21.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 341/21

1.1

Priserne på elektricitet, gas, olie og andre brændstoffer stiger markant, og situationen er stærkt forværret i lyset af den socioøkonomiske krise, der berører flere og flere mennesker. Sigtet med denne udtalelse er ikke at fastslå årsagerne til prisstigningen, men at formulere forslag til fremme af en koordineret europæisk indsats under iagttagelse af nærhedsprincippet med henblik på at forebygge og bekæmpe energifattigdom, tilskynde til solidaritet på området og beskytte sårbare (europæiske og andre) borgere bedre.

1.2

I forhold til denne store politiske udfordring plæderer EØSU for en europæisk forpligtelse til energisikkerhed og -solidaritet inden for rammerne af Det Europæiske Energifællesskab, som EØSU gerne ser realiseret.

1.3

En sådan forpligtelse til energisikkerhed og -solidaritet vil give stødet til en ægte europæisk politik til bekæmpelse af energifattigdom og til solidaritet, hvis omdrejningspunkt skal være anerkendelsen af en universel adgangsret til energi, som EØSU betragter som et vigtigt fælles gode, således at enhver kan leve et værdigt liv. Forpligtelsen skal på såvel kort som langt sigt

1.4

EØSU går ind for at indføre europæiske indikatorer for energifattigdom og harmonisere statistikkerne, så man lettere kan afgrænse, forebygge og løse problemet på europæisk niveau samt udvikle en europæisk solidaritet på området.

1.5

EØSU foreslår, at der oprettes et europæisk fattigdomsobservatorium, der først og fremmest skal fokusere på energifattigdom. Observatoriet skal inddrage alle berørte aktører og medvirke til at fastlægge europæiske indikatorer for energifattigdom (i samarbejde med Eurostat), gøre status over situationen, identificere bedste praksis og udarbejde henstillinger med henblik på at forebygge og løse problemet bedre og for at konsolidere en europæisk solidaritet på området.

1.6

EØSU anbefaler, at Citizens' Energy Forum (det såkaldte Londonforum) indoptager repræsentanter fra EØSU og arbejder snævert sammen med de økonomiske og sociale råd og lignende institutioner i medlemsstaterne.

1.7

EØSU ønsker et energimarked, der mere er orienteret mod forbrugerne og i bredere forstand borgerne, herunder især de mest sårbare. EØSU støtter enhver ordning, der gør det muligt for de sårbare borgere at blive herre over deres eget energiforbrug. I den rapport, som Det Europæiske Råd har bestilt til udgangen af 2013, anbefaler EØSU, at Kommissionen udarbejder en analyse af energifattigdommen i EU, som bl.a. skal omfatte sårbarhedsfaktorer og foreslår en europæisk strategi og en køreplan med henblik på at forebygge og fjerne problemet. Allervigtigst er det at undgå prisstigninger, hvilket kan opnås gennem en harmoniseret og effektiv europæisk energipolitik (se udtalelse TEN/508 "De økonomiske konsekvenser af elsystemer med øget anvendelse af intermitterende vedvarende energikilder" – CESE 2599/2012) (1).

1.8

EØSU anbefaler, at der inden vedtagelsen af EU's og medlemsstaternes vigtigste energipolitiske foranstaltninger foretages en analyse af deres økonomiske virkninger for de forskellige forbrugerkategorier (baseret på indtægt, husstandssammensætning eller opvarmningssystem). Målet hermed skal være at give et ajourført billede af, hvilke forbrugerkategorier der vil opleve en uforholdsmæssig stor stigning i deres energiregning sammenlignet med befolkningsgennemsnittet, og i givet fald foreslå kompensationsforanstaltninger (ændringer af lovgivningen, forbedring af boligernes energieffektivitet osv.) til fordel for de mest sårbare forbrugere.

1.9

EØSU opfordrer Kommissionen til at gøre sig overvejelser om indførelsen af en europæisk fond for energisolidaritet, der skal fungere som horisontalt instrument for samtlige europæiske foranstaltninger på området for effektivt at udbrede europæisk solidaritet på området.

1.10

EØSU foreslår, at civilsamfundet en gang om året skal mødes for at drøfte energifattigdom og energisolidaritet i Europa, udveksle erfaringer om lokale, nationale og europæiske initiativer samt udarbejde praktiske henstillinger til beslutningstagere i institutioner, sammenslutninger og industrien på lokalt, nationalt og europæisk niveau i samarbejde med det europæiske observatorium for fattigdom i Europa.

