30.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 398/20

—

Dommen afsagt af Retten den 15. juli 2015 i sag T-465/12, AGC Glass Europe SA m.fl. mod Europa-Kommissionen, ophæves.

—

Kommissionens afgørelse C(2012) 5719 final af 6. august 2012 (den omtvistede afgørelse) om afslag på AGC’s begæring om fortrolig behandling af visse oplysninger indeholdt i afgørelsen af sag COMP/39.125 — Autoglas annulleres, eller subsidiært hjemvises sagen til Retten, og

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

1.

Retten begik en fejl ved at finde, at høringskonsulentens kompetence i medfør af afgørelse 2011/695/EU vedtaget af formanden for Europa-Kommissionen af 13. oktober 2011 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (1) ikke omfatter en vurdering af princippet om den berettigede forventning og ligebehandlingsprincippet. Desuden har dommen gengivet de faktiske omstændigheder urigtigt ved at angive, at høringskonsulenten vurderede de argumenter, som appellanterne havde fremført vedrørende princippet om den berettigede forventning og ligebehandlingsprincippet.

2.

Retten begik en fejl ved at fastslå, at den omtvistede afgørelse ikke udgjorde en tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning og ligebehandlingsprincippet. Eftersom appellanterne var de eneste, der havde ansøgt om bødefritagelse, har de krav på, at deres fortrolige oplysninger ikke offentliggøres, idet en sådan offentliggørelse ville sætte tredjemand i stand til at identificere kilden til selvinkriminerende erklæringer, som Kommissionen var forelagt som led i samarbejdsprogrammet.

3.

Dommen er behæftet med en begrundelsesmangel hvad angår høringskonsulentens kompetence såvel som muligheden for at anvende princippet om den berettigede forventning og ligebehandlingsprincippet. Retten tilsidesatte derfor sine forpligtelser som omhandlet i artikel 296 TEUF og artikel 36 og 53 i statutten for Domstolen. Retten har navnlig ikke anført årsagerne til, at den afveg fra den faste retspraksis, som appellanterne henviste til.