16.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 451/20

Ordfører

:

Michael Smyth

1.1

Efter mere end seks år med finansielle og økonomiske omvæltninger er de sædvanlige finansieringskanaler til erhvervslivet, navnlig til SMV'er, fortsat delvist blokeret. Bankerne, som udgør den traditionelle kilde til finansiering af de fleste SMV'er, er mindre villige til at yde lån, hvilket skyldes en række faktorer såsom den igangværende nedgearingsproces, højere kapital- og likviditetskrav, hensættelser til tab og risikoaversion. Opsplitningen af de finansielle markeder og finansieringskanalerne har været et vedvarende fænomen i forbindelse med den finansielle krise i Europa.

1.2

Faldet i långivningen til driftskapital til SMV'er udgør en kronisk form for markedssvigt, som kræver en hensigtsmæssig reaktion fra EU's politiske beslutningstagere. Hidtil har denne reaktion ikke været tilstrækkelig til at løse problemet.

1.3

ECB's LTRO-program (1) har medvirket til at forhindre, at banksystemet brød sammen, men størstedelen af dets finansiering er ikke blevet overført til realøkonomien. Programmet har i stedet bidraget til at konsolidere bankernes balancer, hvilket udgør en forspildt chance, eftersom virksomhedernes driftskapital fortsat udsultes.

1.4

EIB, som især har støttet SMV'er i Europa, har fået tilført væsentlig supplerende kapital og har øget sin långivning til SMV'er. Støtten til SMV'er udgør EIB-Gruppens største enkeltstående politiske prioritering og tegner sig for mere end 20 % af EIB's årlige udlånsvolumen og 100 % af EIF's aktiviteter. Selv om EIB er en vigtig leverandør af udviklingsfinansiering til SMV'er, er bankens samlede långivning til erhvervslivet i euroområdet fortsat lav.

1.5

EØSU støttede grønbogen fra 2013 om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi (2), som for nylig blev fulgt op af en pakke af foranstaltninger (3) til fremme af langsigtet finansiering generelt og med særlig fokus på finansiering til SMV'er. Pakken indeholder foranstaltninger til at fremme securitiseringen af lån til SMV'er. Kommissionen har ligeledes foreslået nye bestemmelser, som skal tilskynde pensionskasserne til at investere i finansielle aktiver og dermed understøtte finansieringen af en langsigtet vækst i realøkonomien (4). Det er også blevet foreslået at skabe likvide og gennemsigtige sekundære markeder for selskabsobligationer og andre former for obligationer. EØSU glæder sig over disse forslag og mener, at de med tiden kan bidrage til et reformeret og mere effektivt marked for SMV-finansiering.

1.6

En række andre initiativer er på vej med henblik på at fjerne hindringerne for en mere præcis vurdering af kreditværdighed og risici for långivere. Disse initiativer omfatter en større udnyttelse af digitale registre med standardindsendelse til erhvervsregistre, statistiske kontorer, bankkreditvurderingsbureauer og øvrige långivere samt den mulige etablering af et europæisk centralkreditregister. Forbedrede og mere tidssvarende oplysninger om SMV-finansiering bør føre til forbedrede risikovurderinger af långivere og til en mere passende prissætning af risici.

1.7

En række andre forslag til forbedring af adgangen til SMV-finansiering er enten på vej eller under overvejelse. EØSU støtter denne proaktive indstilling hos de politiske beslutningstagere, men understreger samtidig, at det vil tage tid at gennemføre forslagene. Det er fortsat en udfordring at lægge sig fast på, hvad der skal gøres nu og på kort sigt for at forbedre SMV'ernes adgang til finansiering.

1.8

En for alle parter gældende løsning er formentlig ikke hensigtsmæssig i alle medlemsstater. Nogle medlemsstater har udviklet tilgange, som er tilpasset deres nationale finansielle strukturer og bestemmelser. Et af de mest interessante initiativer er Det Forenede Kongeriges ordning for finansiering af udlån (5). I løbet af de seneste to år har denne ordning haft stor succes med at fremme realkreditudlån og udlån til husholdninger i Det Forenede Kongerige, og ordningen fokuserer nu udelukkende på at fremme udlån til SMV'er. Ordningen tilskynder de deltagende banker til at øge deres nettoudlån til SMV'er ved at mindske finansieringsomkostningerne. Tilhængere af ordningen hævder, at långivningen til SMV'er ville have været endnu lavere, hvis ordningen ikke var blevet indført.