1.11

Eftersom bekæmpelse af energifattigdom og udvikling af solidaritet på området er et emne af almen europæisk interesse, ser EØSU gerne, at Kommissionen foreslår Europa-Parlamentet og Rådet, at emnet bliver genstand for et europæisk år (et europæisk år for energisolidaritet). Formålet hermed skulle være at bevidstgøre befolkningen om og henlede beslutningstagernes opmærksomhed på denne problematik, som er et vigtigt europæisk anliggende.

1.12

På denne baggrund anbefaler EØSU Kommissionen at gennemføre en EU-oplysningskampagne på nationalt og lokalt plan om bekæmpelse af energifattigdom og udvikling af solidaritet på området især med henblik på at fremme uddannelse i energieffektivitet, gøre forbrugerne til herre over deres eget energiforbrug m.m.

2.1

Energi er et vigtigt fælles gode, al den stund energi er uundværlig i alle daglige aktiviteter og gør det muligt for den enkelte borger at leve et værdigt liv. Manglende adgang til energi skaber sociale dramaer. Energifattigdom dræber fysisk og socialt. I Europa er over 50 mio. mennesker ramt af energifattigdom (det europæiske projekt "Fuel Poverty and Energy Efficiency" – 2009). Denne uacceptable situation må høre op. EØSU beder om hastende tiltag på europæisk plan og plæderer for en europæisk energisikkerheds- og -solidaritetsforpligtelse for at fremme en ægte europæisk politik til bekæmpelse af energifattigdom og udvikling af solidaritet på området, hvis målsætninger skal være:

2.2

En sådan europæisk forpligtelse vil gøre det muligt på Europæisk plan at iværksætte en fælles koordineret indsats for at mindske energikløften og vil bero på anerkendelsen af en universel adgang til energi (så den enkelte får værdige levevilkår), hvilket EØSU gerne ser indskrevet i Lissabontraktaten. EØSU ser således gerne, at alle EU-politikker, og selvfølgelig ikke mindst energipolitikken, indføjer bekæmpelse af energifattigdom og fremme af solidaritet på dette område blandt deres målsætninger. EØSU minder om, at energi bør forvaltes med de public service-forpligtelser, der følger med en status som "vigtigt fælles gode". Virksomheders levering af energi henhører i øvrigt under almene økonomiske tjenester, hvis rolle i den europæiske sociale og territoriale samhørighed er knæsat i Lissabontraktaten (artikel 14 TEUF/protokol nr. 26). Charteret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union anerkender retten til social bistand og boligstøtte, der skal sikre en værdig tilværelse (artikel 34), forpligtelsen til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau (artikel 38), den grundlæggende ret til adgang til offentlige tjenesteydelser (artikel 36).

2.3

Unionen vil således skabe ny dynamik i solidaritetsprincippet, som er en grundsøjle for EU-samarbejdet, og vil styrke meningen med det europæiske projekt i de mere og mere skuffede og skeptiske borgeres øjne. EØSU minder i øvrigt om, at 81 % af de europæiske borgere ifølge en Eurobarometer-undersøgelse fra Europa-Parlamentet fra 2011 støtter bekæmpelsen af energifattigdom.

2.4

EØSU glæder sig over, at Det Europæiske Råd den 22. maj 2013 udviste interesse for spørgsmål som energiudgifter og -priser og disses indvirkning på navnlig de mest sårbare husholdninger. Disse spørgsmål kan få store politiske konsekvenser, som f.eks. i Bulgarien, hvor regeringen måtte træde tilbage den 20. februar 2013 på grund af borgerdemonstrationer, fordi en brutal og exceptionel stigning i elpriserne (over 20 % fra december 2012 til januar 2013) som en følge af landets markedsåbningsforanstaltninger skabte utilfredshed i befolkningen, idet gennemsnitslønnen i landet er på under 400 euro (17,3 % af indkomsterne går til elregninger – Det Nationale Statistiske Institut).

2.5

EØSU minder om, at energipriserne stiger konstant: mellem 2011 og 2012 steg elprisen 6,6 % i EU, især på Cypern (+ 21 %), i Grækenland (+ 15 %) i Italien (+ 11 %), i Irland og Portugal (+ 10 %) og i Bulgarien, Spanien og Polen (+ 9 %). Gaspriserne til husholdningerne steg 10,3 % i EU, især i Letland (+ 21 %), i Estland (+ 19 %) og i Bulgarien (+ 18 %) (Eurostat, maj 2013).

