Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008TN0063

Sag T-63/08: Sag anlagt den 6. februar 2008 — Cementir Italia mod Kommissionen

EUT C 92 af 12.4.2008, p. 40–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

12.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/40


Sag anlagt den 6. februar 2008 — Cementir Italia mod Kommissionen

(Sag T-63/08)

(2008/C 92/80)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Cementir Italia Srl (Rom, Italien) (ved avvocati T. Salonico, G. Pellegrino, G. Pellegrino, G. Barone)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede beslutning kendes ulovlig og annulleres i sin helhed, idet den omstridte foranstaltning i beslutningen antages at være statsstøtte, selv om den udgør en lovlig fortsættelse af den erstatning, som den italienske stat har ydet Terni (og dens successorer), og som er en kompensation for den ekspropriation af elektricitetsværker, der foretoges i 1962-1963.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Subsidiært annulleres beslutningen, for så vidt som den

a)

fastslår, at Italien ulovligt har udbetalt statsstøtte til ThyssenKrupp, Cementir og Nuova Terni Industrie Chimiche som følge af en overtrædelse af EF-traktatens artikel 88, stk. 3,

b)

fastslår, at der foreligger beløb, der skal opkræves hos ThyssenKrupp, Cementir og Nuova Terni Industrie Chimiche, og følgelig

c)

bestemmer, at Italien uden ugrundet ophold skal tilbagesøge disse beløb med tillæg af renter.

Mere subsidiært annulleres den anfægtede beslutning, for så vidt som den bestemmer, at Italien uden ugrundet ophold skal tilbagesøge støtten med tillæg af renter, idet en sådan tilbagesøgning strider mod den almindelige grundsætning om beskyttelse af den berettigede forventning.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-62/08, ThyssenKrupp mod Kommissionen.


Top