1.9

EØSU mener, at førnævnte ordning for finansiering af udlån udgør et eksempel på god praksis og opfordrer ECB til nøje at overveje at indføre et lignende initiativ i euroområdet. Den 5. juni annoncerede ECB en række likviditetsforanstaltninger, der skal fremme bankernes udlån til SMV'er (6). EØSU bemærker med tilfredshed, at ECB's centrale forslag, kaldet målrettede langfristede markedsoperationer (TLTROs), svarer til den ordning for finansiering af udlån, der skitseres i denne udtalelse. Det er ligeledes tilfredsstillende at notere, at EØSU's arbejde med denne udtalelse har foregrebet de politiske beslutningstageres overvejelser.

2.1

Debatten vedrørende lån til og finansiering af erhvervslivet har haft en tendens til at fokusere på udbud og efterspørgsel efter udviklings- eller investeringskapital, navnlig til SMV'er. Långivere har tendens til at påpege manglen på nye projekter og dermed efterspørgslen efter udviklingsfinansiering. Repræsentanter for SMV'er og mid cap-selskaber klager ofte over såvel udbuddet af udviklingsfinansiering som omkostningerne ved en sådan kredit, idet de hævder, at bankerne tager for høje priser for risikofinansiering. Begge synspunkter kan indeholde elementer af sandhed. Under alle omstændigheder er omfanget af udlån til både store og små virksomheder i bedste fald statisk og i værste fald kraftigt faldende i EU's medlemsstater.

2.2

EØSU's udtalelse har ikke til hensigt at fokusere på udviklingskapital eller finansiering til nye virksomheder eller innovative iværksættervirksomheder. Udtalelsen omhandler snarere adgangen til driftskapital — herunder kassekreditter og andre løbende kreditfaciliteter, der er af afgørende betydning for de fleste virksomheder. Det er vanskeligt præcist at identificere tendenser i långivningen til driftskapital på grund af manglen på data. En gennemgang af ECB's tal vedrørende udlån til ikke-finansielle virksomheder viser dog en overvejende tendens. Disse tal har været faldende de seneste fire til fem år, og det er først inden for de sidste måneder, at der er vist tegn på fremgang.

2.3

Det bratte fald i finansiering til erhvervslivet udgør et af de mest vedvarende problemer, som er set i forbindelse med den finansielle og økonomiske krise i løbet af de seneste seks år. Mens de europæiske banker har bestræbt sig på at mindske omfanget af værdiforringende lån og værdiløs gæld, er den normale forsyning af driftskapital til erhvervslivet, herunder til mindre virksomheder og mikrovirksomheder, faldet i nominelle og reelle tal. Faldet i långivningen til erhvervslivet kan beskrives som en kronisk form for markedssvigt. Opsplitningen af de europæiske finansielle markeder har endvidere ført til en todelt struktur for så vidt angår udlånsrenten. Små virksomheder i Italien og Spanien står f.eks. over for meget højere renteudgifter end tilsvarende virksomheder i Tyskland og Det Forenede Kongerige. Hidtil har reaktionen fra EU's politiske beslutningstagere ikke været tilstrækkelig til at løse problemet, og det har vist sig, at virkningerne af øget bankregulering på EU-plan og internationalt plan kan have forværret situationen vedrørende finansiering til erhvervslivet og gjort bankerne mere risikosky.

3.1

EU's politiske beslutningstagere har bestræbt sig på at klare udfaldet af den finansielle krise og dennes indvirkning på realøkonomien. Den skrøbelighed, der kendetegner EU's banksystem, er blevet en stor hindring for den økonomiske genopretning. For at afhjælpe denne skrøbelighed har Den Europæiske Centralbank (ECB) i 2012/13 iværksat et hidtil uset initiativ, som giver EU's banker adgang til over 1 bio. EUR, som kan lånes på billige vilkår. Initiativet benævnes LTRO (long-term refinancing operation). Initiativet var en reaktion på truslen om indefrysning af bankkonti eller bankkrak, eftersom bankerne har bestræbt sig på at genoprette deres balancer og sikre overensstemmelse med de strengere reguleringsmæssige kapitalkrav. Det lykkedes LTRO at forhindre et sammenbrud, men størstedelen af midlerne er ikke blevet overført til realøkonomien. De har i stedet bidraget til at konsolidere bankernes balancer. På den ene side var dette resultat forudsigeligt og forståeligt. Prioriteten for de fleste europæiske banker var og er fortsat overlevelse. På den anden side udgør resultatet en forspildt chance, eftersom virksomhedernes driftskapital fortsat udsultes.