3.1

I Europa er de tidligere problemer med adgang til energi i det store og hele blevet løst, men i resten af verden er der 1,2 mia. personer, som stadigvæk ikke har adgang til elektricitet. 2,8 mia. mennesker opvarmer og laver forsat mad med træ eller andre typer biomasse (Verdensbanken/IEA, maj 2013). Problemet med adgang til moderne energitjenester er så omfattende, at FN har erklæret 2012 for internationalt år for bæredygtig energi til alle og desuden lige har foreslået, at bæredygtig, sikker energi skal være et af de tolv mål for bæredygtig udvikling, som for første gang skal gælde for både udviklingslandene og industrilandene.

3.2

I Europa afspejles energifattigdommen i, at et stigende antal personer (ifølge European Fuel Poverty and Energy Efficiency-projektet over 50 mio. i 2009) har svært ved at betale deres energiregning eller har begrænset adgang til energi som følge af lav indkomst, utætte boliger, dårlige installationer (opvarmning, madlavning, varmt vand) og høje energiudgifter. Mobilitet tynger ligeledes budgettet i husholdninger, der ofte befinder sig fjernt fra bycentrene, og som har brug for transport for at have et arbejde. Det drejer sig om: ældre, eneforsørgerfamilier, ledige, modtagere af socialhjælp osv. Konsekvenserne er mange: den hæmmede mobilitet indvirker på beskæftigelsen, den manglende varme påvirker hygiejnen, sundheden sættes på spil (dilemmaet "varm op eller spis", åndedrætslidelser osv.). Resultatet er ofte overdødelighed, for stor gældsætning, social og geografisk isolation.

3.3

Energifattigdom udgør en skrøbelighedsfaktor, som lægger sig oven i andre. Problemerne forstærker hinanden og tynger personer, der befinder sig i en almen fattigdomssituation. Men fattigdomsrisikoen stiger (Eurostat, december 2012): 119,6 mio. personer var truet af social udstødelse i EU-27 i 2011 som følge af en fattigdomsrisiko, alvorlige materielle afsavn eller deres husholdningers lave arbejdsintensitet. EØSU erindrer om, at Europa 2020-strategien som mål har at mindske antallet af fattigdomsramte og socialt udstødte personer med 20 mio.

3.4

Bekæmpelse af energifattigdom og udvikling af solidaritet på området har mere end nogen sinde behov for at blive en vigtig, tværgående europæisk prioritet i alle EU-politikker i krydsfeltet mellem det sociale, sundhedsmæssige, miljømæssige, økonomiske og politiske område.

4.1

Energifattigdom/-prækaritet: prækaritet henviser til en situation med stor midlertidig sårbarhed. Energifattigdom henviser til en social situation påvirket af såvel eksterne faktorer (energipriser, boligkvalitet osv.) som interne faktorer (aldring, indkomster osv.). EØSU bruger uden skelnen terminologien energifattigdom om begge situationer.

4.2

Kun Frankrig, Slovakiet, Storbritannien og Irland har en definition.

4.3

Storbritannien definerer objektivt energifattigdom, "fuel poverty", som en situation, hvor en husholdning skal bruge mere end 10 % af husstandsindkomsten for at have en tilfredsstillende opvarmning af boligen (21 grader i stuen og 18 grader i de andre rum ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO). Der medtages tre faktorer: husstandsindkomsten, energiprisen og energiforbruget. Regeringen er i færd med at revidere denne definition, som ikke tager højde for de andre behov for energi i husstanden.

4.4

I Frankrig definerer Grenelle II energiprækaritet som en situation, hvor en "person … i sin bolig har vanskeligheder med at råde over den nødvendige energi (levering) til at tilfredsstille de grundlæggende behov, da husstandens indkomst ikke kan klare det eller på grund af boligens tilstand" (artikel 11, stk. 4).

4.5

På trods af den manglende definition har visse lande indført specifikke ordninger. Belgien har defineret en status som "beskyttet kunde" og giver alle modtagere af sociale ydelser sociale tariffer og gratisordninger (budgettæller, leveringsgaranti). Italien og Spanien har ordninger med "elbonus" og "social bonus". I Tyskland betales de lokale sociale tariffer, som fastsættes på delstatsniveau, af de lokale eller regionale energivirksomheder. I Sverige betaler det universelle socialsikringssystem de ubetalte regninger. Over halvdelen af medlemsstaterne har udformet beskyttelsesordninger mod energileveringsstop via lovgivning eller adfærdskodekser for energidistributørerne (rapport 2009, ERGEG).

