelsen om grøn infrastruktur i 2017 med henblik på i højere grad at medtage grøn infrastruktur i relevante planlagte investeringer på EU-niveau og til midtvejsevaluering af relevante politikområder (sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, midtvejsevaluering ved Generaldirektoratet for Regionalpolitik osv.);

31.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.