Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010XX1216(01)

    Meddelelse fra den franske regering vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (Meddelelse om ansøgning om eksklusiv tilladelse til efterforskning efter flydende eller gasformige kulbrinter, benævnt »Dicy-tilladelsen« ) EØS-relevant tekst

    EUT C 341 af 16.12.2010, p. 47–48 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    16.12.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 341/47


    Meddelelse fra den franske regering vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (1)

    (Meddelelse om ansøgning om eksklusiv tilladelse til efterforskning efter flydende eller gasformige kulbrinter, benævnt »Dicy-tilladelsen«)

    (EØS-relevant tekst)

    2010/C 341/12

    Ved en ansøgning, der blev modtaget og registreret den 21. juni 2010, har virksomheden Realm Energy International med hovedsæde på adressen 2nd Floor, Berkeley Square House, Berkeley Square, London W1J 6BD, UNITED KINGDOM, anmodet om tilladelse til i en periode på fem (5) år at efterforske flydende eller gasformige kulbrinter, benævnt »Dicy-tilladelsen«, på et cirka 705 km2 stort areal, der omfatter dele af departementerne Loiret og Yonne.

    Perimeteren for det område, som omfattes af denne tilladelse, udgøres af udsnit af meridianer og breddeparalleller, som mødes i de toppunkter, som defineres i nedenstående tabel ved deres geografiske koordinater, idet nulmeridianen går gennem Paris.

    Toppunkt

    Østlig længdegrad

    Nordlig breddegrad

    A

    01,00

    53,50

    B

    01,20

    53,50

    C

    01,20

    53,20

    D

    00,60

    53,20

    E

    00,60

    53,40

    F

    00,70

    53,40

    G

    00,70

    53,36

    H

    00,68

    53,36

    I

    00,68

    53,35

    J

    00,64

    53,35

    K

    00,64

    53,27

    L

    00,67

    53,27

    M

    00,67

    53,28

    N

    00,73

    53,28

    O

    00,73

    53,30

    P

    01,10

    53,30

    Q

    01,10

    53,40

    R

    01,00

    53,40

    Indgivelse af ansøgninger og tildelingskriterier

    Ansøgerne, der indgav den oprindelige ansøgning, og konkurrerende ansøgere skal dokumentere, at de overholder de betingelser, som er en forudsætning for at give tilladelsen, og som er fastsat ved artikel 4 og 5 i dekret nr. 2006-648 af 2. juni 2006 om udvindingsrettigheder og rettigheder til underjordisk oplagring (den franske statstidende Journal officiel de la République française af 3. juni 2006).

    Interesserede virksomheder kan indsende en ansøgning i konkurrence hermed inden for en tidsfrist på 90 dage regnet fra dagen for offentliggørelsen af denne meddelelse efter den fremgangsmåde, der er angivet i »Meddelelse om opnåelse af udvindingsrettigheder for kulbrinter i Frankrig«, der er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende C 374 af 30. december 1994, s. 11, og fastsat ved dekret nr. 2006-648 af 2. juni 2006 om udvindingsrettigheder (den franske statstidende — Journal officiel de la République française af 3.6.2006).

    Konkurrerende ansøgninger stiles til ministeren for minedrift på nedenstående adresse. Afgørelse om den oprindelige ansøgning og de konkurrerende ansøgninger vil blive truffet senest to år efter, at de franske myndigheder modtog den oprindelige ansøgning, dvs. senest 21. august 2010.

    Betingelser og krav vedrørende udøvelse og ophør af aktiviteten

    Ansøgerne henvises til artikel 79 og 79.1 i mineloven (»code minier«) og dekret nr. 2006-649 af 2. juni 2006 vedrørende minedrift, underjordisk oplagring og tilsynet med miner og underjordisk oplagring (Journal officiel de la République française af 3. juni 2006).

    Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Ministère de l'écologie, de l’énergie, du développement durable et de la mer:

    Direction générale de l'énergie et du climat, direction de l’énergie, sous-direction de la sécurité d’approvisionnement et nouveaux produits énergétiques, bureau exploration et production des hydrocarbures, Grande Arche de la Défense — Paroi Nord, 92055 La Défense Cedex, FRANCE (Tlf. +33 140819529).

    De ovennævnte lovregler findes på Légifrance på adressen: http://www.legifrance.gouv.fr


    (1)  EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3.


    Top