4.6

Den Europæiske Union har ikke nogen definition af eller indikatorer for energifattigdom. Der er heller ikke nogen specifik EU-politik på dette område, som behandles fragmentarisk.

4.7

Via den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse, som er et særinstrument under 2020-strategien, har Kommissionen fokus på, at energifattigdom, "som kan medføre, at husholdninger ikke har adgang til hverken opvarmning, afkøling, varmt vand, belysning eller andre grundlæggende fornødenheder, er et andet eksempel på alvorlige afsavn".

4.8

Direktiverne vedrørende det indre energimarked (juli 2009) anerkender energifattigdom, men uden nogen definition eller europæisk forpligtelse og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, "at der er passende sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter sårbare kunder" og til at fastsætte "en definition af begrebet sårbare kunder, som kan henvise til energifattigdom og bl.a. til forbuddet mod afbrydelser af forsyning for disse kunder i kritiske perioder". I meddelelsen om et velfungerende energimarked (15. november 2012) hedder det, at "Kommissionen vil støtte medlemsstaterne i at definere, hvad der menes med og hvad årsagerne er til energiforbrugernes sårbarhed, og give vejledning og lette udvekslingen af bedste praksis".

4.9

Europa-Parlamentet definerer udelukkende den sårbare forbruger ved at udvide den klassiske definition (endogen sårbarhed) og omfatter "sårbare forbrugere", "som er havnet i en tilstand af midlertidig magtesløshed som følge af en kløft mellem deres individuelle tilstand og egenskaber på den ene side og deres eksterne miljø på den anden side", for "alle forbrugere kan på et tidspunkt i deres liv blive sårbare som følge af eksterne faktorer og interaktioner med markedet (…) og kræver derfor særlig beskyttelse" (beslutning, 22. maj 2012). Europa Parlamentet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage "en bred og sammenhængende politisk og lovgivningsmæssig strategi for håndtering af sårbarhed under hensyntagen til alle de involverede situationers diversitet og kompleksitet" (beslutning af 22. maj 2012), samt specifikke foranstaltninger imod energifattigdom (beslutning af 14. marts 2013 om Energikøreplanen 2050). I sin beslutning af 11. juni 2013 om en ny dagsorden for den europæiske forbrugerpolitik plæderer Europa-Parlamentet for, at EU og medlemsstaterne skal "sikre tilfredsstillende garantier for beskyttelsen af de sårbare forbrugere", ikke mindst på energiområdet. I sin beslutning af 11. juni 2013 om socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union opfordrer Europa-Parlamentet medlemsstaterne til at definere energifattigdom "på grundlag af fælles kriterier, der tilpasses de enkelte medlemsstater under hensyntagen til særlige nationale forhold".

4.10

EØSU finder det strengt nødvendigt at råde over fælles europæiske indekser og indikatorer vedrørende energifattigdom, som medtænker sårbarhed som parameter, for bedre at kunne identificere og analysere de bagvedliggende årsager og gå videre end bare at konstatere symptomerne og for at bane vejen for en europæisk strategi, der bedre kan løse problemet. EØSU foreslår, at følgende definition lægges til grund (TEN/420): "at man har vanskeligt ved eller er ude af stand til at holde sin bolig opvarmet til en passende temperatur og mangler adgang til andre væsentlige energiydelser til en rimelig pris". Definitionen kan uddybes (med udgangspunkt i princippet om, at universel adgangsret til energi er et vigtigt fælles gode) af det europæiske fattigdomsobservatorium, som udvalget gerne ser oprettet. Observatoriet kan udarbejde fælles europæiske indekser og indikatorer, der kan tjene som parametre for definitionen af energifattigdom i medlemsstaterne under hensyntagen til disses særlige nationale karakteristika. For bedre at harmonisere de eksisterende statistikker, bør EUROSTAT og de nationale statistiske kontorer vedtage ensartede fremgangsmåder for at sætte tal på problemet på nationalt og europæisk plan.

