EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012CA0481

Sag C-481/12: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. januar 2014 — UAB »Juvelta« mod VĮ »Lietuvos prabavimo rūmai« (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen) (Frie varebevægelser — artikel 34 TEUF — kvantitative indførselsrestriktioner — foranstaltninger med tilsvarende virkning — markedsføring af arbejder af ædle metaller — stempel — krav i henhold til importmedlemsstatens lovgivning)

EUT C 85 af 22.3.2014, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

22.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 85/9


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. januar 2014 — UAB »Juvelta« mod VĮ »Lietuvos prabavimo rūmai« (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — Litauen)

(Sag C-481/12) (1)

(Frie varebevægelser - artikel 34 TEUF - kvantitative indførselsrestriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - markedsføring af arbejder af ædle metaller - stempel - krav i henhold til importmedlemsstatens lovgivning)

2014/C 85/14

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

Parter i hovedsagen

Sagsøger: UAB »Juvelta«

Sagsøgt: VĮ »Lietuvos prabavimo rūmai«

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas — fortolkning af artikel 34 og 36 TEUF — foranstaltninger med tilsvarende virkning — stempling af genstande af ædle metaller — national lovgivning der foreskriver, at genstande skal være forsynet med stempling fastlagt af en uafhængig stemplingskontrol — forbrugerbeskyttelse — forbud mod markedsføring af genstande forsynet med oprindelseslandets stempel, der ikke er i overensstemmelse med de nationale krav — tilstedeværelse af en yderligere mærkning med de nødvendige oplysninger, men ikke påført af den godkendte uafhængige stemplingskontrol

Konklusion

1)

Artikel 34 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter det med henblik på markedsføring i en medlemsstat kræves, at arbejder af ædle metaller, som er indført fra en anden medlemsstat, hvor de er godkendt til markedsføring, og som er mærket med et stempel i henhold til lovgivningen i denne anden medlemsstat, når stemplets oplysninger vedrørende disse arbejders holdighed ikke er i overensstemmelse med kravene i den første medlemsstats lovgivning, skal mærkes på ny af et uafhængigt kontrolorgan, der er godkendt af sidstnævnte medlemsstat, således at dette organ påfører et stempel, som bekræfter, at disse arbejder er blevet kontrolleret, og som angiver arbejdernes holdighed i overensstemmelse med nævnte krav.

2)

Den omstændighed, at en yderligere mærkning af arbejder af ædle metaller, som tilsigter at give oplysninger om arbejdernes holdighed på en måde, der er forståelig for importmedlemsstatens forbrugere, ikke er blevet foretaget af et uafhængigt kontrolorgan, der er godkendt af en medlemsstat, har ingen betydning for besvarelsen af det første spørgsmål, såfremt nævnte arbejder forud herfor er blevet påført et holdighedsstempel af et uafhængigt kontrolorgan, der er godkendt af eksportmedlemsstaten, og de oplysninger, der gives ved denne mærkning, svarer til de oplysninger, der fremgår af stemplet.


(1)  EUT C 9 af 12.1.2013.


Top