3.2

I marts 2013 fik Den Europæiske Investeringsbank (EIB) tilført væsentlig supplerende kapital. Denne kapital blev forhøjet med en likviditetstilførsel på 10 mia. EUR fra aktionærerne. I løbet af de næste tre til fire år forventer EIB at kunne udvide sine allerede omfattende udlån til SMV'er med op til 40 mia. EUR. Denne kapitaltilførsel har hjulpet EIB med at øge långivningen til SMV'er. Støtten til SMV'er udgør EIB-Gruppens største enkeltstående politiske prioritering og tegner sig for mere end 20 % af EIB's årlige udlånsvolumen og 100 % af EIF's aktiviteter. EIB's udlån til SMV'er anvendes imidlertid ofte til udviklingskapital eller til nye innovative projekter. Det tyder på, at EIB overvejer at inddrage långivning til driftskapital, og det bliver interessant at følge udfaldet af disse drøftelser. Selv om EIB er en vigtig leverandør af udviklingsfinansiering til SMV'er, er bankens samlede långivning til erhvervslivet i euroområdet fortsat lav.

3.3

I Det Forenede Kongerige og USA har de pengepolitiske myndigheder tyet til nogle uortodokse foranstaltninger, herunder kvantitativ lempelse, for at tilføre banksystemet likviditet. En sådan politik indebærer, at centralbankerne køber meget store mængder af stats og selskabsobligationer samt tilfører banksystemet nye likvide midler. Ovennævnte har bidraget til at afværge en indefrysning af pengemarkederne og en transmissionsmekanisme for den monetære politik i både USA og Det Forende Kongerige. I USA tyder det på, at de kvantitative lempelser har bidraget til at øge realøkonomiens långivning og finansiering. De amerikanske pengepolitiske myndigheder overvejer nu at fjerne disse lempelser i takt med det økonomiske opsving. I Det Forenede Kongerige anbefaler Bank of England først at fjerne de kvantitative lempelser, når det økonomiske opsving er en realitet.

3.4

I marts 2013 offentliggjorde Kommissionen grønbogen om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi (7), som for nylig blev fulgt op af en pakke af foranstaltninger til fremme af langsigtet finansiering generelt og med særligt fokus på finansiering til SMV'er (8). Det centrale element i denne pakke er foranstaltninger til fremme af anvendelsen af værdipapirer med sikkerhed i konkrete aktiver i forbindelse med SMV-lån. En bredere anvendelse af sådanne værdipapirer ville frigøre banker og andre finansieringsinstitutter og gøre dem i stand til at sikre en større udlånsvolumen til erhvervslivet. Kommissionen har ligeledes foreslået nye bestemmelser, som skal tilskynde pensionskasserne til at investere i finansielle aktiver og dermed understøtte finansieringen af en langsigtet vækst i realøkonomien (9). Det er også blevet foreslået at skabe likvide og gennemsigtige sekundære markeder for selskabsobligationer samt gøre dækkede obligationer og private placeringer mere attraktive. Meddelelsen om crowdfunding (10) sigter mod at fremme bedste praksis, overvåge udviklingen omkring crowdfunding og fremme indførelsen af et kvalitetsmærke.

3.5

En række andre initiativer er relevante i den henseende. Hindringerne for en mere præcis vurdering af kreditværdighed og risici for långivere er ofte centreret omkring de forbundne omkostninger og manglen på relevante finansielle oplysninger. Det internationale finansinstitut (IIF) har foreslået en række foranstaltninger til mindskelse af disse hindringer. Disse initiativer omfatter en større udnyttelse af digitale registre med standardindsendelse til erhvervsregistre, statistiske kontorer, bankkreditvurderingsbureauer og øvrige långivere. De nationale registre med oplysninger om kreditrisici bør konsolideres med det europæiske datalager, hvilket i sidste ende skal føre til et europæisk centralkreditregister. IIF opfordrer til at opstille europæiske standarder for indsamling og indberetning af information for at muliggøre analyser på tværs af virksomheder og nationale grænser. IIF opfordrer til at indføre europæiske standarder for indsamling af oplysninger og rapportering, hvilket vil gøre det muligt at foretage tværnationale analyser mellem virksomheder.

3.6

Øvrige forslag til forbedring af SMV'ernes finansieringsmuligheder omfatter følgende:

4.1

Opgaven med at udarbejde en ordning, der kan fremme adgangen til finansiering i hele EU, er ikke så ligetil. Nogle medlemsstater har udviklet løsninger, som er tilpasset deres nationale finansielle strukturer og bestemmelser. En for alle parter gældende tilgang er formentlig ikke hensigtsmæssig i alle medlemsstater. Et af de mest interessante initiativer er Det Forenede Kongeriges ordning for finansiering af udlån (FLS), som det er værd at se nærmere på.

