17.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 51/55

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) hilser forslaget om at gøre 2012 til »europæisk år for aktiv aldring« velkommen. Betegnelsen og det bagvedliggende koncept afspejler imidlertid ikke, hvad der efter EØSU's opfattelse burde være hovedsagen, nemlig at aldringen skal være aktiv, men også sund, værdig og præget af livsglæde. Begrebet »aktiv aldring« bør ikke blot handle om at forlænge den erhvervsaktive alder eller den aktive deltagelse i samfundslivet, hvorfor Kommissionen opfordres til at finde en betegnelse, der er mindre snæver, og som tager hensyn til de nævnte livskvalitetsaspekter.

1.2

Forløb og indhold af de hidtidige europæiske år har i deres nuværende form ikke været helt tilfredsstillende. De aktioner, der gennemføres, skal være mere synlige og indholdsmæssigt have større gennemslagskraft.

1.3

Som det foreligger, er Kommissionens forslag om en koordination på EU-niveau ret uklart. En central instans med ansvar for koordination er imidlertid afgørende for at sikre initiativet gennemslagskraft og langtidseffekt.

1.4

Også hvad angår opstilling af et budget og midlernes fordeling er der behov for central koordination. På dette punkt efterlyser EØSU en konkret budgetramme.

1.5

Hvis »Det europæiske år for aktiv aldring (2012)« skal have en positiv effekt, er der behov for en harmonisering på EU-plan af begreberne »aldring«, »aktiv«, »sund« og »værdig«. Kun en fælles forståelse af, hvad der er grundlaget for en aktiv aldring, vil kunne føre til sammenlignelige foranstaltninger.

1.6

EØSU glæder sig over den inddragelse af Europa-Parlamentet, medlemsstaterne, EØSU og Regionsudvalget, som er nævnt i artikel 5. Udvalget betragter sig selv som særlig egnet til at påtage sig en ledende rolle mht. at føre oplysningskampagner og afholde konstruktive debatter mellem arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund samt at formidle indholdet af disse til en bredere offentlighed. Her tænkes navnlig på etablering af et observationsorgan, der kan evaluere de europæiske og nationale foranstaltninger, og som kan støtte den af udvalget foreslåede »Europæiske alliance for aktiv aldring«, hvis opgave bør være at koordinere foranstaltningerne på unionsplan. Endvidere kan udvalget påtage sig en rolle som »ambassadør« for det europæiske år. Endelig ville det være hensigtsmæssigt at afholde en konference om de vigtigste aspekter i det europæiske år for aktiv aldring, idet konferencens konklusioner samtidig bør indgå i en initiativudtalelse, der skal udarbejdes af observationsorganet.

2.1

De udfordringer, medlemsstaterne stilles over for som følge af de demografiske forandringer, har allerede i en årrække været drøftet både i Kommissionen og EØSU. Solidaritet mellem generationerne, ældre arbejdstagere, sundhedsydelser, ældre- og langtidspleje, vold mod ældre, livslang læring, ældre menneskers behov og virkningerne af den aldrende befolkning på sundheds- og socialsystemerne (1) har været blandt de debatterede emner.

2.2

Forslaget om at gøre 2012 til »Europæisk år for aktiv aldring« ligger i forlængelse af de seneste rådsformandskabers prioriteter, Europa 2020-strategien, det europæiske år 2010 for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og det europæiske år 2011 for frivilligt arbejde. EØSU er enigt i, at »aktiv aldring« som betegnelse er kort og fyndig, og i, at den, også uden udtrykkeligt at nævne det, omfatter spørgsmålet om »solidaritet mellem generationerne«. Alligevel afspejler denne korte betegnelse ikke den mangfoldighed af emner, der skal drøftes.

2.3

WHO definerer »aktiv aldring« som den proces, hvorved mulighederne for at fastholde et godt helbred, en aktiv deltagelse i samfundslivet og en følelse af sikkerhed optimeres med henblik på at forbedre individets livskvalitet i aldringsprocessen (2). Definitionen antyder, at det, der ønskes fremmet, navnlig er aktiv aldring i kraft af fastholdelse af et godt helbred i en selvstændig hverdag. Ældre menneskers muligheder for at deltage aktivt i samfundslivet kan herefter øges i kraft dels af bedre arbejdsvilkår, dels af en mindskelse af den sociale marginalisering i samfundet og frivilligt arbejde. Aktiv aldring forudsætter under alle omstændigheder et vist mindstemål af sikkerhed. Derfor mener EØSU, at en titel i stil med »Det europæiske år for aktiv, sund og værdig aldring« ville være langt mere rammende.

2.4

EØSU har løbende inddraget de relevante generaldirektorater i drøftelserne i forbindelse med udarbejdelsen af ovennævnte udtalelser (3). Derfor glæder udvalget sig over, at Kommissionen har planer om at trække på samtlige relevante generaldirektorater og deres strukturelle og finansielle ressourcer også i sammenhæng med det europæiske år 2012, idet udvalget dog bemærker, at det er vigtigt, at dette sker på en koordineret måde.

2.5

I denne forbindelse er EØSU tilfreds med, at emnet for Det europæiske år 2012 fortsat drøftes både i workshoppen »Healthy Ageing: Consumer Empowerment for Active Ageing« (4) og »Det tredje demografiforum« (5).

2.6

Udvalget er ligeledes tilfreds med den planlagte tidsmæssige ramme på tre år (2011 til primo 2014). Den længere periode vil bidrage til at forankre emnet i alle vigtige politikområder.