5.1

EØSU foreslår, at der oprettes et europæisk fattigdomsobservatorium med hovedvægt på energifattigdom, som skal inddrage alle berørte parter: nationale observatorier, formidlere, myndigheder, energileverandører, forskellige foreninger (sundhed, byggeri, energi, forbrugere, bekæmpelse af eksklusion, lokalmyndigheder osv.) og arbejdsmarkedets parter m.m. Det skal kortlægge konsekvenserne af liberaliseringen af energimarkederne for sårbare borgere, foreslå energifattigdomsindikatorer, formulere henstillinger, metoder og nye veje, som skal undersøges på europæisk niveau på grundlag af bedste praksis på lokalt og regionalt niveau. Observatoriet skal samarbejde med Londonforummet. EØSU slår desuden til lyd for, at Londonforummet skal kunne inddrage udvalgets medlemmer og samarbejde med de nationale økonomiske og sociale råd eller lignende institutioner om at bekæmpe energifattigdom.

6.1

Åbningen af energimarkederne har ikke mindsket energipriserne for forbrugerne. 60 % har konstateret en prisstigning hos deres energileverandør og 3-4 % et prisfald. 7 % har skiftet gasleverandør og 8 % elleverandør. Energi er den sektor, som forbrugerne har størst udgifter til (5,7 % af budgettet), primært til elektricitet (2,1 %) (2. årlige resultattavle for forbrugermarkederne, 2009). Procenterne er steget de seneste år.

6.2

Det Europæiske Råds beslutninger af 22. maj 2013 går i den rigtige retning: nyorientering af den europæiske energipolitik på forbrugerne for at sikre en sikker og holdbar forsyning til fornuftige og konkurrencedygtige priser; styrkelse af forbrugernes rolle og rettigheder og bedre beskyttelse af de sårbare forbrugere; gennemførelse af den 3. energipakke hurtigst muligt. Kommissionen skal inden udgangen af 2013 præsentere en analyse af energiprisstrukturen og -omkostningerne med vægt på virkningerne for husholdningerne. Allervigtigst er det at undgå prisstigninger, hvilket kan opnås gennem en harmoniseret og effektiv europæisk energipolitik (se udtalelse TEN/508 "De økonomiske konsekvenser af elsystemer med øget anvendelse af intermitterende vedvarende energikilder" – CESE 2599/2013) (2).

6.3

EØSU anbefaler, at der inden vedtagelsen af EU's og medlemsstaternes vigtigste energipolitiske foranstaltninger foretages en analyse af deres økonomiske virkninger for de forskellige forbrugerkategorier (baseret på indtægt, husstandssammensætning eller opvarmningssystem). Målet hermed skal være at give et ajourført billede af, hvilke forbrugerkategorier der vil opleve en uforholdsmæssig stor stigning i deres energiregning sammenlignet med befolkningsgennemsnittet, og i givet fald foreslå kompensationsforanstaltninger (ændringer af lovgivningen, forbedring af boligernes energieffektivitet osv.) til fordel for de mest sårbare forbrugere.

6.4

EØSU gentager behovet for helt og fuldt at gennemføre ovenfor nævnte direktiver, garantere en universel tjeneste, opfylde offentlige serviceforpligtelser, beskytte sårbare personer og garantere fornuftige, sammenlignelige og gennemsigtige priser. EØSU ser gerne, at Kommissionen i sin rapport ved udgangen af 2013 gør status over og analyserer energifattigdommen i EU, foreslår en europæisk strategi for bekæmpelse af energifattigdommen og for solidaritet på området samt redegør for, med hvilke finansieringsinstrumenter den skal gøres operationel.

6.5

EØSU ønsker, at Kommissionen skal give emnet status af horisontal prioritet for alle EU-politikker og tage mere hensyn til det i forbindelse med kommende initiativer (f.eks. retningslinjer for det indre marked, gennemførelse af direktivet om energieffektivitet 2012, forbrugerrettigheder osv.).

6.6

Udvalget slår til lyd for, at politikken for energisolidaritet og bekæmpelse af energifattigdom bliver en integreret del af politikken for EU's energimæssige overgang til et kulstoffrit samfund. EØSU anmoder Kommissionen om at insistere på, at medlemsstaterne overholder EU-lovgivning, som kan bidrage til at mindske energifattigdommen. EØSU slår til lyd for, at universel adgangsret til energi indskrives i traktaten (denne ret bør betragtes og administreres som et vigtigt fælles gode), samt at EU-politikkerne, ikke mindst energipolitikken, kan have bekæmpelse af energifattigdom og solidaritet på området blandt sine målsætninger. Udvalget anbefaler, at bekæmpelse af energifattigdom og solidaritet på dette område integreres i aktiviteterne under det europæiske halvår, for at emnet kan blive taget med i betragtning i medlemsstaternes nationale reformprogrammer.