4.2

Det britiske finansministerium og Bank of England indførte denne ordning i juli 2012 i et forsøg på at fremme långivningen til realøkonomien (11). Det britiske finansministerium, som er aktionær i Bank of England, fører tilsyn med ordningen og dennes funktionsmåde. Ordningen for finansiering af udlån giver de deltagende banker en finansieringskilde på billige vilkår, og de lavere finansieringsomkostninger bør give bankerne mulighed for at øge kredittilgængeligheden ved at sænke renten. Ordningen tilskynder bankerne til at øge deres udlån til SMV'er, så det bliver muligt at trække på supplerende midler fra ordningen. Førnævnte ordning har fra starten resulteret i et betydeligt fald i bankernes finansieringsomkostninger, hvilket har ført til forbedrede lånevilkår. Det bør ligeledes nævnes, at ordningen hidtil har haft størst succes med at stimulere udlån til husholdninger, herunder især realkreditlån. Den har haft mindre held med at øge långivningen til erhvervslivet, hvorfor myndighederne i november 2013 justerede ordningen, så den nu udelukkende fokuserer på at fremme udlån til SMV'er.

4.3

Ordningen for finansiering af udlån skal give de deltagende banker et kommercielt incitament til at øge deres nettoudlån (dvs. bruttoudlån minus afdrag). Ordningen tilbyder diskonteret finansiering til alle banker, herunder de banker, der befinder sig i en nedgearingsproces. Ordningen har ingen øvre grænse for så vidt angår det beløb, bankerne kan udnytte. Det betyder, at hvis en deltagende bank ved ordningens begyndelse kan udlåne 100 mia. EUR, kan den mindst trække på 5 mia. EUR i støtte. Hvis den samme bank derefter øger sin nettolångivning til SMV'er med yderligere 1 mia. EUR, har den ret til at trække på yderligere 5 mia. EUR via ordningen. Dette 5:1-forhold vedrørende nye nettoudlån til SMV'er giver sammen med de lavere finansieringsomkostninger bankerne et stærkt incitament til at udvide deres långivning (12).

4.4

Bank of England overvåger den ændrede ordning for finansiering af udlån. De fleste britiske finansieringsinstitutter deltager i ordningen. Den reviderede ordning, som udelukkende sigter mod at øge långivningen til erhvervslivet, blev iværksat i november 2013, og det er derfor for tidligt at drage meningsfulde konklusioner for så vidt angår dens effektivitet. Nogle af de største banker i Det Forenede Kongerige og i euroområdet har valgt at fortsætte den hurtige nedgearing, hvilket formentlig har resulteret i faldet i långivningen til erhvervslivet. Tilhængere af ordningen hævder, at kreditsituationen i Det Forenede Kongerige ville have været endnu værre, hvis ordningen ikke var blevet indført.

4.5

EØSU mener, at der bør indføres en ordning i stil med ordningen for finansiering af udlån i hele euroområdet. En sådan ordning i euroområdet kunne i løbet af en begrænset periode på to til tre år bidrage til at genoprette finansieringen til erhvervslivet til mere normale niveauer og samtidig fremme den igangværende nedgearingsproces.

4.6

Den 5. juni annoncerede ECB en række likviditetsforanstaltninger, der skal fremme bankernes udlån til SMV'er (13). EØSU bemærker med tilfredshed, at ECB's centrale forslag, kaldet målrettede langfristede markedsoperationer (TLTROs), svarer til den ordning for finansiering af udlån, der skitseres i denne udtalelse.

4.7

EØSU støtter størstedelen af de forslag, som Kommissionen har fremsat med henblik på at forbedre SMV'ers adgang til finansiering. Udvalget understreger dog, at de fleste forslag er kendetegnet ved en mellemlang eller længere tidshorisont, hvorfor der kan være behov for ny lovgivning og/eller institutioner. Finansieringskrisen vedrørende driftskapital til erhvervslivet er imidlertid øjeblikkelig og presserende, og den bliver formentlig kun værre. EØSU mener, at EU's politiske beslutningstagere bør gøre mere for at sikre kortsigtede løsninger i overensstemmelse med førnævnte ordninger (FLS eller LTRO). Eventuelle skærpede økonomiske eller omdømmerelaterede risici skal afvejes i forhold til de 26 mio. arbejdsløse i EU (hvoraf 5,6 mio. er under 25 år).