2.7

EØSU hilser endvidere forslagets tematiske prioriteter velkommen. Forslag til yderligere foranstaltninger, som der efter udvalgets opfattelse er behov for, er opregnet under punkt 3.3 under overskriften »Foranstaltningernes indhold«.

3.1.1

I den offentlige debat om de demografiske forandringer er befolkningsaldringen længe blevet betragtet som en belastning for samfundet i almindelighed og social- og sundhedssystemerne i særdeleshed. Denne negative indfaldsvinkel er langsomt ved at ændre sig. Nu er det i stigende grad ældre menneskers potentiale, der fokuseres på, og de muligheder, en aldrende befolkning indebærer.

3.1.2

For at sikre, at de positive aspekter, de demografiske forandringer medfører, udnyttes til gavn både for de ældre og samfundet som helhed, er det imidlertid helt afgørende, at den enkelte borger kan blive ældre samtidig med at fastholde et godt helbred og føle sig sikker. Kun i kraft heraf vil de ældre være i stand til at udnytte deres potentiale aktivt og til gavn for solidariteten mellem generationerne. EØSU mener således, at der er behov for en titel som den, der er foreslået under punkt 2.3., fordi den tager højde for denne nødvendige forudsætning.

3.1.3

Hvis »Det europæiske år for aktiv aldring (2012)« skal have en positiv effekt, er der behov for en harmonisering på EU-plan af begreberne »aldring«, »aktiv«, »sund« og »værdig«. Kun en fælles forståelse af, hvad der er grundlaget for en aktiv aldring, vil kunne føre til sammenlignelige foranstaltninger.

3.2.1

Begrebet »aktiv aldring« bør ikke blot handle om at forlænge den erhvervsaktive alder eller den aktive deltagelse i samfundslivet i kraft af frivilligt arbejde. Det drejer sig i højere grad om at erkende og påskønne ældre menneskers meget forskellige bidrag til samfundet som helhed og undgå social marginalisering. Dette omfatter bl.a. finansiel og/eller social støtte fra yngre familiemedlemmer, plejeydelser til partnere og venner, åndelig og kunstnerisk kreativitet og innovationskraft, videregivelse af erfaringer og meget andet. I et vist omfang er alt dette også muligt ved helbredsmæssige mangler eller andre begrænsninger. Men når ovennævnte ydes under sådanne vanskelige forhold er der grund til desto større påskønnelse.

3.2.2

Derfor glæder udvalget sig over og støtter de mål, Kommissionen anfører, dvs. i) skabe bedre arbejdsvilkår for ældre arbejdstagere, ii) fremme det samfundsmæssige engagement og iii) støtte en sund aldring. EØSU mener imidlertid, at sikker og værdig aldring også bør være et mål.

3.2.3

Også de foranstaltninger, der planlægges for at nå disse mål, anser EØSU for velegnede. Det ville efter udvalgets opfattelse imidlertid være hensigtsmæssigt, hvis der blev foretaget en målrettet tidsmæssig prioritering af foranstaltningerne på følgende områder:

3.3.1

Udvalget anser de foranstaltninger, der er nævnt i forslagets artikel 3, for hensigtsmæssige. Formuleringerne er imidlertid for generelle og ligner dem fra tidligere europæiske år, hvorved de kommer til at passe på alle mulige kampagner. De bør have en medborgerlig dimension og ikke blot være en sag for eksperter. En række af de forslag, der er blevet fremsat i forbindelse med den forudgående høring, ville kunne sikre initiativet større effekt i offentligheden. Derudover foreslår EØSU med udgangspunkt i udvalgets tidligere udtalelser at inddrage følgende emner i diskussionen fremover:

3.3.2

For at gennemføre målsætningerne på de foreslåede områder er der behov for forskellige strategier og foranstaltninger:

3.4.1

For at sikre en passende koordination af de nationale foranstaltninger er det tvingende nødvendigt senest inden marts 2011 at udpege nationale koordinatorer. Hver medlemsstat skal sikre, at den nationale koordineringsinstans omfatter et bredt spektrum af interessenter på nationalt, regionalt og lokalt niveau samt mindre organisationer og aktører, og at disse informeres om ansøgningsprocedurer og fremgangsmåder samt eksisterende støttemuligheder.

3.5.1

EØSU anerkender de foranstaltninger til koordination på EU-niveau, som Kommissionen foreslår i artiklen. Udvalget er imidlertid betænkeligt ved, at kommissionsforslaget ikke omfatter nogen klar koordination mellem de forskellige generaldirektorater og på unionsniveau. En central instans med ansvar for koordination er afgørende for at sikre initiativet som helhed gennemslagskraft og langtidseffekt.

3.5.2

Derudover anser udvalget følgende foranstaltninger for nødvendige:

3.6.1

Emnet aktiv, sund og værdig aldring bør bygge videre på de tidligere europæiske år 2010 og 2011 og indtænkes i denne bredere sammenhæng, fordi både fattigdomsbekæmpelsen og støtten til det frivillige arbejde er knyttet direkte til en aktiv, sund og værdig aldring.

3.7.1

Udvalget tilslutter sig udtrykkeligt, at Kommissionen senest i løbet af første halvår 2014 skal fremlægge en evalueringsrapport om det europæiske år 2012. I den forbindelse bør der – som i øvrigt også i forbindelse med andre programmer – udarbejdes en plan for afvikling af foranstaltninger, der har vist sig ikke at have nogen effekt.