Appel iværksat den 5. februar 2008 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 22. november 2007 af Personaleretten i sag F-109/06, Dittert mod Kommissionen

(Sag T-51/08 P)

(2008/C 92/75)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Berscheid og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Daniel Dittert (Luxembourg, Storhertugdømmet Luxembourg)

Appellantens påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Under denne appel har Kommissionen nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom af 22. november 2007 i sag F-109/06, Dittert mod Kommissionen, hvorved Personaleretten annullerede Kommissionens afgørelse om at tildele indstævnte et antal prioritetspoints, der var utilstrækkeligt til, at han kunne forfremmes i forfremmelsesåret 2005, og Kommissionens afgørelse om udfærdigelse af listen over de forfremmede i forfremmelsesåret 2005, for så vidt som denne ikke indeholdt indstævntes navn.

Kommissionen har fremsat tre anbringender til støtte for sin appel:

Den har for det første gjort gældende, at Personaleretten har tilsidesat vedtægtens artikel 45, idet den har tillagt generaldirektørens deltagelse i proceduren for tildeling af points overdreven betydning, således at ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse uretmæssigt blev begrænset som følge af konstateringen af, at den manglende deltagelse udgør en væsentlig procedurefejl.

Kommissionen har for det andet anført, at Personaleretten i strid med vedtægtens artikel 45 har gjort indgreb i ansættelsesmyndighedens kompetence, og at den har meddelt ansættelsesmyndigheden et pålæg under overskridelse af sin kompetence.

Kommissionen har for det tredje foreholdt Personaleretten, at den ikke i tilstrækkeligt omfang har angivet en retlig begrundelse for sin konstatering af, at den omstændighed, at sagsøgeren i første instans blev tildelt et antal prioritetspoints af forfremmelsesudvalget, ikke udgjorde et passende middel til at afhjælpe en procedurefejl, som Retten anså for »væsentlig«, og som beroede på den manglende deltagelse fra generaldirektørens side. Kommissionen er desuden af den opfattelse, at Personaleretten har støttet den appellerede dom på en forvanskning af indholdet af referatet fra forfremmelsesudvalgets møde.