6.7

Efter EØSU's mening er det vigtigt, at man på EU-niveau støtter enhver ordning, som gør sårbare forbrugere til herre over deres eget energiforbrug, så de kan forbedre deres livskvalitet ved at forbruge mindre og bedre (målt i forhold til de samme energitjenesteydelser), og begunstiger decentral produktion af vedvarende energi alle steder, hvor det giver mening ud fra et økonomisk eller teknisk synspunkt. Gennem oplysning, undervisning og vejledning kan man udbrede en mere bevidst holdning og en mere hensigtsmæssig adfærd i husholdningerne (slukke for apparater på stand by, valg af i energimæssig henseende mere effektive apparater, passende renovering osv.). EØSU opfordrer EU til især gennem indførelsen af en europæisk fond for energisolidaritet at støtte ethvert grænseoverskridende projekt i denne retning, fremme udveksling af knowhow i civilsamfundet samt grænseoverskridende networking, sørge for vid udbredelse af information, uddannelse i emnet og god praksis fra f.eks. grænseoverskridende EU-finansierede projekter.

6.8

EØSU plæderer for, at europæiske forskningsprogrammer skal fremme innovative værktøjer, der er centreret om optimal brug fra alle forbrugeres side, herunder de mest sårbare. EØSU foreslår således f.eks., at intelligente målere for at blive rigtig effektive og nyttige for forbrugerne skal levere letforståelig og transparent information om energiforbruget i realtid uden ekstraomkostninger. Derved kan de blive et vigtigt forebyggelsesværktøj for forbrugerne, der sætter dem bedre i stand til at følge udviklingen i deres forbrug og reagere derefter. Målerne vil på den måde kunne gøre forbrugerne til herre over deres eget energiforbrug.

6.9

EØSU går ind for oprettelsen af lokale kvikskranker for energisolidaritet med henblik på at udvikle synergier og fælles planlægning mellem alle deltagende aktører, herunder energioperatørerne, og sikre en bedre samordning, der vil skabe bedre muligheder for at forebygge og løse problemet, samt for at rådgive, vejlede og ledsage bedre, herunder navnlig den sårbare del af befolkningen. EØSU slår til lyd for at uddanne aktørerne i disse kvikskranker (såvel aktører, der leverer administrative ydelser og bankydelser, som de industrielle operatører m.fl.) med henblik på at bevidstgøre dem om de sårbare gruppers særlige problemer, så de kan blive bedre til at behandle disses sager og hjælpe dem med på forhånd at identificere kritiske situationer. Disse kvikskranker skal have en global og integreret, forbyggende og problemløsende tilgang til aktører fra foreninger, lokale myndigheder, virksomheder osv. De vil ved at undgå bistand eller social stigmatisering gøre det muligt for enhver borger at blive herre over sit eget energiforbrug.

6.10

EØSU går ind for en styrkelse og for generel anvendelse af ordninger (navnlig dem der inddrager energileverandørerne tæt), som garanterer energiforsyning til sårbare husholdninger i særligt hårde perioder af året (om vinteren), forbyder leverandørerne at stoppe energileveringen på grund af manglende betaling og forebygger, at der opstår restancer mv. EØSU anbefaler således at øge inddragelsen af bl.a. de industrielle energioperatører i strategier for bekæmpelse af energifattigdom (såvel i forebyggelsen som i løsningen af problemerne) og i strategier for udvikling af solidaritet. Adfærdskodekser gør det ikke alene.

6.11

EØSU foreslår, at man forbedrer reguleringen af energileverandørernes praksis, så forbrugere med lave indtægter ikke skal betale ekstra (proverty premium), dvs. skal betale en enhedspris, der er højere for den samme tjenesteydelse. Der ville f.eks. kunne sættes nogle rammer for forudbetalingssystemer, som hindrer, at de mest sårbare forbrugere risikerer at blive straffet.

6.12

EØSU anmoder Kommissionen om at vedtage et europæisk år for energisolidaritet, i anledning af hvilket der kunne afholdes en europæisk oplysningskampagne på lokalt og regionalt niveau og gennemføres projekter med henblik på at bevidstgøre alle deltagende aktører om betydningen af at bekæmpe energifattigdom, skabe en situation, hvor borgerne bliver herre over deres eget energiforbrug, og styrke energisolidariteten.

7.1

EØSU foreslår Kommissionen at undersøge muligheden for at oprette en europæisk fond for energisolidaritet til støtte for de foranstaltninger, som udvalget foreslår, f.eks.: oplysning/undervisning af borgerne, sammenbinding af lokale projekter i netværk, støtte til udveksling, overførsel og generel udbredelse på europæisk niveau af god praksis fra grænseoverskridende EU-finansierede projekter såvel som fra lokale og nationale projekter. Således f.eks. ordninger indført af de nationale, regionale eller lokale myndigheder, som yder økonomisk støtte til betaling af regninger (sociale tariffer, energicheck m.m.), til at klare vinterperioden, til indførelse af kvikskranker, uddannelse af konsulenter i energieffektivitet (f.eks. det europæiske projekt Achieve), byfornyelse, udvikling af bistand og teknisk assistance til energieffektivitetsforbedrende arbejder (f.eks. det europæiske CEB-ELENA-projekt "European Local Energy Assistance Facility"), til mikroproduktion af vedvarende energi og finansieringsordninger, der er tilpasset de mest sårbare husholdninger (f.eks. det europæiske projekt FinSH – Financial and Support Instruments for Fuel Poverty in Social Housing).

8.1

EØSU minder om, at Unionen i 2007 satte sig mål om 3 × 20 % for 2020, herunder mindskelsen af energiforbruget med 20 %. Direktivet "Energieffektivitet" fra oktober 2012 indeholder en langsigtet strategi (2050) med henblik på at mobilisere investeringer i renovering af offentlige og private boliger og bolig- og erhvervsbygninger. Medlemsstaterne skal pr. 30. april 2014 forelægge deres nationale handlingsplaner for at udmønte denne strategi. EØSU minder om, at gennemførelsen af energieffektivitetsforanstaltninger er meget vigtig for at nedbringe CO2-emissionerne, skabe arbejdspladser og effektivt bekæmpe energifattigdom.

8.2

Energifattigdom skyldes primært dårligt isolerede boliger, som de sårbare husholdninger ofte betaler alt for dyr husleje for. En godt isoleret bolig mindsker forbruget og dermed regningen (kombineret med en passende energimæssig adfærd). De dårligst stillede husholdninger (lejere såvel som ejere) har ikke råd til at forbedre isoleringen og udskifte varmeinstallationerne på grund af manglende opsparing eller vanskeligheder med at få banklån.

8.3

EØSU foreslår, at der indføres en mekanisme, som dels kan tilskynde udlejere til at iværksætte isoleringsforbedringer (f.eks. kunne huslejeniveauet gøres betinget af tærskelværdier for varmeisolering) og hjælpe dem i den forbindelse, dels gradvis kan trække boliger, der ligger under standardtærsklen for varmeisolering, ud af udlejningsmarkedet i Europa. EØSU foreslår, at medlemsstaterne skal kunne inkorporere energieffektivitet i definitionerne af og kriterierne for henholdsvis dårlige boliger og anstændige boliger i forbindelse med udlejning af boliger.

8.4

EØSU ønsker, at Kommissionen overvejer innovative finansieringsmetoder og -instrumenter med henblik på at støtte de nationale myndigheders bestræbelser på at forbedre de dårligst stillede husholdningernes energieffektivitet og medtænke deres økonomiske begrænsninger.

8.5

Den termiske forbedring af sårbare husholdningers boliger skal blive en prioritet i alle EU's aktioner og programmer. Kommissionen skal sikre sig, at de nationale energieffektivitetsplaner prioriterer investeringer i de mest sårbare husholdningers boliger.

8.6

EØSU anbefaler, at strukturfondene i højere grad tager hensyn til bekæmpelsen af energifattigdom og udvikling af energisolidaritet i programmeringsperioden 2014-2020 og at bevillingen til energieffektivitet og vedvarende energi mere konsekvent står mål hermed.

8.7

Endelig anbefaler EØSU, at man støtter decentral produktion af vedvarende energi, for så vidt som denne kan sikre adgang til energi - ikke mindst for de mest sårbare personer.